Vi Frederik den Syvende, af Guds Nåde Konge til
Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn,
Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,
Gør vitterligt for Alle: Efterat Vi af fri Kongelig Magtfuldkommenhed havde besluttet i Overeensstemmelse med Vort troe Folk at lade udgaae en ny Grundlov for Danmarks Rige, og en fuldstændig Overeenskomst lykkeligen er bleven tilvejebragt mellem Os og den for Kongeriget sammentraadte Rigsforsamling om denne Grundlovs Indhold, i Henhold til det Udkast, Vi havde ladet Rigsforsamlingen forelægge som Grundlag for Forhandlingerne, saa have Vi nu - dog med Forbehold af at Ordningen af Alt, hvad der vedkommer Hertugdømmet Slesvigs Stilling, beroer indtil Freden er afsluttet - vedtaget efterfølgende Danmarks Riges Grundlov, som den af Os og Vore Efterfølgere paa den danske Throne ubrødeligen skal holdes, saalydende:
|
Vi Christian den Niende, af Guds Nåde Konge til
Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn,
Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,
Gjøre vitterligt for Alle: Rigsdagen har paa den i Grundloven af 5te Juni 1849 § 100 foreskrevne Maade trende Gange vedtaget, Vi have efter den anden Vedtagelse foreløbig bifaldet og stadfæste nu ved Vort allerhøieste Samtykke.
|
Vi Christian den Tiende, af Guds Nåde Konge til
Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn,
Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,
Gør vitterligt for Alle: Rigsdagen har paa den i gennemsete Grundlov af 5. Juni 1849 § 95 foreskrevne Maade to Gange vedtaget og Vi stadfæste nu ved Vort allerhøjeste Samtykke:
|
Vi Frederik den Niende, af Guds Nåde Konge til
Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn,
Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,
Gør vitterligt: I overensstemmelse med bestemmelserne i § 94 i Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1915 med ændringer af 10. september 1920 har rigsdagen 2 gange vedtaget, og folketingsvælgerne ved en den 28. maj 1953 afholdt folkeafstemning godkendt, hvorefter Vi nu ved Vort allerhøjeste samtykke stadfæster
|
|||
Danmarks Riges Grundlov af 5te Juni 1849
|
Danmarks Riges Gjennemsete Grundlov af 5te Juni 1849 |
Danmarks Riges Grundlov af 5te Juni 1915
|
Danmarks Riges Grundlov af 5te Juni 1915 |
Danmarks Riges Grundlov (Forslag, vedtaget af Rigsdagen,
forkastet af Vælgerne af 23. Mai 1939) |
Danmarks Riges Grundlov LOV nr 169 af 05/06/1953
|
|
I. |
||||||
§ 1.
Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige.
|
||||||
§ 1. Regjeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten er
arvelig.
|
§ 1. Regjeringsformen er indskr-monarkisk. Kongemagten er
arvelig. Arvefølgen er den i Thronfølgeloven af 31te Juli 1853 Art. I og
II fastsatte.
|
§ 1. Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten er
arvelig. Arvefølgen er den i Tronfølgeloven af 31. Juli 1853 Art. I og II
fastsatte.
|
§ 1. Regeringsformen er
indskrænket-monarkisk. Kongemagten er arvelig. Arvefølgen er den i
Tronfølgeloven af 31. Juli 1853 Art. I. og II. fastsatte. |
§ 2.
Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten nedarves
til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953
fastsatte regler.
|
||
§ 2. Den lovgivende Magt er hos Kongen og Rigsdagen i Forening. Den
udøvende Magt er hos Kongen. Den dømmende Magt er hos Domstolene.
|
§ 2. Den lovgivende Magt er hos Kongen og Rigsdagen i Forening. Den
udøvende Magt er hos Kongen. Den dømmende Magt er hos Domstolene.
|
§ 2. Den lovgivende Magt er hos Kongen og Rigsdagen i Forening. Den
udøvende Magt er hos Kongen. Den dømmende Magt er hos Domstolene.
|
§ 2. Den lovgivende Magt er
hos Kongen og Rigsdagen i Forening. Den udøvende Magt er hos Kongen. Den
dømmende Magt er hos Domstolene. |
§
3. Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening.
Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos
domstolene.
|
||
§ 3. Den evangelisk-lutherske Kirke er den danske Folkekirke og
understøttes som saadan af Staten.
|
§ 3. Den evangelisk-lutherske Kirke er den danske Folkekirke og
understøttes som saadan af Staten.
|
§ 3. Den evangelisk-lutherske Kirke er den danske Folkekirke og
understøttes som saadan af Staten.
|
§ 3. Den evangelisk-lutherske
Kirke er den danske Folkekirke og understøttes som saadan af Staten. |
§
4. Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke
og understøttes som sådan af staten.
|
||
II. |
||||||
§ 4. Den i Kongeloven fastsatte Arvefølge er fremdeles gjældende.
Den kan kun forandres efter Forslag fra Kongen og med den forenede
Rigsdags Samtykke, hvortil udfordres tre Fjerdedele af de afgivne Stemmer.
|
||||||
§ 5. Kongen kan, uden Rigsdagens Samtykke, ikke være Regent i andre
Lande end dem, der høre til det danske Monarki.
|
§ 4. Kongen kan, uden Rigsdagens Samtykke, ikke være Regent i andre
Lande.
|
§ 4. Kongen kan ikke uden Rigsdagens Samtykke være Regent i andre
Lande.
|
§ 4. Kongen kan ikke uden Den Forenede Rigsdags
Samtykke være Regent i andre Lande. |
§ 5. Kongen kan ikke uden folketingets samtykke være
regent i andre lande.
|
||
§ 6. Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske Kirke.
|
§ 5. Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske Kirke.
|
§ 5. Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske Kirke.
|
§ 5. Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske
Kirke. |
§ 6. Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske
kirke.
|
||
§ 7. Kongen er myndig, naar han har fyldt sit 18de Aar.
|
§ 6. Kongen er myndig, naar han har fyldt sit 18de Aar. Det samme gjælder om de kongelige Prindser. |
§ 6. Kongen er myndig, naar han har fyldt sit 18de Aar. Det samme
gælder om de kongelige Prinser.
|
§ 6. Kongen er myndig, naar han har fyldt sit 18de
Aar. Det samme gælder om de kongelige Prindser. |
§ 7. Kongen er myndig, når han har fyldt sit 18.
år. Det samme gælder tronfølgeren.
|
||
§ 8. Forinden Kongen tiltræder Regjeringen, aflægger han for den
forenede Rigsdag følgende Eed:
"Jeg lover og sværger at holde Danmarks Riges Grundlov; saasandt hjælpe mig Gud og hans hellige Ord." Er Rigsdagen ikke samlet ved Thronskiftet, nedlægges Eden skriftlig i Statsraadet og gjentages siden for den forenede Rigsdag.
|
§ 7. Forinden Kongen tiltræder Regjeringen, afgiver han skriftlig i
Statsraadet den edelige Forsikkring, ubrødelig at holde Rigets Grundlov.
Af Forsikkringsacten udstedes tvende ligelydende Originaler, af hvilke den
ene overgives Rigsdagen, for at opbevares i sammes Arkiv, den anden
nedlægges i Geheimearkivet. Kan Kongen formedelst Fraværelse eller af
andre Grunde ikke umiddelbart ved Thronskiftet aflægge denne Ed, føres
Regjeringen, indtil dette skeer, af Statsraadet, medmindre anderledes ved
Lov bestemmes. Har Kongen allerede som Thronfølger aflagt denne Ed,
tiltræder han umiddelbart ved Thronskiftet Regjeringen.
|
§ 7. Forinden Kongen tiltræder Regeringen, afgiver han skriftlig i
Statsraadet den edelige Forsikring, ubrødelig at holde Grundloven. Af
Forsikringsakten udstedes tvende ligelydende Originaler, af hvilke den ene
overgives Rigsdagen for at opbevares i sammes Arkiv, den anden nedlægges i
Rigsarkivet. Kan Kongen formedelst Fraværelse eller af andre Grunde ikke
umiddelbart ved Tronskiftet aflægge denne Ed, føres Regeringen, indtil
dette sker, af Statsraadet, medmindre anderledes ved Lov bestemmes. Har
Kongen allerede som Tronfølger aflagt denne Ed, tiltræder han umiddelbart
ved Tronskifte Regeringen.
|
§ 7. Forinden Kongen tiltræder Regeringen, afgiver han skriftlig i
Statsraadet en højtidelig Forsikring, ubrødelig at ville holde Grundloven.
Af Forsikringsakten udstedes tvende ligelydende Originaler, af hvilke den
ene overgives Rigsdagen for at opbevares i sammes Arkiv, den anden nedlægges
i Rigsarkivet. Kan Kongen formedelst Fraværelse eller af andre Grunde ikke
umiddelbart ved Tronskiftet afgive denne Forsikring, føres Regeringen,
indtil dette sker, af Statsraadet, medmindre anderledes ved Lov bestemmes.
Har Kongen allerede som Tronfølger aflagt denne Forsikring, tiltræder han
umiddelbart ved Tronskiftet Regeringen.
|
§ 7. Forinden Kongen tiltræder Regeringen, afgiver
han skriftligt i Statsraadet en højtidelig Forsikring om ubrødeligt at
ville holde Grundloven. Af Forsikringsakten udstedes to ligelydende
Originaler, af hvilke den ene overgives Rigsdagen for at opbevares i dennes
Arkiv, den anden tilstilles Rigsarkivet til Opbevaring. Kan Kongen paa Grund
af Fraværelse eller af andre Aarsager ikke umiddelbart ved Tronskiftet
afgive denne Forsikring, føres Regeringen, indtil dette sker, af
Statsraadet, medmindre anderledes ved Lov bestemmes. Har Kongen allerede
som Tronfølger afgivet Forsikringen, tiltræder han umiddelbart ved
Tronskiftet Regeringen. |
§ 8. Forinden kongen tiltræder regeringen,
afgiver han skriftligt i statsrådet en højtidelig
forsikring om ubrødeligt at ville holde grundloven. Af
forsikringsakten udstedes tvende ligelydende
originaler, af hvilke den ene overgives folketinget
for at opbevares i sammes arkiv, den anden nedlægges i
rigsarkivet. Kan kongen som følge af fraværelse eller
af andre grunde ikke umiddelbart ved tronskiftet
afgive denne forsikring, føres regeringen, indtil
dette sker, af statsrådet, medmindre anderledes ved
lov bestemmes. Har kongen allerede som tronfølger
afgivet denne forsikring, tiltræder han umiddelbart
ved tronskiftet regeringen.
|
|
§ 9. Saafremt Kongen, enten formedelst Bortreise eller Svaghed,
finder, at der bør udnævnes en Rigsforstander, sammenkalder han Rigsdagen
og forelægger den et Lovforslag herom.
|
§ 8. Bestemmelser angaaende Regjeringens Førelse i Tilfælde af Kongens Umyndighed, Sygdom eller Fraværelse fastsættes ved Lov. Indtil saadan Lov er given, føres Regjeringen i de nævnte Tilfælde midlertidigt af Statsraadet. Dette skal da strax indkalde Rigsdagen, som i en forenet Samling (§ 67) tager Beslutning om, hvorledes der skal forholdes med Regjeringen, indtil Kongen kan tiltræde samme. Er der ved Thronledighed ingen Thronfølger, vælger den forenede Rigsdag en Konge og fastsætter den fremtidige Arvefølge. |
§ 8. Bestemmelser angaaende Regeringens Førelse i Tilfælde af
Kongens Umyndighed, Sygdom eller Fraværelse fastsættes ved Lov. Er der ved
Tronledighed ingen Tronfølger, vælger den forenede Rigsdag (§ 65) en Konge
og fastsætter den fremtidige Arvefølge.
|
§ 8. Bestemmelser angaaende Regeringens Førelse i
Tilfælde af Kongens Umyndighed, Sygdom eller Fraværelse fastsættes ved Lov.
Er der ved Tronledighed ingen Tronfølger, vælger Den Forenede Rigsdag en
Konge og fastsætter den fremtidige Arvefølge. |
§ 9. Bestemmelser angående regeringens
førelse i tilfælde af kongens umyndighed, sygdom
eller fraværelse fastsættes ved lov. Er der ved
tronledighed ingen tronfølger, vælger folketinget en
konge og fastsætter den fremtidige arvefølge.
|
||
§ 10. Bliver Kongen ude af Stand til at regjere, sammenkalder
Statsraadet Rigsdagen. Naar da den forenede Rigsdag med tre Fjerdedele af
de afgivne Stemmer erkjender Nødvendigheden, udnævner den en
Rigsforstander og anordner, om fornødent gjøres, et Formynderskab.
|
||||||
§ 11. Er der Anledning til at frygte for, at Thronfølgeren ved
Kongens Død vil være umyndig eller af anden Grund ude af Stand til selv at
regjere, bestemmes ved Lov en Rigsforstander, og et Formynderskab anordnes
af Kongen. Rigsforstanderen kan ikke deeltage i Formynderskabet.
|
||||||
§ 12. Rigsforstanderen aflægger den for Kongen foreskrevne Eed og
udøver, saalænge Rigsforstanderskabet varer, i Kongens Navn alle dennes
Rettigheder; dog kan han ikke foreslaae Forandring af Arvefølgen.
|
||||||
§ 13. Naar Kongen er død, sammentræder 14de Dagen derefter uden
Sammenkaldelse den sidstvalgte Rigsdag.
|
||||||
§ 14. Er der ingen Thronfølger, eller kan Thronfølgeren eller
Rigsforstanderen ikke strax tiltræde Regjeringen, føres den af Statsraadet,
indtil fornøden Bestemmelse er tagen af Rigsdagen.
|
||||||
§ 15. Er Thronfølgeren eller Rigsforstanderen fraværende, bestemmer
den forenede Rigsdag, inden hvilken Tid han har at vende tilbage. Er
Thronfølgeren umyndig, eller af anden Grund ikke i Stand til at regjere,
uden at Rigsforstander og Formynderskab er bestemt, udnævner den forenede
Rigsdag Rigsforstanderen og beskikker Formynderskabet. Er der ingen
Thronfølger, vælger den forenede Rigsdag en Konge og fastsætter den
fremtidige Arvefølge.
|
||||||
§ 16. Kongens Civilliste bestemmes for hans Regjeringstid ved Lov.
Derved fastsættes tillige, hvilke Slotte og andre Statseiendele skulle
henhøre til Civillisten.
Civillisten kan ikke behæftes med Gjeld.
|
§ 9. Kongens Civilliste bestemmes for hans Regjeringstid ved Lov.
Derved fastsættes tillige, hvilke Slotte og andre Statseiendele skulle
henhøre til Civillisten.
Civillisten kan ikke behæftes med Gjæld.
|
§ 9. Statens Ydelse til Kongen bestemmes for hans Regeringstid ved
Lov. Ved denne fastsættes tillige, hvilke Slotte og andre Statsejendele der
skal overlades Kongen til Brug.
Statsydelsen kan ikke behæftes med Gæld.
|
§ 9. Statens Ydelse til Kongen bestemmes for hans
Regeringstid ved Lov. Ved denne fastsættes tillige, hvilke Slotte og andre
Statsejendele der skal overlades Kongen til Brug.
Statsydelsen kan ikke behæftes med Gæld. |
§ 10. Stk. 1. Statens ydelse til
kongen bestemmes for hans regeringstid ved lov.
Ved denne fastsættes tillige, hvilke slotte og
andre statsejendele der skal overlades kongen til
brug.
Stk. 2. Statsydelsen kan ikke behæftes med gæld.
|
||
§ 17. For Medlemmerne af det kongelige Huus kan der bestemmes
Apanager ved Lov. Apanagerne kunne ikke uden Rigsdagens Samtykke nydes
udenfor Riget.
|
§ 10. For Medlemmer af det kongelige Huus kan der bestemmes Apanager
ved Lov. Apanagerne kunne ikke uden Rigsdagens Samtykke nydes udenfor Riget.
|
§ 10. For Medlemmer af det kongelige Hus kan der bestemmes Aarpenge
ved Lov. Aarpengene kan ikke uden Rigsdagens Samtykke nydes udenfor Riget.
|
§ 10. For Medlemmer af det kongelige Hus kan der
bestemmes Aarpenge ved Lov. Aarpengene kan ikke uden Rigsdagens Samtykke
nydes uden for Riget. |
§ 11. For medlemmer af det kongelige hus
kan der bestemmes årpenge ved lov. Årpengene kan
ikke uden folketingets samtykke nydes uden for
riget.
|
||
III. |
||||||
§ 11. Kongen har med de i denne Grundlov fastsatte Indskrænkninger
den høieste Myndighed over alle Rigets Anliggender og udøver den gjennem
sine Ministre.
|
§ 11. Kongen har med de i denne Grundlov fastsatte Indskrænkninger
den højeste Myndighed over alle Rigets Anliggender og udøver den gennem
sine Ministre.
|
§ 11. Kongen har med de i denne Grundlov fastsatte
Indskrænkninger den højeste Myndighed over alle Rigets Anliggender og udøver
den gennem sine Ministre.
|
§ 12. Kongen har med de i denne
grundlov fastsatte indskrænkninger den
højeste myndighed over alle rigets
anliggender og udøver den gennem ministrene.
|
|||
§ 18. Kongen er ansvarsfri; hans Person er hellig og ukrænkelig.
Ministrene ere ansvarlige for Regjeringens Førelse.
|
§ 12. Kongen er ansvarsfri; hans Person er hellig og ukrænkelig.
Ministrene ere ansvarlige for Regjeringens Førelse; deres Ansvarlighed
bestemmes nærmere ved Lov.
|
§ 12. Kongen er ansvarsfri; hans Person er fredhellig. Ministrene
er ansvarlige for Regeringens Førelse; deres Ansvarlighed bestemmes
nærmere ved Lov.
|
§ 12. Kongen er ansvarsfri; hans Person er
fredhellig. Ministrene er ansvarlige for Regeringens Førelse; deres
Ansvarlighed bestemmes nærmere ved Lov. |
§ 13. Kongen er ansvarsfri; hans
person er fredhellig. Ministrene er
ansvarlige for regeringens førelse; deres
ansvarlighed bestemmes nærmere ved lov.
|
||
§ 19. Kongen udnævner og afskediger sine Ministre. Kongens
Underskrift under de Lovgivningen og Regjeringen vedkommende Beslutninger
giver disse Gyldighed, naar den er ledsaget af en Ministers Underskrift.
Den Minister, som har underskrevet, er ansvarlig for Beslutningen.
|
§ 13. Kongen udnævner og afskediger sine Ministre. Han bestemmer
deres Antal og Forretningernes Fordeling imellem dem. Kongens Underskrift
under de Lovgivningen og Regjeringen vedkommende Beslutninger giver disse
Gyldighed, naar den er ledsaget af en eller flere Ministres Underskrift.
Enhver Minister, som har underskrevet, er ansvarlig for Beslutningen.
|
§ 13. Kongen udnævner og afskediger sine Ministre. Han bestemmer deres Antal og Forretningernes Fordeling imellem dem. Kongens Underskrift under de Lovgivningen og Regeringen vedkommende Beslutninger giver disse Gyldighed, naar den er ledsaget af en eller flere Ministres Underskrift. Enhver Minister, som har underskrevet, er ansvarlig for Beslutningen. |
§ 13. Kongen udnævner og afskediger sine Ministre.
Han bestemmer deres Antal og Forretningernes Fordeling imellem dem. Kongens
Underskrift under de Lovgivningen og Regerinen vedkommende Beslutninger
giver disse Gyldighed, naar den er ledsaget af en eller flere Ministres
Underskrift. Enhver Minister, som har underskrevet, er ansvarlig for
Beslutningen. |
§ 14. Kongen udnævner og
afskediger statsministeren og de øvrige
ministre. Han bestemmer deres antal og
forretningernes fordeling imellem dem.
Kongens underskrift under de
lovgivningen og regeringen vedkommende
beslutninger giver disse gyldighed, når
den er ledsaget af en eller flere
ministres underskrift. Enhver minister,
som har underskrevet, er ansvarlig for
beslutningen.
|
||
§ 15. Stk. 1. Ingen
minister kan forblive i sit embede,
efter at folketinget har udtalt sin
mistillid til ham.
Stk. 2. Udtaler folketinget sin mistillid til statsministeren, skal denne begære ministeriets afsked, medmindre nyvalg udskrives. Et ministerium, som har fået et mistillidsvotum, eller som har begæret sin afsked, fungerer, indtil et nyt ministerium er udnævnt. Fungerende ministre kan i deres embede kun foretage sig, hvad der er fornødent til embedsforretningernes uforstyrrede førelse.
|
||||||
§ 20. Ministrene kunne tiltales for deres Embedsførelse.
Folkethinget anklager, Rigsretten dømmer.
|
§ 14. Ministrene kunne af Kongen eller Folkethinget tiltales for
deres Embedsførelse. Rigsretten paakjender de mod Ministrene for deres
Embedsførelse anlagte Sager.
|
§ 14. Ministrene kan af Kongen eller Folketinget tiltales for deres
Embedsførelse. Rigsretten paakender de mod Ministrene for deres
Embedsførelse anlagte Sager.
|
§ 14. Ministrene kan af Kongen eller Den Forenede
Rigsdag tiltales for deres Embedsførelse. Rigsretten paakender de mod
Ministrene for deres Embedsførelse anlagte Sager. |
§ 16. Ministrene kan af
kongen eller folketinget tiltales
for deres embedsførelse. Rigsretten
påkender de mod ministrene for deres
embedsførelse anlagte sager.
|
||
§ 21. Ministrene i Forening udgjøre Statsraadet; Forsædet føres af
den, som af Kongen er udnævnt til Premierminister. Alle Lovforslag og Regjeringsforanstaltninger forelæggers Statsraadet. Dettes Ordning samt Ministeransvarligheden bestemmes ved Lov.
|
§ 15. Ministrene i Forening udgjøre Statsraadet, hvori
Thronfølgeren, naar han er myndig, tager Sæde. Kongen fører Forsædet
undtagen i de i §§ 7 og 8 anførte Tilfælde.
|
§ 15. Ministrene i Forening udgør Statsraadet, hvori Tronfølgeren,
naar han er myndig, tager Sæde. Kongen fører Forsædet undtagen i det i § 7
ommeldte Tilfælde og i de Tilfælde, hvor Lovgivningsmagten i Henhold til
Bestemmelsen i § 8, 1ste Punktum, maatte have tillagt Statsraadet
Myndighed til at føre Regeringen.
|
§ 15. Ministrene i Forening udgør Statsraadet,
hvori Tronfølgeren, naar han er myndig, Tager Sæde. Kongen fører Forsædet
undtagen i det i § 7 nævnte Tilfælde og i de Tilfælde, hvor
Lovgivningsmagten i Henhold til Bestemmelsen i § 8, 1ste Punktum, maatte
have tillagt Statsraadet Myndighed til at føre Regeringen.
I Statsraadet forhandles alle Love og vigtige
Regeringsforanstaltninger. |
§ 17. Stk. 1.
Ministrene i forening udgør
statsrådet, hvori tronfølgeren,
når han er myndig, tager sæde.
Kongen fører forsædet undtagen i
det i § 8 nævnte tilfælde og i de
tilfælde, hvor lovgivningsmagten i
henhold til bestemmelsen i § 9
måtte have tillagt statsrådet
myndighed til at føre regeringen.
Stk. 2. I statsrådet forhandles alle love og vigtige regeringsforanstaltninger.
|
||
§ 16. Alle Love og vigtige Regjeringsforanstaltninger forhandles i
Statsraadet. Er Kongen i enkelte Tilfælde forhindret fra at holde
Statsraad, kan han lade Sagen forhandle i et Ministerraad. Dette bestaar
af samtlige Ministre under Forsæde af den, som Kongen har udnævnt til
Conseilspræsident. Enhver Minister skal da afgive sit Votum til
Protocollen, og Beslutning tages efter Stemmefleerhed. Conseilspræsidenten
forelægger den over Forhandlingerne førte, af de tilstedeværende Ministre
underskrevne Protocol for Kongen, der bestemmer, om han umiddelbart vil
bifalde Ministerraadets Indstilling, eller lade sig Sagen foredrage i
Statsraadet.
|
§ 16. Alle Love og vigtige Regeringsforanstaltninger forhandles i
Statsraadet. Er Kongen i enkelte Tilfælde forhindret fra at holde
Statsraad, kan han lade Sagen forhandle i et Ministerraad. Dette bestaar
af samtlige Ministre under Forsæde af den, som Kongen har udnævnt til
Statsminister. Enhver Minister skal da afgive sit Votum til Protokollen,
og Beslutning tages efter Stemmeflerhed. Statsministeren forelægger den
over Forhandlingerne førte, af de tilstedeværende Ministre underskrevne
Protokol for Kongen, der bestemmer, om han umiddelbart vil bifalde
Ministerraadets Indstilling, eller lade sig Sagen foredrage i Statsraadet.
|
|||||
§ 16. Er Kongen i enkelte Tilfælde forhindret fra at holde Statsraad, kan han lade Sagen forhandle i et Ministerraad. Dette bestaar af samtlige Ministre under Forsæde af den, som Kongen har udnævnt til Statsminister. Enhver Minister skal afgive sit Votum til Protokollen, og Beslutning tages efter Stemmeflerhed. Statsministeren forelægger den over Forhandlingerne førte, af de tilstedeværende Ministre underskrevne Protokol for Kongen, der bestemmer, om han umiddelbart vil bifalde Ministerraadets Indstilling eller lade sig Sagen foredrage i Statsraadet. |
§ 18. Er kongen
forhindret i at holde statsråd,
kan han lade sagen forhandle i
et ministerråd. Dette består af
samtlige ministre under forsæde
af statsministeren. Enhver
minister skal da afgive sit
votum til protokollen, og
beslutning tages efter
stemmeflerhed. Statsministeren
forelægger den over
forhandlingerne førte, af de
tilstedeværende ministre
underskrevne protokol for kongen,
der bestemmer, om han
umiddelbart vil bifalde
ministerrådets indstilling eller
lade sig sagen foredrage i
statsrådet.
|
|||||
§ 22. Kongen besætter alle Embeder i samme Omfang som hidtil.
Forandringer heri kunne skee ved Lov. Ingen kan beskikkes til Embedsmand,
som ikke har Indfødsret.
Kongen kan afskedige de af ham ansatte Embedsmænd. Disses Pension fastsættes i Overeensstemmelse med Pensionsloven. Kongen kan forflytte Embedsmænd uden deres Samtykke, dog saaledes at de ikke derved tabe i Embedsindtægter, og at der gives dem Valget mellem saadan Forflyttelse og Afsked med Pension efter de almindelige Regler. Undtagelser for visse Klasser af Embedsmænd, foruden den i § 78 fastsatte, bestemmes ved Lov.
|
§ 17. Kongen besætter alle Embeder i samme Omfang som hidtil.
Forandringer heri kunne skee ved Lov. Ingen kan beskikkes til Embedsmand,
som ikke har Indfødsret. Enhver Embedsmand, civil eller militair, aflægger
Ed paa Grundloven.
Kongen kan afskedige de af ham ansatte Embedsmænd. Disses Pension fastsættes i Overeensstemmelse med Pensionsloven. Kongen kan forflytte Embedsmænd uden deres Samtykke, dog saaledes at de ikke derved tabe i Embedsindtægter, og at der gives dem Valget mellem saadan Forflyttelse og Afsked med Pension efter de almindelige Regler. Undtagelser for visse Classer af Embedsmænd, foruden den i § 73 fastsatte, bestemmes ved Lov.
|
§ 17. Kongen besætter alle Embeder i samme Omfang som hidtil.
Forandringer heri kan ske ved Lov. Ingen kan beskikkes til Embedsmand, som
ikke har Indfødsret. Enhver Embedsmand, civil eller militær, aflægger Ed
paa Grundloven.
Kongen kan afskedige de af ham ansatte Embedsmænd. Disses Pension fastsættes i Overensstemmelse med Pensionsloven. Kongen kan forflytte Embedsmænd uden deres Samtykke, dog saaledes at de ikke derved taber i Embedsindtægter, og at der gives dem Valget mellem saadan Forflyttelse og Afsked med Pension efter de almindelige Regler. Undtagelser for visse Klasser af Embedsmænd, foruden den i § 71 fastsatte, bestemmes ved Lov.
|
§ 17. Kongen besætter alle Embeder i samme Omfang som hidtil.
Forandringer heri kan ske ved Lov. Ingen kan beskikkes til Embedsmand, som
ikke har Indfødsret. Enhver Embedsmand, civil eller militær, afgiver en
højtidelig Forsikring om at ville holde Grundloven.
Kongen kan afskedige de af ham ansatte Embedsmænd. Disses Pension fastsættes i Overensstemmelse med Pensionsloven. Kongen kan forflytte Embedsmænd uden deres Samtykke, dog saaledes at de ikke derved taber i Embedsindtægter, og at der gives dem Valget mellem saadan Forflyttelse og Afsked med Pension efter de almindelige Regler. Undtagelser for visse Klasser af Embedsmænd, foruden den i § 71 fastsatte, bestemmes ved Lov.
|
§ 17. Nærmere Regler om Besættelse af
Tjenestemandsstillinger fastsættes ved Lov. Ingen kan ansættes som
Tjenestemand uden at have Indfødsret. Tjenestemænd, som udnævnes af Kongen,
afgiver en højtidelig Forsikring om at ville holde Grundloven.
Om Afskedigelse, Forflyttelse og Pensionering af Tjenestemænd fastsættes Regler ved Lov, jfr. dog herved § 69. De af Kongen udnævnte Tjenestemænd kan forlyttes uden
deres Samtykke, dog saaledes, at de ikke derved lider Tab i de med
Tjenesten forbundne Indtægter, og at der gives dem Valget mellem saadan
Forflyttelse eller Afsked med Pension efter de almindelige Regler.
Undtagelser for visse Klasser af Tjenestemænd, foruden den i § 69 fastsatte,
bestemmes ved Lov. |
||
§ 23. Kongen har den høieste Myndighed over Land- og Sømagten.
Han erklærer Krig og slutter Fred, samt indgaaer og ophæver Forbund og Handelstraktater; dog kan han derved ikke uden Rigsdagens Samtykke afstaae nogen Deel af Landet, raade over nogen Statsindtægt eller paadrage Staten nogen anden bebyrdende Forpligtelse.
|
§ 18. Kongen erklærer Krig og slutter Fred, samt indgaaer og
ophæver Forbund og Handelstractater; dog kan han ikke uden Rigsdagens
Samtykke afstaae nogen Deel af Landet, eller indgaae nogen Forpligtelse,
som forandrer de bestaaende statsretlige Forhold.
|
§ 18. Kongen erklærer Krig og slutter Fred, samt indgaar og ophæver
Forbund og Handelstraktater; dog kan han ikke uden Rigsdagens Samtykke
afstaa nogen Del af Landet, eller indgaae nogen Forpligtelse, som
forandrer de bestaaende statsretlige Forhold.
|
§ 18. Kongen kan ikke uden Rigsdagens Samtykke erklære Krig eller
slutte Fred, indgaa eller ophæve Forbund eller slutte Handelstraktater eller
afstaa nogen Del af Landet eller indgaa nogen Forpligtelse, som forandrer de
bestaaende statsretlige Forhold.
|
§ 18. Kongen kan ikke uden Den Forenede Rigsdags
Samtykke erklære Krig eller slutte Fred, indgaa eller ophæve Forbund eller
Handelstraktater, afstaa nogen Del af Landet eller indgaa nogen Forpligtelse,
som forandrer de bestaaende statsretlige Forhold. |
§ 19.
Stk. 1.
Kongen handler på rigets vegne
i mellemfolkelige anliggender.
Uden folketingets samtykke kan
han dog ikke foretage nogen
handling, der forøger eller
indskrænker rigets område,
eller indgå nogen forpligtelse,
til hvis opfyldelse
folketingets medvirken er
nødvendig, eller som iøvrigt
er af større betydning.
Ejheller kan kongen uden
folketingets samtykke opsige
nogen mellemfolkelig
overenskomst, som er indgået
med folketingets samtykke.
Stk. 2. Bortset fra forsvar mod væbnet angreb på riget eller danske styrker kan kongen ikke uden folketingets samtykke anvende militære magtmidler mod nogen fremmed stat. Foranstaltninger, som kongen måtte træffe i medfør af denne bestemmelse, skal straks forelægges folketinget. Er folketinget ikke samlet, skal det uopholdeligt sammenkaldes til møde. Stk. 3. Folketinget vælger af sin midte et udenrigspolitisk nævn, med hvilket regeringen rådfører sig forud for enhver beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde. Nærmere regler om det udenrigspolitiske nævn fastsættes ved lov.
|
|
§ 20.
Stk. 1.
Beføjelser, som efter denne
grundlov tilkommer rigets
myndigheder, kan ved lov i
nærmere bestemt omfang
overlades til
mellemfolkelige myndigheder,
der er oprettet ved gensidig
overenskomst med andre
stater til fremme af
mellemfolkelig retsorden og
samarbejde.
Stk. 2. Til vedtagelse af lovforslag herom kræves et flertal på fem sjettedele af folketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindelige lovforslag nødvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget, forelægges det folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse efter de for folkeafstemninger i § 42 fastsatte regler. |
||||||
§ 24. Kongen sammenkalder en ordentlig Rigsdag hvert Aar. Uden
Kongens Samtykke kan den ikke forblive længere sammen end 2 Maaneder.
Forandringer i disse bestemmelser kunne skee ved Lov. |
§ 19. Kongen sammenkalder en ordentlig Rigsdag hvert Aar. Uden
Kongens Samtykke kan den ikke forblive længere sammen end 2 Maaneder.
Forandringer i disse bestemmelser kunne skee ved Lov.
|
§ 19. Kongen sammenkalder en ordentlig Rigsdag hvert Aar og tager
Bestemmelse om, naar den skal sluttes. Dette kan dog ikke ske, forinden
der i Henhold til § 48 er tilvejebragt lovlig Hjemmel for Skatternes
Opkrævning og for Afholdelse af Statens Udgifter.
|
§ 19. Kongen sammenkalder en ordentlig Rigsdag
hvert Aar og tager Bestemmelse om, naar den skal sluttes. Dette kan dog ikke
ske, forinden der i Henhold til § 42 er tilvejebragt lovlig Hjemmel for
Skatternes Opkrævning og for Afholdelse af Statens Udgifter. |
|||
§ 25. Kongen kan indkalde Rigsdagen til overordentlige Sammenkomster, hvis Varighed beroer paa hans Bestemmelse. |
§ 20. Kongen kan indkalde Rigsdagen til overordentlige
Sammenkomster, hvis Varighed beroer paa hans Bestemmelse.
|
§ 20. Kongen kan indkalde Rigsdagen til overordentlige Samlinger,
hvis Varighed beror paa hans Bestemmelse.
|
§ 20. Kongen kan indkalde Rigsdagen til
overordentlige Samlinger, hvis Varighed beror paa hans Bestemmelse. |
|||
§ 26. Kongen kan udsætte den ordentlige Rigsdags Møder paa bestemt
Tid, dog uden Rigsdagens Samtykke ikke længere end paa 2 Maaneder og ikke
mere end een Gang i Aaret indtil dens næste ordentlige Sammenkomst.
|
§ 21. Kongen kan udsætte den ordentlige Rigsdags Møder paa bestemt
Tid, dog uden Rigsdagens Samtykke ikke længere end paa 2 Maaneder og ikke
mere end een Gang i Aaret indtil dens næste ordentlige Sammenkomst.
|
§ 21. Kongen kan udsætte den ordentlige Rigsdags Møder paa bestemt
Tid, dog uden Rigsdagens Samtykke ikke længere end paa 2 Maaneder og ikke
mere end en Gang i Aaret indtil dens næste ordentlige Samling.
|
§ 21. Kongen kan udsætte den ordentlige Rigsdags
Møder paa bestemt Tid, dog uden Den Forenede Rigsdags Samtykke ikke længere
end to Maaneder og ikke mere end een Gang i Aaret indtil næste ordentlige
Rigsdagssamling. |
|||
§ 27. Kongen kan opløse enten hele Rigsdagen eller een af dens
Afdelinger; opløses kun eet af Thingene, skal det andet Things Møder
udsættes, indtil hele Rigsdagen atter kan samles. Dette skal skee inden 2
Maaneders Forløb efter Opløsningen.
|
§ 22. Kongen kan opløse enten hele Rigsdagen eller een af dens
Afdelinger; opløses kun eet af Thingene, skal det andet Things Møder
udsættes, indtil hele Rigsdagen atter kan samles. Dette skal skee inden 2
Maaneders Forløb efter Opløsningen.
|
§ 22. Kongen kan opløse Folketinget.
Om Opløsning af Landstinget gælder følgende:
|
§ 22. Kongen kan opløse Folketinget.
Om Opløsning af Landstinget gælder følgende: Opløses et af Tingene, naar Rigsdagen er samlet, skal det andet Tings Møder udsættes, indtil hele Rigsdagen igen træder sammen. Dette skal ske inden to Maaneder efter Opløsningen.
|
§ 22. Kongen kan opløse Rigsdagen. Nye Valg skal
afholdes inden to Maaneder efter Opløsningen, og Rigsdagen skal træde sammen
senest en Maaned efter, at Valgene har fundet Sted. |
||
§ 28. Kongen kan for Rigsdagen lade fremsætte Forslag til Love og
andre Beslutninger.
|
§ 23. Kongen kan for Rigsdagen lade fremsætte Forslag til Love og
andre Beslutninger.
|
§ 23. Kongen kan for Rigsdagen lade fremsætte Forslag til Love og
andre Beslutninger.
|
§ 23. Kongen kan for Rigsdagen lade fremsætte
Forslag til Love og andre Beslutninger. |
§ 21. Kongen kan
for folketinget lade
fremsætte forslag til love
og andre beslutninger.
|
||
§ 29. Kongens Samtykke udfordres til at give en Rigsdagsbeslutning
Lovskraft. Kongen befaler Lovens Bekjendtgjørelse og drager Omsorg for
dens Fuldbyrdelse.
|
§ 24. Kongens Samtykke udfordres til at give en Rigsdagsbeslutning
Lovskraft. Kongen befaler Lovens Bekjendtgjørelse og drager Omsorg for
dens Fuldbyrdelse. Har Kongen ikke stadfæstet et af Rigsdagen vedtaget
Lovforslag inden næste Rigsdags-Samling, ansees det som bortfaldet.
|
§ 24. Kongens Samtykke udfordres til at give en Rigsdagsbeslutning
Lovskraft. Kongen befaler Lovens Kundgørelse og drager Omsorg for dens
Fuldbyrdelse. Har Kongen ikke stadfæstet et af Rigsdagen vedtaget
Lovforslag inden næste Rigsdagssamling, er det bortfaldet (jfr. dog § 93).
|
§ 24. Kongens Samtykke udfordres til at give en Rigsdagsbeslutning
Lovskraft. Kongen befaler Lovens Kundgørelse og drager Omsorg for dens
Fuldbyrdelse. Har Kongen ikke stadfæstet et af Rigsdagen vedtaget Lovforslag
inden næste Rigsdagssamling, er det bortfaldet (jfr. dog § 94).
|
§ 24. Kongens Samtykke udfordres til at give en
Rigsdagsbeslutning Lovskraft. Kongen befaler Lovens Kundgørelse og drager
Omsorg for dens Fuldbyrdelse. Har Kongen ikke stadfæstet et endeligt
vedtaget Lovforslag inden næste Rigsdagssamling, er det bortfaldet. |
§ 22. Et af
folketinget vedtaget
lovforslag får lovskraft,
når det senest 30 dage
efter den endelige
vedtagelse stadfæstes af
kongen. Kongen befaler
lovens kundgørelse og
drager omsorg for dens
fuldbyrdelse.
|
|
§ 30. I særdeles paatrængende Tilfælde kan Kongen, naar Rigsdagen
ikke er samlet, udstede foreløbige Love, der dog ikke maae stride mod
Grundloven, og altid bør forelægges den følgende Rigsdag.
|
§ 25. I særdeles paatrængende Tilfælde kan Kongen, naar Rigsdagen
ikke er samlet, udstede foreløbige Love, der dog ikke maae stride mod
Grundloven, og altid bør forelægges den følgende Rigsdag.
|
§ 25. I særdeles paatrængende Tilfælde kan Kongen, naar Rigsdagen
ikke er samlet, udstede foreløbige Love, der dog ikke maa stride mod
Grundloven og altid straks efter den følgende Rigsdags Sammentræden skal
forelægges denne, uden hvis Bekræftelse Loven bortfalder. Foreløbige Love
behandles først i Folketinget.
|
§ 25. I særdeles paatrængende Tilfælde kan Kongen,
naar Rigsdagen ikke er samlet, udstede foreløbige Love, der dog ikke maa
stride mod Grundloven og altid straks efter den følgende Rigsdags
Sammentræden skal forelægges Den Forenede Rigsdag, uden hvis Bekræftelse
Loven bortfalder. |
§ 23. I
særdeles påtrængende
tilfælde kan kongen,
når folketinget ikke
kan samles, udstede
foreløbige love, der
dog ikke må stride mod
grundloven og altid
straks efter
folketingets
sammentræden skal
forelægges dette til
godkendelse eller
forkastelse.
|
||
§ 31. Kongen kan benaade og give Amnesti; Ministrene kan han kun
med Folkethingets Samtykke benaade for de dem af Rigsretten idømte
Straffe.
|
§ 26. Kongen kan benaade og give Amnesti; Ministrene kan han kun
med Folkethingets Samtykke benaade for de dem af Rigsretten idømte
Straffe.
|
§ 26. Kongen kan bestemme, at Tiltale ikke rejses, og kan benaade
for idømt Straf. Ministrene kan han kun med Folketingets Samtykke benaade
for de dem af Rigsretten idømte Straffe.
|
§ 26. Kongen kan benaade og give Amnesti. Ministrene kan han kun med
Folketingets Samtykke benaade for de dem af Rigsretten idømte Straffe.
|
§ 26. Kongen kan benaade og give Amnesti. For
Straffe, idømt af Rigsretten, kan Ministre dog kun benaades, saafremt mere
end tre Fjerdedele af Rigsdagens Medlemmer i et Møde i Den Forenede Rigsdag
stemmer derfor. |
§ 24. Kongen
kan benåde og give
amnesti. Ministrene
kan han kun med
folketingets
samtykke benåde for
de dem af rigsretten
idømte straffe.
|
|
§ 32. Kongen meddeler, deels umiddelbart, deels gjennem vedkommende
Regjeringsmyndigheder, saadanne Bevillinger og Undtagelser fra de
nugjældende Love, som ifølge hidtil gjældende Regler have været i Brug.
|
§ 27. Kongen meddeler, deels umiddelbart, deels gjennem vedkommende
Regjeringsmyndigheder, saadanne Bevillinger og Undtagelser fra de
nugjældende Love, som enten ifølge de før 5te Juni 1849 gjældende Regler
ere i Brug, eller hvortil Hjemmel indeholdes i en siden den Tid udgiven
Lov.
|
§ 27. Kongen meddeler dels umiddelbart, dels gennem vedkommende
Regeringsmyndigheder saadanne Bevillinger og Undtagelser fra Lovene, som
enten ifølge de før 5. Juni 1849 gældende Regler er i Brug, eller hvortil
Hjemmel indeholdes i en siden den Tid udgiven Lov.
|
§ 27. Kongen meddeler dels umiddelbart, dels gennem
vedkommende Regeringsmyndigheder saadanna Bevillinger og undtagelser fra
Lovene, som enten ifølge de før 5. Juni 1849 gældende Regler er i Brug,
eller hvortil Hjemmel indeholdes i en siden den Tid udgiven Lov. |
§ 25.
Kongen meddeler
dels umiddelbart,
dels gennem
vedkommende
regeringsmyndigheder
sådanne
bevillinger og
undtagelser fra
lovene, som enten
ifølge de før 5.
juni 1849 gældende
regler er i brug,
eller hvortil
hjemmel indeholdes
i en siden den tid
udgiven lov.
|
||
§ 33. Kongen har Ret til at lade slaae Mynt i Henhold til Loven.
|
§ 28. Kongen har Ret til at lade slaae Mynt i Henhold til Loven.
|
§ 28. Kongen har Ret til at lade slaa Mønt i Henhold til Loven.
|
§ 28. Kongen har Ret til at lade slaa Mønt i
Henhold til Loven. |
§ 26.
Kongen har ret
til at lade slå
mønt i henhold
til loven.
|
||
vorher
§ 17. |
§ 27.
Stk. 1.
Regler om
ansættelse af
tjenestemænd
fastsættes ved
lov. Ingen kan
ansættes som
tjenestemand
uden at have
indfødsret.
Tjenestemænd,
som udnævnes
af kongen,
afgiver en
højtidelig
forsikring om
at ville holde
grundloven.
Stk. 2. Om afskedigelse, forflyttelse og pensionering af tjenestemænd fastsættes regler ved lov, jfr. dog herved § 64. Stk. 3. Uden deres samtykke kan de af kongen udnævnte tjenestemænd kun forflyttes, når de ikke derved lider tab i de med tjenestemandsstillingen forbundne indtægter, og der gives dem valget mellem sådan forflyttelse og afsked med pension efter de almindelige regler.
|
|||||
IV. |
||||||
§ 34. Rigsdagen bestaaer af Folkethinget og Landsthinget.
|
§ 29. Rigsdagen bestaaer af Folkethinget og Landsthinget. |
§ 29. Rigsdagen bestaar af Folketinget og Landstinget.
|
§ 29. Rigsdagen bestaar af
210 Medlemmer. Den deles i Overensstemmelse med de i § 33 indeholdte
Forskrifter i et Folketing med 140 Medlemmer og et Rigsting med 70 Medlemmer.
|
§ 28.
Folketinget
udgør een
forsamling
bestående
af højst
179
medlemmer,
hvoraf 2
medlemmer
vælges på
Færøerne
og 2 i
Grønland.
|
||
§ 30. Den Forenede Rigsdag dannes ved Medlemmernes
Sammentræden i een Forsamling. |
||||||
§ 35. Valgret til Folkethinget har enhver uberygtet Mand, som har
Indfødsret, naar han har fyldt sit 30te Aar, medmindre han: a) uden at have egen Huusstand staaer i privat Tjenesteforhold; b) nyder eller har nydt Understøttelse af Fattigvæsenet, som ikke er enten eftergiven eller tilbagebetalt; c) er ude af Raadigheden over sit Bo; d) ikke har havt fast Bopæl i eet Aar i den Valgkreds eller den Stad, hvori han opholder sig paa den Tid, Valget foregaaer.
|
§ 30. Valgret til Folkethinget har enhver uberygtet Mand, som har
Indfødsret, naar han har fyldt sit 30te Aar, medmindre han: a) uden at have egen Huusstand staaer i privat Tjenesteforhold; b) nyder eller har nydt Understøttelse af Fattigvæsenet, som ikke er enten eftergiven eller tilbagebetalt; c) er ude af Raadigheden over sit Bo; d) ikke har havt fast Bopæl i eet Aar i den Valgkreds eller den Stad, hvori han opholder sig paa den Tid, Valget foregaaer.
|
§ 30. Valgret til Folketinget har enhver Mand og Kvinde, som har
Indfødsret, har fyldt sit 25de Aar og har fast Bopæl i Landet, medmindre
vedkommende: a) ved Dom er fundet skyldig i en i den offentlig Mening vanærende Handling uden at have faaet Æresoprejsning, b) nyder eller har nydt Understøttelse af Fattigvæsenet, som ikke er enten eftergivet eller tilbagebetalt, c) er ude af Raadighed over sit Bo paa Grund af Konkurs eller Umyndiggørelse.
|
§ 31. Valgret til Rigsdagen har enhver Mand og
Kvinde, som har Indfødsret, er fyldt 23 Aar og har fast Bopæl i Landet,
medmindre den paagældende paa Grund af Umyndiggørelse eller Konkurs er ude
af Raadighed over sit Bo.
Det bestemmes ved Lov, i hvilket Omfang Understøttelse, som i Lovgivningen betragtes som Fattighjælp, medfører Tab af Valgret. Det bestemmes endvidere ved Lov, at Personer, som er
straffet paa nærmere angiven Maade, ikke har Valgret. |
§ 29.
Stk. 1.
Valgret
til
folketinget
har
enhver,
som har
dansk
indfødsret,
fast
bopæl i
riget og
har nået
den i
stk. 2
omhandlede
valgretsalder,
medmindre
vedkommende
er
umyndiggjort.
Det
bestemmes
ved lov,
i
hvilket
omfang
straf og
understøttelse,
der i
lovgivningen
betragtes
som
fattighjælp,
medfører
tab af
valgret.
Stk. 2. Valgretsalderen er den, som har opnået flertal ved folkeafstemning i overensstemmelse med lov af 25. marts 1953. Ændring af den til enhver tid gældende valgretsalder kan ske ved lov. Et af folketinget vedtaget forslag til en sådan lov kan først stadfæstes af kongen, når bestemmelsen om ændring af valgretsalderen i overensstemmelse med § 42, stk. 5, har været undergivet en folkeafstemning, der ikke har medført bestemmelsens bortfald.
|
||
§ 36. Valgbar til Folkethinget er, med de i § 35 a, b og c nævnte
Undtagelser, enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, naar han har fyldt
sit 25de Aar.
|
§ 31. Valgbar til Folkethinget er, med de i § 30 a, b og c nævnte
Undtagelser, enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, naar han har fyldt
sit 25de Aar.
|
§ 31. Valgbar til Folketinget er enhver, som i Henhold til § 30 har
Valgret til dette.
|
§ 32. Valgbar til Rigsdagen er enhver, som har
Valgret til denne, medmindre vedkommende er straffet for en Handling, der i
almindeligt Omdømme gør ham uværdig til paa det givne Tidspunkt at være
Medlem af Rigsdagen. |
§
30.
Stk.
1.
Valgbar
til
folketinget
er
enhver,
som
har
valgret
til
dette,
medmindre
vedkommende
er
straffet
for en
handling,
der i
almindeligt
omdømme
gør
ham
uværdig
til at
være
medlem
af
folketinget.
Stk. 2. Tjenestemænd, som vælges til medlemmer af folketinget, behøver ikke regeringens tilladelse til at modtage valget.
|
||
§ 37. Antallet af Folkethingets Medlemmer skal omtrent være efter
Forholdet af 1 til 14000 Indvaanere. Valgene foregaae i Valgkredse, hvis
Omfang bestemmes ved Valgloven. Enhver Valgkreds vælger Een blandt dem,
der have stillet sig til Valg.
|
§ 32. Antallet af Folkethingets Medlemmer skal omtrent være efter
Forholdet af 1 til 16,000 Indvaanere. Valgene foregaae i Valgkredse; deres
Fordeling og Valgmaaden bestemmes ved Valgloven. Enhver Valgkreds vælger
Een blandt dem, der have stillet sig til Valg.
|
§ 32. Antallet af Folketingets Medlemmer fastsættes ved Valgloven,
men maa ikke overstige 140.
Til Sikring af en ligelig Repræsentation af de forskellige Anskuelser blandt Vælgerne bestemmer Valgloven Valgmaaden og de nærmere Regler for Valgrettens Udøvelse, herunder, hvorvidt Forholdstalsvalgmaaden skal føres igennem i eller uden Forbindelse med Valg i Enkeltmandskredse. Ved Kredsinddeling skal der foruden til Indbyggertal tages Hensyn til Vælgertal og Befolkningstæthed.
|
§ 32. Antallet af Folketingets Medlemmer fastsættes ved Valgloven,
men maa ikke overstige 152.
Til Sikring af en ligelig Repræsentation af de forskellige Anskuelser blandt Vælgerne bestemmer Valgloven Valgmaaden og de nærmere Regler for Valgrettens Udøvelse, herunder, hvorvidt Forholdstalsvalgmaaden skal føres igennem i eller uden Forbindelse med Valg i Enkeltmandskredse. Ved Kredsinddeling skal der foruden til Indbyggertal tages Hensyn til Vælgertal og Befolkningstæthed.
|
§ 33. Af Rigsdagens 210 Medlemmer vælges 175 blandt
de i Kredse opstillede Kandidater.
34 medlemmer udpeges efter Forholdstal paa Grundlag af den ved Rigsdagsvalget (uden for Færøerne) stedfundne Stemmeafgivning til at indtræde i Rigstinget. Denne Udpegning sker efter Kandidatlister, der er anmeldt efter de i Valgloven givne Regler for Opstilling af saadanne Lister. Listerne maa ikke omfatte Personer, der opstilles i Kredsene som Kandidater ved Rigsdagsvalget. De folkevalgte Medlemmer af Færøernes Lagting vælger 1 Medlem af Rigstinget. Naar Rigsdagsvalg har været afholdt, sammentræder - skraks efter at de i § 34 omhandlede Afgørelser har fundet Sted - de i Kredse efter Forholdstal valgte til et Møde og udpeger ved Forholdstalsvalg af deres egen Midte yderligere 35 til at indtræde i Rigstinget. De øvrige 140 kredsvalgte Rigsdagsmænd udgør Folketinget. De nærmere Regler for Valgene gives ved Valgloven, der til Sikring af en ligelig Repræsentation af de forskellige Anskuelser blandt Vælgerne fastsætter Valgmaaden og træffer Bestemmelse om Valgrettens Udøvelse, herunder, hvorvidt Forholdstalsvalgmaaden skal føres igennem i eller uden Forbindelse med Valg i Enkeltmandskredse. Ved Kredsinddeleing tages Hensyn til Vælgertal og Befolkningstæthed. Ved Valgloven gives ligeledes de nærmere Regler
vedrørende Valg af Stedfortrædere og angaaende Fremgangsmaaden i de Tilfælde,
hvor Omvalg maatte blive nødvendigt. |
§
31.
Stk.
1.
Folketingets
medlemmer
vælges
ved
almindelige,
direkte
og
hemmelige
valg.
Stk. 2. De nærmere regler for valgrettens udøvelse gives ved valgloven, der til sikring af en ligelig repræsentation af de forskellige anskuelser blandt vælgerne fastsætter valgmåden, herunder hvorvidt forholdstalsvalgmåden skal føres igennem i eller uden forbindelse med valg i enkeltmandskredse. Stk. 3. Ved den stedlige mandatfordeling skal der tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed. Stk. 4. Ved valgloven gives nærmere regler vedrørende valg af stedfortrædere og disses indtræden i folketinget samt angående fremgangsmåden i tilfælde, hvor omvalg måtte blive nødvendigt. Stk. 5. Særlige regler om Grønlands repræsentation i folketinget kan gives ved lov.
|
|
§ 34. Den Forenede Rigsdag afgør selv gyldigheden
af de stedfundne Valg. |
|
|||||
§ 38. Medlemmerne af Folkethinget vælges paa 3 Aar. De erholde et
dagligt Vederlag.
|
§ 33. Medlemmerne af Folkethinget vælges paa 3 Aar. De erholde et
dagligt Vederlag, hvis Størrelse bestemmes ved Valgloven.
|
§ 33. Folketingets Medlemmer vælges paa 4 Aar. De faar et Vederlag,
hvis Størrelse bestemmes ved Valgloven.
|
§ 35. Rigsdagens Medlemmer vælges paa 4 Aar. De
faar et Vederlag, hvis Størrelse bestemmes ved Valgloven. |
§
32.
Stk.
1.
Folketingets
medlemmer
vælges
for
fire
år.
Stk. 2. Kongen kan til enhver tid udskrive nyvalg med den virkning, at de bestående folketingsmandater bortfalder, når nyvalg har fundet sted. Efter udnævnelse af et nyt ministerium kan valg dog ikke udskrives, forinden statsministeren har fremstillet sig for folketinget. Stk. 3. Det påhviler statsministeren at foranledige, at nyvalg afholdes inden valgperiodens udløb. Stk. 4. Mandaterne bortfalder i intet tilfælde, før nyvalg har fundet sted. Stk. 5. Der kan ved lov gives særlige regler om færøske og grønlandske folketingsmandaters ikrafttræden og ophør. Stk. 6. Mister et medlem af folketinget sin valgbarhed, bortfalder hans mandat. Stk. 7. Ethvert nyt medlem afgiver, når hans valg er godkendt, en højtidelig forsikring om at ville holde grundloven.
|
||
§ 39. Valgret til Landsthinget har Enhver, der ifølge § 35 har
Valgret til Folkethinget. De Valgberettigede vælge af deres Midte Valgmænd
efter de Bestemmelser, som gives i Valgloven.
|
§ 34. Antallet af Landsthingets Medlemmer er 66. 12 udnævnes af
Kongen, 7 vælges i Kjøbenhavn, 45 i større Valgkredse, omfattende Land og
Kjøbstæder, 1 paa Bornholm og 1 af Færøernes Lagthing.
|
§ 34. Valgret til Landstinget har enhver Folketingsvælger, som har
fyldt sit 35. Aar og har fast Bopæl i vedkommende Landstingskreds.
|
||||
§ 40. Valgbar til Landsthinget er enhver uberygtet Mand, som har
Indfødsret, og hvis Bo ei er under Opbuds- eller Fallitbehandling, naar
han har fyldt sit 40de Aar og i det sidste Aar enten har svaret i directe
Skat til Staten eller Communen 200 Rbd., eller godtgjør at have havt en
reen aarlig Indtægt af 1200 Rbd.
I de Valgkredse, hvor Antallet af Valgbare efter denne Regel ikke naaer det Forhold til Befolkningen, som fastsættes i Valgloven, forøges Antallet af de Valgbare med de høiest Beskattede i Valgkredsen, indtil dette Forhold er naaet.
|
§ 35. Ingen kan, umiddelbart eller middelbart, deeltage i Valg af
Landsthingsmænd, medmindre han fyldestgjør de almindelige Betingelser for
Valgret til Folkethinget, dog at der kun fordres Bopæl henholdsviis i en
af Kjøbstæderne eller i Landdistrictet i vedkommende Landsthingskreds det
sidste Aar før Valget.
|
§ 35. Valgbar til Landstinget er enhver, der har Valgret til dette,
naar han (hun) har fast Bopæl i vedkommende Landstingskreds.
Til Valgbarhed for de 18 Medlemmer af Landstinget, der vælges til dette i Henhold til § 36, og for deres Stedfortrædere kræves ikke fast Bopæl i nogen bestemt Landstingskreds, men kun, at de opfylder de øvrige Bestemmelser for Valgret til Landstinget.
|
§ 35. Valgbar til Landstinget er enhver, der har Valgret til dette,
naar han (hun) har fast Bopæl i vedkommende Landstingskreds.
Til Valgbarhed for de 19 landstingsvalgte Medlemmer af Landstinget, jfr. § 36, kræves ikke fast Bopæl i nogen bestemt Landstingskreds, men kun, at de opfylder de øvrige Bestemmelser for Valgret til Landstinget.
|
|||
§ 36. I Kjøbenhavn vælge samtlige Valgberettigede (§ 35) 1 Valgmand
for hver 120 Vælgere, saaledes at et Overskud af 60 regnes for fulde 120.
Et ligesaa stort Antal Valgmænd vælges af de Vælgere, som i det sidste Aar
have være ansatte til en Skatteindtægt af mindst 2,000 Rd. Samtlige
Valgmænd foretage i Forening Valget af Landsthingsmænd for Kjøbenhavn.
|
§ 36. Antallet af Landstingets Medlemmer er 72.
10 vælges i København med Frederiksberg, 42 i større Valgkredse, omfattende Land og Købstæder, 1 paa Bornholm, 1 paa Færøerne. De øvrige 18 Medlemmer vælges efter Forholdstal af en Valgforsamling, bestaaende af de Personer, der den Dag, nye Valg til Landstinget udskrives (jfr. §§ 22 og 39), er Medlemmer af Tinget. Nærmere Regler fastsættes ved Valgloven. Samtidig med Valg af Landstingsmedlemmer foretages Valg af Stedfortrædere for disse. En Stedfortræder tager kun Sæde i Tinget, naar en af de valgte ophører at være Medlem af dette. Nærmere Regler fastsættes ved Valgloven.
|
§ 36. Antallet af Landstingets Medlemmer er maa ikke overstige 76.
10 vælges i København med Frederiksberg, indtil 48 i større Valgkredse, omfattende Land og Købstæder, 1 paa Bornholm, 1 paa Færøerne. 19 Medlemmer vælges efter Forholdstal af en Valgforsamling, bestaaende af de Personer, der den Dag, nye Valg til Landstinget udskrives (jfr. §§ 22 og 39), er Medlemmer af Tinget. Nærmere Regler fastsættes ved Valgloven. Endelig Bestemmelse om Antallet af Landstingets Medlemmer og de nærmere Regler for disses Valg fastsættes ved Valgloven.
|
||||
§ 41. Valgene til Landsthinget foregaae i større Valgkredse, der
ordnes ved Valgloven. Valgmændene i hver saadan større Valgkreds træde
sammen og stemme paa saamange Mænd, som skulle vælges for Valgkredsen, i
hvilken idetmindste tre Fjerdedele af de Valgte skulle have havt fast
Bopæl i det sidste Aar før Valget. Til et gyldigt Valg udfordres meer end
Halvdelen af de afgivne Stemmer.
|
§ 37. Paa Landet vælge samtlige Valgberettigede (§ 35) 1 Valgmand i
hver Sogneforstanderskabskreds. For samtlige Kjøbstæder, hvortil henregnes
Frederiksberg, Frederiksværk, Marstal, Silkeborg, Løgstør og Nørre-Sundby,
vælges halvt saa mange Valgmænd, som der er Sogneforstanderskabskredse;
hvis Valgmændenes Antal herefter ikke bliver lige, forhøies det til et
lige Tal. Den ene Halvdeel af Kjøbstædernes Valgmænd vælges, i hver
Kjøbstad for sig, af alle de Valgberettigede; den anden Halvdeel vælges af
de Vælgere i Kjøbstaden, der i det sidste Aar have været ansatte til en
Skatteindtægt af mindst 1,000 Rd. eller have svaret mindst 75 Rd. i
directe Skat til Stat og Commune. Fordelingen af det hele Valgmandstal
imellem de enkelte Kjøbstæder i Forhold til deres Vælgerantal bestemmes af
Regjeringen, hver Gang almindelige Valg til Landsthinget skulle foretages,
dog at hver Kjøbstad faaer mindst 1 Valgmand af hver Vælgerclasse. Med
samtlige Valgmænd i hver Landsthingskreds sammentræde til Valg af Kredsens
Landsthingsmænd saamange af de Vælgere paa Landet, der i det sidste Aar
have ydet det høieste Bidrag til Stat og Amtscommune, som der er
Sogneforstanderskabsdistricter i Kredsen.
|
§ 37. Landstingets Medlemmer og deres Stedfortrædere vælges udenfor
Færøerne af Valgmænd ved Forholdstalsvalg. Paa Færøerne foretages valget
af Lagtinget.
Valgmændene vælges ved Forholdstalsvalg. Valgloven fastsætter deres Antal og i øvrigt det nærmere vedrørende Valgene.
|
§ 37. Landstingets Medlemmer vælges udenfor Færøerne af Valgmænd ved
Forholdstalsvalg. Paa Færøerne foretages valget af en Valgforsamling
bestaaende af Landstingets folkevalgte Medlemmer.
Valgmændene vælges ved Forholdstalsvalg. Valgloven fastsætter deres Antal og i øvrigt det nærmere vedrørende Valgene.
|
|||
§ 42. Antallet af Landsthingets Medlemmer skal stedse være omtrent
Halvdelen af Antallet af Folkethingets Medlemmer.
|
§ 38. Valgbar til Landsthinget er Enhver, der er Valgbar til
Folkethinget, naar han det sidste Aar har havt Bopæl i Valgkredsen.
|
§ 38. Antallet af Landstingsmedlemmer for hver Landstingskreds
udenfor København med Frederiksberg, Bornholm og Færøerne fastsættes ved
Valgloven omtrentlig efter Forholdet mellem Indbyggertallet i hver enkelt
Landstingskreds og i de nævnte Landstings kredse tilsammen.
|
||||
§ 43. Medlemmerne af Landsthinget vælges paa 8 Aar. Halvdelen
afgaaer hvert 4de Aar. De erholde samme daglige Vederlag som Folkethingets
Medlemmer.
|
§ 39. Kongens Udnævnelse af Landsthingsmedlemmer skeer paa Livstid,
blandt Mænd, der ere eller have været valgte Medlemmer af Kongerigets
tidligere eller bestaaende repræsentative Forsamlinger. Det staaer dog
hvert Medlem frit for at opgive sit Sæde i Landsthinget, ligesom han
udtræder af dette, naar han kommer i det Tilfælde, at han mister sin
Valgbarhed.
De øvrige Landsthingsmænd vælges paa 8 Aar, dog at Halvdelen afgaaer hvert 4de Aar. Landsthingsmændene erholde samme daglige Vederlag som Folkethingets Medlemmer.
|
§ 39. Landstingets Medlemmer og deres Stedfortrædere vælges paa 8
Aar, dog at Halvdelen af de 54 folkevalgte (eller henholdsvis 26 og 28
Medlemmer) afgaar hvert 4de Aar tilligemed deres Stedfortrædere. De 18
landstingsvalgte Medlemmer og deres Stedfortrædere afgaar alle paa een
Gang efter 8 Aars Forløb.
Landstingets Medlemmer faar samme Vederlag som Folketingets Medlemmer.
|
§ 39. Landstingets Medlemmer og deres Stedfortrædere vælges paa 8
Aar, dog at Halvdelen eller saa nær som muligt Halvdelen af de folkevalgte
afgaar hvert 4. Aar. De 19 landstingsvalgte Medlemmer afgaar alle paa een
Gang efter 8 Aars Forløb.
Landstingets Medlemmer faar samme Vederlag som Folketingets Medlemmer.
|
vorher § 53 . |
§ 33. Folketinget afgør selv gyldigheden af sine medlemmers valg samt spørgsmål om, hvorvidt et medlem har mistet sin valgbarhed.
|
|
§ 44. Naar en ny Communallov er given, kunne Landsthingsvalgene ved
Lov gaae over til de større communale (Amts- eller Provinds-)Raad.
|
§ 40. Valgene af Landsthingsmænd foretages efter Reglerne for
Forholdstalsvalg. Valgloven fastsætter det Nærmere angaaende Valgene.
|
|
§ 36. Den ordentlige Rigsdag sammentræder den
første Tirsdag efter den 1. November, dersom Kongen ikke har indkaldt den
til at møde forinden. |
|
§ 34. Folketinget er ukrænkeligt. Enhver, der antaster dets sikkerhed eller frihed, enhver, der udsteder eller adlyder nogen dertil sigtende befaling, gør sig skyldig i højforræderi.
|
|
V. |
||||||
|
§ 35. Stk. 1. Nyvalgt folketing træder sammen kl. 12 den tolvte søgnedag efter valgdagen, dersom kongen ikke har indkaldt det til møde forinden.
Stk. 2. Straks efter prøvelsen af mandaterne sættes folketinget ved valg af formand og næstformænd.
|
|||||
§ 45. Den aarlige Rigsdag sammentræder den første Mandag i October,
dersom Kongen ikke har indkaldt den til at møde forinden.
|
§ 41. Den ordentlige Rigsdag sammentræder den første Mandag i October, dersom Kongen ikke har indkaldt den til at møde forinden. |
§ 40. Den ordentlige Rigsdag sammentræder den første Tirsdag i
Oktober, dersom Kongen ikke har indkaldt den til at møde forinden.
|
§ 36. Stk. 1. Folketingsåret begynder den første tirsdag i oktober og varer til samme tirsdag det følgende år.
Stk. 2. På folketingsårets første dag kl. 12 sammentræder medlemmerne til møde, hvor folketinget sættes påny.
|
|||
§ 46. Regjeringens Sæde er Rigsdagens Forsamlingssted. I
overordentlige Tilfælde kan Kongen sammenkalde den paa et andet Sted i
Riget.
|
§ 42. Regjeringens Sæde er Rigsdagens Forsamlingssted. I
overordentlige Tilfælde kan Kongen sammenkalde den paa et andet Sted i
Riget.
|
§ 41. Regeringens Sæde er Rigsdagens Forsamlingssted. I
overordentlige Tilfælde kan Kongen sammenkalde den paa et andet Sted i
Riget.
|
§ 37. Regeringens Sæde er Rigsdagens
Forsamlingssted. I overordentlige Tilfælde kan Kongen dog sammenkalde den
paa et andet Sted i Riget. |
§ 37. Folketinget træder sammen på det sted, hvor regeringen har sit sæde. I overordentlige tilfælde kan folketinget dog samles andetsteds i riget.
|
||
§ 38. Stk. 1. På det første møde i folketingsåret afgiver statsministeren en redegørelse for rigets almindelige stilling og de af regeringen påtænkte foranstaltninger.
Stk. 2. På grundlag af redegørelsen finder en almindelig forhandling sted.
|
||||||
§ 39. Folketingets formand indkalder folketinget til møde med angivelse af dagsorden. Det påhviler formanden at indkalde til møde, når mindst to femtedele af folketingets medlemmer eller statsministeren skriftligt fremsætter begæring herom med angivelse af dagsorden.
|
||||||
§ 40. Ministrene har i embeds medfør adgang til folketinget og er berettigede til under forhandlingerne at forlange ordet, så ofte de vil, idet de iøvrigt iagttager forretningsordenen. Stemmeret udøver de kun, når de tillige er medlemmer af folketinget.
|
||||||
§ 47. Rigsdagen er ukrænkelig. Hvo der antaster dens Sikkerhed og
Frihed, hvo der udsteder eller adlyder nogen dertil sigtende Befaling,
gjør sig skyldig i Høiforræderi.
|
§ 43. Rigsdagen er ukrænkelig. Hvo der antaster dens Sikkerhed og
Frihed, hvo der udsteder eller adlyder nogen dertil sigtende Befaling,
gjør sig skyldig i Høiforræderi.
|
§ 42. Rigsdagen er ukrænkelig. Hvo der antaster dens Sikkerhed og
Frihed, hvo der udsteder eller adlyder nogen dertil sigtende Befaling, gør
sig skyldig i Højforræderi.
|
§ 38. Rigsdagen er ukrænkelig.
Den, der antaster dens Sikkerhed eller Frihed, udsteder eller adlyder nogen dertil sigtende Befaling, gør sig skyldig i Højforræderi.
|
|||
§ 48. Ethvert af Thingene er berettiget til at foreslaae og for sit
Vedkommende at vedtage Love.
|
§ 44. Ethvert af Thingene er berettiget til at foreslaae og for sit
Vedkommende at vedtage Love.
|
§ 43. Hvert af Tingene er berettiget til at foreslaa og for sit
Vedkommende at vedtage Love.
|
§ 39. For Den Forenede Rigsdag fremsættes Forslag
om Ændringer i Grundloven, Lovforslag angaaende Regeringens Førelse i
Tilfælde af Kongens Umyndighed, Sygdom eller Fraværelse og Forslag til
Beslutninger i Henhold til herom gældende Lovgivning, Forslag til Finanslov,
Tillægsbevillingslov og midlertidig Bevillingslov samt Forslag til Lov om
Statslaan, alt for saa vidt de paagældende Forslag fremsættes af Regeringen.
Alle andre Lovforslag og Forslag til Beslutning af Rigsdagen forelægges, for saa vidt ikke andet maatte være bestemt i Grundloven for Rigsdagens Ting. Regeringen kan dog under overordentlige Forhold for Den Forenede Rigsdag lade fremsætte vigtige Forslag til Love og andre Beslutninger; saafremt Regeringen fremsætter Ønske derom, skal Forhandlingerne, naar disse Sager behandles, være hemmelige. Den Forenede Rigsdag kan til enhver Tid udtale sig angaaende den af Regeringen førte Politik og hermed i Forbindelse staaende Forhold. Lovforslag og Forslag til Beslutning af Rigsdagen, om hvilke Tingene efter sædvanlige Behandlinger ikke har kunnet opnaa Enighed, samt Regeringsforslag, der under Behandlingen i Tingene har faaet Flertal imod sig, behandles derefter i Den Forenede Rigsdag (jfr. § 46). I Den Forenede Rigsdag forhandles Forespørgsler stillet i et af Rigsdagens Ting og fra dette henvist til Forhandling i denne (jfr. § 55). Den Forenede Rigsdag kan efter Forslag af
Statsministeren eller af en Fjerdedel af Rigsdagens Medlemmer til enhver Tid
bestemme, at et Regeringsforslag, der foreligger til Behandling i Rigsdagens
Ting, skal færdigbehandles inden en vis Frist, og at Forslaget, hvis Fristen
overskrides, da skal overgaa til Behandling i Den Forenede Rigsdag, hvor det
undergives to Behandlinger. |
§ 41. Stk. 1. Ethvert medlem af folketinget er berettiget til at fremsætte forslag til love og andre beslutninger.
Stk. 2. Et lovforslag kan ikke endeligt vedtages, forinden det tre gange har været behandlet i folketinget. Stk. 3. To femtedele af folketingets medlemmer kan overfor formanden begære, at tredje behandling tidligst finder sted tolv søgnedage efter forslagets vedtagelse ved anden behandling. Begæringen skal være skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer. Udsættelse kan dog ikke finde sted, forsåvidt angår forslag til finanslove, tillægsbevillingslove, midlertidige bevillingslove, statslånslove, love om meddelelse af indfødsret, love om ekspropriation, love om indirekte skatter samt i påtrængende tilfælde forslag til love, hvis ikrafttræden ikke kan udsættes af hensyn til lovens formål. Stk. 4. Ved nyvalg og ved folketingsårets udgang bortfalder alle forslag til love og andre beslutninger, der ikke forinden er endeligt vedtaget.
|
||
§ 42. Stk. 1. Når et lovforslag er vedtaget af folketinget, kan en trediedel af folketingets medlemmer indenfor en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse overfor formanden begære folkeafstemning om lovforslaget. Begæringen skal være skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer.
Stk. 2. Et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, jfr. stk. 6, kan kun i det i stk. 7 omhandlede tilfælde stadfæstes af kongen inden udløbet af den i stk. 1 nævnte frist, eller inden begæret folkeafstemning har fundet sted. Stk. 3. Når der er begæret folkeafstemning om et lovforslag, kan folketinget indenfor en frist af fem søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse beslutte, at forslaget skal bortfalde. Stk. 4. Træffer folketinget ikke beslutning i henhold til stk. 3, skal meddelelse om, at lovforslaget skal prøves ved folkeafstemning, snarest tilstilles statsministeren, der derefter lader lovforslaget bekendtgøre med meddelelse om, at folkeafstemning vil finde sted. Folkeafstemningen iværksættes efter statsministerens nærmere bestemmelse tidligst tolv og senest atten søgnedage efter bekendtgørelsen. Stk. 5. Ved folkeafstemningen stemmes for og mod lovforslaget. Til lovforslagets bortfald kræves, at et flertal af de i afstemningen deltagende folketingsvælgere, dog mindst 30 procent af samtlige stemmeberettigede, har stemt mod lovforslaget. Stk. 6. Forslag til finanslove, tillægsbevillingslove, midlertidige bevillingslove, statslånslove, normeringslove, lønnings- og pensionslove, love om meddelelse af indfødsret, love om ekspropriation, love om direkte og indirekte skatter samt love til gennemførelse af bestående traktatmæssige forpligtelser kan ikke undergives folkeafstemning. Det samme gælder forslag til de i §§ 8, 9, 10 og 11 omhandlede love såvel som de i § 19 nævnte beslutninger, der måtte være i lovs form, medmindre det for disse sidste ved særlig lov bestemmes, at sådan afstemning skal finde sted. For grundlovsændringer gælder reglerne i § 88. Stk. 7. I særdeles påtrængende tilfælde kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, stadfæstes af kongen straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom. Såfremt en tredjedel af folketingets medlemmer efter de i stk. 1 omhandlede regler begærer folkeafstemning om lovforslaget eller den stadfæstede lov, afholdes sådan folkeafstemning efter foranstående regler. Forkastes loven ved folkeafstemningen, kundgøres dette af statsministeren uden unødigt ophold og senest fjorten dage efter folkeafstemningens afholdelse. Fra kundgørelsesdagen er loven bortfaldet. Stk. 8. Nærmere regler om folkeafstemning, herunder i hvilket omfang folkeafstemning skal finde sted på Færøerne og i Grønland, fastsættes ved lov.
|
||||||
§ 49. Ethvert af Thingene kan indgive Adresser til Kongen.
|
§ 45. Ethvert af Thingene kan indgive Adresser til Kongen.
|
§ 44. Hvert af Tingene kan indgive Adresser til Kongen.
|
||||
§ 50. Ethvert af Thingene kan til at undersøge almeenvigtige
Gjenstande nedsætte Commissioner af sine Medlemmer. Disse ere berettigede
til saavel af offentlige Myndigheder som af private Borgere at fordre
Oplysninger meddeelte mundtligen eller skriftligen.
|
§ 46. Ethvert af Thingene kan til at undersøge almeenvigtige
Gjenstande nedsætte Commissioner af sine Medlemmer. Disse ere berettigede
til saavel af offentlige Myndigheder som af private Borgere at fordre
Oplysninger meddeelte mundtligen eller skriftligen.
|
§ 45. Hvert af Tingene kan nedsætte Kommissioner af sine Medlemmer
til at undersøge almenvigtige Sager. Saadanne Kommissioner er berettigede
til at fordre skriftlige eller mundtlige Oplysninger saavel af private
Borgere som offentlige Myndigheder.
Tingenes Valg af Medlemmer til Kommissioner og Hverv sker efter Forholdstal; skal begge Ting repræsenteres, sker Valget paa den i § 49 om Valget af Statsrevisorer foreskrevne Maade.
|
§ 40. Den Forenede Rigsdag kan selv eller paa
Foranledning af et af Tingene nedsætte Kommissioner til at undersøge
almenvigtige Sager. Kommissionerne er berettigede til at fordre skriftlige
eller mundtlige Oplysninger saavel af private Borgere som af offentlige
Myndigheder.
Rigsdagens Valg af Medlemmer til Kommissioner og Hverv
sker efter Forholdstal og foretages af Den Forenede Rigsdag. |
|||
§ 51. Ingen Skat kan paalægges, forandres eller ophæves uden ved
Lov, eiheller noget Mandskab udskrives, noget Statslaan optages eller
nogen Staten tilhørende Domæne afhændes uden ifølge Lov.
|
§ 47. Ingen Skat kan paalægges, forandres eller ophæves uden ved
Lov, eiheller noget Mandskab udskrives, noget Statslaan optages eller
nogen Staten tilhørende Domæne afhændes uden ifølge Lov.
|
§ 46. Ingen Skat kan paalægges, forandres eller ophæves uden ved
Lov, ej heller noget Mandskab udskrives, noget Statslaan optages eller
nogen Staten tilhørende Domæne afhændes uden ifølge Lov.
|
§ 43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; ejheller kan noget mandskab udskrives eller noget statslån optages uden ifølge lov. | |||
§ 44. Stk. 1. Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov.
Stk. 2. Om udlændinges adgang til at blive ejere af fast ejendom fastsættes regler ved lov.
|
||||||
§ 52. Paa hver ordentlig Rigsdag, strax efter at samme er sat,
fremlægges Forslag til Finantsloven for det følgende Finantsaar
indeholdende et Overslag over Statens Indtægter og Udgifter.
Finantsforslaget behandles først i Folkethinget. Forinden Finantsloven er vedtagen, maa Skatterne ei opkræves. Ingen Udgift maa afholdes, som ikke har Hjemmel i samme. |
§ 48. Paa hver ordentlig Rigsdag, strax efter at samme er sat,
fremlægges Forslag til Finantsloven for det følgende Finantsaar
indeholdende et Overslag over Statens Indtægter og Udgifter.
Forslag til Finantsloven og Tillægsbevillingslovene behandles først i Folkethinget.
|
§ 47. Paa hver ordentlig Rigsdag, straks efter at samme er sat,
fremlægges Forslag til Finansloven for det følgende Finansaar indeholdende
et Overslag over Statens Indtægter og Udgifter.
Kan Behandlingen af Finanslovforslaget for det kommende Finansaar ikke ventes tilendebragt inden Finansaarets Begyndelse, forelægger Regeringen Forslag til en midlertidig Bevillingslov, hvorefter den bemyndiges til at opkræve de lovhjemlede Skatter og Statens øvrige Indtægter og til at afholde de Udgifter, der er fornødne for Statshusholdningens uforstyrrede Førelse, hvorved iagttages, at i intet Tilfælde de enkelte ved den sidste Finanslov og de sig dertil sluttende Tillægsbevillingslove hjemlede ordentlige Udgiftsposter overskrides, og at der til Foranstaltninger, der ligger udenfor den regelmæssige Statsforvaltning, kun kan afholdes de Udgifter, som er nødvendige for at holde allerede paabegyndte Arbejder i Gang, og det hverken ud over de til de paagældende overordentlige Foranstaltninger tidligere bevilgede eller ud over de til Arbejdernes Fortsættelse i det paagældende Finansaar ved Lov fastsatte eller ved tidligere Finans- eller Tillægsbevillingslov bestemt forudsatte Beløb. Forslag til Finanslove, Tillægsbevillingslove og midlertidige Bevillingslove behandles først i Folketinget.
|
§ 41. Ved hver ordentlig Rigsdags Aabning afgiver
Statsministeren en Redegørelse for Rigets almindelige Stilling og de af
Regeringen paatænkte Foranstaltniniger.
Naar Den Forenede Rigsdag er sat, fremlægges i Den Forenede Rigsdag Statsregnskabet for det foregaaende Finansaar, og en Redegørelse gives for Statens finansielle Stilling, hvorpaa en almindelig Forhandling om Rigets Anliggender finder Sted. Senest den 15. Januar fremsættes Forslag til Finanslov for det følgende Finansaar. Kan Behandlingen af Finanslovforslaget for det kommende Finansaar ikke ventes tilendebragt inden Finansaarets Begyndelse, fremsætter Regeringen Forslag til en midlertidig Bevillingslov, ved hvilken den bemyndiges til at opkræve de lovhjemlede Skatter og Statens øvrige Indtægter og til at afholde de Udgifter, der er fornødne for Statshusholdningens uforstyrrede Førelse. Herved skal iagttages, at i intet Tilfælde de enkelte ved den sidste Finanslov og de sig dertil sluttende Udgiftsposter overskrides, og at der til Foranstaltninger, der ligger uden for den regelmæssige Statsforvaltning, kun kan afholdes de Udgifter, som er nødvendige for at holde allerede paabegyndte Arbejder i Gang, og det hverken ud over de til de paagældende overordentlige Foranstaltninger tidligere bevilgede eller ud over de til Arbejdernes Fortsættelse i det paagældende Finansaar ved Lov fastsatte eller ved tildligere Finans- eller Tillægsbevillingslov bestemt forudsatte Beløb. Rigsdagssamlingens Slutning finder Sted i Den Forenede
Rigsdag. |
§ 45. Stk. 1. Forslag til finanslov for det kommende finansår skal fremsættes for folketinget senest fire måneder før finansårets begyndelse.
Stk. 2. Kan behandlingen af finanslovforslaget for det kommende finansår ikke ventes tilendebragt inden finansårets begyndelse, skal forslag til en midlertidig bevillingslov fremsættes for folketinget.
|
||
§ 49. Forinden Finantsloven er vedtagen, maae Skatterne ei opkræves.
Ingen Udgift maa afholdes, som ikke har Hjemmel i Finantsloven eller i en
Tillægsbevillingslov.
|
§ 48. Forinden Finansloven eller en midlertidig Bevillingslov er
vedtaget af Rigsdagen, maa Skatterne ej opkræves. Ingen Udgift maa
afholdes, som ikke har Hjemmel i den af Rigsdagen vedtagne Finanslov eller
i en Tillægsbevillingslov eller midlertidig Bevillingslov.
|
§ 42. Forinden Finansloven eller en midlertidig
Bevillingslov er vedtaget af Rigsdagen, maa Skatterne ikke opkræves.
Ingen Udgift maa afholdes, som ikke har Hjemmel i den
af Rigsdagen vedtagne Finanslov eller i en af Rigsdagen vedtaget
Tillægsbevillingslov eller midlertidig Bevillingslov. |
§ 46. Stk. 1. Forinden finansloven eller en midlertidig bevillingslov er vedtaget af folketinget, må skatterne ikke opkræves.
Stk. 2. Ingen udgift må afholdes uden hjemmel i den af folketinget vedtagne finanslov eller i en af folketinget vedtaget tillægsbevillingslov eller midlertidig bevillingslov.
|
|||
§ 53. Hvert Thing udnævner to lønnede Revisorer. Disse gjennemgaae
det aarlige Statsregnskab og paasee, at samtlige Statens Indtægter deri
ere blevne opførte, og at ingen Udgift udenfor Finantsloven har fundet
Sted. De kunne fordre sig alle fornødne Oplysninger og Aktstykker
meddeelte. Det aarlige Statsregnskab, med Revisorernes Bemærkninger,
forelægges derefter Rigsdagen, som med Hensyn til samme tager Beslutning.
|
§ 50. Hvert Thing udnævner to lønnede Revisorer. Disse gjennemgaae
det aarlige Statsregnskab og paasee, at samtlige Statens Indtægter deri
ere blevne opførte, og at ingen Udgift udenfor Finantsloven har fundet
Sted. De kunne fordre sig alle fornødne Oplysninger og Actstykker
meddeelte. Det aarlige Statsregnskab, med Revisorernes Bemærkninger,
forelægges derefter Rigsdagen, som med Hensyn til samme tager Beslutning.
Forandringer i disse Bestemmelser kunne skee ved Lov.
|
§ 49. Rigsdagen vælger fire lønnede Revisorer. Disse gennemgaar det
aarlige Statsregnskab og paaser, at samtlige Statens Indtægter deri er
opførte, og at ingen Udgift uden Hjemmel i Finansloven eller anden
Bevillingslov har fundet Sted. De kan fordre sig alle fornødne Oplysninger
og Aktstykker meddelte. - Det aarlige Statsregnskab - med Revisorernes
Bemærkninger - forelægges derefter Rigsdagen, som med Hensyn til samme
tager Beslutning.
Forandringer i disse Bestemmelser kan ske ved Lov. Naar Valg af Statsrevisorer skal finde Sted, udnævner hvert Ting 15 Medlemmer til at træde sammen i et Udvalg, der ved Forholdstalsvalg foretager Valget.
|
§ 43. Rigsdagen vælger fire lønnede Revisorer.
Disse gennemgaar det aarlige Statsregnskab og paaser at samtlige Statens
Indtægter er opført deri, og at ingen Udgift uden Hjemmel i Finansloven
eller anden Bevillingslov har fundet Sted. De kan fodre sig alle fornødne
Oplysninger og Aktstykker meddelt. Forandringer i disse Bestemmelser kan
ske ved Lov.
Det aarlige Statsregnskab - med Revisorernes
Bemærkninger - forelægges Den Forenede Rigsdag til Beslutning. |
§ 47. Stk. 1. Statsregnskabet skal fremlægges for folketinget senest seks måneder efter finansårets udløb.
Stk. 2. Folketinget vælger et antal revisorer. Disse gennemgår det årlige statsregnskab og påser, at samtlige statens indtægter er opført deri, og at ingen udgift er afholdt uden hjemmel i finansloven eller anden bevillingslov. De kan fordre sig alle fornødne oplysninger og aktstykker meddelt. De nærmere regler for revisorernes antal og virksomhed fastsættes ved lov. Stk. 3. Statsregnskabet med revisorernes bemærkninger forelægges folketinget til beslutning.
|
||
|
§ 44. Hvert af Rigsdagens Ting er berettiget til at
foreslaa og for sit Vedkommende vedtage Love. |
|||||
§ 54. Ingen Udlænding kan herefter erholde Indfødsret uden ved Lov.
|
§ 51. Ingen Udlænding kan erholde Indfødsret uden ved Lov.
|
§ 50. Ingen Udlænding kan faa Indfødsret uden ved Lov.
Om Udlændinges Adgang til at blive Ejere af fast Ejendom her i Landet fastsættes Regler ved Lov.
|
||||
§ 55. Intet Lovforslag kan endelig vedtages, forinden det 3 Gange
har været behandlet af Thinget.
|
§ 52. Intet Lovforslag kan endelig vedtages, forinden det 3 Gange
har været behandlet af Thinget.
|
§ 51. Intet Lovforslag kan endelig vedtages, forinden det 3 Gange
har været behandlet af Tinget.
|
§ 45. Forinden et for et af Tingene forelagt
Lovforslag kan endeligt vedtages, skal det undergives tre Behandlinger i det
Ting, for hvilket det er forelagt, og to Behandlinger i det andet Ting, jfr.
dog Stk. 2, 2det og 3die Punktum, og § 39, sidste Stykke. Naar et Lovforslag,
efter at være behandlet i det Ting, for hvilket det er forelagt, oversendes
til det andet Ting, bestemmer dette uden Forhandling, om Forslaget straks
skal overgaa til sidste Behandling eller forinden skal drøftes i et Udvalg.
Et Lovforslag, der fremsættes for Den Forenede Rigsdag,
skal, inden det endeligt vedtages, undergives tre Behandlinger i denne.
Forslag, der fra Rigsdagens Ting oversendes til Den Forenede Rigsdag i
Henhold til § 46, Stk. 1, undergives een Behandling. Forslag, der oversendes
i Henhold til § 46, Stk. 2, undergives to Behandlinger. |
|||
§ 56. Naar et Lovforslag bliver forkastet af et af Thingene, kan
det ikke oftere foretages af samme Thing i samme Samling.
|
||||||
§ 57. Naar et Lovforslag er vedtaget i det ene Thing, bliver det i
den Form, hvori det er vedtaget, at forelægge det andet Thing; hvis det
der forandres, gaaer det tilbage til det første; foretages her atter
Forandringer, gaaer Forslaget paany til det andet Thing. Opnaaes da
eiheller Enighed, skal, naar et Thing forlanger det, hvert Thing udnævne
et lige Antal Medlemmer til at træde sammen i et Udvalg, som afgiver
Betænkning over Uovereensstemmelserne. I Henhold til Udvalgets Indstilling
finder da endelig Afgjørelse Sted i ethvert Thing for sig.
|
§ 53. Naar et Lovforslag er vedtaget i det ene Thing, bliver det i
den Form, hvori det er vedtaget, at forelægge det andet Thing; hvis det
der forandres, gaaer det tilbage til det første; foretages her atter
Forandringer, gaaer Forslaget paany til det andet Thing. Opnaaes da
eiheller Enighed, skal, naar et Thing forlanger det, hvert Thing udnævne
et lige Antal Medlemmer til at træde sammen i et Udvalg, som afgiver
Betænkning over Uovereensstemmelserne og gjør Indstilling til Thingene. I
Henhold til Udvalgets Indstilling finder da endelig Afgjørelse Sted i
ethvert Thing for sig.
|
§ 52. Naar et Lovforslag er vedtaget i det ene Ting, bliver det i
den Form, hvori det er vedtaget, at forelægge det andet Ting; hvis det der
forandres, gaar det tilbage til det første; foretages her atter
Forandringer, gaar Forslaget paa ny til det andet Ting. Opnaas da ej
heller Enighed, skal, naar et Ting forlanger det, hvert Ting udnævne et
lige stort Antal Medlemmer til at træde sammen i et Udvalg, som afgiver
Betænkning og gør Indstilling til Tingene. I Henhold til Udvalgets
Indstilling finder da endelig Afgørelse Sted i hvert Ting for sig.
|
§ 46. Naar et Forslag er vedtaget i det ene Ting,
bliver det i den Form, hvori det er vedtaget, at forelægge det andet Ting;
hvis det dér forandres, gaar det tilbage til det første; foretages her atter
Forandringer, gaar Forslaget paa ny til det andet Ting. Opnaas da ikke
Enighed, oversender Formanden for det sidstnævnte Ting Lovforslaget til Den
Forenede Rigsdag, hvor det skraks henvises til Udvalg.
Til Den Forenede Rigsdag oversendes ligeledes saadanne
af Regeringens fremsatte Forslag, hvis videre Behandling eller endelige
Vedtagelse i et af Tingene ved stedfunden Afstemning har faaet Flertal imod
sig. Tinget kan ikke til en saadan Afgørelse knytte nogen Udtalelse. |
|||
§ 47. I den ordentlige Rigsdagssamling kan intet
Lovforslag fremsættes af Regeringen senere end den 15. Februar. Undtagelse
herfra kan dog ske, naar særlige Forhold gør det paakrævet. |
||||||
§ 58. Ethvert af Thingene afgjør selv Gyldigheden af sine
Medlemmers Valg.
|
§ 54. Ethvert af Thingene afgjør selv Gyldigheden af sine
Medlemmers Valg.
|
§ 53. Hvert af Tingene afgør selv Gyldigheden af sine Medlemmers
Valg.
|
||||
§ 59. Ethvert nyt Medlem aflægger Eed paa Grundloven, naar
Gyldigheden af hans Valg er anerkjendt.
|
§ 55. Ethvert nyt Medlem aflægger Ed paa Grundloven, naar
Gyldigheden af hans Valg er anerkjendt.
|
§ 54. Ethvert nyt Medlem aflægger Ed paa Grundloven, naar hans Valg
er godkendt.
|
§ 54. Ethvert nyt Medlem aflægger en højtidelig Forsikring om at
ville holde Grundloven, naar hans Valg er godkendt.
|
§ 48. Ethvert nyt Medlem afgiver, naar hans Valg er
godkendt, en højtidelig Forsikring om at ville holde Grundloven. |
||
§ 60. Rigsdagsmændene ere ene bundne ved deres Overbeviisning og
ikke ved nogen Forskrift af deres Vælgere.
Embedsmænd, som vælges til Rigsdagsmænd, behøve ikke Regjeringens Tilladelse til at modtage Valget.
|
§ 56. Rigsdagsmændene ere ene bundne ved deres Overbeviisning og
ikke ved nogen Forskrift af deres Vælgere.
Embedsmænd, som vælges til Rigsdagsmænd, behøve ikke Regjeringens Tilladelse til at modtage Valget.
|
§ 55. Rigsdagsmændene er ene bundne ved deres Overbevisning og ikke
ved nogen Forskrift af deres Vælgere.
Embedsmænd, som vælges til Rigsdagsmænd, behøver ikke Regeringens Tilladelse til at modtage Valget.
|
§ 49. Rigsdagsmændene er alene bundet ved deres
Overbevisning og ikke ved nogen Forskrift af deres Vælgere.
Tjenestemænd, som vælges til Rigsdagsmænd, behøver ikke Regeringens Tilladelse til at modtage Valget. Det bestemmes ved Lov, i hvilket Omfang en Tjenestemand,
som indtræder i Rigsdagen, skal eller kan fritages for at udføre den ham
paahvilende Tjeneste, og hvilken Virkning en saadan Fritagelse skal have paa
hans lønningsmæssige Forhold. |
|||
§ 61. Saalænge Rigsdagen er samlet, kan ingen Rigsdagsmand uden
Samtykke af det Thing, hvortil han hører, hæftes for Gjeld, eiheller
fængsles eller tiltales, medmindre han er greben paa fersk Gjerning. For
sine Yttringer paa Rigsdagen kan intet af dens Medlemmer uden Thingets
Samtykke drages til Ansvar uden for samme.
|
§ 57. Saalænge Rigsdagen er samlet, kan ingen Rigsdagsmand uden
Samtykke af det Thing, hvortil han hører, hæftes for Gjæld, eiheller
fængsles eller tiltales, medmindre han er greben paa fersk Gjerning. For
sine Yttringer paa Rigsdagen kan intet af dens Medlemmer uden Thingets
Samtykke drages til Ansvar uden for samme.
|
§ 56. Saa længe Rigsdagen er samlet, kan ingen Rigsdagsmand
tiltales eller underkastes Fængsling af nogen Art uden Samtykke af det
Ting, hvortil han hører, medmindre han er grebet paa fersk Gerning. For
sine Ytringer paa Rigsdagen kan intet af dens Medlemmer uden Tingets
Samtykke drages til Ansvar udenfor samme.
|
§ 50. Saa længe Rigsdagen er samlet, kan ingen
Rigsdagsmand tiltales eller underkastes Fængsling af nogen Art uden
Samtykke af det Ting, hvortil han hører, medmindre han er grebet paa fersk
Gerning. For sine Ytringer paa Rigsdagen kan intet af dens Medlemmer drages
til Ansvar uden for samme, medmindre det Ting, hvori Ytringerne er fremsat,
meddeler Samtykke dertil. Er Ytringerne fremsat i Den Forenede Rigsdag,
udkræves dennes Samtykke.
|
§ 48. Folketinget fastsætter selv sin forretningsorden, der indeholder de nærmere bestemmelser vedrørende forretningsgang og ordens opretholdelse.
|
||
§ 62. Kommer den gyldigen Valgte i et af de Tilfælde, der udelukke
fra Valgbarhed, mister han den af Valget flydende Ret. Dog skal Ingen tabe
sit Sæde i Landsthinget, fordi han i Løbet af den Tid, for hvilken han er
valgt, flytter til en anden Valgkreds.
Det bliver nærmere ved Lov at bestemme, i hvilke Tilfælde en Rigsdagsmand, der befordres til et lønnet Statsembede, skal underkastes Gjenvalg. |
§ 58. Kommer den gyldigen Valgte i et af de Tilfælde, der udelukke
fra Valgbarhed, mister han den af Valget flydende Ret.
Det bliver nærmere ved Lov at bestemme, i hvilke Tilfælde en Rigsdagsmand, derbefordres til et lønnet Statsembede, skal underkastes Gjenvalg.
|
§ 57. Kommer en gyldigt valgt Rigsdagsmand i et af de Tilfælde, der
udelukker fra Valgbarhed, mister han den af Valget flydende Ret.
Det bliver nærmere ved Lov at bestemme, i hvilke Tilfælde en Rigsdagsmand, der befordres til et lønnet Statsembede, skal underkastes Genvalg.
|
§ 51. Kommer en gyldig valgt Rigsdagsmand i et af
de Tilfælde, der udelukker fra Valgbarhed, jfr. § 32, mister han den af
Valget flydende Ret.
Afgørelsen af, om en Rigsdagsmand har mistet sin
Valgbarhed, træffes af Den Forenede Rigsdag. |
§ 49. Folketingets møder er offentlige. Formanden eller det i forretningsordenen bestemte antal medlemmer eller en minister kan dog forlange, at alle uvedkommende fjernes, hvorpå det uden forhandling afgøres, om sagen skal forhandles i et offentligt eller lukket møde.
|
||
§ 63. Ministrene have i Embeds Medfør Adgang til Rigsdagen og ere
berettigede til under Forhandlingerne at forlange Ordet, saa ofte de
ville, idet de iøvrigt iagttage Forretningsordenen. Stemmeret udøve de kun,
naar de tillige ere Rigsdagsmænd.
|
§ 59. Ministrene have i Embeds Medfør Adgang til Rigsdagen og ere
berettigede til under Forhandlingerne at forlange Ordet, saa ofte de
ville, idet de iøvrigt iagttage Forretningsordenen. Stemmeret udøve de kun,
naar de tillige ere Rigsdagsmænd.
|
§ 58. Ministrene har i Embeds Medfør Adgang til Rigsdagen og er
berettigede til under Forhandlingerne at forlange Ordet, saa ofte de vil,
idet de i øvrigt iagttager Forretningsordenen. Stemmeret udøver de kun,
naar de tillige er Rigsdagsmænd.
|
§ 52. Ministrene har i Embeds Medfør Adgang til
Rigsdagen og er berettigede til under Forhandlingerne at forlange Ordet, saa
ofte de vil, idet de i øvrigt iagttager Forretningsordenen. Stemmeret udøver
de kun, naar de tillige er Rigsdagsmænd. |
|||
§ 64. Ethvert Thing vælger selv sin Formand og den eller dem, der i
hans Forfald skal føre Forsædet.
|
§ 60. Ethvert Thing vælger selv sin Formand og den eller dem, der i
hans Forfald skal føre Forsædet.
|
§ 59. Hvert Ting vælger selv sin Formand og den eller dem, der i
hans Forfald skal føre Forsædet.
|
§ 53. Den Forenede Rigsdag og hvert af Tingene
vælger selv sin Formand og den eller dem, der i hans Forfald skal føre
Forsædet. |
|||
§ 65. Intet af Thingene kan tage nogen Beslutning, naar ikke over
Halvdelen af dets Medlemmer er tilstede og deeltager i Afstemningen.
|
§ 61. Intet af Thingene kan tage nogen Beslutning, naar ikke over
Halvdelen af dets Medlemmer er tilstede og deeltager i Afstemningen.
|
§ 60. Intet af Tingene kan tage nogen Beslutning, naar ikke over
Halvdelen af dets Medlemmer er tilstede og deltager i Afstemningen.
|
§ 54. Den Forenede Rigsdag kan kun tage Beslutning,
naar over Halvdelen af Medlemmerne er til Stede og deltager i Afstemningen.
Tilsvarende Bestemmelse gælder for Rigsdagens to Ting. |
§ 50. Folketinget kan kun tage beslutning, når over halvdelen af medlemmerne er tilstede og deltager i afstemningen. | ||
§ 51. Folketinget kan nedsætte kommissioner af sine medlemmer til at undersøge almenvigtige sager. Kommissionerne er berettigede til at fordre skriftlige eller mundtlige oplysninger såvel af private borgere som af offentlige myndigheder.
|
||||||
§ 52. Folketingets valg af medlemmer til kommissioner og hverv sker efter forholdstal.
|
||||||
§ 66. Enhver Rigsdagsmand kan i det Thing, hvortil han hører, med
dettes Samtykke bringe ethvert offentligt Anliggende under Forhandling og
derom æske Ministrenes Forklaring.
|
§ 62. Enhver Rigsdagsmand kan i det Thing, hvortil han hører, med
dettes Samtykke bringe ethvert offentligt Anliggende under Forhandling og
derom æske Ministrenes Forklaring.
|
§ 61. Enhver Rigsdagsmand kan i det Ting, hvortil han hører, med
dettes Samtykke bringe ethvert offentligt Anliggende under Forhandling og
derom æske Ministrenes Forklaring.
|
§ 55. Enhver Rigsdagsmand kan i det Ting, hvortil
han hører, fremsætte Forespørgsler til Ministrene for at æske disses
Forklaring.
Tinget afgør i hvert Tilfælde, om Sagen skal nyde Fremme, og i bekræftende Fald, om den vil være at henvise til Forhandling i Den Forenede Rigsdag. Statsministeren eller den Minister, til hvem Forespørgselen er rettet, kan dog, naar Samtykke til Sagens behandling er givet, men før dennes Paabegyndelse, forlange Sagen henvist til Den Forenede Rigsdag. I Forbindelse med Behandling af en Forespørgsel i et af
Tingene kan Beslutning ikke tages. |
§ 53. Ethvert medlem af folketinget kan med dettes samtykke bringe ethvert offentligt anliggende under forhandling og derom æske ministrenes forklaring.
|
||
§ 67. Intet Andragende maa overgives noget af Thingene uden gjennem
et af dets Medlemmer.
|
§ 63. Intet Andragende maa overgives noget af Thingene uden gjennem
et af dets Medlemmer.
|
§ 62. Intet Andragende maa overgives noget af Tingene uden gennem
et af dets Medlemmer.
|
§ 56. Til den Forenede Rigsdag indgives Andragender,
som vedrører Sager, der i Grundloven er henvist til Behandling alene i Den
Forenede Rigsdag; det kan kun ske gennem en Rigsdagsmand.
Andragender vedrørende alle andre Sager indgives til et
af Rigsdagens Ting gennem et af dets Medlemmer. |
§ 54. Andragender kan kun overgives til folketinget ved et af dettes medlemmer.
|
||
§ 68. Finder Thinget ikke Anledning til om et Andragende at fatte
Beslutning, kan det henvise det til Ministrene.
|
§ 64. Finder Thinget ikke Anledning til om et Andragende at fatte
Beslutning, kan det henvise det til Ministrene.
|
§ 55. Ved lov bestemmes, at folketinget vælger en eller to personer, der ikke er medlemmer af folketinget, til at have indseende med statens civile og militære forvaltning.
|
||||
§ 69. Thingenes Møder ere offentlige. Dog kan Formanden eller det i
Forretningsordenen bestemte Antal Medlemmer forlange, at alle Uvedkommende
fjernes, hvorpaa Thinget afgjør, om Sagen skal forhandles i offentligt
eller hemmeligt Møde.
|
§ 65. Thingenes Møder ere offentlige. Dog kan Formanden eller det i
Forretningsorde nen bestemte Antal Medlemmer forlange, at alle
Uvedkommende fjernes, hvorpaa Thinget afgjør, om Sagen skal forhandles i
offentligt eller hemmeligt Møde.
|
§ 63. Tingenes Møder er offentlige. Dog kan Formanden eller det i
Forretningsordenen bestemte Antal Medlemmer forlange, at alle Uvedkommende
fjernes, hvorpaa Tinget afgør, om Sagen skal forhandles i offentligt eller
hemmeligt Møde.
|
§ 57. Rigsdagens Møder er offentlige, jfr. dog §
39, Stk. 2. Formanden eller det i Forretningsordenen bestemte Antal
medlemmer kan dog forlange, at alle uvedkommende fjernes, hvorpaa det ved
Afstemning afgøres, om Sagen skal forhandles i offentligt eller hemmeligt
Møde. |
§ 56. Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og
ikke ved nogen forskrift af deres vælgere.
|
||
§ 70. Ethvert af Thingene fastsætter de nærmere Bestemmelser, som
vedkomme Forretningsgangen og Ordens Opretholdelse.
|
§ 66. Ethvert af Thingene fastsætter de nærmere Bestemmelser, som
vedkomme Forretningsgangen og Ordens Opretholdelse.
|
§ 64. Hvert af Tingene fastsætter de nærmere Bestemmelser, som
vedkommer Forretningsgangen og Ordens Opretholdelse.
|
§ 58. Den Forenede Rigsdag og hvert af Tingene
fastsætter hver for sit Vedkommende de nærmere Bestemmelser, som vedrører
Forretningsgangen og Ordenens Opretholdelse. |
|||
§ 71. Den forenede Rigsdag dannes ved Sammentræden af Folkethinget
og Landsthinget. Til at tage Beslutning udfordres, at over Halvdelen af
hvert Things Medlemmer er tilstede og deeltager i Afstemningen. Den vælger
selv sin Formand og fastsætter iøvrigt de nærmere Bestemmelser, der
vedkomme Forretningsgangen.
|
§ 67. Den forenede Rigsdag dannes ved Sammentræden af Folkethinget
og Landsthinget. Til at tage Beslutning udfordres, at over Halvdelen af
hvert Things Medlemmer er tilstede og deeltager i Afstemningen. Den vælger
selv sin Formand og fastsætter iøvrigt de nærmere Bestemmelser, der
vedkomme Forretningsgangen.
|
§ 65. Den forenede Rigsdag dannes ved Sammentræden af Folketinget og
Landstinget. Til at tage Beslutning udfordres, at over Halvdelen af hvert
Tings Medlemmer er til Stede og deltager i Afstemningen. Den vælger selv sin
Formand og fastsætter i øvrigt de nærmere Bestemmelser, der vedkommer
Forretningsgangen.
|
§ 57. Intet medlem af folketinget kan uden dettes samtykke tiltales
eller underkastes fængsling af nogen art, medmindre han er grebet på fersk
gerning. For sine ytringer i folketinget kan intet af dets medlemmer uden
folketingets samtykke drages til ansvar udenfor samme.
|
|||
§ 59. Naar Den Forenede Rigsdag er sat, vælger den
et Finansudvalg. Dette forbliver bestaaende efter Samlingens Slutning indtil
næste Samlings Aabning for i særlige Tilfælde at kunne raadspørges af
Regeringen. Hvis Rigsdagen opløses, bliver Finansudvalget dog kun bestaaende
indtil den Dag, fra hvilken Opløsningen regnes.
Det kan ved Lov bestemmes, at særlige Udvalg, nedsat af
Den Forenede Rigsdag, kan blive bestaaende efter Samlingens Slutning paa
samme Maade som Finansudvalget. |
§ 58. Folketingets medlemmer oppebærer et vederlag, hvis størrelse
fastsættes ved valgloven.
|
|||||
§ 60. Folkeafstemninger til Prøvelse af Love og
Lovforslag, der er vedtaget af Rigsdagen, kan finde Sted under Iagttagelse
af de i denne Paragraf og i Valgloven givne Regler.
Naar et Lovforslag er vedtaget af Rigsdagen, kan to Femtedele af Rigsdagens Medlemmer i et Møde i Den Forenede Rigsdag sammenkaldt af mindst 15 Medlemmer paa den Maade og inden for den Frist, der er fastsat i Forretningsordenen, ved foretagen Afstemning begære Loven eller Lovforslaget prøvet ved Folkeafsteming. Meddelelse herom tilstilles snarest Statsministeren, der derefter lader Lvoen eller Lovforslaget bekendtgøre. Folkeafstemningen iværksættes efter Regeringsns nærmere Bestemmelse tidligst 12 og senest 18 Søgnedage efter Bekendtgørelsen. Endvidere skal Folkeafstemning finde Sted, saafremt mindst en Trediedel af Rigsdagens Medlemmer paa samme Maade og inden for samme Frist som i Stk. 2 anført fremsætter Begæring derom, og denne inden for et Tidsrum, der begynder 6 Søgnedage efter Lovens eller Lovforslagets Bekendtgørelse og strækker sig over 6 Søgnedage, faar Tilslutning fra 15 pCt. af de Vælgere, der ved det nævnte Tidsrums Udløb er opført som valgberettigede paa Valglisterne. Folkeafstemningen iværksættes tidligst 12 og senest 18 Søgnedage efter Opgørelsen af Vælgernes Tilkendegivelse. Ved Bestemmelse om Slutning af en Rigsdagssamling skal der tages Hensyn til de i Stk. 2 og 3 omhandlede Frister. Ved Bestemmelse om Slutning af en Rigsdagssamling skal der tages Hensyn til de i Stk. 2 og 3 omhandlede Frister. Ved Folkeafstemningen stemmes for og imod Loven eller Lovforslaget. Til Lovens eller Lovforslagets Bortfald kræves, at et Flertal af de i Afstemningen deltagende Vælgere, dog mindst 35 pCt. af samtlige Vælgere har stemt derfor. Finanslove, Tillægsbevillingslove, Statslaanslove, Normeringslove, Lønningslove, Indfødsretslove og Love om direkte og indirekte Skatter kan ikke undergives Folkeafstemning. Det samme gælder de i §§ 7, 8, 9 og 10 omhandlede Love saavel som de i § 18 nævnte Beslutninger, der maatte være i Lovs Form, medmindre det for disse sidste ved særlig Lov bestemmes, at saadan Afstemning skal finde Sted. For Grundlovsændringer gælder Reglerne i § 92. Saafremt en Lov eller et Lovforslag bortfalder i
Henhold til Folkeafstemning, kundgøres dette af Statsministeren uden unødigt
Ophold. Fra Kundgørelsesdagen er Loven eller Lovforslaget bortfaldet. |
||||||
§ 61. Ingen Skat kan paalægges, forandres eller
ophæves uden ved Lov; ej heller noget Manskab udskrives, noget Statslaan
optages eller nogen Staten tilhørende Domæne afhændes uden ifølge Lov. |
||||||
§ 62. Ingen Udlænding kan faa Indfødsret uden ved
Lov. Om Udlændinges Adgang til at blive Ejere af fast Ejendom her i Landet
fastsættes Regler ved Lov. |
||||||
VI. |
||||||
§ 72. Rigsretten bestaaer af 16 Medlemmer, der vælges paa 4 Aar,
Halvdelen af Landsthinget, Halvdelen af Landets øverste Domstol, blandt
disses egne Medlemmer. Den vælger selv sin Formand af sin egen Midte.
En Lov ordner nærmere Forfølgningsmaaden.
|
§ 68. Rigsretten bestaaer af de ordentlige Medlemmer af Landets
øverste Domstol og et tilsvarende Antal af Landsthinget, blandt dets egne
Medlemmer paa 4 Aar valgte Dommere. Kan i et enkelt Tilfælde ikke det
fulde Antal af den øverste Domstols ordentlige Medlemmer deeltage i Sagens
Behandling og Paakjendelse, fratræder et tilsvarende Antal af de af
Landsthinget sidst eller med det mindste Stemmetal valgte
Rigsretsmedlemmer. Retten vælger selv sin Formand af sin egen Midte.
Opløses Landsthinget, efterat der er reist Sag for Rigsretten, beholde dog de af det opløste Thing valgte Medlemmer deres Sæde i Retten for denne Sags Vedkommende.
|
§ 66. Rigsretten bestaar af de ordentlige Medlemmer af Landets
øverste Domstol og et tilsvarende Antal af Landstinget blandt dets egne
Medlemmer paa 4 Aar valgte Dommere. Kan i et enkelt Tilfælde ikke det
fulde Antal af den øverste Domstols ordentlige Medlemmer deltage i Sagens
Behandling og Paakendelse, fratræder et tilsvarende Antal af de af
Landstinget sidst eller med det mindste Stemmetal valgte Rigsretsmedlemmer.
- Retten vælger selv sin Formand af sin Midte.
Foretages nyt Valg til Landstinget, efter at der er rejst Sag for Rigsretten, beholder dog de af Tinget valgte Medlemmer deres Sæde i Retten for denne Sags Vedkommende. Forandring i Bestemmelserne om Rigsretten kan ske ved Lov.
|
§ 63. Rigsretten bestaar af de ordentlige Medlemmer
af Landets øverste Domstol og et tilsvarende Antal af Den Forenede Rigsdag
efter hvert Rigsdagsvalg blandt dens egne Medlemmer valgte Dommere. For
hver af de valgte vælges der straks en stedfortræder. Kan i et enkelt
Tilfælde ikke det fulde Antal af den øverste Domstols ordentlige Medlemmer
deltage i Sagens Behandling og Paakendelse, fratræder et tilsvarende Antal
af de efter Forholdstallet sidst valgte Medlemmer af Rigsdagen. Retten
vælger selv sin Formand af sin Midte.
Foretages nyt Valg til Rigsdagen, efter at der er rejst Sag for Rigsdagen, beholder dog de af Rigsdagen valgte Medlemmer deres Sæde i Retten for denne Sags Vedkommende. Forandring i Bestemmelserne om Rigsretten kan ske ved Lov.
|
§ 59. Stk. 1. Rigsretten består af indtil 15 af de efter embedsalder ældste ordentlige medlemmer af rigets øverste domstol og et tilsvarende antal af folketinget efter forholdstal for 6 år valgte medlemmer. For hver af de valgte vælges en eller flere stedfortrædere. Folketingets medlemmer kan ikke vælges til eller virke som medlemmer af rigsretten. Kan i et enkelt tilfælde nogle af den øverste domstols medlemmer ikke deltage i sagens behandling og påkendelse, fratræder et tilsvarende antal af de af folketinget sidst valgte rigsretsmedlemmer.
Stk. 2. Retten vælger selv sin formand af sin midte. Stk. 3. Er sag rejst ved rigsretten, beholder de af folketinget valgte medlemmer deres sæde i retten for denne sags vedkommende, selvom det tidsrum, for hvilket de er valgt, udløber. Stk. 4. Nærmere regler om rigsretten fastsættes ved lov.
|
||
§ 73. Rigsretten paakjender de af Folkethinget mod Ministrene
anlagte Sager.
For Rigsretten kan Kongen lade ogsaa andre tiltale for Forbrydelser, som han finder særdeles farlige for Staten, naar Folkethinget dertil giver sit Samtykke.
|
§ 69. Rigsretten paakjender de af Kongen eller Folkethinget mod
Ministrene anlagte Sager.
For Rigsretten kan Kongen lade ogsaa Andre tiltale for Forbrydelser, som han finder særdeles farlige for Staten, naar Folkethinget dertil giver sit Samtykke.
|
§ 67. Rigsretten paakender de af Kongen eller Folketinget mod
Ministrene anlagte Sager.
For Rigsretten kan Kongen lade ogsaa Andre tiltale for Forbrydelser, som han finder særdeles farlige for Staten, naar Folketinget giver sit Samtykke dertil.
|
§ 64. Rigsretten paakender de af Kongen eller Den
Forenede Rigsdag mod Ministrene anlagte Sager samt Sager om Opløsning af
politiske Foreninger, jfr. § 83.
For Rigsretten kan Kongen lade ogsaa andre tiltale for Forbrydelser, som han finder særdeles farlige for Staten, naar Den Forenede Rigsdag giver sit Samtykke dertil.
|
§ 60. Stk. 1. Rigsretten påkender de af kongen eller folketinget mod ministrene anlagte sager.
Stk. 2. For rigsretten kan kongen med folketingets samtykke lade også andre tiltale for forbrydelser, som han finder særdeles farlige for staten.
|
||
§ 74. Den dømmende Magts Udøvelse kan kun ordnes ved Lov.
|
§ 70. Den dømmende Magts Udøvelse kan kun ordnes ved Lov.
|
§ 68. Den dømmende Magts Udøvelse kan kun ordnes ved Lov.
|
§ 65. Den dømmende Magts Udøvelse kan kun ordnes
ved Lov. |
§ 61. Den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov. Særdomstole med dømmende myndighed kan ikke nedsættes.
|
||
§ 75. Den med visse Eiendomme forbundne dømmende Myndighed skal
ophæves ved Lov.
|
||||||
§ 76. Retspleien bliver at adskille fra Forvaltningen efter de
Regler, der fastsættes ved Lov.
|
§ 71. Retspleien bliver at adskille fra Forvaltningen efter de
Regler, der fastsættes ved Lov.
|
§ 69. Retsplejen bliver at adskille fra Forvaltningen efter Regler,
der fastsættes ved Lov.
|
§ 66. Retsplejen skal stedse holdes adskilt fra
Forvaltningen. Regler herom fastsættes ved Lov. |
§ 62. Retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen. Regler herom fastsættes ved lov.
|
||
§ 67. Efter hvert almindeligt Rigsdagsvalg, dog
ikke ved Opløsningsvalg i Anledning af Grundlovsændringer, vælger Rigsdagen
inden en Maaned efter sin Sammentræden en juridisk Sekretær.
Sekretæren skal for Rigsdagen gennemgaa de til denne indgivne Andragender, og han fremsender efter endt Gennemgang hvert Andragende med de af ham dertil knyttede Bemærkninger til henholdsvis Den Forenede Rigsdag eller det Ting, hvortil det er indgivet. Det paahviler ham dernæst at holde sig underrettet om de Retssager, som kan antages at være af Interesse for Rigsdagen. Han afgiver efter hver ordentlig Rigsdagssamlings Slutning en Beretning til Rigsdagen om de Erfaringer, han har indvundet. Den juridiske Sekretær kan ikke være Medlem af
Rigsdagen. Hans Løn, Beføjelser og Arbejdsomraade bliver at bestemme ved Lov.
|
||||||
§ 77. Domstolene ere berettigede til at paakjende ethvert
Spørgsmaal om Øvrighedsmyndighedens Grændser. Dog kan den, der vil reise
saadant Spørgsmaal, ikke ved at bringe Sagen for Domstolene unddrage sig
fra foreløbigen at efterkomme Øvrighedens Befaling.
|
§ 72. Domstolene ere berettigede til at paakjende ethvert
Spørgsmaal om Øvrighedsmyndighedens Grændser. Den, der vil reise saadant
Spørgsmaal, kan dog ikke ved at bringe Sagen for Domstolene unddrage sig
fra foreløbigen at efterkomme Øvrighedens Befaling.
|
§ 70. Domstolene er berettigede til at paakende ethvert Spørgsmaal
om Øvrighedsmyndighedens Grænser. Den, der vil rejse saadant Spørgsmaal,
kan dog ikke ved at bringe Sagen for Domstolene unddrage sig fra foreløbig
at efterkomme Øvrighedens Befaling.
|
§ 68. Domstolene er berettigede til at paakende
ethvert Spørgsmaal om Øvrighedsmyndighedens Grænser. Den, der vil rejse
saadant Spørgsmaal, kan dog ikke ved at bringe Sagen for Domstolene unddrage
sig fra foreløbig at efterkomme Øvrighedens Befaling. |
§ 63. Stk. 1. Domstolene er berettigede til at påkende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser. Den, der vil rejse sådant spørgsmål, kan dog ikke ved at bringe sagen for domstolene unddrage sig fra foreløbig at efterkomme øvrighedens befaling.
Stk. 2. Påkendelse af spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser kan ved lov henlægges til en eller flere forvaltningsdomstole, hvis afgørelser dog skal kunne prøves ved rigets øverste domstol. De nærmere regler herom fastsættes ved lov.
|
||
§ 78. Dommerne have i deres Kald alene at rette sig efter Loven. De
kunne ikke afsættes uden ved Dom, eiheller forflyttes mod deres Ønske,
udenfor de Tilfælde, hvor en Omordning af Domstolene finder Sted. Dog kan
den Dommer, der har fyldt sit 65de Aar, afskediges, men uden Tab af
Indtægter.
|
§ 73. Dommerne have i deres Kald alene at rette sig efter Loven. De
kunne ikke afsættes uden ved Dom, eiheller forflyttes mod deres Ønske,
udenfor de Tilfælde, hvor en Omordning af Domstolene finder Sted. Dog kan
den Dommer, der har fyldt sit 65de Aar, afskediges, men uden Tab af
Indtægter.
|
§ 71. Dommerne har i deres Kald alene at rette sig efter Loven. De
kan ikke afsættes uden ved Dom, ej heller forflyttes mod deres Ønske,
udenfor de Tilfælde, hvor en Omordning af Domstolene finder Sted. Dog kan
den Dommer, der har fyldt sit 65de Aar, afskediges, men uden Tab af
Indtægter.
|
§ 69. Dommerne har i deres Kald alene at rette sig
efter Loven. De kan ikke afsættes uden ved Dom, ej heller forflyttes mod
deres Ønske, uden for de Tilfælde, hvor en Omordning af Domstolene finder
Sted. Dog kan den Dommer, der har fyldt sit 65de. Aar, afskediges, men uden
Tab af Indtægter. |
§ 64. Dommerne har i deres kald alene at rette sig efter loven. De kan ikke afsættes uden ved dom, ejheller forflyttes mod deres ønske, uden for de tilfælde, hvor en omordning af domstolene finder sted. Dog kan den dommer, der har fyldt sit 65. år, afskediges, men uden tab af indtægter indtil det tidspunkt, til hvilket han skulle være afskediget på grund af alder.
|
||
§ 79. Offentlighed og Mundtlighed skal saa snart og saa vidt som
muligt gjennemføres ved hele Retspleien.
I Misgjerningssager og i Sager, der reise sig af politiske Lovovertrædelser, skulle Nævninger indføres. |
§ 74. Offentlighed og Mundtlighed skal saa snart og saa vidt som
muligt gjennemføres ved hele Retspleien.
I Misgjerningssager og i Sager, der reise sig af politiske Lovovertrædelser, skulle Nævninger indføres.
|
§ 72. Offentlighed og Mundtlighed skal saa snart og saa vidt som
muligt gennemføres ved hele Retsplejen.
I Misgerningssager og i Sager, der rejser sig af politiske Lovovertrædelser, skal Nævninger indføres.
|
§ 70. Retsplejen gennemføres Offentlighed og
Mundtlighed i videst muligt omfang.
Det fastættes ved Lov, i hvilke Sager og under hvilke Former Lægmand skal medvirke i Strafferetsplejen. I Misgerningssager skal Nævninger medvirke. |
§ 65. Stk. 1. I retsplejen gennemføres offentlighed og mundtlighed i videst muligt omfang.
Stk. 2. I strafferetsplejen skal lægmænd medvirke. Det fastsættes ved lov, i hvilke sager og under hvilke former denne medvirken skal finde sted, herunder i hvilke sager nævninger skal medvirke.
|
||
VII. |
||||||
§ 80. Folkekirkens Forfatning ordnes ved Lov.
|
§ 75. Folkekirkens Forfatning ordnes ved Lov.
|
§ 73. Folkekirkens Forfatning ordnes ved Lov.
|
§ 71. Folkekirkens Forfatning ordnes ved Lov.
Ændringer vedrørende Kirkens indre Forhold kan kun gennemføres, efter at
Forhandlinger derom er ført med Biskopperne.
De til Folkekirkens Brug henlagte Midler maa kun anvendes til kirkelige Formaal.
|
§ 66. Folkekirkens forfatning ordnes ved lov.
|
||
§ 81. Borgerne have Ret til at forene sig i Samfund for at dyrke
Gud paa den Maade, der stemmer med deres Overbeviisning, dog at intet
læres eller foretages, som strider mod Sædeligheden eller den offentlige
Orden.
|
§ 76. Borgerne have Ret til at forene sig i Samfund for at dyrke
Gud paa den Maade, der stemmer med deres Overbeviisning, dog at Intet
læres eller foretages, som strider mod Sædeligheden eller den offentlige
Orden.
|
§ 74. Borgerne har Ret til at forene sig i Samfund for at dyrke Gud
paa den Maade, der stemmer med deres Overbevisning, dog at intet læres
eller foretages, som strider mod Sædeligheden eller den offentlige Orden.
|
§ 72. Borgerne har Ret til at forene sig i Samfund
for at dyrke Gud paa den Maade, der stemmer med deres Overbevisning, dog at
intet læres eller foretages, som strider mod Sædeligheden eller den
offentlige Orden. |
§ 67. Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.
|
||
§ 82. Ingen er pligtig til at yde personlige Bidrag til nogen anden
Gudsdyrkelse end den, som er hans egen; dog skal Enhver, der ikke godtgjør
at være Medlem af et i Landet anerkjendt Troessamfund, til Skolevæsenet
svare de til Folkekirken lovbefalede personlige Afgifter.
|
§ 77. Ingen er pligtig til at yde personlige Bidrag til nogen anden
Gudsdyrkelse end den, som er hans egen; dog skal Enhver, der ikke godtgjør
at være Medlem af et i Landet anerkjendt Troessamfund, til Skolevæsenet
svare de til Folkekirken lovbefalede personlige Afgifter.
|
§ 75. Ingen er pligtig til at yde personlige Bidrag til nogen anden
Gudsdyrkelse end den, som er hans egen.
|
§ 73. Ingen er pligtig at yde personlige Bidrag til
nogen anden Gudsdyrkelse end den, som er hans egen. |
§ 68. Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den, som er hans egen.
|
||
§ 83. De fra Folkekirken afvigende Troessamfunds Forhold ordnes
nærmere ved Lov.
|
§ 78. De fra Folkekirken afvigende Troessamfunds Forhold ordnes
nærmere ved Lov.
|
§ 76. De fra Folkekirken afvigende Trossamfunds Forhold ordnes
nærmere ved Lov.
|
§ 74. De fra Folkekirken afvigende Trossamfunds
Forhold ordnes nærmere ved Lov. |
§ 69. De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov.
|
||
§ 84. Ingen kan paa Grund af sin Troesbekjendelse berøves Adgang
til den fulde Nydelse af borgerlige og politiske Rettigheder, eller
unddrage sig Opfyldelsen af nogen almindelig Borgerpligt.
|
§ 79. Ingen kan paa Grund af sin Troesbekjendelse berøves Adgang
til den fulde Nydelse af borgerlige og politiske Rettigheder, eller
unddrage sig Opfyldelsen af nogen almindelig Borgerpligt.
|
§ 77. Ingen kan paa Grund af sin Trosbekendelse berøves Adgang til
den fulde Nydelse af borgerlige og politiske Rettigheder, eller unddrage
sig Opfyldelsen af nogen almindelig Borgerpligt.
|
§ 75. Ingen kan paa Grund af sin Trosbekendelse
berøves Adgang til den funde Nydelse af borgerlige og politiske Rettigheder
eller unddrage sig Opfyldelsen af nogen almindelig Borgerpligt. |
§ 70. Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.
|
||
VIII. |
||||||
§ 85. Enhver, der anholdes, skal inden 24 Timer stilles for en
Dommer. Hvis den Anholdte ikke strax kan sættes paa fri Fod, skal Dommeren
ved en af Grunde ledsaget Kjendelse, der afgives snarest muligt og senest
inden 3 Dage, afgjøre, at han skal fængsles, og, hvis han kan løslades mod
Sikkerhed, bestemme dennes Art eller Størrelse.
Den Kjendelse, som Dommeren afsiger, kan af Vedkommende strax særskilt indankes for høiere Ret. Ingen kan underkastes Varetægtsfængsel for en Forseelse, som kun kan medføre Straf af Pengebod eller simpelt Fængsel.
|
§ 80. Enhver, der anholdes, skal inden 24 Timer stilles for en
Dommer. Hvis den Anholdte ikke strax kan sættes paa fri Fod, skal Dommeren
ved en af Grunde ledsaget Kjendelse, der afgives snarest muligt og senest
inden 3 Dage, afgjøre, at han skal fængsles, og, hvis han kan løslades mod
Sikkerhed, bestemme dennes Art eller Størrelse.
Den Kjendelse, som Dommeren afsiger, kan af Vedkommende strax særskilt indankes for høiere Ret. Ingen kan underkastes Varetægtsfængsel for en Forseelse, som kun kan medføre Straf af Pengebod eller simpelt Fængsel.
|
§ 78. Enhver, der anholdes, skal inden 24 Timer stilles for en
Dommer. Hvis den anholdte ikke straks kan sættes paa fri Fod, skal
Dommeren ved en af Grunde ledsagetKendelse, der afgives snarest muligt og
senest inden 3 Dage, afgøre, om han skal fængsles, og, hvis han kan
løslades mod Sikkerhed, bestemme dennes Art eller Størrelse.
Den Kendelse, som Dommeren afsiger, kan af Vedkommende straks særskilt indankes for højere Ret. Ingen kan underkastes Varetægtsfængsel for en Forseelse, som kun kan medføre Straf af Pengebod eller simpelt Fængsel.
|
§ 76. Den personlige Frihed er ukrænkelig. Paa
Grund af sin politiske eller religiøse Overbevisning kan ingen dansk Borger
underkastes nogen Form for Frihedsberøvelse.
Enhver, der anholdes, skal inden 24 Timer stilles for en Dommer. Hvis den anholdte ikke straks kan sættes paa fri Fod, skal Dommeren ved en af Grunde ledsaget Kendelse, der afgives snarest muligt og senest inden 3 Dage, afgøre, om han skal fængsles, og, hvis han kan løslades mod Sikkerhed, bestemme dennes Art eller Størrelse. Den Kendelse, som Dommeren afsiger, kan af vedkommende straks særskilt indankes for højere Ret. Ingen kan underkastes Varetægtsfængsel for en Forseelse,
som kun kan medføre Straf af Bøde eller Hæfte. |
§ 71. Stk. 1. Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse.
Stk. 2. Frihedsberøvelse kan kun finde sted med hjemmel i loven. Stk. 3. Enhver, der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvis den anholdte ikke straks kan sættes på fri fod, skal dommeren ved en af grunde ledsaget kendelse, der afsiges snarest muligt og senest inden tre dage, afgøre, om han skal fængsles, og, hvis han kan løslades mod sikkerhed, bestemme dennes art og størrelse. Denne bestemmelse kan for Grønlands vedkommende fraviges ved lov, forsåvidt dette efter de stedlige forhold må anses for påkrævet. Stk. 4. Den kendelse, som dommeren afsiger, kan af vedkommende straks særskilt indbringes for højere ret. Stk. 5. Ingen kan underkastes varetægtsfængsel for en forseelse, som kun kan medføre straf af bøde eller hæfte. Stk. 6. Udenfor strafferetsplejen skal lovligheden af en frihedsberøvelse, der ikke er besluttet af en dømmende myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af den, der er berøvet sin frihed, eller den, der handler på hans vegne, forelægges de almindelige domstole eller anden dømmende myndighed til prøvelse. Nærmere regler herom fastsættes ved lov. Stk. 7. Behandlingen af de i stk. 6 nævnte personer undergives et af folketinget valgt tilsyn, hvortil de pågældende skal have adgang til at rette henvendelse.
|
||
§ 86. Boligen er ukrænkelig. Huusundersøgelse, Beslaglæggelse og
Undersøgelse af Breve og andre Papirer maa, hvor ingen Lov hjemler en
særegen Undtagelse, alene skee efter en Retskjendelse.
|
§ 81. Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, Beslaglæggelse og
Undersøgelse af Breve og andre Papirer maa, hvor ingen Lov hjemler en
særegen Undtagelse, alene skee efter en Retskjendelse.
|
§ 79. Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, Beslaglæggelse og
Undersøgelse af Breve og andre Papirer maa, hvor ingen Lov hjemler en
særegen Undtagelse, alene ske efter en Retskendelse.
|
§ 77. Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse,
Beslaglæggelse og Undersøgelse af Breve og andre Papirer maa, hvor ingen Lov
hjemler en særegen Undtagelse, alene ske ved en Retskendelse. |
§ 72. Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.
|
||
§ 87. Eiendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstaa
sin Eiendom, uden hvor Almeenvellet kræver det. Det kan kun skee ifølge
Lov og mod fuldstændig Erstatning.
|
§ 82. Eiendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstaa
sin Eiendom, uden hvor Almeenvellet kræver det. Det kan kun skee ifølge
Lov og mod fuldstændig Erstatning.
|
§ 80. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstaa
sin Ejendom, uden hvor Almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge Lov
og mod fuldstændig Erstatning.
|
§ 80. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstaa
sin Ejendom, uden hvor Almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge Lov og
mod fuldstændig Erstatning.
Naar et Lovforslag vedrørende Ekspropriation af Ejendom er vedtaget, kan 1/3 af Folketingets Medlemmer senest 14 Dage efter Forslagets endelige Vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig Stadfæstelse, naar nye Valg til Folketinget har fundet Sted, og Forslaget paa ny er vedtaget af den derefter sammentrædende Rigsdag.
|
§ 78. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan
tilpligtes at afstaa sin Ejendom, uden hvor Almenvellet kræver det. Det kan
kun ske ifølge Lov og mod fundstændig erstatning.
I de Tilfælde, hvor Lovgivningsmagten har henlagt Spørgsmaalet om endelig Afgørelse af en Erstatningssums Størrelse til særlige Organer, kan dette Spørgsmaal dog forelægges Højesteret, saafremt Regeringen paa Grundlag af forelagte Oplysninger anser Ønsket om en yderligere Prøvelse tilstrækkeligt begrundet. Finder Højesteret, at foreliggende Omstændigheder gør det tvivlsomt, om den fastsatte Erstatning er passende, udpeger Retten særlige sagkyndige og uvildige Vurderingsmænd, hvis Afgørelse af det omhandlede Spørgsmaal er endelig. Naar et Lovforslag vedrørende Ekspropriation er
vedtaget af Rigsdagen, kan en Tredjedel af Rigsdagens Medlemmer senest 3
Søgnedage efter Forslagets Vedtagelse kræve, at det først indsilles til
kongelig Stadfæstelse, naar nye Valg til Rigsdagen har fundet Sted og
Forslaget paa ny er vedtaget af den derefter sammentrædende Rigsdag.
Lovforslag, hvis Stadfæstelse er krævet udsat i Henhold til foranstaaende
Bestemmelse, kan ikke underkastes Folkeafstemning. |
§ 73. Stk. 1. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.
Stk. 2. Når et lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendom er vedtaget, kan en trediedel af folketingets medlemmer indenfor en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til folketinget har fundet sted, og forslaget påny er vedtaget af det derefter sammentrædende folketing. Stk. 3. Ethvert spørgsmål om ekspropriationsaktens lovlighed og erstatningens størrelse kan indbringes for domstolene. Prøvelsen af erstatningens størrelse kan ved lov henlægges til domstole oprettet i dette øjemed.
|
|
§ 88. Alle Indskrænkninger i den frie og lige Adgang til Erhverv,
som ikke ere begrundede i det almene Vel, skulle hæves ved Lov.
|
§ 83. Alle Indskrænkninger i den fire og lige Adgang til Erhverv,
som ikke ere begrundede i det almene Vel, skulle hæves ved Lov.
|
§ 81. Alle Indskrænkninger i den fri og lige Adgang til Erhverv,
som ikke er begrundede i det almene Vel, skal hæves ved Lov.
|
§ 79. Alle Indskrænkninger i den fri og lige Adgang
til Erhverv, som ikke er begrundet i det almene Vel, skal hæves ved Lov. |
§ 74. Alle indskrænkninger i den fri og lige adgang til erhverv, som ikke er begrundede i det almene vel, skal hæves ved lov.
|
||
§ 89. Den, som ikke selv kan ernære sig eller Sine, og hvis
Forsørgelse ikke paaligger nogen Anden, er berettiget til at erholde Hjælp
af det Offentlige, dog mod at underkaste sig de Forpligtelser, som Lovene
herom paabyde.
|
§ 84. Den, som ikke selv kan ernære sig eller Sine, og hvis
Forsørgelse ikke paaligger nogen Anden, er berettiget til at erholde Hjælp
af det Offentlige, dog mod at underkaste sig de Forpligtelser, som Lovene
herom paabyde.
|
§ 82. Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis
Forsørgelse ikke paahviler nogen anden, er berettiget til Hjælp af det
Offentlige, dog mod at underkaste sig de Forpligtelser, som Lovene herom
paabyder.
|
§ 80. Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine,
og hvis Forsørgelse ikke paahviler nogen anden, er berettiget til Hjælp af
det offentlige, dog mod at underkaste sig de Forpligtelser, som Lovene herom
paabyder. |
§ 75. Stk. 1. Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.
Stk. 2. Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder.
|
||
§ 90. De Børn, hvis Forældre ikke have Evne til at sørge for deres
Oplærelse, ville erholde fri Underviisning i Almueskolen.
|
§ 85. De Børn, hvis Forældre ikke have Evne til at sørge for deres
Oplærelse, ville erholde fri Underviisning i Almueskolen.
|
§ 83. De Børn, hvis Forældre ikke har Evne til at sørge for deres
Oplærelse, har Ret til fri Undervisning i Folkeskolen. Forældre eller
Værger, der selv sørger for, at Børnene faar en Undervisning, der kan staa
Maal med, hvad der almindelig kræves i Folkeskolen, er ikke pligtige at
lade Børnene undervise i Folkeskolen.
|
§ 81. De Børn, hvis Forældre ikke har Evne til at
sørge for deres Oplærelse, har Ret til fri Undervisning i Folkeskolen.
Forældre eller Værger, der selv sørger for, at Børnene faar en Undervisning,
der kan staa Maal med, hvad der almindeligt kræves i Folkeskolen, er ikke
pligtige at lade Børnene undervise i Folkeskolen. |
§ 76. Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.
|
||
§ 91. Enhver er berettiget til ved Trykken at offentliggjøre sine
Tanker, dog under Ansvar for Domstolene. Censur og andre forebyggende
Forholdsregler kunne ingensinde paany indføres.
|
§ 86. Enhver er berettiget til ved Trykken at offentliggøre sine
Tanker, dog under Ansvar for Domstolene. Censur og andre forebyggende
forholdsregler kunne ingensinde paany indføres.
|
§ 84. Enhver er berettiget til paa Tryk at offentliggøre sine
Tanker, dog under Ansvar for Domstolene. Censur og andre forebyggende
Forholdsregler kan ingen Sinde paa ny indføres.
|
§ 82. Enhver er berettiget til paa Tryk at
offentliggøre sine Tanker, dog under Ansvar for Domstolene. Censur og andre
forebygende Forholdsregler kan ingen Sinde paa ny indføres. |
§ 77. Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.
|
||
§ 92. Borgerne have Ret til uden foregaaende Tilladelse at indgaa
Foreninger i ethvert lovligt Øiemed. Ingen Forening kan ophæves ved en
Regjeringsforanstaltning. Dog kunne Foreninger foreløbigen forbydes, men
der skal da strax anlægges Sag mod Foreningen til dens Ophævelse.
|
§ 87. Borgerne have Ret til uden foregaaende Tilladelse at indgaa
Foreninger i ethvert lovligt Øiemed. Ingen Forening kan ophæves ved en
Regjeringsforanstaltning. Dog kunne Foreninger foreløbigen forbydes, men
der skal da strax anlægges Sag mod Foreningen til dens Ophævelse.
|
§ 85. Borgerne har Ret til uden foregaaende Tilladelse at danne
Foreninger i ethvert lovligt Øjemed. Ingen Forening kan ophæves ved en
Regeringsforanstaltning. Dog kan en Forening foreløbig forbydes, men der
skal da straks anlægges Sag mod den til dens Ophævelse.
|
§ 83. Borgerne har Ret til uden foregaaende
Tilladelse at danne Foreninger i ethvert lovligt Øjemed.
Foreninger, der virker ved eller søger at naa deres Maal ved Vold, Anstiftelse af Vold eller lignende strafbar Paavirkning af anderledes tænkende eller virker for at berøve Borgerne eller Grupper af disse nogen af de Borgerne personligt ved §§ 72, 75, 76, 82, 83 og 84 tilsikrede Rettigheder, bliver at opløse ved Dom. Ingen Forening kan opløses ved en Regeringsforanstaltning. Dog kan en Forening foreløbig forbydes, men der skal da straks anlægges Sag imod den til dens Opløsning. Sager om Opløsning af politiske Foreninger bliver at anlægge ved Rigsretten. Opløsningens Retsvirkninger bliver at fastsætte ved Lov.
|
§ 78. Stk. 1. Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed.
Stk. 2. Foreninger, der virker ved eller søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom. Stk. 3. Ingen forening kan opløses ved en regeringsforanstaltning. Dog kan en forening foreløbig forbydes, men der skal da straks anlægges sag imod den til dens opløsning. Stk. 4. Sager om opløsning af politiske foreninger skal uden særlig tilladelse kunne indbringes for rigets øverste domstol. Stk. 5. Opløsningens retsvirkninger fastsættes nærmere ved lov.
|
||
§ 93. Borgerne have Ret til at samles ubevæbnede. Offentlige
Forsamlinger har Politiet Ret til at overvære. Forsamlinger under aaben
Himmel kunne forbydes, naar der af dem kan befrygtes Fare for den
offentlige Fred.
|
§ 88. Borgerne have Ret til at samles ubevæbnede. Offentlige
Forsamlinger har Politiet Ret til at overvære. Forsamlinger under aaben
Himmel kunne forbydes, naar der af dem kan befrygtes Fare for den
offentlige Fred.
|
§ 86. Borgerne har Ret til at samles ubevæbnede. Offentlige
Forsamlinger har Politiet Ret til at overvære. Forsamlinger under aaben
Himmel kan forbydes, naar der af dem kan befrygtes Fare for den offentlige
Fred.
|
§ 84. Borgerne har Ret til at samle sig ubevæbnede.
Forsamlinger under aaben Himmel maa iagttage de Forskrifter, som Politiet af
Hensyn til den offentlige Orden maatte fastsætte, og kan forbydes, naar der
af dem kan befrygtes Fare for den offentlige Fred. Alle offentlige
Forsamlinger har Politiet Ret til at overvære. |
§ 79. Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.
|
||
§ 94. Ved Opløb maa den væbnede Magt, naar den ikke angribes, kun
indskride, efter at Mængden 3 Gange i Kongens og Lovens Navn forgjæves er
opfordret til at adskilles.
|
§ 89. Ved Opløb maa den væbnede Magt, naar den ikke angribes, kun
indskride, efter at Mængden 3 Gange i Kongens og Lovens Navn forgjæves er
opfordret til at adskilles.
|
§ 87. Ved Opløb maa den væbnede Magt, naar den ikke angribes, kun
skride ind, efter at Mængden 3 Gange i Kongens og Lovens Navn forgæves er
opfordret til at skilles.
|
§ 85. Ved Opløb maa den væbnede Magt, naar den ikke
angribes, kun skride ind, efter at Mængden 3 Gange i Kongens og Lovens Navn
forgæves er opfordret til at skilles. |
§ 80. Ved opløb må den væbnede magt, når den ikke angribes, kun skride ind, efter at mængden tre gange i kongens og lovens navn forgæves er opfordret til at skilles.
|
||
§ 95. Enhver vaabenfør Mand er forpligtet til med sin Person at
bidrage til Fædrelandets Forsvar, efter de nærmere Bestemmelser, som Loven
foreskriver.
|
§ 90. Enhver vaabenfør Mand er forpligtet til med sin Person at
bidrage til Fædrelandets Forsvar, efter de nærmere Bestemmelser, som Loven
foreskriver.
|
§ 88. Enhver vaabenfør Mand er forpligtet til med sin Person at
bidrage til Fædrelandets Forsvar efter de nærmere Bestemmelser, som Loven
foreskriver.
|
§ 86. Enhver vaabenfør Mand er forpligtet til med
sin Person at bidrage til Fædrelandets Forsvar efter de nærmere Bestemmelser,
som Loven foreskriver. |
§ 81. Enhver våbenfør mand er forpligtet til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven foreskriver.
|
||
§ 96. Communernes Ret til, under Statens Tilsyn, selvstændig at
styre deres Anliggender vil blive ordnet ved Lov.
|
§ 91. Communernes Ret til, under Statens Tilsyn, selvstændig at
styre deres Anliggender vil blive ordnet ved Lov.
|
§ 89. Kommunernes Ret til under Statens Tilsyn selvstændig at styre
deres Anliggender ordnes ved Lov.
|
§ 87. Kommunernes Ret til under Statens Tilsyn
selvstændigt at styre deres Anliggender ordnes ved Lov. |
§ 82. Kommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender ordnes ved lov.
|
||
§ 97. Enhver i Lovgivningen til Adel, Titel og Rang knyttet Forret
er afskaffet.
|
§ 92. Enhver i Lovgivningen til Adel, Titel og Rang knyttet Forret
er afskaffet.
|
§ 90. Enhver i Lovgivningen til Adel, Titel og Rang knyttet Forret
er afskaffet.
|
§ 88. Enhver i Lovgivningen til Adel, Titel og Rang
knyttet Forret er afskaffet. |
§ 83. Enhver i lovgivningen til adel, titel og rang knyttet forret er afskaffet.
|
||
§ 98. Intet Lehn, Stamhuus eller Fideicommisgods kan for Fremtiden
oprettes; det skal ved Lov nærmere ordnes, hvorledes de nu bestaaende
kunne overgaae til fri Eiendom.
|
§ 93. Intet Lehn, Stamhuus eller Fideicommisgods kan for Fremtiden
oprettes; det skal ved Lov nærmere ordnes, hvorledes de nu bestaaende
kunne overgaae til fri Eiendom.
|
§ 91. Intet Len, Stamhus eller Fideikommisgods kan for Fremtiden
oprettes; det skal ved Lov nærmere ordnes, hvorledes de nu bestaaende kan
overgaa til fri Ejendom.
|
§ 89. Intet Len, Stamhus, Fideikommisgods eller
andet Familiefideikommis kan for Fremtiden oprettes. |
§ 84. Intet len, stamhus, fideikommisgods eller andet familiefideikommis kan for fremtiden oprettes.
|
||
§ 99. For Krigsmagten ere de i §§ 85, 92 og 93 givne Bestemmelser
kun anvendelige med de Indskrænkninger, der følge af de militære Loves
Forskrifter.
|
§ 94. For Krigsmagten ere de i §§ 80, 87 og 88 givne Bestemmelser
kun anvendelige med de Indskrænkninger, der følge af de militaire Loves
Forskrifter.
|
§ 92. For Krigsmagten er de i §§ 78, 85 og 86 givne Bestemmelser
kun anvendelige med de Indskrænkninger, der følger af de militære Loves
Forskrifter.
|
§ 90. For Krigsmagten er de i §§ 76, 83 og 84 givne
Bestemmelser kun anvendelige med de Indskrænkninger, der følger af de
militære Loves Forskrifter. |
§ 85. For forsvarsmagten er de i §§ 71, 78 og 79 givne bestemmelser kun anvendelige med de indskrænkninger, der følger af de militære loves forskrifter.
|
||
§ 86. Valgretsalderen til de kommunale råd og menighedsrådene er den for valg til folketinget til enhver tid gældende. For Færøernes og Grønlands vedkommende fastsættes valgretsalderen til de kommunale råd og menighedsrådene ved lov eller i henhold til lov.
|
||||||
§ 93. Under i øvrugt lige Vilkaar nyder islandske Statsborgere i
Henhold til Dansk-Islandsk Forbundslov de Rettigheder, som omhandles i §§
17, 30, 31, 34 og 35 og er knyttede til dansk Indfødsret.
|
§ 91. Under i øvrigt lige Vilkaar nyder islandske
Statsborgere i Henhold til Dansk-Islandsk Forbundslov de Rettigheder, som
omhandles i §§ 17, 31 og 32 og er knyttet til dansk Indfødsret. |
§ 87. Islandske statsborgere, der i medfør af loven om ophævelse af dansk-islandsk forbundslov m.m. nyder lige ret med danske statsborgere, bevarer de i grundloven hjemlede rettigheder, der er knyttede til dansk indfødsret.
|
||||
X. |
||||||
§ 100. Forslag til Forandring i, eller Tillæg til, nærværende
Grundlov fremsættes paa en ordentlig Rigsdag. Vedtages den derom fattede
Beslutning i uforandret Skikkelse af næste ordentlige Rigsdag og bifaldes
den af Kongen, opløses begge Thingene, og almindelige Valg foregaae baade
til Folkethinget og Landsthinget. Vedtages Beslutningen tredie Gang af den
nye Rigsdag paa en ordentlig eller overordentlig Samling, og stadfæstes
den af Kongen, er den Grundlov.
|
§ 95. Forslag til Forandring i, eller Tillæg til, nærværende
Grundlov kunne fremsættes saavel paa en ordentlig som paa overordentlig
Rigsdag.
Vedtages et Forslag til en ny Grundlovsbestemmelse i begge Thing, og Regjeringen vil fremme Sagen, opløses Rigsdagen, og almindelige Valg foregaae baade til Folkethinget og til Landsthinget. Vedtages Beslutningen paa den nyvalgte, ordentlige eller overordentlige Rigsdag i uforandret Skikkelse, og stadfæstes den af Kongen, er den Grundlov.
|
§ 93. Forslag til Forandring i, eller Tillæg til, nærværende
Grundlov kan fremsættes saavel paa ordentlig som paa overordentlig Rigsdag.
Vedtages et Forslag til en ny Grundlovsbestemmelse i begge Ting, og Regeringen vil fremme Sagen, opløses Rigsdagen, og almindelige Valg foregaar baade til Folketinget og til Landstinget. Vedtages Beslutningen af den efter Valget følgende ordentlige eller overordent lige Rigsdag, bliver den inden et halvt Aars Forløb at forelægge Folketingsvælgerne til Godkendelse eller Forkastelse ved en direkte Afsteming. De nærmere Regler for denne Afstemning fastsættes ved Lov. Har et Flertal af de i Afstemningen deltagende og mindst 45 pCt. af samtlige Vælgere afgivet deres Stemme for Rigsdagens Beslutning, og stadfæstes denne af Kongen, er den Grundlov.
|
§ 94. Forslag til Forandring i, eller Tillæg til, nærværende Grundlov
kan fremsættes saavel paa ordentlig som paa overordentlig Rigsdag.
Vedtages et Forslag til en ny Grundlovsbestemmelse i begge Ting, og Regeringen vil fremme Sagen, opløses Rigsdagen, og almindelige Valg foregaar baade til Folketinget og til Landstinget. Vedtages Beslutningen af den efter Valget følgende ordentlige eller overordent lige Rigsdag, bliver den inden et halvt Aars Forløb at forelægge Folketingsvælgerne til Godkendelse eller Forkastelse ved en direkte Afsteming. De nærmere Regler for denne Afstemning fastsættes ved Lov. Har et Flertal af de i Afstemningen deltagende og mindst 45 pCt. af samtlige Vælgere afgivet deres Stemme for Rigsdagens Beslutning, og stadfæstes denne af Kongen, er den Grundlov.
|
§ 92. Forslag til Forandring i eller Tillæg til
Grundloven kan fremsættes saavel paa ordentlig som paa overordentlig Rigsdag.
Vedtages et Forslag til en ny Grundlovsbestemmelse og
Regeringen vil fremme Sagen, opløses Rigsdagen, og almindelige Valg
foregaar. Vedtages Beslutningen af den efter Valget følgende ordentlige
eller overordentlige Rigsdag, bliver den inden et halvt Aars Forløb at
forelægge Rigsdagsvælgerne til Godkendelse eller Forkastelse ved en direkte
Afstemning. De nærmere Regler for denne Afstemning fastsættes ved Lov. Har
et Flertal af de i Afstemningen deltagende og mindst 45 pCt. af samtlige
Vælgere afgivet deres Stemme for Rigsdagens Beslutning, og stadfæstes denne
af Kongen, er den Grundlov. |
§ 88. Vedtager folketinget et forslag til en ny grundlovsbestemmelse, og regeringen vil fremme sagen, udskrives nyvalg til folketinget. Vedtages forslaget i uændret skikkelse af det efter valget følgende folketing, bliver det inden et halvt år efter den endelige vedtagelse at forelægge folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse ved direkte afstemning. De nærmere regler for denne afstemning fastsættes ved lov. Har et flertal af de i afstemningen deltagende og mindst 40 pct. af samtlige stemmeberettigede afgivet deres stemme for folketingets beslutning, og stadfæstes denne af kongen, er den grundlov.
|
|
Midlertidige Bestemmelser |
Midlertidige Bestemmelser. |
Midlertidige Bestemmelser |
XI.
|
|||
1. Ligesom Reglen i § 16, at Civillisten bestemmes ved Lov, ingen
Anvendelse har for den nuregjerende Konge, saaledes vil ikke heller den i
§ 17 givne forskrift være til Hinder for, at Apanager nydes udenfor Riget,
forsaavidt saadant hjemles ved alt bestaaende Contracter.
|
1. De nuværende af Kongen udnævnte Medlemmer af Rigsraadets
Landsthing tage Sæde i Rigsdagens Landsthing, indtil de 12 Aar fra
Udnævnelsen ere udløbne for hvert enkelt af dem. Udnævnelsens Gyldighed
ophæves ikke ved Landsthingets Opløsning.
|
1. De 18 Medlemmer af Landstinget og deres Stedfortrædere, der ifølge
§ 36 skal vælges af en særlig Valgforsamling, vælges første Gang af det
Landsting, der, efter at grundlovmæssig Opløsning af Rigsdagen har fundet Sted,
paa ny har vedtaget Grundlovfor slaget. Straks efter, at Grundloven er
stadfæstet, tages der Bestemmelse om, hvor mange af de 18 Medlemmer det første
Gang tilkommer hvert Parti at vælge. De nuværende af Kongen udnævnte Medlemmer bevarer deres Sæde i Landstinget i Stedet for et tilsvarende Antal af de 18 landstingsvalgte Medlemmer efter følgende Regel: De af Kongen udnævnte Medlemmer betragtes som valgte af de Grupper, hvori de har fundet Optagelse, i den Rækkefølge, hvori deres Udnævnelse til Medlemmer af Landstinget er sket, og i det Omfang, som Gruppens Krav paa forholdsmæssig Andel i de 18 Medlemmer tilsteder. Saafremt et af de af Kongen udnævnte Medlemmers Mandater bliver ledigt i Tidsrum met mellem Kongens Stadfæstelse af Grundloven og dens Ikrafttræden, bliver ingen ny kon gelig Udnævnelse af Landstingsmedlem at foretage.
|
1. Naar Landstinget første Gang efter Grundlovsforandringens
Gennemførelse i Henhold til § 36 foretager Valg af landstingsvalgte
Medlemmer, vælges kun 18. Det 19de Medlem vælges umiddelbart efter den nye
Rigsdags Sammentræden og Mandaternes Godkendelse af de i Sønderjylland
boende Medlemmer af det nye Landsting.
De af Kongen tidligere udnævnte Medlemmer bevarer deres Sæde i Landstinget i Stedet for et tilsvarende Antal af de 19 landstingsvalgte Medlemmer efter følgende Regel: De af Kongen udnævnte Medlemmer betragtes som valgte af de Grupper, hvori de har fundet Optagelse, i den Rækkefølge, hvori deres Udnævnelse til Medlemmer af Landstinget er sket, og i det Omfang, som Gruppens Krav paa forholdsmæssig Andel i de 19 Medlemmer tilsteder.
|
§ 89. Denne grundlov træder i kraft straks. Dog vedbliver den i henhold til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1915 med ændringer af 10. september 1920 senest valgte rigsdag at bestå, indtil nyvalg har fundet sted i overensstemmelse med reglerne i kapitel IV. Indtil nyvalg har fundet sted, forbliver de i Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1915 med ændringer af 10. september 1920 for rigsdagen fastsatte bestemmelser i kraft.
|
||
2. Indtil den i § 22 bebudede Pensionslov udkommer, vil enhver
Embedsmand, der efter samme Paragraphs Bestemmelse bliver afskediget,
erholde Pension efter de hidtil fulgte Regler.
|
2. Med Hensyn til Rettergangsmaaden ved Rigsretten gjælder, indtil
en ny Lov udkommer, Lov af 3die Marts 1852, med de Lempelser, som den
forandrede Sammensæt ning og Bestemmelsen i den sidste Deel af § 68 gjøre
fornødne.
|
2. Paa Folketingsvalglisterne for
det første Valg, der foretages efter nærværende Grundlovs Regler, og de følgende
tre Aars Valglister optages, uanset Bestemmelserne i § 30, kun de Mænd og
Kvinder, der har fyldt deres 29de Aar, paa Valglisten for det femte og de
derefter følgende tre Aar optages de Mænd og Kvinder, der har fyldt deres 28de
Aar, og saaledes fremdeles hvert fjerde Aar en ny Aargang indtil den i § 30
fastsatte Valgretsalder. Uanset Bestemmelsen i § 34 om den Alder, der betinger Valgret til Landstinget, skal enhver, som har været optaget paa de Valglister, der har været brugte ved det i Henhold til § 95 i Danmarks Riges gennemsete Grundlov af 5. Juni 1849 foretagne Opløsningsvalg af Rigsdagen, medtages paa de nye Valglister, der affattes til Brug ved det førstkommende Valg til Landstinget efter nærværende Grundlov, for saa vidt vedkommende i øvrigt opfylder Betingelserne i saa Henseende.
|
2. Forud for det første Valg til Rigsdagen, som skal finde Sted,
efter at de sønderjyske Landsdeles Genforening med Danmark er fuldbyrdet,
kan Landstinget opløses uden Iagttagelse af Reglerne i § 22, 2det Stykke.
|
|||
3. Den i § 78 indeholdte Bestemmelse, at Dommere ikke kunne
afsættes uden ved Dom, eiheller forflyttes mod deres Ønske, skal ikke være
anvendelig paa de nærværende Dommere, som tillige have administrative
Forretninger.
|
3. Den i § 73 indeholdte Bestemmelse, at Dommere ei kunne afsættes
uden ved Dom, eiheller forflyttes mod deres Ønske, skal ikke være
anvendelig paa de nuværende Dommere, som tillige have administrative
Forretninger.
|
3. Med Hensyn til Rettergangsmaaden ved Rigsretten gælder, indtil
en ny Lov udkommer, Lov af 3. Marts 1852, med de Lempelser, som nærværende
Grundlovs § 66 gør fornødne.
|
||||
4. Indtil en Omordning af den criminelle Proces er iværksat, vil
den i § 85 omhandlede Indankning af en Fængslingskjendelse skee som af en
privat Sag, dog med Extraretsvarsel, ligesom den Klagende er fritagen for
Brugen af stemplet Papiir og Erlæggelse af Retsgebyrer. Der bør gives ham
Adgang til i Anledning af saadan Paaanke at raadføre sig med en Sagfører,
og nye Oplysninger kunne fremlægges for Overretten.
|
4. Indtil en Omordning af den criminelle Proces er iværksat, vil
den i § 80 omhandlede Indankning af en Fængslingskjendelse skee som af en
privat Sag, dog med Extraretsvarsel, ligesom den Klagende er fritagen for
Brugen af stemplet Papir og Erlæggelsen af Retsgebyrer. Der bør gives ham
Adgang til i Anledning af saadan Paaanke at raadføre sig med en Sagfører,
og nye Oplysninger kunne fremlægges for Overretten.
|
4. Den i § 71 indeholdte Bestemmelse, at Dommere ikke kan afsættes
uden ved Dom, ej heller forflyttes mod deres Ønske, skal ikke være
anvendelig paa de nuværende Dommere,som tillige har administrative
Forretninger.
|
||||
5. Indtil en Valglov udkommer, gjælder Lov af 4de December 1863,
angaaende Valgene til Rigsraadet, i Forbindelse med de i Lov af 30te December
1864, jfr. Grundlovsbestemmelsen af 23de December 1864 § 1, indeholdte
Forskrifter, med de Forandringer, som ere en nødvendig Følge af denne Grundlovs
§§ 34-38 og de i det Følgende givne nærmere Regler. Valgmandsvalgene foretages i
Overeensstemmelse med de i Valgloven af 16de Juni 1849 §§ 38-44 givne Regler med
de af Bestemmelserne i denne Grundlovs §§ 35-37 flydende Forandringer; hvor der
skal vælges Valgmænd af begge Vælgerclasser, foretages det almin delige Valg
først. Fremdeles komme med Hensyn til samtlige Valgmænd Bestemmelserne i den
nævnte Valglovs §§ 45-49, jfr. Lov af 6te April 1850 og 20de Marts 1855, til
Anvendel se. Over de til umiddelbar Deeltagelse i Landsthingsvalgene berettigede
Høistbeskattede paa Landet forfatte Valgbestyrelserne, der dannes efter Reglerne
i Lov af 16de Juni 1849, §§ 51-52, Lister, som mindst 14 Dage før Valget blive
endelig at berigtige, med Udeladelse af dem, der opgive at være forhindrede fra
at deeltage i Valget, og Optagelse af de nærmest følgende Høistbeskattede paa
Landet med Valgmændene paa det i Henhold til Loven af 16de Juni 1849 § 65
fastsatte Valgsted; i Tilfælde af Udeblivelse uden lovligt Forfald ere de
underkastede de samme Mulktbestemmelser som Valgmændene. Valgmændenes Valgbreve
prøves i Over eensstemmelse med den nævnte Valglovs § 66, ligesom ogsaa sammes
§§ 72 og 73 saavelsom de almindelige Bestemmelser i §§ 74-79 komme til
Anvendelse. Regjeringen er bemyndiget til at ordne det videre Fornødne med
Hensyn til Foretagelsen af de første Valg.
|
5. Indtil en Omordning af den kriminelle Proces er iværksat, vil
den i § 78 omhandlede Indankning af en Fængslingskendelse ske som af en
privat Sag, dog med Ekstraretsvarsel, ligesom den Klagende er fritaget for
Brugen af stemplet Papir og Betaling af Retsgebyr. Der bør gives ham
Adgang til i Anledning af saadan Paaanke at raadføre sig med en Sagfører,
og nye Oplysninger kan fremlægges for Overretten.
|
|||||
6. Nærværende Grundlov træder i Kraft et Aar efter, at den er
stadfæstet af Kongen. Denne Bestemmelse kan ændres ved Lov. Den første
midlertidige Bestemmelse træder i Kraft straks, naar Grundloven er
stadfæstet.
|
||||||
Og er da hermed ophævet den af Vor Forgjænger paa
Thronen, høisalig Kong Frederik den Tredie, efter den Ham af de danske
Stænder dertil meddeelte Fuldmagt, under 14de November 1665 givne Kongelov,
alene med Undtagelse af de Bestemmelser, der indeholdes i §§ 27 til 40, om
Arvefølgen, hvilke ere stadfæstede i Grundlovens § 4, og de i §§ 21 og 25
om de kongelige Prindser og Prindsesser indeholdte Forskrifter, indtil ved
en Huuslov anderledes derom maatte vorde bestemt.
|
Da saaledes den ved Grundlovsbestemmelsen af 17de
November 1865 stillede Betingelse er fyldestgjort, og da Vi under Dags
Dato ligeledes have stadfæstet den af Rigsdagen paa grundlovmæssig Maade
vedtagne Grundlovsbestemmelse angaaende Ophævelsen af
Grundlovsbestemmelsen af 29de August 1855, sættes herved Grundloven af
18de November 1863 ud af Kraft, og Danmarks Riges Grundlov træder, i sin
nærværende Gjennemsete Form, paa ny i Virksomhed for alle Vort Riges
Anliggender.
|
Saa er da nu gældende Ret, alle til ubrødelig
Efterlevelse, Danmarks Riges Grundlov af 5te Juni 1915.
|
Så er da nu gældende ret, alle til ubrødelig efterlevelse, DANMARKS RIGES GRUNDLOV.
|
|||
Givet paa Vort Slot Christiansborg, den 5te Juni
1849.
Under Vor Kongelige Haand og Segl. FREDERIK R. A.W. Moltke Bardenfleth. Zahrtmann.
C.F. Hansen.
|
Givet paa Vort Slot Amalienborg, den 28te Juli
1866.
Under Vor Kongelige Haand og Segl. Christian R.
C. E. Juel-Vind-Frijs.
Th. Rosenörn-Teilmann.
Neergaard.
Grove. Leuning.
|
Givet paa Slot Amalienborg, den 5te Juni 1915.
Under Vor Kongelige Haand og Segl. CHRISTIAN R. Zahle, Erik Scavenius.
|
Givet på Christiansborg slot, den 5. juni 1953 Under Vor Kongelige Hånd og Segl. Frederik R.
Erik Eriksen. Ole Bjørn Kraft. Thorkil Kristensen.
|
|||
Im Gegensatz zur deutschen Übersetzung
habe ich die gleichen Texte nicht in einer Zelle hier vereinigt. Die
Originaltexte (Übernahme von der Homepage von Thomas Thorsten) der
einzelnen Verfassungstexte sind schon allein durch die zur
jeweiligen Zeit der Erlassung des Verfassungstextes geltenden
Rechtschreibregeln unterschiedlich; dies soll durch diese Seite sichtbar
werden; eine Zusammenfassung in der Art wie die deutsche Übersetzung
finden sie hier (dabei
wurde immer der Text des jüngsten Grundgesetzes übernommen). |
Quelle:
Homepage von Thomas Thorsten
danmarkshistorien.dk
© 11. März 2016 - 27. März 2016