Vi Frederik den Sjette, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,

Gør vitterligt, at Vi, i Overeensstemmelse med Vor Anordning, angaaende Provindsial-Stænders Indførelse i Vort Rige Danmark, dat. 28de Mai 1831, og efter at have overveiet den Os allerunderd. foredragne Belænkning, som de ved Vort Reskript af 23. Martii 1832 indkaldte oplyste Mænd have afgivet over de dem i saa Henseende forelagte Gjenstande, have fundet for godt angaaende Indretningen af Provindsial-Stænder, forsaavidt Sjællands, Fyens og Lolland-Falsters Stifter, samt Island og Færøe angaaer, allern. at forordne, som følger:

 Vi Frederik den Sjette, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsteen, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg ec. ec.

Gjøre vitterligt: at Vi, i Overeenstemmelse med Vor Anordning angaaende Provindsialstænders Indførelse i Vort Rige Danmark,, dateret 28de Mai 1831, og efterat have overveiet den Os allerunderdanigst foredragne Betrænkning, som de ved Vort Rescript af 23de Marts 1832 indkaldte oplyste Mænd have afgivet over de dem i saa Henseende forelagte Gjenstande, have fundet for godt angaaende Indretningen af Provindsialstænder, forsaavidt Nørre-Jytland angaaer, allernaadigst at forordne, som følger:

 

 Vi Frederik den Sjette, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsteen, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg ec. ec.

Gjøre vitterligt: at Vi, i Overeenstemmelse med Vor under 28de Mai 1831 udgivne Anordning angaaende Provindsialstænders Indførelse i Hertugdommerne Slesvig og Holsteen, og efterat have overveiet den Os allerunderdanigst foredragne Betænkning, som de ved Vort Rescript af 6de Marts 1832 indkaldte erfarne Mænd have afgivet over denne Gjestand, have fundet for godt, angaaende Indretningen af Provindsialstænder i Vort Hertugdømme Slesvig, allernaadigst at forordne som følger:

 

 Vi Christian den Ottende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,

Gjøre vitterligt: at da Vi havde overbeviist Os om, at den landsfaderlige Hensigt, hvori Provindsialstænderne vare indstiftede, med Hensyn til Vore kjære og troe Undersaatter paa Island, kun paa en tilfredsstillende Maade vilde være at opnaae, naar bemeldte Vort Land erholdt sin egen raadgivende Forsamling, saa have Vi under 20. Mai 1840 befalet de j til at forberede en saadan Indretning fornodne Overveielser anstillede deels paa Island, deels i Vore Collegier. Af disse Overveielser og Vore i saa Henseende I tagne allerhbieste Beslutninger er fremgaaet et Lovudkast angaaende Indretningen af en særlig raadgivende Forsamling for Island under Navn af Althing, hvilket Udkast Vi have ladet forelægge Vore troe Provindsialstænder for Sjællands, Fyens og Lolland-Falslers Stifter samt Island og Færøerne. Efter at have modtaget disses allerunderd. Betænkning, byde og befale Vi nu som fölger:

 

Forordning
angaaende
Provindsial-Stændernes Indretning i Danmark, forsaavidt Sjællands, Fyens og Lollaud-Falsters Stifter, samt Island og Færøe angaaer

af 15. mai 1834
 

Forordning
angaaende
Provindsial-Stændernes Indretning i Danmark, forsaavidt Nørre-Jylland angaaer

af 15. mai 1834
 

Forordning
angaaende
Provindsialstændernes Indretning i Hertugdommet Slesvig

af 15de Mai 1834
 

Forordning
angaaende
Indretningen af en særlig raadgivende Forsamling for Island under Navn af Althing.

af 8te. Marts 1843
 
§ 1. De e raadgivende Provindsial -Stænder for Sjællands, Fyens og Lolland-Falsters Stifter, samt for Island, saavel som Færøerne, til hvilke Vi ville have denne lndretning udvidet, skulle bestaae af fölgende af bemeldte Provindsers Grundbesiddere udvalgte Medlemmer:
- for Kjøbenhavn med tilhørende Forstæder    12
- de øvrige Kjøbstæder i fornævnte Stifter i alt.   11
- de completle Sædegaards-Eiere i Sjællands Stift    9
- Fyens Stift    5
- Lolland-Falsters Stift     3
- de øvrige Landeiendoms-Besiddere i alle tre Stifler       20.

Hvilket Antal Medlemmer, der vil blive al udvælge af Islands og Færöernes Indvaanere, og efter hvilke Regle de skulle vælges, forbeholde Vi Os nærmere at bestemme, naar Vi have erhvervet de yderligere Oplysninger, som Vi finde fornødne, for, saavidt disse Vore Lande angaaer, at ordne Sagen paa en til deres locale Forfatning og Indvaanernes Tarv svarende Maade. Men indtil videre ville Vi Selv med Hensyn til disse Lande udnævne tre med sammes Tilstand bekjendte Mænd til at tage Sæde i Forsamlingen, hvilken blot midlertidige Indretning dog bortfalder, saasnart Omstændighederne tillade at indføre et hensigtsmæssigt Valgsystem i bemeldte Lande, da det er Vor Villie, at Vore kjære og troe Undersaatler sammesteds, ikke mindre end Vore øvrige Undersaatter, skulle nyde Rettighed til selv at vælge Medlemmer i Stændernes Forsamling. Foruden det Antal Medlemmer, der, saaledes som foranført, bliver at vælge af Grundeierne i Sjællands, Fyens og Lolland-Falsters Stifter og i sin Tid ogsaa af Indvaanerne paa Island og Færöerne, ville Vi endvidere udnævne 2 Geistlige og 1 af Professorerne ved Vort Universitet i Kjøbenhavn, til at tage Sæde i Stænderforsamlingen. Saa ville Vi og, i Henhold til. Vor Anordning af 28. Mai 1831, have Os forbeholdt efter Omstændighederne at udnævne indtil 4 Grundeiere til Medlemmer i bemeldte Forsamling. De Medlemmer, der saaledes af Os Selv udnævnes, ville blive udnævnle for ligesaa lang Tid, som de Medlemmer, der vælges af Grundeierne. Iøvrigt følger det af det Ovenanførte, at de Regler, som de efterstaaende Paragrapher indeholde, angaaende Valgene af Medlemmerne i Stændernes Forsamling og hvad dermed staaer i Forbindelse, ikke blive at anvende i Island eller paa Færøerne.

 

 § 1. De raadgivende Provindsialstænder for Nørre-Jylland skulle bestaae af følgende af bemeldte Provindsers Grundbesiddere udvalgte Medlemmer:
for samtlige Kjøbstæder i alt  14.
- de complette Sædegaards-Eiere i Aarhuus Stift  4.
- de complette Sædegaards-Eiere i Aalborg Stift og den under Viborg Stift hørende Deel af Aalborg Amt  4.
- de complette Sædegaards-Eiere i den øvrige Deel af Viborg Stift samt Ribe Stift  4.
- de øvrige Landeiensdoms-Besiddere i alle fire Stifter  22.

Forunden det Antal Medlemmer, der saaledes bliver at vælge af Grundeierne i Nørre-Jylland, ville Bi endvidere udnævne 2 Gesitlige og 1 af Professorerne ved Vort Universitet i Kjøbenhavn til at tage Sæde i Stænderforsammlingen. Saa ville Vi og, i Henhold til Vor Anordnung af 28de Mai 1831, have Os forbeholdte efter Omstændighederne at udnævne indtil 4 Grundeiere til Medlemmer i bemeldte Forsamling. De Medlemmer, der saaledes af Os Selv udnævvnes, ville blive udnævnte for lige saa lang Tid, som de Medlemer, der vælges af Grundeierne.

 

 § 1. Til de raadgivende Stænders Forsamling for Hertugdømmet Slesvig vælges:
1) af de adelige og andre større Godsers Besiddere 5 Medlemmer.
2) af de mindre Landeiendoms-Besiddere i Amterne, Landskaberne samt i de adelige og Kloster-Districterne, i Forenig med de Flækker, hvis Beboere fornemmelig drive Jordbrug 17 Medlem mer.
3) af Indbyggerne i Kjøbstæderne og i de andre Byer, som fornemmelig drive borgerlig Næring 12 Medlemmer.
4) af de blandede Districters Eiendomsbesiddere 2 Medlemmer
Lateris 36 Medlemmer.
Derhos tillægge Vi:
5) Den til enhver Tid værende besidder af de Hertugelig-Slesvig-Holsteen-Sønderborg-Augustenborgske Fideicommisgodser 1 arvelig Virlstemme, hvilken imidlertid ikke kan benyttes, naaar Fideicommisbesidderen endnu er umyndig eller er i fremded Tjenstre. Det er derhos Besidderen tilladt, i sid Sted at lade sind Stemmeret udøve ved en valgbar Eier af et større Gods, som ikke allerede er Medlem af Stændernes Forsamling.
Fremdeles ville Vi:
6) tildele Medlemmerne af det slesvigske Ridderskab, som ere i Besiddelse af en Prælatur, af et adeligt Fideicommisgods, eller ere Eiere af et adeligt Gods, forsaavidt de forblive i denne  Eigendom eller Besiddelse 4 Stemmer.
Endelig ville Vi:
7) hvergang for en Tid af 6 Aar til Forsamlingen tilkalde 2 Geistlige,
og
8) af de ved Vort Universitet i Kiel ansatte Professorer 1 Medlem.
hvilkes udgjør det samlede Antal af 44 Medlemmer.

 

1) Istedetfor at de, Vort Land Island vedkommende, i Anliggender, der i Overeensstemmelse med Anordningen af 28. Mai 1831 henhöre under Provindsialslændernes Virkekreds, hidtil have været behandlede ved Provindsialstænderne for Sjællands med flere Stifter, skal bemeldte Land for Fremtiden have sin egen raadgivende Forsamling, der skal fore Navn af Althing. Den fornævnte Stænder tilkommende Virksomhed vil saaledes med Hensyn til de Vort Land Island udelukkende ved kommende Love og Foranstaltninger gaae over til denne nye Forsamling, og fra den Tid, Samme kan træde i Virksomhed, vil ikke Nogen længere have at tage Sæde n i bemeldte Stænderforsamling paa Islands Vegne.

 
2) Det islandske Althing skal bestaae af 20 af Landets af Grundbesiddere, paa den i nærværende Vor Forordning foreskrevne Maade, dertil valgte Mænd, nemlig 1 for Kjöbstaden Reikjavig og 1 for hver af Landets 19 Sysseler eller Landjurisdictioner. Ligeledes ville Vi have Os forbeholdt efter Omstændighederne al udnævne indtil 6 af Landets Embedsmænd, 2 geistlige og 4 verdslige, til Medlemmer af bemeldte Forsamling. De Medlemmer, der saaledes af Os selv udnævnes, ville blive udnævnte for ligesaa lang Tid, som de Medlemmer, der vælges af Grundeierne.

 
§ 2. Rettighed til al deeltage i de Valg, hvorved de Deputerede i Provindsial-Stænderne udnævnes, forudsætter Besiddelse af en saadan i det Distrikt, hvori Valget skal udøves, beliggende Eiendom, som i det Følgende (§§ 13 - 16) vil blive bestemt med Hensyn til de forskjellige Valgclasser. Rettigheden tilkommer dog ikke blot den fuldkomne Eier, men Lehns- og Stamhus-Besiddere, samt de Arvefæstere, der ere berettigede til at sælge og pantsælle, skulle i forommeldte Henseende sættes ved Siden af fuldkomne Eiere. Ogsaa de øvrige Arvefæstere, saavel som Livsfæstere, ere valgberettigede, dog under særegne Bestemmelser for deres Fæstebesiddelses Størrelse (§ 16). Den Fæsterne saaledes tilkommende Valgret gjelder imidlertid kun med Hensyn til det Bøndergods, som efter Loven og Anordningerne skal være overladt til Fæstere, men ikke for de enkelte Tilfælde, hvori en Selveier- eller Arvefæste-Gaard er bortfæstet, da i saa Fald Rettigheden bliver hos Eieren eller Arvefæsteren selv. Naar en Eiendom, som efter sin Beskaffenhed giver Adgang til Valgret, besiddes af Flere i Fællesskab, kan Valget udøves af den iblandt Medinteressenterne, til hvem de Øvrige forene sig om at overlade Bettigheden, og som iøvrigt har de dertil fornødne Egenskaber. I  Mangel. af saadan Overeenskomst kan ingen Valgrettighed udøves for den i fælles Besiddelse værende Eiendom. Iøvrigt bør den Adkomst, hvormed en fast Eiendom besiddes, være aldeles fuldstændig, naar Valgrettighed skal kunne paastaaes. Som Følge deraf er et thinglyst Skjøde eller Fæstebrev nødvendigt, for al Kjøberen eller Fæsteren skal kunne tilegne sig saadan Ret. Med Hensyn til de Os Selv tilhørende Eiendomme ville Vi ikke udøve nogen Deellagelse i Valgene.

 

 § 2. Rettighed til al deeltage i de Valg, hvorved de Deputerede i Provindsialstænderne udnævnes, forudsætter Besiddelse af en saadan i det District, hvori Valget skal udøves, beliggende Eiendom, som i det følgende (§§ 13-15) vil blive bestemt med Hensyn til de forskjellige Valgclasser. Rettigheden tilkommer dog ikke blot den fuldkomne Eier, men Lehns- og Stamhus-Besiddere, samt de Arvefæstere, der ere berettigede til at sælge og pantsælle, skulle i forommeldte Henseende sættes ved Siden af fuldkomne Eiere. Ogsaa de øvrige Arvefæstere, saavelsom Livsfæstere, ere valgberettigede, dog under særegne Bestemmelser for deres Fæstebesiddelses Størrelse (§ 15). Den Fæsterne saaledes tilkommende Valgret gjælder imidlertid kun med Hensyn til det Bøndergods, som efter Loven og Anordningerne skal være overladt til Fæstere, men ikke for de enkelte Tilfælde, hvori en Selveier- eller Arvefæste-Gaard er bortfæstet, da i saa Fald Rettigheden bliver hos Eieren eller Arvefæsteren selv. Naar en Eiendom, som efter sin Beskaffenhed giver Adgang til Valgret, besiddes af Flere i Fællesskab, kan Valget udøves af den iblandt Medinteressenterne, til hvem de Øvrige forene sig om at overlade Rettigheden, og som iøvrigt har de dertil fornødne Egenskaber. I  Mangel. af saadan Overeenskomst kan ingen Valgrettighed udøves for den i fælles Besiddelse værende Eiendom. Iøvrigt bør den Adkomst, hvormed en fast Eiendom besiddes, være aldeles fuldstændig, naar Valgrettighed skal kunne paastaaes. Som Følge deraf er et thinglyst Skjøde eller Fæstebrev nødvendigt, for al Kjøberen eller Fæsteren skal kunne tilegne sig saadan Ret. Med Hensyn til de Os Selv tilhørende Eiendomme ville Vi ikke udøve nogen Deellagelse i Valgene.

 

 § 2. Rettighed til al deeltage i de Valg, hvorved de Deputerede i Stænder-Forsamlingerne vælges, forudsætter Besiddelse af en saadan i Hertugdømmet Slesvig beliggende Land- eller Kjøbstadt-Eiendom, som i det Følgende (§§ 13k, 14 und 15) vil blive bestemt med Hensyn til de forskjellige Valgclasser.

Rettigheden tilkommer dog ikke blot den fuldkomne Eier, men saavel Besidderne af Fideicommisgods, som og Arvesæstere og de andre Fæstere, der ere berettigede til at sælge og pantsælle, eller hvis Føste, i Overeenstemmelse med Forordningerne af 14de April 1766 og 26de Marts 1772, gaaer i Arv, skulle i forommeldte Henseende sættes ved Siden af fuldkomne Eiere.

Naar en Eiendom, som efter sin Beskaffenhed giver Adgang til Valgret, besiddes af Flere i Fællesskab, kan Valgretten kun udøves ved een af disse; men denne maa besidde de dertil fornødne personlige Egenskaber, og desuden behørigen godtgjøre, at Rettigheden ved Overeenskømst er overdraget til ham. I mandlende Fald kan ingen Valgrettighed for den i fælleds Besiddelse værende Eiendom udøves.

Med Hensyn til de Os Selv tilhørende Eiendomme ville Vi ikke udøve nogen Deellagelse i Valgene.

 

3) Rettighed til at deeltage i Valget af Althingsmænd tilkommer ikkun saadanne Grundbesiddere, der eie enten en Jord af i det mindste 10 Hundreders Dyrhed, eller i Reikjavig, eller paa et andet af Landets Handelssteder, en Muur- eller Tommerbygning, der ved lovlig Taxation er bleven ansat til en Sum ei mindre end 1000 Rbd. r. S., eller ogsaa paa offentligt eller beneficeret Gods med Livsfæste besidde en Gaard af i det mindste 20 Hundreders Dyrhed. Bemeldte Taxalionsforretning maa paa den Tid, Valghandlingen foregaaer, ikke være over 2 Aar gammel. Det vil ibvrigt være den Bygningseiers Sag, der bnsker sig opfort paa Valglisten, selv paa sin egen Bekostning at foranstalte den Taxation, som behöves for at godtgjore hans Berettigelse dertil. Naar en Eiendom, som efter sin Beskaffenhed giver Adgang til Valgret, besiddes af Flere i Fælledsskab, kan Valget udöves af den iblandt Medinteressenterne, til hvem de övrige forene sig om at overdrage Rettigheden, og som iövrigt har de dertil fornödne Egenskaber. I Mangel af saadan Overeenskomst kan ingen Valgrettighed udöves for den i fælleds Besiddelse værende Eiendom. Iövrigt bör, for at Valgrettighed skal kunne paaslaaes, den Adkomst, hvormed en fast Eiendom besiddes, være notorisk eller stöttet paa saadanne skriftlige Documenter, saasom Skjöder eller Fæstebreve, at den af Valgbestyrelsen kan erkjendes som vis. Med Hensyn til de Os selv i Island tilhbrende Eiendomme ville Vi ikke udbve nogen Deeltagelse i Valgene.

 
§ 3. Den, som skal udøve Valgrettighed, maa endvidere besidde følgende personlige Egenskaber:
1) at han har et uplettet Rygte. Ingen kan derfor udøve Valgret, som for nogen Forbrydelse er dømt til Tab af Embede, Ære eller Borger-Rettighed, eller som iøvrigt ved Dom er funden skyldig i nogen i den offentlige Mening vanærende Handling; ei heller Nogen, som, for en Forbrydelse af foranførte Beskaffenhed, har været sat under offentlig Tiltale uden at være aldeles frifunden.
2) at han paa den Tid, Valget foregaaer, har opnaael 25 Aars Alder;
3) at den ham efter hans Alder tilkommende Fuldmyndighed ikke af nogen anden Aarsag er ham betagen. Ingen, der er sat under Værgemaal eller Curatel, eller hvis Boe er taget under Opbuds- eller Fallit-Behandling, eller som iøvrigt er underkastet nogen Retsforfølgning, der efter Lovene betager ham Raadighed over alt sit Gods, kan, saalænge denne Uraadigheds-Tilstand varer, udøve nogen Valgret.

 

 § 3. Den, som skal udøve Valgrettighed, maa endvidere besidde følgende personlige Egenskaber:
1) At han har et uplettel Rygte. Ingen kan derfor udøve Valgret, som er dømt til Tab af Embede, Ære eller Borgerrettighed, eller som er funden skyldig til Strafarbeide; ei heller nogen, som, for en Forbrydelse har været sat under criminel Undersøgelse, uden at være aldeles frifunden for denne Forbrydelse.
2) At han paa den Tid, Valget foregaaer, har opnaael 25 Aars Alder;
3) At den han har Raadighed til at disponere over fit Gods, uden at denne er indstrønket enten paa Grund af lovbestemt eller ved Retten anordnet Curatel.

Bekjenderne af den mosaiske Troe ere imidlertid, selv naar de besidde forommeldte Egenskaber, med sørdeles Hensyn paa, at fuld Rydelse af borgerlige Retttigheder ikke er indrømmet dem, udlukkede fra at udøve Valgret.

 

4) Den, som skal udbve Valgrettighed, maa endvidere besidde følgende personlige Egenskaber:
1) at han har et uplettet Rygte. Ingen kan derfor udbve Valgret, som for nogen Forbrydelse er dbmt til Tab af Embede, Ære, Borgerrettighed, eller som iövrigt ved Dom er funden skyldig i nogen i den offentlige Mening vanærende Handling; ei heller Nogen, som for en Forbrydelse af foranförte Beskaffenhed har været sat under offentlig Tiltale, uden at være aldeles frifunden;
2) at han paa den Tid, Valget foregaaer, har opnaaet 25 Aars Alder;
3) at den ham efter hans Alder tilkommende Fuldmyndighed ikke af nogen anden Aarsag er ham betagen. Ingen, der er sat under Værgemaal eller Curatel, eller hvis Bo er taget under Opbuds- eller Fallitbehandling, eller som iövrigt er underkastet nogen Retsforfölgning, der efter Lovene betager ham Raadighed over alt sit Gods, kan, saalænge denne Uraadighedstilstand varer, udtfve nogen Valgret.

 
§ 4. Den, der skal kunne vælges til Deputeret i Stændernes Forsamling, bör, foruden en indenfor Sjællands, Fyens eller Lolland-Falsters Stifter beliggende Grundbesiddelse af den Beskaffenhed, som med Hensyn til de forskjellige Valgclasser vil blive foreskreven i det Følgende (§§ 13 - 16), og hvorom iøvrigt i Eet og Alt de samme Bestemmelser gjelde, som indeholdes i § 2, ei alene have alle de personlige Egenskaber, som udkræves til Valgrettigheden (§ 3), men følgende særdeles Betingelser blive endnu al iagttage: § 4. Den, der skal kunne vælges til Deputeret i Stændernes Forsamling, bør, foruden en i Nørre-Jylland beliggende Grundbesiddelse af den Beskaffenhed, som med Hensyn til de forskjellige Valgclasser vil blive foreskreven i det Følgende (§§ 13 og 15), og hvorom iøvrigt i eet og alt de samme Bestemmelser gjelde, som indeholdes i § 2, ei alene have alle de personlige Egenskaber, som udkræves til Valgrettigheden (§ 3), men følgende særdeles Betingelser blive endnu al iagttage: § 4. Til Valgbarhed udkræves for det første en ved Arv eller paa anden Maade, erhvervet i Hertugdømmet Slesvig beliggende Land- eller Kjøbstad-Eiendom, af den Beskaffenhed, som med Hensyn til de forskjellige Valgclasser vil blive foreskreven i det Følgende (§§ 13, 14 og 15), og hvorom iøvrigt de samme nærmere Bestemmelser gjelde, som indeholdes i § 2 i Henseende til den til Valgberettigheds Udøvelse (§ 3), ogsaa maae findes hos dem, der skulle kunne vælges, saaledes forudsættes endvidere følgende Betingelser hos den Valgbare:
1) at han bekjender sig til den christelige Religion;
2) at den Paagjeldende alene staaer i personligt undersaatligt Forhold til Os og Vore Efterfølgere paa Thronen. Saavel ethvert personligt undersaatligt Forhold, som ethvert Tjenesteforhold til en fremmed Stat, udelukker fra Valgbarhed;
3) at han den 1. Mai i det Aar, hvori Valget finder Sted, har i 2 Aar uafbrudt besiddet en saadan Eiendom, som udkræves til Valgbarhed i den Classe, hvori Valget foregaaer. Det er imidlertid ikke nødvendigt, at han uafbrudt skal have besiddet samme Eiendorn i fornævnte Tidsrum, men det er tilstrækkeligt, at han uafbrudt har besiddet en saadan Eiendom, som til Valgbarhed i den vedkommende Valgclasse udkræves. I Tilfælde af Erhvervelse ved Arv, hvortil ogsaa den fideicommissariske Succession bliver at henføre, skal Arveladerens Besiddelsetid regnes med;
4) at han i det mindste i 5 fulde Aar har haft Ophold i Vore europæiske Lande;
5) at han paa den Tid, Valget foregaaer, maa have opnaaet en Alder af 30 Aar.

Vore Geheime-Statsministre, saavel som alle cle Embedsmænd, der enten forestaae et Departement, der har umiddelbar Forestilling til Os, eller som Medlemmer have Sæde i noget Collegium eller nogen Direction, som saadan umiddelbar Forestilling tilkommer, ere ikke valgbare.

Ei heller kan nogen, der af Os er udnævnt til, som Valgdirecteur, at bestyre nogen Valgforsamling, vælges af denne Forsamling.

Endlelig ere de, hvem Vi have tillagt en Viril-Stemme i Stændernes  Forsamling, saavelsom de, der efter Udnævnelse af Os have Sæde i bemeldte Forsamling (§ 1), ikke valgbare; men de tabe derfor ikke den Valgrettighed, som maatte tilkomme dem, hvilket ligeledes gjælder om Valgdirecteurerne og om dem, der ifølge pOverstaaaende paa Grund af dere Embedstilling ere udlukkede fra Valgbarhed.

 

 5) For at kunne vælges til Allhingsmand, udkræves en Eiendomsbesiddelse af lige Beskaffenhed med den, der efter § 3 udkræves til Valgret, i hvilken Henseende og iövrigt i Eet og Alt de samme Bestemmelser gjelde, som indeholdes i fornævnte §. Saa bor og den Valgbare have alle de personlige Egenskaber, som efter § 4 udkræves til Valgrettighed; og derhos blive endnu fölgende særdeles Betingelser at iagttage:
1) at han alene staaer i personligt undersaatligt Forhold til Os og Vore Efterfølgere paa Thronen. Saavel ethvert personligt undersaatligt Forhold, som ethvert Tjenesteforhold til en fremmed Stat, udelukker fra Valgbarhed ;
2) at han bekjender sig til den christelige Religion;
3) at han den 6. Juni i det Aar, hvori Valget finder Sted, har i 2 Aar uafbrudt og med utvivlsom Adkomst besiddet en saadan Eiendom, som udkræves til Valgbarhed. Det er imidlertid ikke nödvendigt, at han uafbrudt skal have besiddet samme Eiendom i fornævnte Tidsrum, men det er tilstrækkeligt, at han uafbrudt har besiddet en saadan Eiendom, som til Valgbarhed udkræves. Med Hensyn til den, der ved Arv eller Ægteskab har erhvervet en Eiendom, blive de tvende Aar at regne fra den Tid, da den, fra hvem Eiendommen saaledes er gaaet over til ham, erhvervede samme;
4) at han i det mindste i 5 fulde Aar har haft Ophold i Vore europæiske Lande;
5) at han  paa den Tid, Valget foregaaer, maa have opnaaet en Alder af 30 Aar.

Byfogden i Reikjavig og Sysselmændene, der i Medför af hvad i det Fölgende vil blive bestemt (§ 14), bestyre Valgforsamlingerne, hver T i sit Embedsdistrikt, kunne ikke i dette vælges til Althingsmænd. Den, som efter Udnævnelse af Os har Sæde paa Althinget, kan vel ikke vælges af Grundbesidderne, men taber derfor ikke den Valgrettighed, som maatte tilkomme ham, hvilket ogsaa gjelder om Valgdirecteurerne.

 
1) at den Paagjeldende alene staaer i personligt undersaatligt Forhold til Os og Vore Efterfølgere paa Thronen. Saavel ethvert personligt undersaatligt Forhold, som ethvert Tjenesteforhold til en fremmed Stat, udelukker fra Valgbarhed;
2) at han bekjender sig til den christelige Religion;
3) at han den 1. Mai i det Aar, hvori Valget finder Sted, har i 2 Aar uafbrudt og med fuldstændig Adkomst besiddet en saadan Eiendom, som udkræves til Valgbarhed i den Classe, hvori Valget foregaaer. Det er imidlertid ikke nødvendigt, at han uafbrudt skal have besiddet samme Eiendorn i fornævnte Tidsrum, men det er tilstrækkeligt, at han uafbrudt har besiddet en saadan Eiendom, som til Valgbarhed i den vedkommende Valgclasse udkræves. Med Hensyn til den, der ved Arv eller Ægteskab har erhvervet en Eiendom, blive de tvende Aar at regne fra den Tid, da den, fra hvem Eiendommen saaledes er gaaet over til ham, erhvervede samme;
4) at han i det mindste i 5 fulde Aar har haft Ophold i Vore europæiske Lande;
5) at han paa den Tid, Valget foregaaer, maa have opnaaet en Alder af 30 Aar.

Vore Geheime-Stats-Ministre, saavel som alle de Embedsmænd, der enten forestaae et Departement, der har umiddelbar Forestilling til Os, eller som Medlemmer have Sæde i noget Collegium eller nogen Direction, som saadan umiddelbar Forestilling tilkommer, ere ikke valgbare. Ei heller kan Nogen, der af Os er udnævnt til, som Valgdirecteur, at bestyre nogen Valgforsamling, vælges af denne Forsamling.

Den, som efler Udnævnelse af Os har Sæde i Stændernes Forsamling, kan vel ikke vælges af Grundbesidderne, men taber derfor ikke den Valgrettighed, som maalte tilkomme ham, hvilket og gjelder saavel om de af Os udnævnte Valgdirecteurer, som om dem, der efter det Foranførte, paa Grund af deres Embedsstillinger, udelukkes fra Valgbarhed.

 
§ 5. For ethvert Valgdistrikt vælges ligesaa mange Suppleanter som Deputerede, hvilke Suppleanter blive at indkalde til Stændernes Forsamling, naar nogen Deputeret er forhindret i at bivaane samme.

 

 § 5. For ethvert Valgdistrict vælges ligesaamange Suppleanter som Deputerede. Suppleanterne træde i de Deputeredes Sted og blive at indkalde til Stændernes Forsamling, naar nogen Deputeret er forhindret i at bivaane samme. 6) For ethvert Valgdistrikt vælges en Suppleant, som bliver at indkalde til Althinget, naar Althingsmanden er forhindret i at bivaane samme. Ligeledes ville Vi udnævne tvende Suppleanter, en af geisllig og en af verdslig Stand, der kunne indkaldes, naar Nogen af de af Os udnævnte Allhingsmænd ere forhindrede fra at möde.

 
§ 6. De Deputerede og Suppleanterne vælges stedse umiddelbart af de Valgberettigede og ved Stemmeflerhed.

 

 § 6. De Deputerede og Suppleanterne vælges stedse umiddelbart af de Valgberettigede og ved Stemmeflerhed.

 

7) Althingsmændene og I Suppleanterne vælges stedse umiddelbart af de Valgberettigede og ved Stemmeflerhed.

 
§ 7. Valgene skee paa 6 Aar, hvilke dog, naar et overordentligt Valg finder Sted i et eller andet Valgdistrikt i Anledning af Vacancer, til hvis Besættelse ingen Suppleant haves, blive at beregne fra den Tid, da det foregaaende almindelige Valg er skeet. De Udtrædende kunne vælges paa ny.

 

 § 7. De Deputerede og Suppleanterne vælges paa 6 Aar. Men naar i enkelte Valgdistricter i Anledning af indtrufne Vacancer, til hvis Besættelse ingen Suppleant haves, et overordentlige Valg af Deputerede og Suppleanter maa finde Sted, da skeer saadan kun for den Tid, so endnu er tilovers indtil 6 Aar ere forløbne fra den Tid at regne, da det foregaaende almindelige Valg er skeet. De Udtrædende kunne vælges paa nye.

 

8) Valgene skee paa 6 Aar, hvilke dog, naar et overordentligt Valg finder Sled i et eller andet Valgdistrikt, i Anledning af Vacancer, til hvis Besættelse ingen Suppleant haves,  blive at beregne fra den Tid, da det foregaaende almindelige Valg er skeet. De Udtrædende kunne vælges i paany.

 
§ 8. Valgretten maa stedse udøves personlig.

 

 § 8. Valgretten maa stedse udøves personlig.

 

 9) Valgretten maa stedse udoves personlig.

 
§ 9. Den, som i forskjellige til Sjællands, Fyens eller Lolland-Falsters Stifter hörende Valgdistrikter besidder Eiendomme af den Beskaffenhed, som til Valgrettigheden udkræves, kan dog kun benytte sin Valgret i eet af disse Distrikter. Han bør derfor erklære, i hvilket Valgdistrikt han vil tage Deel i Valgene, uden i saa Henseende at være bunden til sin Bopæl. Derimod er det Enhver uformeent, i Forening med den Valgret, som han nyder nogetsteds i fornævnte Provindser, ogsaa al udøve den, som maatte tilkomme ham enten i Nørre-Jylland eller i Vort Hertugdømme Slesvig eller i Vort Hertugdømme Holsteen.

 

 § 9. Den, som i forskjellige Valgdistricter i Nørre-Jylland  besidder Eiendomme af den Beskaffenhed, som til Valgrettigheden udkræves, kan dog kun benytte sin Valgret i eet af disse Distrikter. Han bør derfor erklære, i hvilket Valgdistrict han vil tage Deel i Valgene, uden i saa Henseende at være bunden til sin Bopæl. Derimod er det enhver uformeent, i Forening med den Valgret, som han nyder nogetsteds i Nørre-Jylland, ogsaa al udøve den, som maatte tilkomme ham enten i i de øvrige danske Provindser eller i Vort Hertugdømme Slesvig eller i Vort Hertugdømme Holsteen.

 

 § 9. Den, som i forskjellige til Hertugdømmet henhørende Valgdistricter besidder Eiendomme af den Beskaffenhed, som til Valgrettigheden udkræves, kan dog kun benytte sin Valgret i eet af disse Distrikter, og bør derfor erklære, i hvilket District han vil tage Deel i Valgene. Ogsaa er det ham uformeent, at udøve en Valgret, der maatte tilkomme ham enten i Hertugdømmet Holsteen eller i Danmark, saafremt Tiden, hvorpaa Valget skal foregaae tillader det.

 

 10) Den, som i forskjellige af Landets Valgdistrikter besidder Eiendomme af den Beskaffenhed, som til Valgrettighed udkræves, kan dog kun benytte sin Valgret i et af disse Distrikter. Han bor derfor erklære, i I hvilket Distrikt han vil tage Deel i Valgene, uden i saa Henseende at være bunden til sin Bopæl. Derimod er det Enhver uforment, i Forening med den Valgret, som han nyder nogetsteds i Island, ogsaa at udöve den, som maatte tilkomme ham enten i Vort Rige Danmark, eller i Vort Hertugdömme Slesvig eller Vort Hertugdömme Holsten.

 
§ 10. Ingen kan, fordi han i samme Valgdistrikt besidder flere Eiendomme, der hver for sig hjemle Valgret, være berettiget til flere Valgstemmer. Derimod kunne forskjellige Eiendomme i samme Valgdistrikt, hvoraf ingen hver for sig begrunder Stemmeret, lægges sammen, for ved den sammenlagte Værdie eller det sammenlagte Hartkorn at begrunde slig Rettighed (§ 18).

 

 § 10. Ingen kan, fordi han i samme Valgdistrict besidder flere Eiendomme, der hver for sig hjemle Valgret, være berettiget til flere Valgstemmer. Derimod kunne forskjellige Eiendomme i samme Valgdistrict, hvoraf ingen hver for sig begrunder Stemmeret, lægges sammen, for ved den sammenlagte Værdie eller det sammenlagte Hartkorn at begrunde slig Rettighed (§ 17).

 

 § 10. Ingen kan, fordi han i samme Valgdistrict besidder flere Eiendomme, der hver for sig hjemle Valgret, være berettiget til flere Valgstemmer. Derimod kunne forskjellige Eiendomme i samme Valgdistrikt, hvoraf ingen hver for sig begrunde  Stemmeret, lægges sammen, for at begrunde slig Rettighed.

 

 11) Ingen kan, fordi han i samme Valgdistrikt besidder flere Eiendomme, der, hver for  sig, hjemle Valgret, være berettiget til flere Valgstemmer. Derimod kunne forskjellige Eiendomme i samme Valgdistrikt, hvoraf ingen, hver for sig, begrunder Stemmeret, lægges sammen, for ved den sammenlagte Værdi eller det sammenlagte Jord-Hundredetal at begrunde slig Rettighed.

 
§ 11. En Deputeret i Stændernes Forsamling for de i § 1 nævnte Provindser kan ogsaa være Medlem af Stændernes Forsamling for Nörre-Jylland, eller for Vort Hertugdømme Slesvig, eller for Vort Hertugdømme Holsteen, naar den Tid, da Forsamlingen holdes, tilsteder det.

 

 § 11. En Deputeret i Stændernes Forsamling for Nørre-Jylland kan ogsaa være Medlem af Stændernes Forsamling for de øvrige Provindser i Vort Rige Danmark eller for Vort Hertugdømme Slesvig, eller for Vort Hertugdømme Holsteen, naar den Tid, da Forsamlingen holdes, tilsteder det.

 

 § 11. En Deputeret kan ogsaa være Medlem af Stændernes Forsamling for Hertugdømme Holsteen eller af en Stændeforsamling i Kongeriget Danmark, naar den Tid, da Forsamlingen holdes, tilsteder det.

 

 
§ 12. Den, som vælges til Deputeret eller Suppleant, er pligtig til strax, naar det tilmeldes ham, at give Tilstaaelse for Modtagelsen af denne Meddelelse, samt, hvis han forud er valgt i et andet District eller af nogen anden særdeles Grund ikke kan antage Valget, da tillige derom at gjøre Anmeldelse. Vi gjøre iøvrigt Regning paa, at de Mænd, som ved deres Medborgeres Tillid ere kaldte til Sæde i Stændernes Forsamling, ikke uden sær vigtige Grunde ville undslaae sig for at modlage Valget. § 12. Den, som vælges til Deputeret eller Suppleant, er pligtig til strax, naar det tilmeldes ham, at give Tilstaaelse for Modtagelsen af denne Meddelelse, samt, hvis han forud er valgt i et andet District eller af nogen anden særdeles, af ham opgiven  Grund ikke kan antage Valget, da tillige derom at gjøre Anmeldelse. Vi gjøre iøvrigt Regning paa, at de Mænd, som ved deres Medborgeres Tillid ere kaldte til Sæde i Stændernes Forsamling, ikke uden sær vigtige Grunde ville undslaae sig for at modlage Valget.

 

 12) Den, som vælges til Althingsmand eller Suppleant, er pligtig til strax, naar det tilmeldes ham, derom at give Tilstaaelse til Valgdirecteuren, samt, hvis han forud er valgt i et andet Distrikt eller af nogen anden særdeles Grund ikke kan antage Valget, da tillige derom gjöre Anmeldelse. Vi gjöre iövrigt Regning paa, at de Mænd, som ved deres Medborgeres Tillid ere kaldte til Sæde i Althinget, ikke uden sær vigtige Grunde ville undslaae sig for at modtage Valget.

 
§ 13. I Vor kongl. Residentsstad Kjøbenhavn og sammes Forstæder udkræves hos Vælgerne Eiendomsret over Huse eller Gaarde, der ere ansalte i det mindste til en Assurance-Værdie af 4000 Rbd. Sølv. For at kunne vælges til Deputeret i Kjøbenhavn, er en Eiendom af bemeldle Slags til en Assurance-Værdie af 8000 Rbd. Sølv eller derover fornøden. Dog bliver, forsaavidt en Gaard- eller Huuseier tillige eier Jorder paa Kjøbenhavns Grund, den Værdie, hvorefter sammes Bankhæftelse er bestemt, at tilføie Assurance-Værdien af hans Huus eller Gaard, for at udbringe det ovenmeldte Beløb af 4000 eller 8000 Rbd. Sølv.

 

   § 13. Det adelige Kloster, og de Godser, som udøve Jurisdiction og Politie-Myndighed over de under samme Henhørende, eller som have en Skatteværdie af i det Mindste 50,000 Rbdrl., og derhos ere undergivne en høiere Hurisdiction, udgjøre kun eet  Valgdistrict.

Prælaten og enhver Godsbesidder, som har de ellers dertil fornødne Egenskaber, er valgberettiget, og kan vælges (§ 4).

 

  
§ 14. De øvrige Kjøbstæder udgjøre, i Overeensstemmelse med den nærværende Forordning vedføiede Fortegnelse Litr. A, der indtil videre skal være Regelen for Kjøbstædernes Inddeling i Valgdistrikter, 11 saadanne, hvilke, deels hver for sig, deels i den sammesteds bestemte indbyrdes Forbindelse, have at vælge et lige Antal Deputerede. I samtlige disse Kjøbstæder og paa deres Grund udfordres Eiendomsret over Gaarde og Huse, beliggende i et af bemeldte Valgdistrikter, hos Vælgerne til en Assurance-Værdie af i det mindste 1000 Rbd. Sølv, og hos de Valgbare til en dobbelt saa stor Assurance-Værdie. De Jorder, som tilhøre en Gaard- eller Huuseier paa samme Kjøbstads Grund, blive dog, paa lige Maade, som i § 13 for Kjøbenhavn er bestemt, at lægge til Assurance-Værdien. Som Undtagelse fra den Eiendomsværdie, der saaledes i Kjøstæderne udkræves saavel til Valgret som til Valgbarhed, ville Vi imidlertid, i Betragtning af de særdeles Forhold i de bornholmske Kjøbslæder, have bestemt, at Værdien sammesteds i begge Henseender nedsættes lil det Halve.

 

 § 13. Kjøbstæderne udgjøre, i Overeensstemmelse med den nærværende Forordning vedføiede Fortegnelse Litr. A, der indtil videre skal være Regelen for Kjøbstædernes Inddeling i Valgdistrikter, 11 saadanne, hvilke, deels hver for sig, deels i den sammesteds bestemte indbyrdes Forbindelse, have at vælge 14 Deputerede.

I samtlige disse Kjøbstæder og paa deres Grund udfordres Eiendomsret over Gaarde og Huse, beliggende i et af bemeldte Valgdistricter, hos Vælgerne til en Assurance-Værdie af i det mindste 1000 Rbdlr. Sølv, og hos de Valgbare til en dobbelt saa stor Assurance-Værdie. De Jorder, som tilhøre en Gaard- eller Huus-Eier paa samme Kjøbstads Grund, blive dog efter den Værdie, hvorefter deres Bankhæftelse er bestemt, at tilføie Assurance-Værdien af hans Gaard eller Huss, for at udbringe det overmeldte Beløb af 1000 eller 2000 Rbdlr. Sølv.

 

 § 14. De til Godsbesidderne (§ 13) ikke henhørende valgberettigede Landeiendoms-Besiddere, Bønder, Fæstere og Arvefæstere, i Amterne, Landskaberne og de adelige Districter, saavelsom Beboerne af de Flækker som fornemmelig drive Avlsbrug, og derfor ikke ere opførte i Anhanget Litr. B., vælge dere Deputerede i forskjellige Valgdistricter saaledes, at der i ethvert Valgdistrict vælges een Deputeret.

Til den Ende ere de i den nærværende Forordning under Litr. A vedføiede Fortegnelse angivne Valgdistricter dannede, som dog kun have provisorisk Gyldighed.

Valgberettigede ere de, som i det samme Valgdistrict besidde Landeiendom af i det Mindste 3200 Rbdlr. Skatteværdie; valgbare alle de, som i noget af de i Anhanget Litr. A angivne Valgdistricter have Landeiendom til i det Mindste 6400 Rbdlr.

Naar Bygninger i Landdistricterne eller i de til samme henlagte Flækker ere ansatte til Bygningsskat, da bringes Brandassurance-Værdien af disse Bygninger paa samme Maade i Anslag, som Skatteværdien af en Landeiendom. Besiddelsen af en saadan Bygning er altsaa og i det Tilfælde, at den ikke er forbunden med nogen Jordeiendom, tilstrækkelig til Valgberettigelse, ifald Assurance-Værdien beløber sig i det Mindeste til 3200 Rbdlr., og til Valgbarhed, hvis den udgjør i det Mindste 6400 Rbdlr.

Omendskjøndt efter de ovenstaaende Forskrifter Eiendomme, som ere beliggende i forskjellige Valgdistricter, i Almindelighed ikke kunne sammenlægges for at begrunde Valgberettigelse og Valgbarhed, saa skal saadant dog være tilladt, naar disse Eiendomme i Henseende til Landhussholdningen udgjøre et Heelt. Sammenlægningen skeer da i det Valgdistrict, hvor de Bygninger ere beliggende fra hvilke Jordernes Drift besørges.

I Henseende til Kjøbstæderne Burg og Æroskjøbing, saavel som Stedet Marstall, som ere forbundne med Øerne Femern og Ærøe til fælleds Valg (Anhang Litr. C), bestemmes Valgberettigelsen og Valgbarheden efter det for Kjøbstæderne fastsatte Forhold (§ 15), og de Valgberettigede i disse tvende blandede Districter kunne saavel vælge Kjøbstædbeboere som Besiddere af smaae Landeiendomme fra deres Districter til Deputerede.

 

 13) Ethvert af Landets 19 Sysseler skal udgjbre et Valgdistrikt, og fra hvert af disse skal en Deputeret vælges til Althinget. Kjobstaden Reikjavig med den Omegn, som horer under Byens Jurisdiction, udgjor ligeledes et Valgdistrikt, som udnævner en Althingsmand. En valgbar Mand kan vælges ikke blot i det Distrikt, hvori han har en Eiendom af den Beskaffenhed, som §§ 3 og 5 fordre, men og i et andet i samme Amt beliggende Distrikt.

 
§ 15. I det Valg af Deputerede, som Vi have bevilget Sædegaardseierne, deeltage ikke blot de, som eie Sædegaarde, der endnu have complet Bøndergods, men ogsaa Eierne af saadanne Sædegaarde, hvorfra det til deres Complettering hørende Bøndergods er blevet afhændet, naar delle er skeet enten med Reservation af Herligheden og ellers under de i Forordningen af 13. Mai 1769 § 2 foreskrevne Belingelser, eller og complette Sædegaardes Rettigheder ved sær Bevilling ere blevne forbeholdte, dog i dette sidste Tilfælde kun, naar ikke selve Hovedgaarden er bleven udparcelleret, eller dog i al Fald 25 Tdr. Hartkorn fri Hovedgaardstaxt ere blevne tilbage. I denne Valgclasse giver enhver Eiendom, som hjemler Valgret, ogsaa Valgbarhed.

 

 § 14. I det Valg af Deputerede, som Vi have bevilget Sædegaardseierne, deeltage ikke blot de, som eie Sædegaarde, der endnu have complet Bøndergods, men ogsaa Eierne af saadanne Sædegaarde, hvorfra det til deres Complettering hørende Bøndergods er blevet afhændet, naar delle er skeet enten med Reservation af Herligheden og ellers under de i Forordningen af 13. Mai 1769 § 2 foreskrevne Belingelser, eller og complette Sædegaardes Rettigheder ved sær Bevilling ere blevne forbeholdte, dog i dette sidste Tilfælde kun, naar ikke selve Hovedgaarden er bleven udparcelleret, eller dog i al Fald 25 Tønder Hartkorn fri Hovedgaardstaxt ere blevne tilbage.

I denne Valgclasse giver enhver Eiendom, som hjemler Valgret, ogsaa Valgbarhed.

 

  
§ 16. § 15. § 15. Kjøbstæderne og de øvrige Byer, som fortrinligviis dreive borgerlig Næring udgjøre de 10 Valgdistricter, som ere opførte paa den denne Forordning under Litr. B. vedføiede Fortegnelse. Disse Valgdistricter have kun provisorisk Gyldighed. I Kjøbstæderne og de om handlede Byer er den valgberettiget, som indenfor Valgdistrictet eier Huse, til en Assurance-Værdie af i det Mindste 1600 Rbd. Besidder en Husseier tillige Jord paa Byens Grund, da bliver den Værdie, hvorefter sammes Bankhæftelse er bestemt, at tilføie Assurance-Værdien. Valgbar er den, som i noget af de i Anhanget Litr. B. anførte Valgdistricter eier Huse og Grundstykker, som efter det overmeldte Forhold tilsammen udgjøre en Værdie af i det Mindste 3200 Rbd.

 

  
De øvrige Besiddere af Landeiendomme udgjøre en særegen Valgclasse, der udnævner 20 Deputerede igjennem et lige Antal Valgdistricter, saaledes at hvert af disse udnævner een Deputeret. Den Inddeling af Valgdistricter, som i den Henseende indtil videre skal være gjældende, findes fastsat i den vedføiede Tabel Litr. B. Den, som i denne Classe skal udøve Valgret, maa med Eiendomsret, hvortil dog den Arvefæsterettighed, som er forbunden med Ret til at sælge og pantsætte, i Overeensstemmelse med § 2, bliver at henregne, i Valgdistrictet besidde 4 Tdr. Hartkorn Ager og Eng, eller 8 Tdr. Hartkorn Skov og Mølleskyld, eller og Bygninger, som i Overeensstemmelse med Forordningen af 1ste Oktobr. 1802 ere undergivne Arealskat, til en Assurance-Værdie af 2000 Rbdlr. Sølv. Gaardfæstere have Valgrettighed, naar de besidde i det mindste 5 Tdr. Hartkorn Ager og Eng, eller 10 Tdr. Hartkorn Skov og Mølleskyld.

Hos den, der i denne Classe skal kunne vælges, udkræves, at han i et af de ovenmeldte Distrikter besidder en Eiendom af dobbelt saa stort Hartkorn, eller dobbelt saa stor Assurance-Værdie, som den, der efter Eiendommenes Beskaffenhed behøves til at hjemle Besidderen Valgret.

Mellem frit og ufrit Hartkorn bliver i denne Valgclasse ingen Forskjel at gjøre.

Skjøndt i Almindelighed Eiendomme, der ere beliggende i forskjellige Valgdistricter, ikke kunne lægges sammen, for at hjemle Besidderen Valgret eller Valgbarhed, saa skal dog i det Tilfælde, hvor de til een og samme Landeiendom hørende Bestanddele maatte ligge i forskjellige til hinanden stødende Valgdistricter, denne Eiendom efter sin fulde Størrelse komme i Betragtning i det Valgdistrict, hvori den Bygning ligger, hvorfra Eiendommen drives.

 
§ 17. I de Tilfælde, hvor Valgret og Valgbarhed efter de foranførte Bestemmelser (§§ 13, 14 og 16) beroer paa Bygningers Assurance-Værdie, vil det, forsaavidt Assurance ellers ikke er lovbefalet, ikke komme an paa, om Bygningerne virkelig ere forsikkrede i vedkommende Brandkasse eller ikke, men i sidste Tilfælde bliver den Taxation, som i Overeensstemmelse med Forordningen af  1ste Oktober 1802 § 36 er eller maatte blive optaget, at lægge til Grund.

 

 § 16. I de Tilfælde, hvor Valgret og Valgbarhed efter de foranførte Bestemmelser (§ 13 og 15) beroer paa Bygningers Assurance-Værdie, vil det, forsaavidt Assurance ellers ikke er lovbefalet, ikke komme an paa, om Bygningerne virkelig ere forsikkrede i vedkommende Brandkasse eller ikke, men i sidste Tilfælde bliver den Taxation, som i Overeensstemmelse med Forordningen af  1ste Oktober 1802 § 36 er eller maatte blive optaget, at lægge til Grund.

 

 § 16. I de Districter, for hvilke Bygningers Forsikkring i Brandkassen ikke er lovbefalet, træder i Henseende til de Bygninger, der ikke ere assurerede i nogen Brandforsikkringskasse, den i Overeenstemmelse med §§ 15 og 18 af  Forordningen af 15de December 1802, angaaende Afgift af Besiddelse, Nytte og Brug af faste Eiendomme satte Vurdering i Stedet for den til Bestellelse af Valgberettigelse og Valgbarhed fastsatte Assurance-Værdie.

 

 
§ 18. Naar de i samme Valgdistrikt beliggende Eiendomme, der i Medhold af § 10 kunne lægges sammen for at begrunde Valgret, ere af forskjellig Beskaffenhed, saasom Ager og Engs og Skov og Mølleskylds Hartkorn eller Hartkorn og Assurance-Vœrdie, eller dersom en Gaardfæsler tillige har nogen Eiendomsjord, saa bliver hver af bemeldte Eiendomme for sig at ansætle efter sil Forhold til det Hartkorn eller den Værdie, som til Valgrettighed udkræves. Saaledes vil Valgret ilkomme den, som i et Landdistrikt eier en Bygning af det i § 16 omhandlede Slags til en Assurance-Værdie af 1000 Rbd. og derhos 2 Tdr. Hartkorn Ager og Eng. Paa lige Maade bliver der og at forholde, naar forskjellige Slags Eiendomme skulle lægges sammen, for at hjemle Valgbarhed.

 

 § 17. Naar de i samme Valgdistrict beliggende Eiendomme, der i Medhold af § 10 kunne lægges sammen for at begrunde Valgret, ere af forskjellig Beskaffenhed, saasom Ager og Engs og Skov og Mølleskylds Hartkorn eller Hartkorn og Assuranceværdie, eller dersom en Gaardfæsler tillige har nogen Eiendomsjord, saa bliver hver af bemeldte Eiendomme for sig at ansætle efter sil Forhold til det Hartkorn eller den Værdie, som til Valgrettighed udkræves. Saaledes vil Valgret tilkomme den, som i et Landdistrict eier en Bygning af det i § 15 omhandlede Slags til en Assuranceværdie af 1000 Rbd. og derhos 2 Tdr. Hartkorn Ager og Eng. Paa lige Maade bliver der og at forholde, naar forskjellige Slags Eiendomme skulle lægges sammen, for at hjemle Valgbarhed.

 

    
§ 19. Med Hensyn til Kjøbenhavn vil det tilfalde Sammes Magistrat under Medvirkning af denne Vor Residentsstads 32 Mænd at foranstalte Alt, hvad der behøves, saavel til at forberede Valgene, som til under Valghandlingerne selv at paasee, hvad der hører til Valgenes lovlige Fuldbyrdelse, hvortil dog den Hjælp bör gives dem, som i det Fölgende anordnes. For ethvert af de övrige Valgdistrikter ville Vi derimod udnævne en Valgdirecteur, til at foranstalte det i saa Henseende Fornødne. Saafremt Vi maatte finde for godt til Valgdirecteur at udnævne Nogen, der ikke forhen har aflagt Eed til Os, saa haver han til Vort Danske Cancellie at indsende sin Eed, hvori han deels i Almindelighed tilsiger Os Troskab, deels i Særdeleshed forpligter sig til troligen og redeligen at varetage sine Pligter i det ham betroede Kald. Men hvis den Udnævnte forhen har aflagt Troskabseed, skal han, under denne Eed, være forpligtet til samvittighedsfuld Udførelse af fornævnte sine Pligter.

 

 § 18. For ethvert Valgdistrict ville Vi udnævne en Valgdirecteur til at foranstate Alt, hvad der behøves, vaavel til at forberede Valgene, som til under  Valgforhandlingerne selv at paasee, hvad der hører til Valgenes lovlige Fuldbyrdelse. Saafremt Vi maatte finde for godt til Valgdirecteur at udnævne Nogen, der ikke forhen har aflagt Eed til Os, saa haver han til Vort Danske Cancellie at indsende sind Eed, hvori han deels i Almindelighed tilsiger Os Troskab, deels i Særdeleshed forpligter sig til troligen og redligen at varetage sine Pligter i det ham betroede Kald. Men hvis den Udnævnte forhen har aflagt Troskabseed, skal han, under denne Eed, være forpligtet til samvittighedsfuld Udførelse af fornævnte sine Pligter.

 

 § 17. For ethvert Valgdistrict ville Vi udnævne en Valgdirecteur, som, naar han endnu ikke har aflagt Eed til Os, har til Vort Slesvig-Holsteen-Lauenborgske Cancellie at indsende en skriftlig  Eed, hvorved han tilsiger Troskab imod Os og redlig Opfyldelse af de ham i hans Egenskab som Valgdirecteuer paaligende Pligter. I Folge den af ham aflagte Eed skal han være forbunden til troligen og redligen at opfylde, havd der i den ham betroede Forretning, i Overeenstemmelse med nærværende Forordning, paaligger ham.

 

 14) Byfogden i Reikjavig og samtlige Sysselmænd bör, som Valgdirecteurer hver i sit Distrikt, foranstalte Alt, hvad der behöves, saavel til at forberede Valgene, som til under Valghandlingen selv at paasee, hvad der hörer til Valgenes lovlige Fuldbyrdelse. Disse Embedsmænd skulle, under deres aflagte Troskabs- og Embeds-Ed, være forpligtede til samvittighedsfuld Udförelse af de dem som Valgdirecteurer paaliggende Pligter.

 
§ 20. I Kjøbenhavn bliver med Hensyn til Vælgernes Mængde og det betydelige Antal Deputerede og Suppleanter, der skulle vælges, Valgene at fuldbyrde gjennem Sectioner af Magistraten og de 32 Mænd efter den Fordeling, sotn disse indbyrdes have at træffe, saaledes at Valghandlingen, ved samtidigen at foretages for flere Sectioner, kan fremmes med al den Hurtighed, som den fornødne Nøiaglighed tilsteder, og at derhos kun et saadant Antal af Vælgere kaldes til hver Dag og hvert af de forskjellige Localer, hvori Handlingen foregaaer, som der med Rimelighed kan ventes at faae Leilighed til at udøve deres Valgret.      
I de Kjøbstæder, som have at vælge hver sin Deputeret til Stændernes Forsamling, udøves Valget i een Forsamling, hvorimod de Kjøbstæder, som i Forbindelse have at vælge een Deputeret, hver for sig udøve deres Valgret i en særlig Forsamling. De complette Sædegaardseiere samles i hvert Stift for sig paa det Sted, som Vi i det Commissorium, der udstedes til Valgdirecteuren, ville bestemme. Med Hensyn til de øvrige Landeiendoms-Besiddere, skeer Valget i een for hele Distriktets Valgberettigede fælles Forsamling, forsaavidt dette ikke vil medføre, at de Valgberettigede faae længere Vei fra den Eiendom, der begrunder deres Valgret, til det Sted, hvor Valget skal foregaae, end omtrent 3 Mile. I modsat Fald bliver derimod Valgdistriktet med Hensyn til Valgets Udførelse at afsondre i 2 eller flere Afdelinger; dog kan i intet Tilfælde nogen særlig Valgforsamling finde Sted med Hensyn til de Øer, der ei indeholde eller udgjøre nogel heelt Sogn, men sammes valgberettigede Beboere maae, for at udøve deres Valgret, møde med de øvrige Beboere af Valgdistriktet eller en Afdeling af samme. Hvor der i Overeensstemmelse med det Foranførte i et Valgdistrikt skal vælges gjennem Afdelinger, ville Vi, angaaende disse Afdelingers Grændser, tillægge vedkommende Valgdirecteurer Vor Befaling, ligesom Vi og stedse ville tilkjendegive Valgdirecteurerne for Landdistrikterne, paa hvilket Sted Valgforsamlingerne skulle holdes.

 

 § 19. I de Kjøbstæder, som hver for sig have at vælge een eller to Deputerede til Stændernes Forsamling, udøves Valget i een Forsamling i hver Kjøbstad, hvorimod de Kjøbstæder, som i Forbindelse have at vælge een Deputeret, hver for sig udøve dewres Valgret i en særlig Forsamling. De complette Sædegaardseiere samles i 3 Forsamlinger, een for hver af de i § 1 nævnte Afdelinger, paa det Sted, som Vi i det Commissorium, der udstedes til Valgdirecteuren, ville bestemme. Med Hensyn til de øvrige Landeiendoms-besiddere sker Valget i een for hele Districtets Valgberettigede fælles Forsamling, forsaavidt dette ikke vid medføre, at de Valgberettigede faae længere Vei fra den Eiendom, der begrunder deres Valgret, til det Sted, hvor Valget skal foregaae, end omtrent 3 Mile. I modsat Fald bliver derimod Valgdistrictet med Hensyn til Valgets Udførelse at afspmdre o 2 eææer fæere Afdelinger; dog kan i indet Tilfælde nogen særlig Valgforsamling finde Sted med Hensyn til de Øer, der ei indeholde eller udgjøre nogel heelt Sogn, men sammes valgberettigede Beboere maae, for at udøve deres Valgret, møde med de øvrige Beboere af Valgdistrictet eller en Afdeling af samme. Hvor der i Overeensstemmelse med det Foranførte i et Valgdistrict skal vælges gjennem Afdelinger, ville Vi, angaaende disse Afdelingers Grændser, tillægge vedkommende Valgdirecteurer Vor Befaling, ligesom Vi og stedse ville tilkjendegive Valgdirecteurerne for Landdistrikterne, paa hvilket Sted Valgforsamlingerne skulle holdes.

 

 15) Valgene skulle i Almindelighed skee i en for hele Distriktets Valgberettigede fælleds Forsamling, enten paa det Thingsted, der ligger nærmest ved Distriktets Midtpunkt, eller paa et andet bekvemt Sted, hvilket af Amtmanden, efter indhentede Oplysninger fra Sysselmanden, nærmere bliver at bestemme. Dog skal det med Hensyn til Localiteterne i Skaptefells Syssel være tilladt, at afsondre Distriktet i 2 Afdelinger, hvis Grændser af Amtmanden nærmere skulle bestemmes.

 
§ 21. Hver af de Sectioner, hvori den samlede Valgbestyrelse for Kjøbenhavn, i Overeensstemmelse med § 20, haver at dele sig, bestyres af oen Magistratsperson, som dertil af Overpræsidenten udnævnes, i Forbindelse med tvende af de 32 Mænd, der af de øvrige dertil udnævnes. Men dersom det til Forretningernes Fremme skulde være fornødent, kan og den samlede Valgbestyrelse udnævne andre duelige og paalidelige Mænd til at indtræde i bemeldte Valgsectioner. Ligeledes udnævner den tvende duelige Mænd til at føre Protokoller over hvad der ved Valgmøderne foregaaer, hvilke tillige tage Deel i at afgjøre de Spørgsmaal, som maatte blive al paakjende af Commilteen. Udenfor Kjøbenhavn haver den af Os beskikkede Valgdirecteur, hvergang et Valg foregaaer, at udnævne 4 Mænd til under hans Forsæde at lage Deel i Valgbestyrelsen, foruden tvende andre, som han udnævner til Protokolførere, hvilke, ligesom med Hensyn tll Valgcommitteerne for Kjøbenhavn er bestemt, tage Deel i at afgjøre de Spørgsmaal, som maatte blive at paakjende af Valgbestyrelsen. Til foranførte Poster haver han at udnævne saadanne Mænd, der nyde deres Medborgeres Tillid, og som ved deres Stillinger have haft Leilighed til at forskaffe sig fortroligt Bekjendtskab med Forholdene i den  By eller Egn, hvorfor Forsamlingen holdes, og haver han herved i Kjøbstæderne især at tage Hensyn til de eligerede Borgere. I Valgforsamlingerne for Sædegaardseierne blive de Tilforordnede og Protokolførerne at vælge blandt Forsamlingernes egne Medlemmer. I ethvert Tilfælde, hvor enten Kjøbenhavns Magistrat eller vedkommende Valgdirecteur til foranførte Forretninger udnævner Mænd, der ikke forhen have gjort Eed til Os, bør de, inden de tiltræde deres Forretninger, til Magistraten eller Valgdirecteuren indsende deres skriftlige Eed, hvori de deels i Almindelighed tilsige Os Troskab, deels i Særdeleshed forpligte dem til redelig Udførelse af de dem i fornævnte deres Stilling paaliggende Pligter. Ligesom Magistraten i Kjøbenhavn eller den af Os beskikkede Valgdirecteur strax igjen haver at foretage en ny Udnævnelse, naar Nogen af dem, der oprindeligviis ere udnævnte til foranførte Forretninger, af en eller anden Aarsag maatte fratræde, saaledes bør dette og saavidt muligt iagttages, hvis en Fratrædelse skulde finde Sted under selve Valghandlingens Udøvelse, for at Antallet kan, om muligt, altid blive fuldstændigt, og det forebygges, at der, ved mulig forefaldende Spørgsmaales Afgjørelse, kunne blive lige Stemmer. Forsaavidt et saadant Tilfælde alligevel maatte indtræde, gjør Formandens Stemme Udslaget. Hvis der i en Kjøbstad, eller udi en afsides liggende Deel af et Landdistrikt, der i Medhold af § 20 kommer lil at vælge i en særskilt Forsamling, ikke ere flere end 40 Eiendomme af det Slags, der, uden Hjælp af den i § 10 hjemlede Forbindelse af flere Eiendomme, giver Adgang til Valgret, behøver Valgdirecteuren ikke personlig at indfinde sig i samme, men han kan i saadanne Tilfælde udnævne en anden duelig Mand til paa hans Vegne at tage Forsæde i Valgbestyrelsen sammesteds, og dertil iøvrigt beskikke 4, eller, hvis Omstændighederne ere i Veien, 2 andre duelige Mænd, hvorhos dog tillige 2 særskilte Protokolførere, om muligt, bør udnævnes, men i andet Tilfælde bør Protokollerne føres af de ellers til Valgbestyrelsen beskikkede Mænd. Paa lige Maade bliver der, uden Hensyn til den ovennævnte Betingelse hvad Eiendommenes Tal angaaer, at forholde paa de Øer, som ligge over 2 Mile fra det faste Land i Valgdistriktet, forsaavidt særlig Valgforsamling der skal holdes (§ 20).

 

 § 20. Den af Os beskikkede Valgdirecteur haver, hvergang et Valg foregaaer, at uddnævne 4 Mænd til under hans Forsæde at tage Deel i Valgbestyrelsen, forunden 2 andre, som han udnævner til Protocolførere, hvilke tage Deel i at afgjøre de Spørsgmaal, som maatte blive at paakjende af Valgbestyrelsen. Til foranførte Poster haver han at udnævne saadanne Mænd, der nyde deres medborgeres Tillid, og som ved deres Stillinger have havt Leidlighed til at forskaffe sig fortroligt bekjendtskab med Forholdene i den Bye eller Egn, hvorfor Forsamlingen holdes, og haver han herved i Kjøbstæderne især at tage Hensyn til de eligerede Borgere. I Valgforsamlingerne for Sædegaardseierne blive de Tilforordnede og Protocolførerne at vælge blandt Forsamlingernes egne Medlemmer.

I ethvert Tilfælde, hvor vedkommende Valgdirecteur til foranførte Forretninger udnævner Mænd, der ikke forhen have gjort Eed til Os, bør de, inden de tiltræde deres Forretninger, til Valgdirecteuren indsende deres skriftlige Eed, hvori de deels i Almindelighed tilsige Os Troskab, deels i Særdeleshed forpligte dem til redelig Udførelse af de dem i fornævnte deres Stilling paaliggende Pligter. Ligesom den af Os beskikkede Valgdirecteur strax igjen haver at foretage en ny Udnævnelse, naar Nogen af dem, der oprindeligviis ere udnævnte til foranførte Forretninger, af en eller anden Aarsag, maatte fratræde, saaledes bør dette og saavidt muligt iagttages, hvis en Fratrædelse skulde finde Sted under selve Valghandlingens Udøvelse, for at Antallet kan, om muligt, altid blive fuldstændigt, og det forebygges, at der, ved mulig forefaldende Spørgsmaales Afgjørelse, kunne blive lige Stemmer. Forsaavidt et saadant Tilfælde alligevel maatte indtræde, gjør Formandens Stemme Udslaget. Hvis der i en Kjøbstad, eller udi en afsides liggende Deel af et Landdistrict, der i Medhold af § 19 kommer lil at vælge i en særskilt Forsamling, ikke ere flere end 40 Eiendomme af det Slags, der, uden Hjælp af den i § 10 hjemlede Forbindelse af flere Eiendomme, giver Adgang til Valgret, behøver Valgdirecteuren ikke personlig at indfinde sig i samme, men han kan i saadanne Tilfælde udnævne en anden duelig Mand til paa hans Vegne at tage Forsæde i Valgbestyrelsen sammesteds, og dertil iøvrigt beskikke 4, eller, hvis Omstændighederne ere i Veien, 2 andre duelige Mænd, hvorhos dog tillige 2 særskilte Protokolførere, om muligt, bør udnævnes, men i andet Tilfælde bør Protokollerne føres af de ellers til Valgbestyrelsen beskikkede Mænd. Paa lige Maade bliver der, uden Hensyn til den ovennævnte Betingelse hvad Eiendommenes Tal angaaer, at forholde paa de Øer, som ligge over 2 Mile fra det faste Land i Valgdistrictet, forsaavidt særlig Valgforsamling der skal holdes (§ 19).

 § 18. For  at medvirke ved Valgforretningen og Protocollføringen skulle stedse Valgassistendter og Valgsecretairer være tilstede, hvilke udnævnes af Valgdirectueren, men stedse kun for den hvergang forestaaende Valgforretning. Ere de saaledes udnævnte Mænd endnu ikke tagne i Eed, skulle ogsaa de skriftlig aflægge Troskabseed (§ 17) og indsende samme til Valgdirecteueren. Ved de af dem aflagte Eder skulle de være forbundne til redlig Opfyldelse af de dem, i den dem anviste Stilling, anordningsmæssigt paaliggende Pfligter.

Der skulle være fire Valgassistenter. I Kjøbstæderne udnævner Valgdirecteuren dem fornemmelig blandt de eligerede Borgere eller andre Indvaanere, der i fortrinlig Grad besidder dere Medborgeres Tillid; paa Landet blandt de allerede valgte Forstandere, Repræsentanter og Befuldmægtigede, eller i Mangel af diesse balndt de meest anseete Grundeiere i Valgdistrictets forskjellige Dele. Antallet af Valgsecretaierne, som tillige med de øvrige Valgembedsmænd have Stelleret ved de Kjendelser, der af disse afgives, bestemmes til to. I Prælaternes og Godseiernes Valgforsamling blive Landraader og Districtsdeputerede, der ere Grundeiere, eller, naar dere Tal ikke skulle tistække, andre Godseiere udnænte til Valgassistenter og Valgsecretairer.

Skulde en Valgassistent eller Valgsecretair afgaae, da bør Valgdirekcteuren ufortøvet igjem nesætte Pladsen, og om muligt iagttage dette endog i det Tilfælde, at Vacancen indtræffer under Valgforretningen og altsaa førend Valgets Tilendebringelse, for at Valgembedsmændenes fulde Antal saavidt muligt kan være tilstede, og Stemmelighed undgaaes.

Men skulde Stemmelighed indtræde, da gjør den Stelle Udslaget, der afgives af den, som har Forsædet.

 

 16) Hver Gang et Valg skal foregaae, bör Valgdirecteuren udnævne 2 Mænd, til under hans Forsæde at tage Deel i Valgbestyrelsen, hvilke Mænd tillige skulle være Protokolförere. Disse Mænd skulle, tillige med Valgdirecteuren, tage Deel i at afgjore de Spörgsmaal, som maatte blive at paakjendeaf Valgbestyrelsen. Til foranförte Poster har Valgdirecteuren at udnævne saadanne Mænd, der nyde deres Medborgeres Tillid, og som ved deres Stillinger have haft Lejlighed til at forskaffe sig fortroligt Bekjendtskab med Forholdene i Valgdistriktet. I ethvert Tilfælde, hvor Valgdirecteuren hertil udnævner Mænd, der ei forhen have aflagt Embedsed, bör de, inden de tiltræde deres Forretninger, til Valgdirecteuren indlevere deres skriftlige Ed, hvori de deels i Almindelighed tilsige Os Troskab, deels i Særdeleshed forpligte sig til redelig Udfdrelse af de dem i fornævnte deres Stilling paaliggende Pligter. Forsaavidt Nogen af Valgbestyrelsens Medlemmer for eller under selve Valghandlingens Udövelse, af en eller anden Aarsag, skulle fratræde, skal Valgdirecteuren foretage en ny Udnævnelse, for at Antallet kan, om muligt, altid blive fuldstændigt, og det forebygges, at der ved muligt forefaldende Sporgsmaales Afgjörelse kunde blive lige Stemmer. Forsaavidt et saadant Tilfælde alligevel maatte indtræde, gjör Formandens Stemme Udslaget.

 
§ 22. Det vil i Kjøbenhavn paaligge Magistraten, og udenfor denne Hovedstad den af Os udnævnte Valgdirecteur, at sørge for, at der forfattes paalidelige og fuldslændige Fortegnelser saavel over alle Valgberettigede som over alle Valgbare i det hele Valgdistrikt.

 

 § 21. Det vil paaligge den af Os udnævnte Valgdirecteur, at sørge for, at der forfattes paalidelige og fuldslændige Fortegnelser saavel over alle Valgberettigede som over alle Valgbare i det hele Valgdistrict.

 

  

 
§ 23. Som Grundvold for disse Fortegnelser haver, forsaavidt Kjøbenhavn angaaer, Directionen for Brandforsikkringen at meddele qvarteerviis indrettede og efter Matrikul-Nr. ordnede Fortegnelser over alle i Staden værende Gaarde og Huse og disses Assurance-Summer, saavel som de indtegnede Eiere, og andre særskilte Fortegnelser over de Gaarde og Huse, hvis Assurance udgjør 8000 Rbd. Sølv eller derover, i hvilke, saavidt muligt, ogsaa de Eiendomme blive at optage, der ikke særlig ere assurerede til en saadan Sum, men som tilhøre samme Eier, og hvis forenede Assurancebeløb udgjør fornævnle Sum. Lignende Fortegnelser blive af Branddirecteuren for Kjøbenhavns Amt at forfatte med Hensyn til de Bygninger paa Stadens Grund, der høre under Brandforsikkringen for Landbygningerne. Derhos bliver af Stadens Kæmner at forfatte Fortegnelse over dem, der eie Jorder hørende til Stadens Grund, med Bemærkning om den Taxt for disse, der ligger tid Grund for Bankhæftelsen, hvorhos der, saavidt det er Kæmneren bekjendt, vedføies Oplysning om, hvorvidt hine Jordeiere tillige eie Bygninger i Staden eller paa sammes Grund, og hvilke disse Bygninger ere. Forsaavidt ifølge deraf Nogen erhverver en Valgbarhed, der ikke allerede tilkom ham paa Grund af ham tilhørende Bygningers Assurance-Værdie, haver Kæmneren over disse Valgbare at forfatte en særskilt Fortegnelse. Bemeldte Fortegnelser blive at tilslille Vor Lands-Over- samt Hof- og Stads-Ret, som foranstalter dem gjennemgaaede af Brevskriveren, for at denne, som Bestyrer af Skjøde- og Pante-Protokollerne, kan forsyne dem med Bekræftelse eller Berigtigelse, hvorhos han i Særdeleshed paa Fortegnelserne over de Valgbare haver at bemærke, om Eierens thinglæste Adkomst er saa gammel, som denne Anordnings § 4 Nr. 3 fordrer, eller, i manglende Fald, hvor gammel den er. Fremdeles haver Magistraten ved de af Stadens Bestillingsmænd, som dertil bedst ere istand, samt ved andre hensigtsmæssige Midler, at søge de fornødne Oplysninger angaaende de Paagjeldendes personlige Egenskaber, forsaavidt disse komme i Betragtning i Henseende til Valgrettigheden eller Valgbarheden; hvorpaa Magistraten foranstalter Forlegnelserne yderligere gjennemgaaede og berigtigede ved nogle af dens Medlemmer, i Forbindelse med nogle af de 32 Mænd, som dertil af disses Forsamling udnævnes, hvilke samtlige derefter have under deres Hænder at udfærdige en særlig Forlegnelse over alle Valgbare, og en anden over alle Valgberetligede i Kjøbenhavn.

 

      
§ 24. I de øvrige Kjøbstæder haver Byskriveren al forfatte Fortegnelser saavel over alle de under samme hörende Bygninger, der efter deres Assurance give Adgang til Valgstemme, som og over de Grundeiere, der ifølge deres Bygningers og Jorders forenede Værdie ere Valgberettigede. Fremdeles haver samme Embedsmand at forfatte en særlig Fortegnelse over de Huse og Gaarde, som enten formedelst deres Assurancesum alene, eller i Forbindelse med de sammes Eiere tilhørende Jorder, give Adgang til Valgbarhed. Dernæst haver han at sammenligne fornævnte Fortegnelser med Skjøde- og Panteprotokollerne, og forsyne dem med de Attestationer, Berigtigelser og Vedføininger, som Brevskriveren ved Vor Lands-Over- samt Hof- og Stads-Ret ifølge § 23 har at meddele med Hensyn til de kjøbenhavnske Eiendomme, hvorpaa Fortegnelserne af Magistraten eller Byfogden, i Forening med de eligerede Borgere, gjennemgaaes og forsynes med de fornødne Vedtegninger angaaende Eiernes personlige Qvalfication til at udøve Valgret, eller til at vælges. Fornævnte saaledes forfattede og berigtigede Fortegnelser tilstilles derefter Vor Valgdirecteur til nærmere Eftersyn, og, om fornødent gjøres, yderligere Oplysnings Erhvervelse og Berigtigelse, saaledes at der erholdes rigtige Lister over alle Valgberettigede og særlig over alle Valgbare i Kjøbstæderne, og forsaavidt de Kjøbstæder angaaer, som kun i Forening med andre udnævne een Deputeret, blive af de særskilte Forlegnelser for hver enkelt Kjøbstad Generallister at indrette over alle til den fælles Valgkreds hørende, deels valgberettigede, deels tillige valgbare Grundeiere. Ved foranførte Arbeide haver enhver Valgdirecteur at tiltage nogle af de Mænd, som han i Overeensstemmelse med § 21 har udnævnt til Deeltagelse i Valgbestyrelsen, hvilke bør være ham behjælpelige i at gjennemgaae de specielle Lister, og deraf danne de generelle Lister, som de tilligemed ham bør underskrive.

 

 § 21. Som Grundvold for disse Fortegnelser haver, saavidt Kjøbstæderne angaaer, Byskriveren al forfatte Fortegnelser saavel over alle de under samme hørende Bygninger, der efter deres Assurance give Adgang til Valgstemme, som og over de Grundeiere, der ifølge deres Bygningers og Jorders forenede Værdie ere Valgberettigede. Fremdeles haver samme Embedsmand at forfatte en særlig Fortegnelse over de Huse og Gaarde, som enten formedelst deres Assurancesum alene, eller i Forbindelse med de sammes Eiere tilhørende Jorder, give Adgang til Valgbarhed. Dernæst haver han at sammenligne fornævnte Fortegnelser med Skjøde- og Panteprotokollerne, og forsyne dem med Bekræftelse og Berigtigelser, hvorhos han i Særdeleshed pa Fortegnelserne over de Valgbare haver at bemærke, om Eiernes tinglæste Adkomst er saa gammel, som, denne Anordnings § 4 Nr. 3 forderer, eller i manglende Fald hvor gammel den er. Derpaa blive Fortegnelserne af Magistraten eller Byfogden, i Forening med de eligerede Borgere, gjennemgaaes og forsynes med de fornødne Vedtegninger angaaende Eiernes personlige Qvalfication til at udøve Valgret, eller til at vælges. Fornævnte saaledes forfattede og berigtigede Fortegnelser tilstilles derefter Vor Valgdirecteur til nærmere Eftersyn, og, om fornødent gjøres, yderligere Oplysnings Erhvervelse og Berigtigelse, saaledes at der erholdes rigtige Lister over alle Valgberettigede og særlig over alle Valgbare i Kjøbstæderne, og forsaavidt de Kjøbstæder angaaer, som kun i Forening med andre udnævne een Deputeret, blive af de særskilte Forlegnelser for hver enkelt Kjøbstad Generallister at indrette over alle til den fælles Valgkreds hørende, deels valgberettigede, deels tillige valgbare Grundeiere.

Ved foranførte Arbeide haver enhver Valgdirecteur at tiltage nogle af de Mænd, som han i Overeensstemmelse med § 20 har udnævnt til Deeltagelse i Valgbestyrelsen, hvilke bør være ham behjælpelige i at gjennemgaae de specielle Lister, og deraf danne de generelle Lister, som de tilligemed ham bør underskrive.

 

 § 19. For ethvert Valgdistrict skal Valgdirecteuren forfatte en Liste over de i samme værende valgberettigede og valgbare Eiendomsbesiddere, hvilken derefter skal gjennemgaaes af ham i Forening med samtlige Valgassistenter og Valgsecretairer, og naar den er udfærdiget, underskrives af samtlige Valgembedsmænd.

 

 17) Det paaligger Byfogden i Reikjavig og Sysselmændene som Valgdirecteurer at sörge for, at der forfattes paalidelige og fuldstændige Fortegnelser saavel over alle Valgberettigede, som over alle Valgbare i det hele Valgdistrikt.

 
§ 25. Hvad de til Sædegaardseiernes Classe hørende Eiendomme angaaer, da lader Vor Valgdirecteur sig af enhver Amtsforvalter i Stiftet meddele Fortegnelser over alle under hans Oppebørselsdistrict hørende Eiendomme af dette Slags og deres Eiere, hvorved bliver at iagttage, at en Sædegaard altid bliver at henføre under del Amtstue-Distrikt, hvorunder Hovedgaarden ligger, uden Hensyn til, at den og har Gods andetsteds. Saadanne Fortegnelser gjennemgaaes derpaa først af vedkommende Retsbetjent, for al forsynes med de Bemærkninger, som Skjøde- og Panteprotokollerne maalte frembyde, og siden af Amtmanden. Denne haver i Særdeleshed, foruden at bemærke, hvorvidt der i Eierens personlige Forhold maatte være Noget til Hinder for den Valgret eller for den Valgbarhed, som der ellers paa Grund af Eiendommen vilde tilkomme ham, at gjøre fornøden Tilføining, forsaavidt der i Amtet maalte være nogen til et Grevskab eller Baronie hørende Sædegaard, der ikke henhører under nogen Amtstue og derfor er forbigaaet i Amtsforvalterens Fortegnelser. Derefter forfalter Valgdirecteuren under sin Haand en General-Forlegnelse over Alle, der i Stiftet ere berettigede til, som Sædegaardseiere, at udøve Valgret, med tilføiet Bemærkning angaaende de Enkelte, der ifølge Reglerne § 4 ikke for Tiden ere valgbare.

 

 § 23. Hvad de til Sædegaardseiernes Classe hørende Eiendomme angaaer, da lader Vor Valgdirecteur sig af enhver Amtsforvalter i Stiftet meddele Fortegnelser over alle under hans Oppebørselsdistrict hørende Eiendomme af dette Slags og deres Eiere, hvorved bliver at iagttage, at en Sædegaard altid bliver at henføre under del Amtstuedistritt, hvorunder Hovedgaarden ligger, uden Hensyn til, at den og har Gods andetsteds. Saadanne Fortegnelser gjennemgaaes derpaa først af vedkommende Retsbetjent, for al forsynes med de Bemærkninger, som Skjøde- og Panteprotokollerne maalte frembyde, og siden af Amtmanden. Denne haver i Særdeleshed, foruden at bemærke, hvorvidt der i Eierens personlige Forhold maatte være noget til Hinder for den Valgret eller for den Valgbarhed, som der ellers paa Grund af Eiendommen vilde tilkomme ham, at gjøre fornøden Tilføining, forsaavidt der i Amtet maalte være nogen til et Grevskab eller Baronie hørende Sædegaard, der ikke henhører under nogen Amtstue og derfor er forbigaaet i Amtsforvalterens Fortegnelser. Derefter forfalter Valgdirecteuren under sin Haand en General-Forlegnelse over Alle, der i Valgdistrictet ere berettigede til, som Sædegaardseiere, at udøve Valgret, med tilføiet Bemærkning angaaende de Enkelte, der ifølge Reglerne § 4 ikke for Tiden ere valgbare.

 

 § 20. De Embedsmænd, som efter deres Stilling kunne give officiel Oplysning angaende hvorvidt de Eiendomsbesiddere i et Valgdistrict kunne fyldestgjøre de i denne Forordning foreskrevne Betingelser for Valgberettigelse og  Valgbarhed, skulle paa Valgdirecteurens Forlangende uopholdelig meddele ham alle Fortegnelser, Extracter og Efterretninger, som han til fornævnte Listes Affattelse maatte behøve.

 

  
§ 26. Med Hensyn til de Landeiendomme, som efter § 16 give Adgang enten blot til Valgret eller tillige til Valgbarhed, bliver for ethvert Sogu Fortegnelser at forfatte af Sognefogderne, under vedkommende Herredsfogeds eller Birkedommers Tilsyn, særskilt over begge hine Classer af Eiendomme, og forsynede med de fornødne Oplysninger om Besiddernes personlige Egenskaber, forsaavidt disse have Indflydelse paa bemeldte Rettigheder. Godseierne bør paa Begjæring meddele fornødne Oplysninger med Hensyn til de Fæstebønder, som blive at optage paa Fortegnelserne. Efter at disse Fortegnelser, hvorunder de valgberettigede og valgbare Eiere og de valgberettigede og valgbare Fæstere bør afsondres fra hinanden, ere igjennem Herredsfogden eller Birkedommeren indsendte til Vor Valgdirecteur, lader denne dem gjennemgaae og bekræfte eller berigtige, deels af vedkommende Amtsforvaltere, deels af vedkommende Retsbetjente og, forsaavidt de i § 16 ommeldte Bygninger angaaer, af Branddirecteurerne, hvorpaa Valgdirecteuren afdesaaledes erhvervede og berigtigede Fortegnelser over de Valgberettigede og de Valgbare i de enkelte Sogne danner 2 almindelige Fortegnelser over disse for det hele Valgdistrikt, nemlig en over alle Valgberettigede og en anden over alle Valgbare. Hvor et Landdistrikt er henlagt under et Kjøbstadsogn, bliver det i foranførte Henseende at behandle som et eget Sogn. Ved foranførte Arbeide haver enhver Valgdirecteur, i Lighed med hvad der er bestemt i § 24, at tiltage nogle af de Mænd, som han i Overeensstemmelse med § 21 har udnævnt til Deeltagelse i Valgbestyrelsen, hvilke bør være ham behjælpelige i at gjennemgaae de specielle Lister og deraf danne de generelle Lister, som de tillige med ham bør underskrive.

 

 § 24. Med Hensyn til de Landeiendomme, som efter § 15 give Adgang enten blot til Valgret eller tillige til Valgbarhed, bliver for ethvert Sogu Fortegnelser at forfatte af Sognefogderne, under vedkommende Herredsfogeds eller Birkedommers Tilsyn, særskilt over begge hine Classer af Eiendomme, og forsynede med de fornødne Oplysninger om Besiddernes personlige Egenskaber, forsaavidt disse have Indflydelse paa bemeldte Rettigheder. Godseierne bør paa Begjæring meddele fornødne Oplysninger med Hensyn til de Fæstebønder, som blive at optage paa Fortegnelserne. Efter at disse Fortegnelser, hvorunder de valgberettigede og valgbare Eiere og de valgberettigede og valgbare Fæstere bør afsondres fra hinanden, ere igjennem Herredsfogden eller Birkedommeren indsendte til Vor Valgdirecteur, lader denne dem gjennemgaae og bekræfte eller berigtige, deels af vedkommende Amtsforvaltere, deels af vedkommende Retsbetjente og, forsaavidt de i § 15 ommeldte Bygninger angaaer, af Branddirecteurerne, hvorpaa Valgdirecteuren afdesaaledes erhvervede og berigtigede Fortegnelser over de Valgberettigede og de Valgbare i de enkelte Sogne danner 2 almindelige Fortegnelser over disse for det hele Valgdistrikt, nemlig en over alle Valgberettigede og en anden over alle Valgbare. Hvor et Landdistrikt er henlagt under et Kjøbstadsogn, bliver det i foranførte Henseende at behandle som et eget Sogn. Ved foranførte Arbeide haver enhver Valgdirecteur, i Lighed med hvad der er bestemt i § 22, at tiltage nogle af de Mænd, som han i Overeensstemmelse med § 20 har udnævnt til Deeltagelse i Valgbestyrelsen, hvilke bør være ham behjælpelige i at gjennemgaae de specielle Lister og deraf danne de generelle Lister, som de tillige med ham bør underskrive.

 

 § 21. Denne Liste, paa hvilken ogsaa Valgdirecteurernes Navne, forsaavidt diesse besidde en dertil qualificerende Eiendom, blive at optage med den Bemærkning, at de kun i deres District ikke ere valgbare, skal, forsynet med en kort og fattelig Oversigt over de lovbestemte betingelser for Valgretten og Valgbarheden, som for Valgdistrictet komme i Betragtning, i det seneste 8 Uger før Valget, offentlig fremlægges og uddeles til Districtets Embendsmænd og Præster, og, at dette er skeet, eftersom Districtets Omfang of sammes Bestanddele maatte udfordre det, enten i en Avis eller i Ugebladene eller i de enkelte Sogne paa den ved andre Bekjendtgjørelser brugelige Maade, bringes til offentlig Kundskab.

 

 18) Over de Eiendomme, som efter §§3 og 5 give Adgang til Valgret og Valgbarhed, bliver, for Reikjavig og dertil hörende Omegn af Byfogden, og iövrigt for hver Rep af Præsten og Repstyreren under Sysselmandens Tilsyn, Fortegnelser at forfatte, forsynede med de fornödne Oplysninger om Besiddernes personlige Egenskaber, forsaavidt disse have Indflydelse paa bemeldte Rettigheder. Efter at Fortegnelser for de enkelte Repper ere Valgdirecteuren tilstillede, bör de af ham gjennemgaaes og berigtiges, hvorpaa af de saaledes berigtigede Fortegnelser over de Valgberetligede og Valgbare i de enkelte Repper dannes en almindelig Fortegnelse for det hele Valgdistrikt. Ved foranförte Arbeider har enhver Valgdirecteur at tiltage de Mænd, som han, i Overeensslemmelse med § 16, har udnævnt til Deeltagelse i Valgbestyrelsen, hvilke bor være ham behjælpelige i at gjennemgaae Listerne, og, forsaavidt Sysselerne angaaer, af de specielle Lister at danne den generelle Liste, hvilken de tilligemed ham bör underskrive.

 
§ 27. Med Hensyn til de i §§ 23 - 26 givne Bestemmelser angaaende Valglisternes Berigtigelse ved Hjælp af Skjøde- og Panteprotokollerne, bliver det at iagttage, at den, som har et i sin Form lovligt Skjøde eller anden lignende Adkomst, ikke udelukkes fra Valgret eller fra Valgbarhed, fordi der kunde mangle fuldstændig Berigtigelse for hans Formands Adkomst, naar delte iøvrigt ikke har anlediget Paatale af Nogen, der tilegner sig større Ret til Eiendommen.

 

 § 25. Med Hensyn til de i §§ 22 - 24 givne Bestemmelser angaaende Valglisternes Berigtigelse ved Hjælp af Skjøde- og Panteprotokollerne, bliver det at iagttage, at den, som har et i sin Form lovligt Skjøde eller anden lignende Adkomst, ikke udelukkes fra Valgret eller fra Valgbarhed, fordi der kunde mangle fuldstændig Berigtigelse for hans Formands Adkomst, naar delte iøvrigt ikke har anlediget Paatale af Nogen, der tilegner sig større Ret til Eiendommen.

 

    
§ 28. § 26.   19) Ligesom det iövrigt er Enhvers Sag, at varelage sin Valgret og Valgbarhed, der, uagtet den Omsorg, som derfor drages fra det Offentliges Side, dog stundom ikke kunde blive iagttaget, saaledes ville i Særdeleshed de, der paa Grund af flere Eiendommes Sammenlægning have Adgang til fornævnte Rettigheder, selv have at sörge for betimelig derom at give Oplysning til de Vedkommende, og derved bevirke deres Optagelse paa Valgfortegnelserne.

 
Ligesom det iøvrigt er Enhvers Sag atvaretage sin Valgret og Valgbarhed, der, uagtet den Omsorg, som derfor drages fra det Offentliges Side, stundom ikke kunde blive iagttaget, saaledes ville i Særdeleshed de, der paa Grund af flere Eiendommes Sammenlægning eller formedelst uforsikkrede Bygninger have Adgang til fornævnte Rettigheder, selv have at sørge for betimelig derom at give Oplysning til de Vedkommende, og derved bevirke deres Optagelse paa Valgfortegnelserne.

 
§ 29. De i Medhold af de foregaaende Paragrapher forfattede Fortegnelser over de Valgberettigede og over de Valgbare i ethvert Valgdistrikt, hvorpaa og Valgdirecteuren, forsaavidt han besidder en dertil qvalificerende Eiendom, bliver at optage, med Bemærkning, at han i dette Valgdistrikt ikke er valgbar, blive, forsynede med en kort og fattelig Oversigt over de lovbestemte  Betingelser for Valgretten og Valgbarheden, at henlægge til almindeligt Eflersyn for alle Vedkommende, i Kjøbstæderne paa Raadstuerne og paa Landet paa alle Thingsleder, hvorunder nogen Deel af Valgdistriktet henhører, samt paa nogle andre bekvemme Steder i Distriktet, helst hos Embedsmænd eller Sognefogder. Om slig Henlæggelse skeer Kundgjørelse i Kjøbenhavn i den Berlingske politiske og Avertissements-Tidende og i Adressecontoirets Efterretninger; i de øvrige Kjøbslæder ved Opslag paa offentlige Steder og derhos i Sjælland i den førstnævnte Avis, og, forsaavidt en Avis udgives i Byen, da tillige i den; i Pyons samt Lolland-Falsters Stifter i de Tidender, der udgives for disse Stifter; i Landdistrikterne derimod til Kirkestævne, hvilket Alt bør foregaae i det mindste 8 Uger førend Valget finder Sted.

 

 § 27. De i Medhold af de foregaaende Paragrapher forfattede Fortegnelser over de Valgberettigede og over de Valgbare i ethvert Valgdistrict, hvorpaa og Valgdirecteuren, forsaavidt han besidder en dertil qvalificerende Eiendom, bliver at optage, med Bemærkning, at han i dette Valgdistrict ikke er valgbar, blive, forsynede med en kort og fattelig Oversigt over de lovbestemte  Betingelser for Valgretten og Valgbarheden, at henlægge til almindeligt Eflersyn for alle Vedkommende, i Kjøbstæderne paa Raadstuerne og paa Landet paa alle Thingsteder, hvorunder nogen Deel af Valgdistrictet henhører, samt paa nogle andre bequemme Steder i Districtet, helst hos Embedsmænd eller Sognefogder. Om slig Henlæggelse skeer Kundgjørelse i Kjøbstæderne ved Opslag paa offentlige Steder og derhos i vedkommende Stifts-Avis, og, forsaavidt en Avis udgives i Byen, da tillige i den; i Landdistricterne derimod til Kirkestævne, hvilket Alt bør foregaae i det mindste 8 Uger førend Valget finder Sted.

 

 § 22. I Kjøbstæderne og de dertil henlagte Byer blive Listerne, som til Eftersyn maae være tilstede hos Byeskriveren eller Steders Øvirghed, ogsaa at henlægge paa Raadhuset eller Tingstedet; i Valgdistricterne paa Landet, hvor Exemplarer kunne henlægges til Eftersyn hos Præsterne, ogsa paa Tingstederne og hos de i Sognene bosatte Embendsmænd.

 

 20) De saaledes forfattede Fortegnelser over de Valgberetligede og Valgbare i ethvert Valgdistrikt, hvorpaa Valgdirecteuren, forsaavidt han besidder en dertil qualificerende Eiendom, bliver at optage, med Bemærkning, at han ikke er valgbar, blive at henlægge til almindeligt Eftersyn for alle Vedkommende, i Reikjavig paa Thingstedet, og i Sysselerne hos samtlige Sognepræster, hvilket i bemeldte Kjöbstad, paa den der for offentlige Kundgjörelser sædvanlige Maade og andetsteds til Kirkestævne af Repstyreren bor bekjendtgjbres i det mindste 6 Uger förend Valget finder Sted.

 
§ 23. For Prælaterne og Godsbesidderne har Valgdirecteuren at kundgjøre Listen paa den for andre Bekjendtgjørelser brugelige Maade.

 
§ 30. Dersom Nogen maatte finde, enten at der i de efter § 29 til almindeligt Eftersyn udlagte Valglister er optagen Nogen, som Valgberettiget eller Valgbar, der ikke har alle de dertil fornødne Egenskaber, eller at i samme Nogen er forbigaaet, som besidder disse Egenskaber, saa har han at fremsætte sine Erindringer og de Grunde, hvorpaa han støller samme, i Kjøbenhavn for Magistraten, og i andre Valgdistrikter for den af Os udnævnte Valgdirecteur. Hvad i Særdeleshed det sidstanførte Tilfælde angaaer, da bør sligt Andragende være indgivet inden 14 Dage efter at det i § 29 Foreskrevne er udført. Ellers kunne de gjorte Erindringer ikke komme i Betragtning ved det forestaaende Valg. Efter Udløbet af fornævnte 14 Dage har Magistraten, eller den af Os udnævnte Valgdirecteur at beramme en Dag, hvorpaa de indkomne Erindringer imod Valglisterne kunne prøves og afgjøres.

 

 § 28. Dersom Nogen maatte finde, enten at der i de efter § 27 til almindeligt Eftersyn udlagte Valglister er optagen Nogen, som Valgberettiget eller Valgbar, der ikke har alle de dertil fornødne Egenskaber, eller at i samme Nogen er forbigaaet, som besidder disse Egenskaber, saa har han at fremsætte sine Erindringer og de Grunde, hvorpaa han støller samme, for den af Os udnævnte Valgdirecteur. Hvad isærdeleshed det sidstanførte Tilfælde angaaer, da bør sligt Andragende være indgivet inden 14 Dage efter at det i § 27 Foreskrevne er udført. Ellers kunne de gjorte Erindringer ikke komme i Betragtning ved det forestaaende Valg. Efter Udløbet af fornævnte 14 Dage har den af Os udnævnte Valgdirecteur at beramme en Dag, hvorpaa de indkomne Erindringer imod Valglisterne kunne prøves og afgjøres.

 

 § 24. Dersom Nogen maatte finde, at o dosse saaæedes (§ 21 - 23) til offentlig Kundskab bragte Lister nogen Eigendomsbesidder i Valgdisstrectet er optaget som valgberettiget eller valgbar, som ikke har de dertil fornødne Egenskaber, eller at nogen er forbigaaet, som besidder disse Egenskaber, da kan han derom gjøre Andragende for Valgdirecteuren med Angivelse af de grunde, hvorpaa han støtter samme. Men et saadant Andragende skal, naar det gaaer ud paa, at endnu Navne skulle optages paa Listerne over Vælgerne eller de Valgbare, indgives inden 14 Dage fra den Tid af at regne, da Forskrifterne i §§ 21, 22 og 23 foldstændigen ere bragte til Udførelse; et senere indgivet  Andragende af den Beskaffenhed tages ikke i Betragtning ved det forestaaende Valg. Efter Udløbet af denne Frist berammes af Valgdirecteuren en Termin til Procelse og Afgjørelse af de indkomme Bemærkninger og Erindringer ved Valglisterne.

 

 21) Dersom Nogen maatte finde, enten at der i de efter § 20 til almindeligt Eftersyn udlagte Valglister er optaget Nogen som Valgberettiget eller Valgbar, der ikke har alle de dertil fornödne Egenskaber, eller at i samme Nogen er forbigaaet, som besidder disse Egenskaber, saa har han derom at fremsætte sine Erindringer og de Grunde, hvorpaa han stötter samme, for Valgdirecteuren. Hvad i Særdeleshed det sidst anforte Tilfælde angaaer, da bor sligt Andragende være indgivet inden 14 Dage efter at det i § 20 Foreskrevne er udfört. Ellers kunne de gjorte Erindringer ikke komme i Betragtning ved det forestaaende Valg. Efter Udlobet af fornævnte 14 Dage har Valgdirecteuren at beramme en Dag, hvorpaa de indkomne Erindringer imod Valglisterne kunne proves og afgjores.

 
§ 31. De indgivne Erindringer blive at behandle og paakjende i Kjøbenhavn af en Committee, bestaaende af en Borgemester og 2 Baadmænd, der udnævnes af Overpræsidenten, samt 4 af de 32 Mænd, hvilke disses Forsamling udnævner, og paa andre Steder af samtlige Medlemmer af Valgbeslyrelsen, Protokolførerne deri indbefattede, under Valgdirecteurens, eller i de enkelte Tilfælde, hvor en Anden fungerer som Formand (§ 21), under dennes Forsæde. Efter at de indkomne Erindringer ere samtlige Medlemmer afValgbestyrelsen meddelte, berammes et Møde, hvortil saavel de, der have fremført Erindringer mod Valglisterne, som de, hvilke disse Erindringer vedkomme, kaldes, og efter at nøiaglig Oplysning paa den hurtigste og simpleste Maade er indhentet, afsiges moliveret Kjendelse angaaende deslige Besværinger. Saavel Kjendelserne, som den forudgaaende Forhandling, bør tilføres Protokollen, der føres af En blandt de Tilforordnede, som dertil af Formanden udnævnes, og underskrives af samtlige Committeens eller Valgbestyrelsens Medlemmer.

 

 § 29. De indgivne Erindringer blive at behandle og paakjende af samtlige Medlemmer af Valgbeslyrelsen, Protokolførerne deri indbefattede, under Valgdirecteurens, eller i de enkelte Tilfælde, hvor en Anden fungerer som Formand (§ 20), under dennes Forsæde. Efter at de indkomne Erindringer ere samtlige Medlemmer afValgbestyrelsen meddelte, berammes et Møde, hvortil saavel de, der have fremført Erindringer mod Valglisterne, som de, hvilke disse Erindringer vedkomme, kaldes, og efter at nøiaglig Oplysning paa den hurtigste og simpleste Maade er indhentet, afsiges moliveret Kjendelse angaaende deslige Besværinger. Saavel Kjendelserne, som den forudgaaende Forhandling, bør tilføres Protokollen, der føres af en blandt de Tilforordnede, som dertil af Formanden udnævnes, og underskrives af samtlige Valgbestyrelsens Medlemmer.

 

 § 25. Til denne Termin kalder han ikke blot Valgassistenterne og Valgsecretairerne, men ogsaa de paagjældende Personer. Efterat han ved Terminen har gjørt Valgembedsmændene bekjendte med de til ham indkomne Bemærkninger over Rigtigheden og Fuldstændigeheden af Fortegnelserne, hvorved de desangaaende indgivne Andragender tillige skulle forelægges, har han tilligemed Valgembedsmændene at modtage nærmere Forklaring af de paagjældende Personer, der ere mødte, og efterat Sagen er tilstrækkelig forberedet, blive de gjorte Indsigelser paakjendte af Directeuren, Valgassistenterne og Valgsecretairerne, og den hele Forhandling ved en af Valgsecretairerne tilført en Protocol der underskrives af dem, og i hvilken ogsaa Grundene for Kjendelserne bør optages.

 

 22) De indgivne Erindringer blive at behandle og paakjende af Valgdirecteuren i Forening med de bvrige Medlemmer af Valgbestyrelsen i et Mode, hvortil saavel de, der have fremfört Erindringer imod Valglisterne, som de, hvilke disse Erindringer vedkomme, bör kaldes, og efter at nöiagtig Oplysning paa den hurtigste og simpleste Maade er indhentet, afsiges motiveret Kjendelse angaaende deslige Besværinger. Saavel Kjendelsen som den forudgaaede Forhandling bor tilföres Protokollen, der föres af Formanden og underskrives af Bestyrelsens samtlige Medlemmer.

 
§ 32. Efter at saaledes de fremkomne Besværinger ere paakjendte, eller, naar Fortegnelserne have været udlagte i 14 Dage, uden at nogen saadan Besværing er fremkommen, blive disse, forsynede med de Berigtigelser, som maatte være at gjøre i Anledning af de afgivne Kjendelser, forsaavidt de Valgbare angaaer, at trykke, og et trykt Exemplar deraf snarest muligt at tilstille enhver Valgberettiget. Ogsaa bør enhver Valgdirecteur meddele nogle Exemplarer af disse trykte Fortegnelser til Valgdirecteurerne i de andre Distrikter, i hvilke Betingelserne for Valgbarhed ere de samme, og altsaa indbyrdes Valg kan finde Sted (§§ 14, 15 og 16).

 

 § 30. Efterat saaledes de fremkomne Besværinger ere paakjendte, eller, naar Fortegnelserne have været udlagte i 14 Dage, uden at nogen saadan Besværing er fremkommen, blive disse, forsynede med de Berigtigelser, som maatte være at gjøre i Anledning af de afgivne Kjendelser, forsaavidt de Valgbare angaaer, at trykke, og et trykt Exemplar deraf snarest muligt at tilstille enhver Valgberettiget.

Ogsaa bør enhver Valgdirecteur meddele nogle Exemplarer af disse trykte Fortegnelser til Valgdirecteurerne i de andre Districter, i hvilke Betingelserne for Valgbarhed ere de samme og altsaa indbyrdes Valg kan finde Sted (§§ 13, 14 og 15).

 

 § 26. Naar Listen i Overeenstemmelse med diesse Kjendelser er berigtiget og underskrevet af samtlige Valgembedsmænd, eller naar den i 14 Dage har været udlagt, uden at Bemærkninger eller erindringer imod samme ere fremkomne, da bliver, som Grundlag for det forestaaende Valg, Fortegnelsen over de Valgbarem at trykke, og et Exemplar deraf snarest muligt at tilstille enhver Valgberettiget.

I Kjøbstæderne og de dertil henlagte Byer skulle derhos Valgdirecteurerne gjensidig meddele hverandre disse Lister, og det samme paaligger Valgdirecteurerne i Valgdistricterne for Besidderne af de smaae Landeiendomme.

 

 23) Efter at de saaledes fremkomne Besværinger ere paakjendte, eller naar Fortegnelserne have været udlagte i 14 Dage, uden at nogen saadan Besværing er fremkommen, bör de, forsynede med de Berigtigelser, som ifölge Kjendelserne maatte have fundet Sted, fremdeles være henlagte til almindeligt Eftersyn for alle Vedkommende, saaledes som i § 20 er bestemt. Saa bör og, hvor Omstændighederne tilstede det, Listerne trykkes, og et trykt Exemplar snarest muligt tilstilles enhver Valgberettiget; ligeledes bbr en Fortegnelse over de Valgbare tilstilles de övrige Valgdirecteurer i Amtet, for at kunne være til Efterretning, naar der i noget Distrikt stemmes paa en Mand, hvis til Valgbarhed qvalificerende Eiendom findes i et andet Valgdistrikt i Amtet.

 
§ 33. Derpaa berammer i Kjøbenhavn Magistraten, og ellers Valgdirecteuren, et Valgmøde, og kundgjør Tid og Sted, i det mindste 8 Dage forud, for samtlige Valgberetligede, ved Meddelelse af de ovennævnte trykte Exemplarer, hvorpaa Berammelsen tegnes med Indkaldelse til de Paagjældende. Men til ydermere Sikkerhed bør ogsaa Kundgjørelse skee rned lige Varsel paa den i § 29 foreskrevne Maade. I Kjøbenhavn bliver det endvidere 48 Timer forud at kundgjøre i Adressecontoirets Efterretninger, for hvilken Deel af ethvert Qvarleer de Valgberettigede hver Dag blive at fremkalde til at udøve deres Valgret, for at ikke et større Antal af Indvaanere, end fornødent, skal uleiliges med Møde. En lignende Forholdsregel vil ogsaa blive at trœffe andetsteds, dersom det maatte være atforudsee, at Valghandlingen ei paa een Dag kan tilendebringes.

 

 § 31. Derpaa berammer Valgdirecteuren et Valgmøde og kundgjør Tid og Sted, i det mindste 8 Dage forud, for samtlige Valgberetligede, ved Meddelelse af de ovennævnte trykte Exemplarer, hvorpaa Berammelsen tegnes med Indkaldelse til de Paagjældende. Men til ydermere Sikkerhed bør ogsaa Kundgjørelse skee rned lige Varsel paa den i § 27 foreskrevne Maade.

I de Kjøbstæder, hvor det maatte være at forudsee, at Valghandlingen ei paa een Dag kan tilendebringes, bliver det endvidere 48 Timer forud at kundgjøre, for hvilken Deel af Byen de Valgberettigede hver Dag blive at fremkalde til at udøve deres Valgret, for at ikke et større Antal af Indvaanere, end fornødent gjøres, skal uleiliges med Møde.

 

 § 27. For saameget som muligt at lette Valgdirecteuren de med Tiden fornødne Berigtigelser i Valglisterne, skulle de Embedsmænd, der ere pligtige til at meddele ham de til disse Listers Affattelse fornødne Extracter, Fortegnelser og Efterretninger (§ 20), paa samme Maade tilholdes, i Løbet af hvert Aars Mai-Maaned at underrette ham om alle de Forandringer, som siden den sidste officielle Meddelse have fundet Sted, og som kunne have Indflydelse paa Valglisterne.

 

 24) Valgdirecteuren berammer derpaa el Valgmöde, og kundgjör, i det mindste 14 Dage forud, Tiden og Stedet paa den i § 20 bestemte Maade. Iövrigt bor Valgmoderne saavidt muligt finde Sted, og Valgene overalt være fuldbyrdede i Löbet af September Maaned i det Aar, der gaaer næst forud det, i hvilket Althingsmændene skulle sammentræde.

 
§ 28. Enhver Valgdirecteur skal betimeligt, og i det mindste 8 Dage iforveien, paa den i § 21 foreskrevne Maade kundgjøre Dagen, paa hvilken Valget skal finde Sted med Tilkjendegivelse af Stedet, hvor Forsamlingen holdes. En lige Tilkjendegivelse af Dagen og Stedet skal antegnes paa den Liste over de Valgbare, der tilstilles enhver Valgberettiget, i Forbindelse med en Opfordring til Vælgeren, paa den bestemte Tid at møde i Valgvorsamlingen, for der at nævne de for ham valgbare Personer, som han ønsker at vælge til Deputerede eller Suppleanter.

 
§ 34. I Henseende til Sædegaardseiernes Valgclasse vil dog, i Stedet for den i §§ 29- 33 foreskrevne Fremangsmaade, følgende Regler være at iagttage: Strax efter at Valglisterne paa den i § 25 nævnte Maade ere blevne forfattede, blive de at trykke og derpaa et Exemplar af samme at tilstille hver enkelt valgberettiget Sædegaardseier i Stiftet, med Opfordring til dem, som derved maalte have nogen Bemærkning at gjøre, inden 3 Uger at fremføre samme for Valgdirecteuren, ligesom og den Sædegaardseier, der formedelst en anden ham tilkommende Valgret, som han foretrækker, ikke kan benytte sin Valgret i Stiftet, har inden fornævnte Tid at indberette delte til Valgdirecteuren. Ligeledes har Valgdirecteuren at sende et passende Antal Exemplarer til de udnævnte Valgdirecteurer for Sædegaardseierne Valgforsamlinger i de andre i § 1 nævnte Stifter, for af disse at tilstilles de sammesteds stemmeberettigede Sædegaardseiere. Det kundgjøres derhos i den Berlingske poliliske og Averlissements-Tidende, og forsaavidt Sjællands Stift angaaer, i Kjøbenhavns Adressecontoirs Eflerretninger, og for de øvrige Stifter i Stiftsaviserne, at slige Fortegnelser ere omsendte til de Paagjeldende, og at de, der maatte troe sig derved forbigaaede, have inden 3 Uger at melde sig hos vedkommende Valgdirecteur. De Besværinger, som i Anledning af Valglisterne fremkomme, blive derimod først paa Valgdagen at tage under Paakjendelse, men Valgdirecteuren har forinden at indhente de Oplysninger, som i den Henseende kunde være fornødne. Om Stedet for Valgmødet, som vil findes bestemt i Vort Commissorium til Valgdirecteuren (§ 20), og Tiden, der bør bestemmes saaledes, at alle Vedkommende faae en Frist af 3 Uger, bliver enhver valgberettiget Sædegaardseier ved Skrivelse at underrette, ligesom det og i Forbindelse dermed bliver at meddele ham, om og hvilke Indsigelser der ere fremkomne mod de forhen udsendte Fortegnelser, saa og hvilke af Stiftets Sædegaardseiere, der have frasagt sig Stemmeretligheds Udøvelse i Stiftet. Ligeledes bliver Underretning om Tiden og Stedet at meddele Enhver, der har paastaaet sig berettiget til at tilføres Fortegnelsen. Fremdeles bliver, med Hensyn til Muligheden af, at Urigtighed kunde være indløben ved den specielle Tilsigelse, Valgmødet med i det mindste 3 Ugers Varsel at kundgjøre i de ovenmeldte offentlige Tidender. Valgdirecteuren udvælger endvidere, forinden Valgmødet finder Sted, sine Medtilforordnede, Protokolførerne derunder indbefattede (§ 21), og giver disse derom fornøden Underrelning.

 

 § 32. I Henseende til Sædegaardseiernes Valgclasse vil dog, i Stedet for den i §§ 27 til 31 foreskrevne Fremangsmaade, følgende Regler være at iagttage.

Strax efterat Valglisterne paa den i § 23 nævnte Maade ere blevne forfattede, blive de at trykke og derpaa et Exemplar af samme at tilstille hver enkelt valgberettiget Sædegaardseier i Valgdistrictet med Opfordring til dem, som derved maalte have nogen Bemærkning at gjøre, inden 3 Uger at fremføre samme for Valgdirecteuren, ligesom og den Sædegaardseier, der formedelst en anden ham tilkommende Valgret, som han foretrækker, ikke kan benytte sin Valgret i Valgdistrictet, har inden fornævnte Tid at indberette delte til Valgdirecteuren. Ligeledes har Valgdirecteuren at sende et passende Antal Exemplarer til de udnævnte Valgdirecteurer for Sædegaardseierne Valgforsamlinger i de andre i § 1 nævnte Afdelinger, for af disse at tilstilles de sammesteds stemmeberettigede Sædegaardseiere. Det kundgjøres derhos i den Berlingske poliliske og Averlissements-Tidende, og i vedkommende Stiftsavisern, at slige Fortegnelser ere omsendte til de Paagjeldende, og at de, der maatte troe sig derved forbigaaede, have inden 3 Uger at melde sig hos vedkommende Valgdirecteur. De Besværinger, som i Anledning af Valglisterne fremkomme, blive derimod først paa Valgdagen at tage under Paakjendelse, men Valgdirecteuren har forinden at indhente de Oplysninger, som i den Henseende kunde være fornødne. Om Stedet for Valgmødet, som vil findes bestemt i Vort Commissorium til Valgdirecteuren (§ 19), og Tiden, der bør bestemmes saaledes, at alle Vedkommende faae en Frist af 3 Uger, bliver enhver valgberettiget Sædegaardseier ved Skrivelse at underrette, ligesom det og i Forbindelse dermed bliver at meddele ham, om og hvilke Indsigelser der ere fremkomne mod de forhen udsendte Fortegnelser, saa og hvilke af Valgdistrictets Sædegaardseiere, der have frasagt sig Stemmeretligheds Udøvelse i Valgdistrictet.

Ligeledes bliver Underretning om Tiden og Stedet at meddele Enhver, der har paastaaet sig berettiget til at tilføres Fortegnelsen. Fremdeles bliver, med Hensyn til Muligheden af, at Urigtighed kunde være indløben ved den specielle Tilsigelse, Valgmødet med i det mindste 3 Ugers Varsel at kundgjøre i de ovenmeldte offentlige Tidender. Valgdirecteuren udvælger endvidere, forinden Valgmødet finder Sted, sine Medtilforordnede, Protokolførerne derunder indbefattede (§ 20), og giver disse derom fornøden Underrelning.

 

    
§ 35. Paa de efter §§ 33 og 34 berammede Valgdage forsamle sig Alle, der efter § 21 skulle tage Deel i Valgforretningens Bestyrelse og Protokolførelsen over samme. Foruden de Valgberettigede have og Andre Adgang til at overvære Valforsamlingen, forsaavidt det kan skee, uden at være de Valgberettigede til Hinder ved Udøvelsen af deres Valgret. Efter at Valgdirecteuren, hvis Commissorium - der vil indeholde en kort Fremsættelse af Vælgernes Rettigheder og Pligter - bliver at forelæse, eller den, som ellers har Forsædet, har anviist de øvrige Tilforordnede, og deriblandt Protokolførerne, deres Pladser, begynder han med at gjøre Forsamlingen opmærksom paa Handlingens Vigtighed og sørger iøvrigt for, at den i alle Maader forelages med tilbørlig Orden og efter de foreskrevne Regler.

 

 § 33. Paa de efter Paragrapherne 31 og 32 berammede Valgdage forsamle sig Alle, der efter § 20 skulle tage Deel i Valgforretningens Bestyrelse og Protokolførelsen over samme. Foruden de Valgberettigede have og Andre Adgang til at overvære Valforsamlingen, forsaavidt det kan skee, uden at være de Valgberettigede til Hinder ved Udøvelsen af deres Valgret. Efterat Valgdirecteuren, hvis Commissorium - der vil indeholde en kort Fremsættelse af Vælgernes Rettigheder og Pligter - bliver at forelæse, eller den, som ellers har Forsædet, har anviist de øvrige Tilforordnede, og deriblandt Protokolførerne, deres Pladser, begynder han med at gjøre Forsamlingen opmærksom paa Handlingens Vigtighed og sørger iøvrigt for, at den i alle Maader forelages med tilbørlig Orden og efter de foreskrevne Regler.

 

 § 29. Paa Valgdagen forsamle Valgdirecteuren, Valgassistenterne og Valgsecretairerne sig i Valglocalet, til hvilket vel forunden de Valgberettigede ogsaa andre tilstedes Adgang, dog saaledes, at hine derved ikke hindres i Udøvelsen af deres Valgret. Valgdirecteuren, som har Forsædet, aabner Valghandlungen med Oplæsning af hans Commissorium, hvori Vælgernes og de Valgbares Rettigheder o g Pligter korteligt ere sammenfattede, gjør alle Vedkommende opmærksomme paa Handlingens Vigtighed, og sørger isærdeleshed for Jagttagelse af Orden.

 

 25) Paa de efter den næstforegaaende § berammede Valgdage ere Valgdirecteuren og hans Medhjælpere pligtige at möde. Foruden de Valgberettigede have og Andre Adgang til at overvære Valghandlingen, forsaavidt det kan skee, uden at være de Valgberettigede til Hinder ved Udövelsen af deres Valgret. Efter at Valgdirecteuren, hvis Instrux, der vil indeholde en kort Fremsættelse af Vælgernes Rettigheder og Pligter, bliver at forelæse, har anviist de övrige Tilforordnede deres Pladser, begynder han med at gjöre Forsamlingen opmærksom paa Handlingens Vigtighed, og sörger iövrigt for, at den i alle Maader foretages med tilbörlig Orden og efter de foreskrevne Regler.

 
§ 36. Dersom Nogen endnu maatte have Indsigelse at fremsætte mod Nogen, som han finder urigtig optaget paa Valglisterne, bliver saadan Indsigelse at modtage, og efter at de Oplysninger, som der paa Stedet kunne erholdes, ero indhentede, at afgjøre ved Valgbestyrelsens Kjendelse (cfr. § 31). I Sædegaardseiernes Valgforsamling blive ogsaa de forhen i Overeensstemmelse med § 34 Valgdirecteuren tilstillede Indsigelser paa Valgdagen at paakjende, tillige med de Erindringer, som først ved selve Valgmødet maatte fremkomme, forsaavidt disse gaae ud paa, at Nogen, der paa Valgfortegnelserne er optaget, ikke dertil er berettiget.

 

 § 34. Dersom Nogen endnu maatte have Indsigelse at fremsætte mod Nogen, som han finder urigtig optaget paa Valglisterne, bliver saadan Indsigelse at modtage, og efter at de Oplysninger, som der paa Stedet kunne erholdes, ero indhentede, at afgjøre ved Valgbestyrelsens Kjendelse (cfr. § 29). I Sædegaardseiernes Valgforsamling blive ogsaa de forhen i Overeensstemmelse med § 32 Valgdirecteuren tilstillede Indsigelser paa Valgdagen at paakjende, tilligemed de Erindringer, som først ved selve Valgmødet maatte fremkomme, forsaavidt disse gaae ud paa, at Nogen, der paa Valgfortegnelserne er optaget, ikke dertil er berettiget.

 

 § 30. Skulde nogen paa denne Dag fremsætte Indsigelse mød Valglisten, der gik ud paa, at Eiendomsbesiddere i Valgdistrictet ere optagne i samme, som ikke besidde de fornødne Egenskaber, da skulle Valgembedsmændene endnu antage samme til nærmere Undersøgelse og muligste Oplysning, og angaaende sammes Gyldighed eller Ugyldighed afsige en Kjendelse, som tilligemed Grundene bliver at tilføre Protocollen (§ 24).

 

 26) Dersom Nogen endnu maatte have Indsigelse at fremsætte mod Nogen, som han finder urigtigen optaget paa Valglisten, bliver saadan Indsigelse at modtage, og, efter at de Oplysninger, som der paa Stedet kunne erholdes, ere indhentede, at afgjöre ved Valgbestyrelsens Kjendelse (cfr. § 22).

 
§ 37. § 35. § 31. Valgassistenterne (§ 29), hvem, saavelsom Valgsecretairerne, Valgdirecteuren anviser de for dem bestemte Pladser, skulle ved hver Affstemning nævne de enkelte Vælgeres Navne, og give alle de Oplysninger, som maatte være fornødne, og som de ere istand til at meddele.

 

 27) Hver Gang Nogen fremtræder for at give Stemme, have de af Valgdirecteuren tiltagne Medhjælpere tydeligen at nævne hans Navn, hvorhos de bör give alle de Oplysninger, som efter Omstændighederne maatte være fornödne, og hvortil de ere istand.

 
Hver Gang Nogen fremtræder for at give Stemme, have de Medtilforordnede i Valgbeslyrelsen tydeligen at nævne hans Navn, hvorhos de bør give alle de Oplysninger, som efter Omstændighederne maatte være fornødne og nvortil de ere istand.

 
§ 38. Over Alt, hvad der foregaaer ved Valgmødet, holdes en Forhandlingsprotokol, som føres af den blandt de udnævnte Protokolførere, som Formanden dertil bestemmer. Dog indføres deri ikke selve de enkelte Stemmer, som Enhver afgiver, men derover føres tvende særlige Protokoller. Den ene af disse skal indeholde Fortegnelse over alle til Distriktet eller Valgafdelingen, hvor en saadan finder Sted, hørende Valgberettigede, saaledes, at ved enhver Vælgers Navn de Personers Navne kunne anføres, hvorpaa han giver Stemme. Den anden bør derimod indrettes saaledes, at alle de Stemmer, som falde paa en valgbar Person, anføres ved hans Navu. De Protokoller, som føres over Valgforretningerne, autoriseres i Kjøbenhavn af Magistraten, og andelsleds af den af Os beskikkede Valgdirecteur.

 

 § 36. Over Alt, hvad der foregaaer ved Valgmødet, holdes en Forhandlingsprotocol, som føres af den blandt de udnævnte Protokolførere, som Formanden dertil bestemmer. Dog indføres deri ikke selve de enkelte Stemmer, som Enhver afgiver, men derover føres tvende særlige Protokoller. Den ene af disse skal indeholde Fortegnelse over alle til Districtet eller Valgafdelingen, hvor en saadan finder Sted, hørende Valgberettigede, saaledes, at ved enhver Vælgers Navn de Personers Navne kunne anføres, hvorpaa han giver Stemme. Den anden bør derimod indrettes saaledes, at alle de Stemmer, som falde paa en valgbar Person, anføres ved hans Navu. De Protokoller, som føres over Valgforretningerne, autoriseres i Kjøbenhavn af Magistraten, og andelsleds af den af Os beskikkede Valgdirecteur.

 

 § 32. Over alle ved Valgforsamlingen forefaldene Forhandlinger føres af een af Valgsecretairerne efter Valgdirecteurens nærmere Anviisning en Protocol. Men adskilt fra denne skulle særlige Protocoller føres af de tvende Secretairer, og det saaledes, at een af dem ved enhver Vælgers Navn anfører de Personers Navne, paa hvilke han har stemt, men den anden paa Listen over de Valgbare ved enhvers Navn antegner de Stemmer, der ere ham givne. Med Hensyn paa de Valg, der falde paa valgbare Personer, der ikke høre til Valgdisstrictet, blive egne Folia at indrette i Afstemnings-Protocollen, og deri disse Valgbares Navne og Antallet af de dem givne Stemmer at indføre.

 

 28) Over Alt, hvad der foregaaer ved Valgmödet, holdes en Forhandlings-Protokol, som föres af Formanden. Dog indföres deri ikke selve de enkelte Stemmer, som Enhver afgiver, men derover föres tvende særlige Protokoller. Den ene af disse skal indeholde Fortegnelse over alle til Dislriktet hörende Valgberettigede, saaledes at ved enhver Vælgers Navn de Personers Navne kunne anfdres, hvorpaa han giver Stemmer. Den anden bör derimod indrettes saaledes, at alle de Stemmer, som falde paa en valgbar Person, anföres ved hans Navn. De Protokoller, som föres over Valgforrelningerne, authoriseres af Amtmanden.

 
§ 39. § 37. § 33. Naar Valgemebdsmændene tillige ere Vælgere, afgive de først derer Stemmer. Derpaa opraaber Valgdirecteuren Vælgerne hver for sig til Stemmegivning efter en vis Orden, som skal være grundet paa en fast og forund bekejndtgjørt Regel. Dersom en Vælger ikke er tilstede, naar han efter denne Orden opraabes, da bør Valghandlingen ikke derved opholdes, men skal fortsættes. Men ved sammes Slutning skulle Navnene paa dem, der ved det første Paaraab ikke vare tilstede, endnu engang opraabes, og bilve de, som da ikke melde sig, at forbigaae ved Stemmegivning for den Gang. 29) Först afgive Bestyrelsens Medlemmer deres Stemmer, forsaavidt de ere stemmeberettigede. Derpaa bliver enhver Valgberettiget at fremkalde til Stemmegivning, efter en af Formanden bestemt Orden, grundet paa en fast og forud bekjendtgjort Hegel. Dersom en Vælger ikke er tilstede, naar han efter sin Orden opraabes, saa maa af den Aarsag ingen Standsning skee i Valghandlingen, men ved Slutningen blive de, som ikke have indstillet sig efter det fdrste Paaraab, paany at paaraabe, og de, som da ikke melde sig, maae tilskrive sig selv, at de ikke kunne komme til at afgive Stemme.

 
Først afgive Valgbestyrelsens Medlemmer deres Stemmer, forsaavidt de ere Stemmeberettigede. Derpaa bliver enhver Valgberettiget at fremkalde til Stemmegivning efter en af Formanden bestemt Orden, grundet paa en fast og forud bekjendtgjort Regel. Dersom en Vælger ikke er tilstede, naar han efter sin Orden opraabes, saa maa af den Aarsag ingen Standsning skee i Valghandlingen, men ved Slutningen blive de, som ikke have indstillet sig efter det førte Paaraab, paa ny at paaraabe, og de, som da ikke melde sig, maae tilskrive sig selv, at de ikke komme til at afgive Stemme.

 
§ 40. Enhver Stemmegivende nævner to valgbare Personer for hver Deputeret, som Valgdistriktet har at vælge, og tilføier, hvad der ellers behøves til al kjendeliggjøre disse Personer. I Særdeleshed bør han, hvis han stemmer paa Nogen, der hører hjemme i et andet Valgdistrikt, opgive dette, for at det paa Fortegnelserne over samme kan eftersees, om den Navngivne virkelig er valgbar, og at saaledes den ham givne Stemme kan antages. De afgivne Stemmer blive at indføre i de i § 38 nævnte Protokoller paa den der fastsatte Maade. Disse Protokoller jevnføres strax efter enhver Stemmes Tilførsel, og det Tilførte oplæses tydeligt, hvorpaa den Stemmegivende træder tilbage.

 

 § 38. Enhver Stemmegivende nævner to valgbare Personer for hver Deputeret, som Valgdistriktet har at vælge, og tilføier, hvad der ellers behøves til al kjendeliggjøre disse Personer. Isærdeleshed bør han, hvis han stemmer paa Nogen, der hører hjemme i et andet Valgdistrict, opgive dette, for at det paa Fortegnelserne over samme kan eftersees, om den Navngivne virkelig er valgbar, og at saaledes den ham givne Stemme kan antages.

De afgivne Stemmer blive at indføre i de i § 36 nævnte Protokoller paa den der fastsatte Maade. Disse Protokoller jevnføres strax efter enhver Stemmes Tilførsel, og det Tilførte oplæses tydeligt, hvorpaa den Stemmegivende træder tilbage.

 

 § 34. For enhver Deputeret, som Districtet har at afgive til Stændernes Forsamling, nævner enhver Vælger de tvende valgbare Personer, hverpaa han vil vælge (§ 5), og betegner dem saa nøie som muligt ved Stemmegivningen, der bør omfatte det hele Antal af de Deputerede. Isærdeleshed skal han, naar han nøvner Navne , som ikke findes paa Listen over de Valgbare i hans District, angive i hvilket Valgdistrict disse for ham valgbare Personer have Grundeiendom, for at Listen over samme kan eftersees, og overhovedet Angivelsens Rigtighed under søges. Secretairerne antegne samtlige afgivne Stemmer paa den foreskrevne Maade i deres Protocoller, jevnføre samme ved enhver enkelt Stemmegivning, og oplæse det Tilforte lydeligt, hvorpaa den Vælger, der har afgivet Stemme, træder tilbage.

 

 30) Enhver Stemmegivende nævner 2 valgbare Personer og tilföier, hvad der ellers behoves til at kjendeliggjöre disse Personer. I Særdeleshed bör han, hvor han stemmer paa Nogen, der hörer hjemme i el andet Valgdistrikt i Amtet, opgive dette, for at det paa vedkommende Fortegnelse kan eftersees, om den Navngivne virkelig er valgbar, °g at saaledes den paa ham givne Stemme kan antages. De afgivne Stemmer blive at indfbre i de i § 28 nævnte Protokoller, paa den der fastsatte Maade. Disse Protokoller jevnföres strax efter enhver Stemmes Tilförsel, og det Tilförte oplæses tydeligt, hvorpaa den Stemmegivende træder tilbage.

 
§ 41. § 39. § 35. Skulde nogen Vælger nævne saadanne Individer, der for ham ikke ere valgbare, da bør den fornødne Oplysning og Forklaring meddeles ham, og tillige tilkjendegives ham, af det overlades ham, at bestemme sig til Valg af saadanne Eiendomsbesiddere, der for ham ere valgbare. Dog skal han ikke strax opforderes til Afstemning, men entlediges, og gives Tid til Overveielse indtil Valghandlingens Slutning, og bliver han da paa nye at fremkalde til Stemmegivning.

 

 31) Skulde Nogen vælge paa et Individ, som ikke er jendegive ham, at han kan gjöre et andet Valg. Herfor skal han dog ikke strvalgbar, har Valgbestyrelsen at meddele ham fornöden Oplysning, og tilkax bestemme sig, men han bliver for Tiden at entledige, for at han kan overlægge, hvem han vil give sin Stemme, og bliver han da atter at fremkalde, naar den övrige Stemmegivning for den Dag er tilendebragt.

 
Skulde Nogen vælge paa et Individ, som ikke er valgbar, har Valgbestyrelsen at meddele ham fornøden Oplysning og tilkjendegive ham, at han kan gjøre et andet Valg. Herfor skal han dog ikke strax bestemme sig, men han bliver for Tiden at entledige, for at han kan overlægge, hvem han vil give sin Stemme, og bliver han da atter at fremkalde, naar den øvrige Stemmegivning for den Dag er tilende bragt.

 
§ 42. § 40. § 36. Enhver, som maatte finde, i nogen Heseende aft have Indsigelser at gjøre imod den ved Valghandlingen brugte Fremgangsmaade, kan indtil Uddragningen af Stemmegivningens Resultat er fuldfort, fremføre samme og sine og sine Besværinger, som dermed staae i Forbindelse, tilligemed Grundene, hvorpaa de ere byggede, for Valgembedsmændene. Disse skulle strax undersøge Besværingerne, og efterat behørig Forhandling har fundet Sted, paakjende dem. Saavel Besværingerne tilligemed de af den, der fremsatte samme, der for anbragte Grunde, som ogsaa Kjendelsen, der publiceres tilligemed Grundene, bør tilføres Protocollen. Kjendelsen lægges til Grund ved den videre Forhandling, og Valgforretningen nyder sind Fremme.

 

 32) Dersom Nogen maatte have Noget at bemærke ved den Fremgangsmaade, der bruges under Valghandlingen, saa staaer del til ham, inden Resultatet af Stemmegivningen er uddraget, at fremföre sine Indsigelser og de Grunde, hvorpaa de stötte sig. Valgbestyrelsen har derpaa, efter at Gjenstanden behörigen er forhandlet og oplyst, at paakjende Indsigelsernes Gyldighed og korteligen anföre sine Grunde. Alt det saaledes Passerede tages til Protokollen.

 
Dersom Nogen maatte have noget at bemærke ved den Fremgangsmaade, der bruges under Valghandlingen, saa staaer det til ham, inden Resultatet af Stemmegivningen er uddraget, at fremføre sine Indsigelser og de Grunde, hvorpaa de støtte sig. Valgbestyrelsen har derpaa, efter at Gjenstanden behørigen er forhandlet og oplyst, at paakjende Indsigelsernes Gyldighed og korteligen anføre sine Grunde. Alt det saaledes Passerede tages til Protokollen.

 
§ 43. § 41. § 37. Naar samtlige tilstedeværende Vælger paa den foreskrevne Maade have erholdt Adgang til Stemmegivning, jevnføres Protocollerne paa nye, oplæses til den Ende lydeligt, og de Feiltagelser, der maatte være inddløbne, berigtiges. Finder Stemmegivning Sted i flere Sessioner, maa saadant skee ved Slutningen af enhver Session. Naar saledes alle til Stemmegivningen henvørende Forrettninger ere Føretagne, da blive, for at Resultatet deraf kan udbringes, de Stemmer, som ere saldne paa enhver Valgbar, optalte, og efter enhver Optælling Antallet af Stemmerne antegnet i Protocollerne, der, saavel som Forhandlings-Protocollen, efterat Handliingen fuldkommen er filendebragt, underskrices af Valgdirecteuren, Valgassistenterne og Valgsecretairerne.

 

 33) Efter at Stemmegivningen er tilendebragt, jevnföres Protokollerne paany og oplæses tydeligt, og, om nogen Féiltagelse maatte være indlöben, berigtiges den ved en ny Tilförsel. Dette bliver, forsaavidt Afstemningen maatte være at afholde i flere Sessioner efter hinanden, at foretage hver Gang en Session sluttes. Endeligen bliver, naar den hele Valghandling er tilende, Stemmerne for hver af de forskjellige Personer, paa hvilke Valg er faldet, at optælle, og Resultatet deraf at uddrage og kundgjöre.

 
Efterat Stemmegivningen er tilendebragt, jevnføres Protocollerne paa ny og oplæses tydeligt, og, om nogen Feiltagelse maatte være indløben, berigtiges den ved en ny Tilførsel. Dette bliver, forsaavidt Afstemningen maatte være at afholde i flere Sessioner efter hinanden, at foretage hver Gang en Session sluttes.

Endeligt bliver, naar den hele Valghandling er tilende, Stemmerne for hver af de forskjellige Personer, paa hvilke Valg er faldet, at optælle, og Resultatet deraf at uddrage og kundgjøre.

 
§ 44. § 42. § 38. I de Districter, der kun skulle udvælge een Deputeret, skal den ansees som den udvalgte Deputerede, der har erholdt de fleste Stemmer, og som Suppleant den, hvem efter ham de fleste Stemmer ere tilfaldne. Paa samme Maade skulle i de Districter, fra hvilke flere Deputerede sendes til Stændernes Forsamling, de, der indtil det anordningsmæssige Antal af Deputerede fuldstændigen er bleven uddragt, have havt flere stemmer end nogen anden, erklæres som Deputerede, og de, der efter dem indtil det foreskrevne Antal af Suppleanter er tilveiebragt, have havt de fleste Stemmer, erklæres som udvalgte Suppleanter, og i fornødent Fald indkaldes til den stændiske Forsamlung in den Orden, hvori de have faaet fleest Stemmer. Have flere af dem, der ifølge Ovenstaaende kunde komme ii Betragtning som Deputetere og Suppleanter, erholdt ligemange Stemmer, bliver det ved Lodkastning at bestemme, hvem af dem der skal have Fortrinet. Diesse Lodder indrettes af en af Valgsecretairerne. For dem, der maatte være fraværende, skeer Lodkastningen ved Vælgere, som Valgdirecteuren dertil opfordrer.

 

 34) Den, der haver flest Stemmer for sig, erklæres for udvalgt Althingsmand, og den, som næst efter ham har faaet flest Stemmer, for Suppleant. Have Flere af dem, hvorom der i denne Henseende kunde være Spörgsmaal, ligemange Stemmer, bliver det ved Lodtrækning at bestemme, hvo af dem der skal foretrækkes. En af Medhjælperne indretter det Fornödne for Lodtrækningen, og saafremt den, for hvem Lod skal trækkes, er fraværende, opfordrer Valgdirecteuren en Anden af de tilstedeværende Vælgere til at trække i den Fraværendes Sted. Protokollerne blive derpaa at underskrive af Valgbestyrelsens samtlige Medlemmer.

 
Forsaavidt det endelige Valg ikke beroer paa de Stemmer, som afgives under en anden til samme Valgdistrict hørende Afdeling, proclameres de, som findes valgte, saaledes at den, der har fleest Stemmer for sig, eller, hvis Forsamlingen har et større Antal at vælge, de, som indtil hiint Antal have faaet flere Stemmer for sig end nogen anden, erklæres for udvalgte Deputerede, og den eller de, som næst efter disse, indtil det behørige Antal, have faaet flesst Stemmer, for Suppleanler; de sidste i den Orden, hvori de have faaet fleest Stemmer, i Overeensstemmelse med hvilken Orden de i fornødent Fald blive at kalde til at træde i de Deputeredes Sted. Have Flere af dem, hvorom der i foranførte Henseende kunde være Spørgsmaal, lige mange Stemmer, bliver det ved Lodkastning at bestemme, hvo af dem, der skal foretrækkes.

En af Protokolførerue indretter det Fornødne for Lodtrækningen, og saafremt den, for hvem Lod skal trækkes, er fraværende, opfordrer Valgdirecteuren, eller den, som træder i hans Sted, en anden af de tilstedeværende Vælgere til at trække i den Fraværendes Sted.

Protokollerne blive derpaa at underskrive af Valgbestyrelsens samtlige Medlemmer.

 
§ 45. Forsaavidt derimod Valget for et Distrikt skeer igjennem flere Afdelinger, bliver der, efter at i Kjøbenhavn Magistraten og ellers Valgdirecteuren har modtaget samtlige Protokoller, snarest muligt at beramme en Dag til Valgets endelige Afgjørelse. Ved dette Møde blive Protokollerne for de flere Afdelinger at sammenholde og det fælles Resultat at uddrage, ligesom det og bør oplæses og protokolleres. Ved denne Handling bør, saavidt muligt, alle Valgbestyrelsernes Medlemmer være tilstede, og Een af dem føre Protokol over Forhandlingerne, hvilken Protokol underskrives af alle tilstedeværende Medlemmer af Valgbestyrelsen. Om det saaledes berammede Valgmøde skeer offentlig Kundgjørelse, for at ogsaa de, der ellers maatte ønske det, derved kunne indfinde sig.

 

 § 43. Forsaavidt derimod Valget for et District skeer igjennem flere Afdelinger, bliver der, efterat Valgdirecteuren har modtaget samtlige Protokoller, snarest muligt at beramme en Dag til Valgets endelige Afgjørelse. Ved dette Møde blive Protocollerne for de flere Afdelinger at sammenholde og det fælles Resultat at uddrage, ligesom det og bør oplæses og protokolleres.

Ved denne Handling bør, saavidt muligt, alle Valgbestyrelsernes Medlemmer være tilstede, og een af dem føre Protocol over Forhandlingerne, hvilken Protokol underskrives af alle tilstedeværende Medlemmer af Valgbestyrelsen. Om det saaledes berammede Valgmøde skeer offentlig Kundgjørelse, for at ogsaa de, der ellers maatte ønske det, derved kunne indfinde sig.

 

   35) Forsaavidt Skaptefells Syssel, i Overeensstemmelse med den i § 15 dertil givne Tilladelse, adskilles i to Valgafdelinger, bör Valgdirecteuren, efter at Valgene igjennem begge ere tilendebragte, snarest muligt beramme en Dag til Valgets endelige Afgjörelse. Ved dette Möde bliver Stemmegivningen for begge Afdelinger at sammenholde, og det fælleds Resultat at uddrage, ligesom det og bör oplæses og protokolleres. Ved denne Handling bör, saavidt muligt, Medlemmer af Valgbestyrelserne for begge Afdelinger være tilstede, og Formanden fore Protokol over Forhandlingerne, der underskrives af alle tilstedeværende Medlemmer af Valgbestyrelsen. Om dette Valgmöde bör skee offentlig Kundgjörelse, for at de, der ellers maatte onske det, derved kunne indfinde sig.

 
§ 46. § 44. § 39. De foregaaende Valg kundgjøres ved Valgdirecteuren i hans Valgdistrict, og indberettes til Vort Slesvig-Holsteen-Lauenborgske Cancellie, til hvilket Protocollerne tillige indsendes.

 

 36) De foregaaede Valg kundgjöres i Distriktet paa samme Maade som Berammelsen af Valgmödet, ligesom og derom bör skee Indberetning til Amtet og derfra igjen til Vort Danske Cancellie. Desuden blive Protokollerne til Amtet at indsende.

 
De foregaaede Valg kundgjøres i Valgdistrictet paa samme Maade, som Berammelsen af Valgmødet, ligesom og derom bør skee Indberetning til Vort Danske Cancellie, til hvilket Collegium Protocollerne tillige blive at indsende.

 
§ 47. § 45. § 40. Saafnart Indberetningen og Protocollerne angaaende de foldbyrdede Valg ere indkomne til Vort Slesvig-Holsteen-Lauenborgske Cancellie, ville Vi afgive Vor allerhøieste Resolution angaaende dem, der i Overeinsstemmelse med Vor Anordning af 28de Mai 1831, § 3, til Valgenes Modtagelse behove Vor Tilladelse. Derefter skal Resultatet af samtlige Valg bringes til offentlig Kundskab.

 

 37) Vi ville have Stiftamtmanden over Island bemyndiget til at meddele Embedsmænd, der, i Overeensstemmelse med Anordningen 28. Mai 1831 § 2, ikke uden Vor allerhöieste Resolution kunne antage de paa dem faldne Valg, Tilladelse til at modtage samme, hvorom han dog snarest muligt til Os har at gjøre allerund. Indberetning.

 
Saasnart Indberetningerne og Protocollerne angaaende de fuldbyrdede Valg ere indkomne til Vort Danske Cancellie, ville Vi afgive Vor allerhøieste Resolution angaaende dem, der, i Overeensstemmelse med Vor Anordning af 28de Mai 1831 § 2, til Valgenes Modtagelse behøve Vor Tilladelse, og derefter blive alle de udvalgte Deputeredes og Suppleanters Navne at bekjendtgjøre.

 
48) For Valglisternes vedvarende Vedligeholdelse, saavel for Kjøbstæderne, som for de efter § 16 indrettede Valgdistrikter paa Landet, bliver der at sørge af dem, der ifølge §§ 23, 24 og 26 have at affatte de specielle Lister. Til den Ende bør der i Løbet af hvert Aars Mai Maaned gives dem fornødne Underretninger af Pantebøgernes Bestyrere, forsaavidt disse ikke ere de samme som de, der have at føre hine Lister. Iøvrigt have de selv saavel ved enkelte forefaldende Leiligheder at benytte de Oplysninger, som de erholde, til efterhaanden at gjøre de fornødne Vedtegninger i Valglisterne, som og een Gang om Aaret i Mai Maaned, eller strax efter at Underretningerne af Pantebøgernes Bestyrere ere modtagne, selv at gjennemgaae dem og lade dem gjennemgaae af dem, som efter de foranførte Paragrapher have derved at gaae dem tilhaande. Iøvrigt har og Enhver, der ved Eiendoms Erhvervelse, ved Opnaaelse af den Alder, som udfordres efter §§ 3 og 4, eller ved anden indtræffende Begivenhed bliver berettiget til at indlemmes blandt de Valgberettigede eller de Valgbare, selv at iagttage sit Tarv og til den Ende melde sig hos Vedkommende og legilimere sin Hjemmel til slig Indlemmelse. Overpræsidenten i Kjøbenhavn og ellers overalt Amtmændene have een Gang aarligt at forvisse sig om, at denne Vor Anordnings Forskrifter i foranførte Henseende ere opfyldte. Men naar nye Valg skulle foretages, blive desuden Fortegnelserne omhyggelig at gjennemgaae af alle Vedkommende, og at udlægge til offentligt Eftersyn paa den oven i § 29 foreskrevne Maade, ligesom og nye Fortegnelser over de Valgbare blive at trykke, og iøvrigt Forlegnelserne i Eet og Alt at behandle efter de oven foreskrevne Regler, med de Modifikationer, som umiddelbart flyde deraf, at der allerede haves Valglister, som alene kunne behøve en eller anden Berigtigelse. Hvad Sædegaardseierne angaaer, da bortfalder hvad der ovenfor er foreskrevet om Valglisternes successive Berigtigelse; men det er tilstrækkeligt, at de, naar et nyt Valg skal foregaae, gjennemgaaes og berigtiges i Overeensstemmelse med § 35, og at d er fremdeles dermed forholdes efter § 34.

 

 § 46. For Valglisternes vedvarende Vedligeholdelse, saavel for Kjøbstæderne, som for de efter § 15 indrettede Valgdistricter paa Landet, bliver der at sørge af dem, der ifølge §§ 22 og 24  have at affatte de specielle Lister. Til den Ende bør der i Løbet af hvert Aars Mai Maaned gives dem fornødne Underretninger af Pantebøgernes Bestyrere, forsaavidt disse ikke ere de samme,  som de, der have at føre hine Lister.

Iøvrigt have de selv saavel ved enkelte forefaldende Leiligheder at benytte de Oplysninger, som de erholde, til efterhaanden at gjøre de fornødne Vedtegninger i Valglisterne, som og een Gang om Aaret i Mai Maaned, eller strax efter at Underretningerne af Pantebøgernes Bestyrere ere modtagne, selv at gjennemgaae dem og lade dem gjennemgaae af dem, som efter de foranførte Paragrapher have derved at gaae dem tilhaande.

Iøvrigt har og Enhver, der ved Eiendoms Erhvervelse, ved Opnaaelse af den Alder, som udfordres efter §§ 3 og 4, eller ved anden indtræffende Begivenhed bliver berettiget til at indlemmes blandt de Valgberettigede eller de Valgbare, selv at iagttage sit Tarv og til den Ende melde sig hos Vedkommende og legilimere sin Hjemmel til slig Indlemmelse.

Amtmændene have een Gang aarligt at forvisse sig om, at denne Vor Anordnings Forskrifter i foranførte Henseende ere opfyldte. Men naar nye Valg skulle foretages, blive desuden Fortegnelserne omhyggelig at gjennemgaae af alle Vedkommende, og at udlægge til offentligt Eftersyn paa den oven i § 27 foreskrevne Maade, ligesom og nye Fortegnelser over de Valgbare blive at trykke, og iøvrigt Forlegnelserne i Eet og Alt at behandle efter de oven foreskrevne Regler, med de Modificationer, som umiddelbart flyde deraf, at der allerede haves Valglister, som alene kunne behøve en eller anden Berigtigelse.

Hvad Sædegaardseierne angaaer, da bortfalder hvad der ovenfor er foreskrevet om Valglisternes successive Berigtigelse; men det er tilstrækkeligt, at de, naar et nyt Valg skal foregaae, gjennemgaaes og berigtiges i Overeensstemmelse med § 23, og at d er fremdeles dermed forholdes efter § 32.

 

   38) For Valglisternes vedvarende Vedligeholdelse bliver der at sörge af Valgdirecteurerne. Til den Ende bör der i Löbet af hvert Aars Juni Maaned gives dem den fornödne Underretning af Sognepræsterne og Repstyrerne. Valgdirecleurerne skulle desuden selv benytte de Oplysninger, som de ved forefaldende Leiligheder erholde, til efterhaanden ai gjöre de fornödne Vedtegninger i Valglisterne, og derhos een Gang om Aaret i Juni Maane d gjennemgaae dem i Forening med vedkommende Præst og Repslyrer. Iövrigt har Enhver, der ved Eiendoms Erhvervelse, ved Opnaaelse af den Alder, som udfordres efter §§ 4 og 5, eller ved anden indtræffende Begivenhed bliver berettiget til at indlemmes blandt de Valgberetligede eller de Valgbare, selv at iagttage sit Tarv, og til den Ende melde sig hos Vedkommende og legitimere sin Hjemmel til slig Indlemmelse. Amtmændene have, saavidt muligt, een Gang aarligt at forvisse sig om at denne Vor Anordnings Forskrifter i foranförte Henseende ere opfyldte. Men naar nye Valg skulle foretages, blive desuden Fortegnelserne omhyggeligt at gjennemgaae af alle Vedkommende og at udlægge til offentligt Eftersyn paa den oven i § 20 foreskrevne Maade, ligesom nye Fortegnelser blive at forfatte og derved i Eet og Alt at forholde efter de oven foreskrevne Regler med de Modificationer, som umiddelbart flyde deraf, at der allerede haves Valglister, som alene kunne behbve en eller anden Berigtigelse.

 
§ 49. § 47. § 41. Naar Stænderne skulle samles, ville Vi indkalde samme ved et Patent, hvorig Dagen, da Forsamlingen skal aabnes, er fsstsat. Uden saadan Indkaldelse kan ingen Forsamling af Stænderne finde Sted.

 

 39) Naar Althinget förste Gang skal holdes, ville Vi sammenkalde det ved et Patent, hvori Dagen, da Althinget skal aabnes, vil blive bestemt. Siden skal Stiftamtmanden være bemyndiget til hvert andet Aar at indkalde Althingsmændene til en Forsamling, der skal aabnes den forste Sognedag i Juli Maaned, og vedvarer i 4 Uger, med mindre Vi paa Grund af Omstændighederne skulde finde Anledning til i disse Henseender at gjbre nogen Forandring.

 
Hver Gang Vi, i Overeensstemmelse med Vor Anordning af 28de Mai 1831 § 7, ville lade Stænderne sammentræde, ville Vi indkalde dem ved et Patent, hvori Dagen, da Forsamlingen skal aabnes, vil blive bestemt. Uden saadan foregaaende Indkaldelse kan ingen Forsamling af Stænderne finde Sted, ligesom Forsamlingen og adskilles til den Tid, til hvilken Vi lade tilkjendegive, at den skal ophøre.

 
50) Indtil videre bliver Stændernes Forsamling at holde i Roeskilde. Der vil til den Ende sammesteds blive anviist den en Bygning, hvori der, foruden Forsamlings-Værelse med tilstrækkeligt Rum til Plads for samtlige Deputerede, for Vor Commissair og de Mænd, som maatte være ham tilforordnede, vil findes de øvrige fornødne Leiligheder, navnlig til Contoirerne og til Opbevaring for Protokollerne og Akterne. De nærmere Foranstaltninger, som maatte være fornødne, blive at træffe af Vor Commissarius i Forbindelse med Forsamlingens Præsident.

 

 § 48. Indtil videre bliver Stændernes Forsamling at holde i Viborg. Der vil til den Ende sammesteds blive anviist den en Bygning, hvori der, foruden Forsamlings-Værelse med tilstrækkeligt Rum til Plads for samtlige Deputerede, for Vor Commissair og de Mænd, som maatte være ham tilforordnede, vil findes de øvrige fornødne Leiligheder, navnlig til Contoirerne og til Opbevaring for Protocollerne og Acterne.

De nærmere Foranstaltninger, som maatte være fornødne, blive at træffe af Vor Commissarius i Forbindelse med Forsamlingens Præsident.

 

 § 42. Til Forsamlingsstedet for de Deputerede for Hertugdømmet Slesvig bestemme Vi indtil videre Staden Slesvig.

Sammesteds skal og til den Ende anvises en Bygning, i hvilken, forunden Forsamlingsværelse med tilstrækkeligt Rum for samtlige Deputerede, Vor Commissarius, og de Personer, der maatte være ham tilforordnede, ogsaa de øvrige fornødne Leidligheder, navnligt til Controirer og til sikker Bevaring af Forsamlingens Protocoller og Acter, skulle findes.

De i saa Henseende fornødne nærmere Foranstaltninger, blive at ræffe af Vor Commissarius, i Forbindelse med Forsamlingens Præsident.

 

 40) Indtil videre bliver Althinget at holde i Reikjavig. Der vil til den Ende sammesteds blive anviist det en Bygning, hvori der, foruden Forsamlingsværelse med tilstrækkelig Plads for samtlige Althingsmænd og Vor Gommissarius, vil 'findes den fornbdne Leilighed til Gomptoir og til Opbevaring for Protokollerne og Akterne. De nærmere Foranstaltninger, som maatte være fornbdne, blive at træffe af Vor Commissarius i Forbindelse med Allhingets Præsident.

 
51) Efter at Vi have udstedt et saadant Patent, som i § 49 er ommeldt, ville Vi udnævne en Commissarius, igjennem hvem alle Forhandlinger imellem Os og Stænderne skulle skee. Dog ville Vi efter Omstændighederne, enten for den hele Tid, da Forsamlingen varer, eller med Hensyn til enkelte Gjenstande, der ville komme under dens Overveielse, tilforordne ham en eller anden af Vore Embedsmænd, for at disse, efter Anviisning af Vor Commissair, kunne møde i Forsamlingen, og give den de fornødne Oplysninger over enkelte bestemte Gjenslande.

 

 § 49. Efterat Vi have udstedt et saadant Patent, som i § 47 er ommeldt, ville Vi udnævne en Commissarius, igjennem hvem alle Forhandlingerne imellem Os og Stænderne skulle skee. Dog ville Vi efter Omstændighederne, enten for den hele Tid, da Forsamlingen varer, eller med Hensyn til enkelte Gjenstande, der ville komme under dens Overveielse, tilforordne ham en eller anden af Vore Embedsmænd, for at disse, efter Anviisning af Vor Commissair, kunne møde i Forsamlingen, og give den de fornødne Oplysninger over enkelte bestemte Gjenslande.

 

 § 43. Efterat Indkaldelses-Patentet er udstædt, ville Vi udnævne en Vommissarius, gjennem hvem alle Forhandlinger mellem Os og Stænderne skulle gaae, og hvem Vi, efter Omstændighederne, enten for den hele Tid. da Forsamlingen varer, eller med Hensyn til enkelte Gjenstande, der ville komme under sammes Overveielse, ville tilforordne een eller anden Embedsmand, for at de efter nærmere Anviisning af Vor Commissarius kunne møde i Forsamlingen, og give den fornødne Oplysning over enkelte bestemte Gjenstande.

 

 41) Förend Althinget samles, ville Vi udnævne en Gommissarius, gjennem hvem alle Forhandlinger mellem Os og Althinget skulle skee. Og ville Vi derhos tilforordne Vor Commissarius en anden Embedsmand, der, naar han har Forfald, kan indtræde i hans Sted, . og ellers paa hans Begjæri(ng være tilstede i Forsamlingen, for at være ham behjælpelig i Uddvelsen af hans Function.

 
§ 52. § 50. § 44. Paa den i Patentet bestemte Dag bliver, efterat første Gudstjeneste er holdte, Forsamlingen aabnet af den af Os udnævnte Commissarius.

 

 42) Paa deri derlil bestemte Dag bliver, efter at forst offentlig Gudsljeneste er holdt, Althinget at aabne af Vor Commissarius.

 
Paa den i Patentet fastsatte Dag bliver, efter at først offentlig Gudstjeneste er holdt, Forsamlingen at aabne af Vor Commissarius.

 
      43) De Lovudkast, der blive at forelægge Althinget, saavel som de Moliver, hvoraf disse ledsages, og hvad Vor Commissarius ellers efter Vor Befaling maatle have at meddele, blive at afgive skriftlig saavel i det danske som i det islandske Sprog. Under Forhandlingerne skal det være Vor Commissarius, saafremt han ikke troer at være det islandske Sprog fuldkommen mægtig, tilladt at udtrykke sig paa Dansk, og det skal da være den ham tilforordnede Embedsmands Sag, at forklare Althinget Indholdet af hans Foredrag paa Islandsk. Saavel de danske Foredrag, som den islandske Oversættelse, bliver at optage i Protokollen, lövrigt skulle alle Forhandlinger paa Althinget foregaae i det islandske Sprog, i hvilket Sprog Protokollerne ogsaa skulle föres. Saa skulle og alle Betænkninger til Os affattes i det islandske Sprog, dog at der med samme fölger en af Althinget vedtagen og af sammes Præsident verificeret dansk Oversættelse; ligesom der ogsaa af Forsamlingsprotokollerne bliver at indsende en af Althingets Præsident og Sekretairer verificeret dansk Oversættelse til Vort danske Cancellie.

 
53) Vor Commissarius bivaaner, uden dog at have nogen Stemmeret, alle Forsamlingens Sessioner og tager Ordet, saa lidt han finder det for godt; dog er han ikke tilstede ved Stemmegivningen, naar denne finder Sted efter formelig Forhandling (§ 80), eller ved Prøvelsen af de udarbeidede Betænkninger eller andre Udfærdigelser (§ 85). Han meddeler Stændernes Forsamling Vore Propositioner og giver den de i saa Henseende fornødne Oplysninger, saavel i det han forelægger den hine Propositioner, som  og siden, naar yderligere Oplysninger under Forhandlingernes Løb maalte gjøres fornødne. Han modtager Forsamlingens Erklæringer og Betænkninger, saavel som de Forestillinger, Ansøgninger og Besværinger, som den maatte ville indgive, alt for at befordre disse Andragender til Os. Alle Meddelelser imellem Regjeringen og Forsamlingen skee saaledes igjennem Vor Commissarius, og Forsamlingen har ikke med Hensyn til nogen af de til dens Virksomhed henhørende Gjenstande at forhandle med Andre end ham.

 

 § 51. Vor Commissarius bivaaner, uden dog at have nogen Stemmeret, alle Forsamlingens Sessioner og tager Ordet, saa tit han finder det for godt; dog er han ikke tilstede ved Stemmegivningen, naar denne finder Sted efter formelig Forhandling (§ 78) eller ved Prøvelsen af de udarbeidede Betænkninger eller andre Udfærdigelser (§ 83). Han meddeler Stændernes Forsamling Vore Propositioner og giver den de i saa Henseende fornødne Oplysninger, saavel i det han forelægger den hine Propositioner, som  og siden, naar yderligere Oplysninger under Forhandlingernes Løb maalte gjøres fornødne. Han modtager Forsamlingens Erklæringer og Betænkninger, saavel som de Forestillinger, Ansøgninger og Besværinger, som den maatte ville indgive, alt for at befordre disse Andragender til Os. Alle Meddelelser imellem Regjeringen og Forsamlingen skee saaledes igjennem Vor Commissarius, og Forsamlingen har ikke med Hensyn til nogen af de til dens Virksomhed henhørende Gjenstande at forhandle med Andre end ham.

 

 § 45. Vor Commissarius kan, dog uden at have Stemmeret, bivaane alle Forsamlingens Sessioner, og i samme tage Ordet, naar og saa ofte han finder det for godt. Kun ved Stemmegivningerne, naar de finde Sted efter formelig Forhandling (§ 74), og ved Prøvelsen af de udarbeidede Betrækninger og Udfærdigelser (§ 54 og 77) er han ikke tilstede.

Vor Vommissarius meddeler Stændernes Forsamling Vore landsherrlige Propositioner, giver de fornødne Oplysninger saavel ved Propositionernes Meddelelse, som i Løbet af Forhandlingerne, og modtager Forsamlingens Erklæringer og Betænkninger, saavelsom de Forestillinger, Ansøgninger og Besværinger, som den maatte ville indgive, for at befordre de til Os. Alle Meddelelser imellem Regjeringen og Forsamlingen skee saaledes igjennem Vor Commissarius, og Forsamlingen har ikke med Hensyn til nogen af de til dens Virksomhed henhørende Gjenstande at forhandle med Andre end ham.

 

 44) Vor Commissarius bivaaner, uden dog at have nogen Stemmeret, alle Althingets Sessioner og tager Ordet, saa tidt han finder det for godt; dog er han ikke tilstede ved Stemmegivningen, naar denne finder Sted efter formelig Forhandling (§ 71), eller ved Prövelsen af de udarbejdede Betænkninger eller andre Udfærdigelser (§ 76). Han meddeler Thinget Vore Proposilioner, og giver det de i saa Henseende fornödne Oplysninger, saavel i det han forelægger det hine Propositioner, som og siden, naar yderligere Oplysninger under Forhandlingernes Löb maatte gjöres fornödne. Han modtager Thingets Erklæringer og Betænkninger, saavel som de Forestillinger, Ansögninger og Besværinger, som det maatte ville indgive, Alt for at befordre disse Andragender til Os. Alle Meddelelser imellem Regjeringen og Althinget skee saaledes gjennem Vor Commissarius, og Thinget har ikke, med Hensyn til nogen af de til dens Virksomhed henhörende Gjenstande, at forhandle med Andre end ham.
§ 54. § 52. § 46. De Deputerede kunne, med Undtagelse af den fyrstelige Person, hvem den arvelige Virilstemme er overdragen, ikke befuldmægtige nogen anden for sig i Forsamlingen.

 

 45) Ingen kan befuldmægtige nogen Anden til at made eller stemme for sig paa Althinget.

 
Ingen kan befuldmægtige nogen Anden til at møde eller stemme for sig i Stændernes Forsamling.

 
§ 55. § 53. § 47. Enhver Deputeret har i det Seneste at indfinde sig Dagen for Forsamlingen aabnes, og derpaa, ved tillige at fremlægge den ham efter § 12 i denne Forordning givne Meddelelse om det paa ham faldne Valg, at anmelde sin Ankomst for Vor Commissarius. Er en Deputeret forhindret fra at møde, bør Vor Commissarius derom underrettes, og af ham, efter Omstændighederne, Suppleanten indkaldes, hvilken da vedbliver at være i Function, saalænge den hele Forsamling varer. Saadan Indkaldelse er allerede da fornøden, naar en Deputeret ved Forsamlingens Aabning er forhindert fra at møde inden Forløbet af den første Uge fra denne Tid at regne. Men skulde ogsaa den indkaldte Suppleant, imedens Forsamlingen vedvarer, af en eller anden Aarsag forhindres fra at bivaane samme, da indkaldes den Deputerede, i hvis Sted han er indtraadt, injen, saafremt den tidligere Forhindring er bortfalden.

 

 46) Enhver Allhingsmand har i det Seneste at indfinde sig Dagen förend Thinget aabnes, og derpaa at melde sig for Vor Commissarius, samt at fremlægge den ham efter § 12 givne Meddelelse om det paa ham faldne Valg. Er nogen Allhingsmand forhindret i at möde, melder han dette for Vor Commissarius, der, hvis Forfaldet ei kan ventes hævet inden en Uge fra Althingets Aabning, indkalder den Suppleant, som det tilfalder at træde i hans Plads. Den saaledes indkaldte Suppleant vedbliver i dette, som i ethvert Tilfælde, hvori han indkaldes, sin Function den hele Tid, Althinget for den Gang er samlet. Skulde inden den Tid Suppleanten af en eller anden Aarsag afgaae, kan hiin Allhingsmand derimod atter indkaldes, forudsat at der ikke længer er nogen Hindring iveien for hans Möde.

 
Enhver Deputeret har i det Seneste at indfinde sig Dagen førend Forsamlingen aabnes, og derpaa at melde sig for Vor Commissarius, samt at fremlægge den ham efter § 12 givne Meddelelse om det paa ham faldne Valg. Er Nogen forhindret i at møde, melder han dette for Vor Commissarius, der, hvis Forfaldet ei kan ventes hævet inden en Uge fra Forsamlingens Aabning, indkalder den Suppleant, som det tilfalder at træde i hans Plads. Den saaledes indkaldte Suppleant vedbliver i dette, som i ethvert Tilfælde, hvori han indkaldes, sin Function den hele Tid, Stænderne for den Gang ere samlede. Skulde inden den Tid Suppleauten af en eller anden Aarsag afgaae, kan hiin Deputeret derimod atter indkaldes, forudsat, at der ikke længer er nogen Hindring i Veien forhans Møde.

 
§ 56. § 54. § 48. Saasnart Forsamlingen er aabnet, opfordrer Vor Commissarius de Deputerede til at fremkomme med de Indsigelser, som maatte have at gjøre mod Rigtigheden af de i de enkelte Valgdistricter stedfundne Valg, hvad enten disse gaae ud paa at nogen af de valgte ikke har de til Valgbarhed fornødne Egenskaber, eller paa, at et lovligt Valg urettelig er bleven forkastet. Vor Commissarius har ligeledes at forelægge Forsamlingen de Tvivl, som han selv i de omhandlede Henseender maatte nære. Herpaa sættes de anbragte Erindringer og Indsigelser under fornøden Overveielse og Forhandling, hovrved et Medlem, som af Vor Commissarius dertil er udnævnt, fører Protocollen. Naar Forhandlingerne over en Indsigelse ere fluttede, bringer Vor Commissarius denne Gjenstand til Afstemning. Dersom mere end den halve Deel af de Stemmegivende erklære sig for Valgets Ugyldighed, bliver det at ophæve, men i modsat  Fald bliver det ved Magt. Naar Indsigelser paa forommeldte Maade ere afgjorte, kan ingen videre Indsigelse gjøres mod et Valgs Gyldighed.

 

 47) Saasnart Althinget er aabnet, opfordrer Vor Commissarius Enhver, der maatte have Noget al erindre imod de af vedkommende Valgbestyrelse antagne Valg, til at fremkomme med sine Indsigelser, hvad enten disse gaae ud paa, at den Valgte ikke har de til Valgbarhed fornödne Egenskaber, eller paa, at et lovligt Valg paa en Anden urettelig er forkastet. Vor Commissarius har ligeledes at forelægge Thinget de Indvendinger, som han selv maatte have mod et Valgs Gyldighed. De saaledes fremkomne Indvendinger blive af Commissarius at sætte under Thingels Overveielse, og et af ham dertil udnævnt Medlem förer Protokol over Alt, hvad der i saa Henseende forefalder. Naar Forhandlingerne over en Indsigelse af foranförte Slags ere bragte til Ende, bringer Commissarius denne Gjenstand til Afstemning, og, dersom mere end den halve Deel af de Slemmegivende erklærer sig for Valgets Ugyldighed, bliver det at ophæve; men i modsat Tilfælde bliver det ved Magt. Naar paa forommeldle Maade de Indsigelser ere afgjorte, som ere fremkomne i Anledning af ovenmeldle Opfordring, kan ingen videre Indvending gjöres mod et Valgs Gyldighed.

 
Saasnart Forsamlingen er aabnet, opfordrer Vor Commissarius Enhver, der maatte have Noget at erindre imod de af vedkommende Valgbestyrelse antagne Valg, til at fremkomme med sine Indsigelser, hvad enten disse gaae ud paa, at den Valgte ikke har de til Valgbarhed fornødne Egenskaber, eller paa, at et lovligt Valg paa en Anden urettelig er forkastet. Vor Commissarius har ligeledes at forelægge Forsamlingen de Indvendinger, som han selv maatte have mod et Valgs Gyldighed. De saaledes fremkomne Indvendinger blive af Commissairen at sætte under Forsamlingens Overveielse, og et af ham dertil udnævnt Medlem fører Protokol over Alt, hvad der i saa Henseende forefalder. Naar Forhandlingerne over en Indsigelse af foranførte Slags ere bragte til Ende, bringer Commissarius denne Gjenstand til Afstemning, og dersom mere end den halve Deel af de Stemmegivende erklære sig for Valgets Ugyldighed, bliver det at ophæve, men i modsat Tilfælde bliver det ved Magt. Naar paa forommeldte Maade de Indsigelser ere afgjorte, som ere fremkomne i Anledning af ovenmeldte Opfordring, kan ingen videre Indvending gjøres mod et Valgs Gyldighed.

 
§ 57. § 55. § 49. Ere ingen Indvendninger fremførte mod de Deputeredes Valg, eller de, dere maatte være anbragte, paa foranførte Maade ere afgjørte, da opforderer Vor Commissarius det ældste Medlem af Stændernes Forsamling til at foranstalte Valget af en Præsident. Dette Valg skeer ved Stemmesedler. Ethvert Medlem overgiver derfor den Ældste i Forsamlingen en Seddel, hvorpaa han har tegnet dens Navn, paa hvem hans Valg er faldet. Naar alle Stemmesedler ere modtagne, udnævner den Ældste i Forsamlingen to Medlemmer til at optegne Stemmerne, og overgiver til den Ende ethvert af dem en Liste, paa hvilken samtlige Deputeredes Navne ere anførte i alphabetisk Orden. Derpaa aabner han Stemmesedlerne, og oplæser de derpaa anførte Navne. De saaledes forkyndte Valgstemmer blive af ethvert af de udnævnte tvende Medlemer paa Listen antegnet ved dens Navn, paa hvem de ere faldne. Efterat samtlige Stemmer ere optegnede, jevnføres begge Lister indbyrdes, og med de til den Ende henlagte Stemmesedler, de muligen indløbne Feiltagelser berigtiges, og naar dette er skeet, tælles Stemmerne. Det Medlem, som derefter findet at have de fleste Stemmer, og tillige ikke mindre end 1/3 af alle afgivne Stemmer, erklæres da af fornævnte ældste Medlem for Præsident i Forsamlingen, og indtager derpaa den for ham bestemte Plads. Hvis ingen skulde erholde et saa stort Antal Stemmer, bliver at fortagne en nye Afstemning aldeles efter de foran foreskrevne Regler. Falder ogsaa da ikke i det Mindste 1/3 af samtlige Stemmer paa noget Medlem, bliver der atter at stemme, men kun imellem de tre Medlemmer,m som ved den anden Afstemmning have erholdte flere Stemmer end nogen af Forsamlingens øvrige Medlemmer.

Ere der ved den første Afstemning eller ved en Omstemning lige Stemmer for flere Medlemmer, der hver for sig have 1/3 af alle Stemmer, da bliver een af disse at vælge ved simpel Stemmefleerhed, og hvis de atter faae lige Stemmer, skal den Ældste have Fortrin. Paa lignende Maade bliver det og at forholde i det Tilfælde, at der i Overeenstemmelse med det Foranførte behoves nørmere Afgjørelse, hvilke tre Medlemmer af Forsamlingen skulle sættes paa det endelige Valg.

 

 48) Naar saaledes de Indsigelser, som maatte gjöres mod Valgene, ere afgjorte, opfordrer Vor Commissarius den ældste Althingsmand til at foranstalte en Præsident valgt blandt Thingets Medlemmer. Delte Valg skeer ved Stemmesedler. Hvert af Medlemmerne tegner paa en Seddel dens Navn, han önsker valgt. Efter at samtlige Stemmesedler ere overleverede til bemeldte ældste Medlem, udnævner denne To nf Thinget til at optegne Stemmesedlernes Indhold paa den Enhver af dem til den Ende meddelte alphabetiske Liste over samtlige Medlemmer. Derpaa aabner han Stemmesedlerne og oplæser de derpaa anforte Navne, hvornæst bemeldte to Medlemmer vedtegne ved ethvert Medlems Navn paa bemeldte Liste de ham givne Stemmer. Disse Lister blive derpaa jevnförte indbyrdes og med de henlagte Stemmesedler, og de muligen indlöbne Feiltagelser berigtigede. Den, som efter Stemmernes Optælling findes at have de fleste Stemmer, og tillige ikke mindre end 1/3 af alle afgivne Stemmer, erklæres da af fornævnte ældste Medlem for Præsident i Forsamlingen, og indtager derpaa den for ham bestemte Plads. Hvis Ingen skulde erholde et saa stort Antal Slemmer, bliver der at foretage en ny Afstemning, aldeles efter de foran foreskrevne Regler; men, hvis heller ikke derved 1/3 af samtlige Slemmer falder paa samme Medlem, bliver der atter at stemme, men kun mellem de tre, som ved den anden Afstemning have erholdt flere Stemmer end Nogen af de Övrige. Hvis der er lige Stemmer for flere Medlemmer, der hver for sig have 1/3 af alle Stemmer, bliver det ved en ny Afstemning efter Stemmeflerhed at afgjöre, hvo af dem der skal være Præsident, og hvis da atter Flere faae lige Stemmer, skal den Ældste have Fortrin. Paa lignende Maade bliver der og at forholde i det Tilfælde, at det, i Overeensstemmelse med det Foranförte, behöver nærmere Afgjörelse, hvo der, som de tre, der have flest Stemmer for sig, skulle sætles paa det endelige Valg.

 
Naar saaledes de Indsigelser, som maatte gjøres mod Valgene, ere afgjorte, opfordrer Vor Commissarius det ældste Medlem af Stændernes Forsamling til at foranstalte en Præsident valgt blandt Forsamlingens Medlemmer. Dette Valg skeer ved Stemmesedler. Hvert af Medlemmerne tegner paa en Seddel dens Navn, som han ønsker valgt. Efter at samtlige Stemmesedler ere overleverede til bemeldte ældste Medlem, udnævner denne to af Forsamlingen til at optegne Stemmesedlernes Indhold paa den Enhver af dem til den Ende meddelte alphabetiske Liste over samtlige Medlemmer. Derpaa aabner han Stemmesedlerne og oplæser de derpaa anførte Navne, hvornæst bemeldte 2 Medlemmer vedtegne ved ethver Medlems Navn paa bemeldte Liste de ham givne Stemmer. Disse Lister blive derpaa jevnførte indbyrdes og med de henlagte Stemmesedler, og de muligen indløbne Feiltagelser berigtigede. Den, som efter Stemmernes Optælling findes at have de fleste Stemmer, og tillige ikke mindre end 1/3 af alle afgivne Stemmer, erklæres da af fornævnte ældste Medlem for Præsident i Forsamlingen, og indtager derpaa den for ham bestemte Plads. Hvis Ingen skulde erholde et saa stort Antal Stemmer, bliver at foretage en ny Afstemning, aldeles efter de foran foreskrevne Regler; men hvis heller ikke derved 1/3 af samtlige Stemmer falder paa samme Medlem, bliver der atter at stemme, men kun imellem de tre, som ved den anden Afstemning have erholdt flere Stemmer, end Nogen af de Øvrige. Hvis der ere lige Stemmer for flere Medlemmer, der hvert for sig have 1/3 af alle Stemmer, bliver det ved en ny Afstemning efter Stemmeflerhed at afgjøre, hvo af dem der skal være Præsident, og hvis da atter Flere faae lige Stemmer, skal den Ældste have Fortrin. Paa lignende Maade bliver der og at forholde i det Tilfælde, at det, i Overeensstemmelse med det Foranførte, behøver nærmere Afgjørelse, hvo der, som de tre, der have fleest Stemmer for sig, skulle sættes paa det endelige Valg.

 
§ 58. Det er Præsidentens Sag at styre Forretningernes Gang i Forsamlingen, og det uagtet Vor Commissarius er tilstede. Han har at sørge for, at Sager, der ei vedkomme Forsamlingen, henvises til deres rette Sted (§ 86). Det er ham overladt, hvorvidt han vil tage Deel i Forhandlingerne over Propositionerne, men han haver ikke at afgive Stemme, hvor Stemmegivning efter foregaaende formelig Forhandling finder Sted (§ 80). Alt hvad Nogen har at foredrage, henvendes til ham. Naar en Sag er behørig drøftet, fremsætter han de Spørgsmaal, hvorover der skal stemmes. Han bestemmer og overhovedet Alt, hvad der hører til god Ordens Vedligeholdelse i Forsamlingen. Han fastsætter, i hvad Orden Sagerne skulle foretages, og har at paaminde de Medlemmer, som maatte afvige derfra, eiler íøvrigt tilsidesætte den behørige Orden i Forsamlingen. Især har han at sørge for, at Forsamlingens Overveielser og Arbeider snarest muligt befordres, ogatsamme først og fremmest henvendes paa de af Os fremsatte Propositioner, der stedse bør gaae forud for de Sager, som fra Medlemmernes Side gjennem Præsidenten bringes til Omhandling. Dersom Vor Commissarius har Noget at bemærke, i Henseende til enkelte Sagers Fremme, haver Præsidenten dertil at tage behørigt Hensyn.

 

 § 56. Det er Præsidentens Sag at styre Forretningernes Gang i Forsamlingen, og det uagtet Vor Commissarius er tilstede. Han har at sørge for, at Sager, der ei vedkomme Forsamlingen, henvises til deres rette Sted (§ 84). Det er ham overladt, hvorvidt han vil tage Deel i Forhandlingerne over Propositionerne, men han haver ikke at afgive Stemme, hvor Stemmegivning efter foregaaende formelig Forhandling finder Sted (§ 78). Alt hvad Nogen har at foredrage, henvendes til ham. Naar en Sag er behørig drøftet, fremsætter han de Spørgsmaal, hvorover der skal stemmes. Han bestemmer og overhovedet Alt, hvad der hører til god Ordens Vedligeholdelse i Forsamlingen. Han fastsætter, i hvad Orden Sagerne skulle foretages, og har at paaminde de Medlemmer, som maatte afvige derfra, eiler íøvrigt tilsidesætte den behørige Orden i Forsamlingen. Især har han at sørge for, at Forsamlingens Overveielser og Arbeider snarest muligt befordres, ogatsamme først og fremmest henvendes paa de af Os fremsatte Propositioner, der stedse bør gaae forud for de Sager, som fra Medlemmernes Side gjennem Præsidenten bringes til Omhandling. Dersom Vor Commissarius har noget at bemærke, i Henseende til enkelte Sagers Fremme, haver Præsidenten dertil at tage behørigt Hensyn.

 

 § 50. Det er Præsidenten alene, der styrer Forrettningernes Gang i Forsamlingen, og det uagtet Vor Commissarius er tilstede. Han har isærdeleshed at sørge for, at Sager, der ei vedkomme Fprsa,æomhem (§ 78), henvises til deres rette Sted. Det er ham overladt, hvorvidt han vil tage Deel i Forhandlingerne over Propositionerne; men han haver ikke at afgive Stemme, hvor Stemmegivning efter foregaaende formelig Forhandling finder Sted (§§ 74 og 75). Alt, havd nogen har at foredrage, henvendes til ham (§ 72). Naar en Sag er behørig drøftet, fremsætter han det Spøgsmaal, hvorover der skal stemmes, og han bestemmer overhovedet alt, hvad der hører til god Ordens Vedlingholdelse i Forsamlingen. Han faststætter i hvad Orden Sagerne skulle foretages, og har at paaminde ethvert Medlem, som maatte afgive derfra, eller iøvrigt tilsidesætte den behørige Orden i Forsamlingen. Især har han at sørge for, at Forsamlingens Overveielser og Arbeider snarest muligt befordres, og at samme først og fremmest henvendes paa de af Os fremsatte Propositioner, der stedse bør gaae forud for de Sager, som fra Medlemmernes Side gjennem Præsidenten bringes til Forhandling. Han er derfor ogsaa pligtig til at efterkomme de Opfordringer, som i denne sidste Henseende maatte gjøres til ham af Vor Commissarius.

 

 49) Det er Præsidentens Sag at styre Forretningernes Gang paa Thinget, og det uagtet Vor Commissarius er tilstede. Han har at sörge for, at Sager, der ei vedkomme Forsamlingen, henvises til deres rette Sted (§ 77). Det er ham overladt, hvorvidt han vil tage Deel i Forhandlingerne over Propositionerne, men han haver ikke at afgive Stemme, hvor Stemmegivning efter foregaaende formelig Forhandling finder Sted (§ 71). Alt, hvad Nogen har at foredrage, henvendes til ham. Naar en Sag er beöbrig dröftet, fremsætter han de Spörgsmaal, hvorover der skal stemmes. Han bestemmer og overhovedet Alt, hvad der hörer til god Ordens Vedligeholdelse paa Thinget. Han fastsætter, i hvad Orden Sagerne skulle foretages, og har at paaminde de Medlemmer, som maatte afvige derfra eller iövrigt tilsidesætte den behörige Orden paa Thinget. Især har han at sörge for, at Thingets Overveielser og Arbeider snarest muligt befordres, og at Samme först og fremmest henvendes paa de af Os fremsatte Propositioner, der stedse bor gaae forud for de Sager, som fra Medlemmernes Side gjennem Præsidenten bringes til Omhandling. Dersom Vor Commissarius har Noget at bemærke i Henseende til enkelte Sagers Fremme, haver Præsidenten dertil at tage behörigt Hensyn.

 
§ 59. § 57. § 51. 50)
Saasnart Præsidenten har tiltraadt sin Post, foranstalter han en Vicepræsident valgt, hvorved det forholdes aldeles efter de for Præsidentvalget foreskrevne Regler.

 
§ 60. § 58. § 52. Vicepræsidenten træder i Præsidentens Forfald i alle Henseender i hans Sted, med udenfor dette Tilfælde har han kun de samme Rettigheder og Pligter som de andre Medlemmer.

 

 51) Vicepræsidenten træder, i Præsidentens Forfald, i alle Henseender i hans Sted; men udenfor dette Tilfælde haver han kun de samme Rettigheder og Pligter som et andet Medlem, og tager lige med et saadant Deel i Forhandlingerne og Afstemningen.

 
Vicepræsidenten træder, i Præsidentens Forfald, i alle Henseender i hans Sted; men udenfor dette Tilfælde haver han kun de samme Rettigheder og Pligter som et andet Medlem, og tager lige med et saadant Deel i Forhandlingerne og Afstemningen.

 
§ 61. § 59. § 53. Naar Vicepræsidenten er valgt, foretager Forsamlingen Valget af tvende Secretairer. Ogsaa dette skeer ved Stemmesedler. Ethvert Medlem optegner paa en saadan Seddel Navnene paa begge de Medlemmer, som han ønsker valgte til disse Poster, og overgiver samme til Præsidenten, under hvis Styrelse det fremdeles forholdes som ved des forommeldte Valg. Secretairerne indtage derpaa de for dem bestemte Pladser.

 

 52) Endvidere foranstalter Præsidenten 2 Sekretairer valgte. Ethvert Medlem optegner paa en Stemmeseddel Navnene paa begge de Medlemmer, som han önsker valgte til disse Poster. Iövrigt forholdes ganske efter de for Præsidentvalget foreskrevne Regler. Sekretairene indlage derpaa de for dem bestemte Pladser, som anvises dem af Præsidenten.

 
Endvidere foranstalter Præsidenten 2 Secretairer valgte. Ethvert Medlem optegner paa en Stemmeseddel Navnene paa begge de Medlemmer, som ban ønsker valgle til disse Poster. Iøvrigt forholdes ganske efter de for Præsidentvalget foreskrevne Regler. Secretairerne indtage derpaa de for dem bestemte Pladser, som anvises dem af Præsidenten.

 
§ 62. § 60. § 54. Secretairerne føre Journal over de indkomme Sager, saavelsom Protocol over Forhandlingerne i Forsamlingen, og diesses Resultat.

Ved enhver Sessions Begyndelse forelæses Protocollen fra den forrige Session af den Secretair, der har ført samme, og, naaar intet derimod findes at erindre, underskrives den af Præsidenten og begge Secretairerne. Secretairerne, som iøvrigt kunne tage Deel i Forhandlingerne og Afstemmingerne, have og i Almindelighed paa Forsamlingens Vegne at forfatte alle Betænkninger og andre skriftlige Udarbeidelser, dog med de Undtagelser og under de nærmere Bestemmelser, som indeholdes i § 77.

Secretairerne kunne, med Præsidentens Samtykke, indbyrdes fordele Arbeiderne mellem hinanden efter Overeenskomst; men i Mangel af samme har Præsidenten at bestemme det Fornødne.

Til at føre Copiebog, og til at besørgte Afskrivningen, kan Præsidenten antage paalidelige Mænd imod en passende betaling.

 

 53) Sekretairene fore Journal over de indkomne Sager, saavel som Protokol over Forhandlingerne paa Thinget og disses Resultat. Ved hver Sessions Regyndelse forelæses Protokollen for den forrige Session af den Sekrelair, der har fört samme, og, naar Intet derved findes at erindre, underskrives den af Præsidenten og begge Sekretairene. Sekretairene, som iövrigt kunne tage Deel i Forhandlingerne og Afstemningen, have og i Almindelighed paa Thingets Vegne at forfatte alle Betænkninger og andre skriftlige Udarbeidelser, dog med de Undtagelser og under de nærmere Betingelser, som indeholdes i det Fölgende (§ 76). Sekretairene kunne med Præsidentens Samtykke indbyrdes fordele Arbeiderne imellem hinanden, men i alt Fald har Præsidenten at bestemme det Fornödne. Vor Commissarius skal ogsaa være bemyndiget til, saafremfc det ansees fornödent, imod passende Godtgjörelse, at antage Medhjælpere for Sekretairene. Til at före Copibogen og besörge Afskrivningen kan Præsidenten antage paalidelige Mænd udenfor selve Thinget, hvilke derfor nyde en passende Betaling.

 
Sekretairerne føre Journal over de indkomne Sager, saavel som Protokol over Forhandlingerne i Forsamlingen og disses Resultat.

 
Ved hver Sessions Begyndelse forelæses Protokollen for den forrige Session af den Sekretair, der har ført samme, og, naar Intet derved findes at erindre, underskrives den af Præsidenten og begge Sekretairerne. Sekretairerne, som iøvrigt kunne tage Deel i Forhandlingerne og Afstemningen, have og i Almindelighed paa Forsamlingens Vegne at forfatte alle Betænkninger og andre skriftlige Udarbeidelser, dog med de Undtagelser og under de nærmere Betingelser, som indeholdes i det Følgende (§ 85).

 

 Ved hver Sessions Begyndelse forelæses Protokollen for den forrige Session af den Secretair, der har ført samme, og, naar Intet derved findes at erindre, underskrives den af Præsidenten og begge Secretairerne. Secretairerne, som iøvrigt kunne tage Deel i Forhandlingerne og Afstemningen, have og i Almindelighed paa Forsamlingens Vegne at forfatte alle Betænkninger og andre skriftlige Udarbeidelser, dog med de Undtagelser og under de nærmere Betingelser, som indeholdes i det Følgende (§ 83).

 
Secretairerne kunne, med Præsidentens Samtykke, indbyrdes fordele Arbeiderne imellem hinanden, men i alt Fald har Præsidenten at bestemme det Fornødne.

Til at føre Copiebog og besørge Afskrivningen kan Præsidenten antage paalidelige Mænd udenfor selve Forsamlingen, hvilke derfor nyde en passende Betaling.

 
§ 63. § 61. § 55. Saavel Prøsidentens som Vicepræsidentens og Secretairernes Valg gjælder kun for den Ti, hvori den for den Gang i Overeenstemmelse med § 41 udskrevne Stændernes Forsamling varer. Ingen kan vægre sig for at modtage saadant Valg uden Forsamlingens Samtykke.

 

 54) Saavel Præsidentens som Vicepræsidentens og Sekretairenes Valg gjelder for den Tid, hvori det Thing, hvorved han er udnævnt, vedvarer. Ingen kan vægre sig for at modtage saadant Valg uden Thingets Samtykke.

 
Saavel Præsidentens som Viccpræsidentens og Secretairernes Valg gjelder for den Tid, hvori den for den Gang udskrevne Stændernes Forsamling varer.

Ingen kan vægre sig for at modtage saadantValg uden Forsamlingens Samtykke.

 
§ 64. Ligesom det i Overeensstemmelse med § 56 er Forsamlingens Sag at paakjende de Indsigelser, som der gjøres imod et Deputeertvalgs Gyldighed, saaledes haver den og ved Stemmegivning at afgjøre den Paastand, som maatte fremkomme om, at Nogen af de Valgte siden er ophørt at have de Egenskaber, som udfordres til at være Medlem af Stændernes Forsamling (§ 4), uden at han selv godvilligen vil opgive sin Post. Ogsaa i delte Tilfælde er en Flerhed af Stemmer fornøden, for at han skal være pligtig at fratræde. Dog bliver herved at iagttage, at den, som engang lovlig er valgt, ikke, fordi han for nogen Tid ophører at besidde en saadan Eiendom, som til dette Valg var fornøden, derved taber sin Ret til at indtræde i Stændernes Forsamling, naar han kun inden eet Aars Udløb erhverver en anden Eiendom af foranførte Beskaffenhed. Dog, dersom han paa den Tid, Stændernes Indkaldelse foregaaer, ikke er i Besiddelse af saadan Eiendom, bliver han for den Gang at forbigaae, uagtet hiint Aar endnu ei er udløbet.

 

 § 61. Ligesom det i Overeensstemmelse med § 54 er Forsamlingens Sag at paakjende de Indsigelser, som der gjøres imod et Deputeertvalgs Gyldighed, saaledes haver den og ved Stemmegivning at afgjøre den Paastand, som maatte fremkomme om, at Nogen af de Valgte siden er ophørt at have de Egenskaber, som udfordres til at være Medlem af Stændernes Forsamling (§ 4), uden at han selv godvilligen vil opgive sin Post. Ogsaa i delte Tilfælde er en Fleerhed af Stemmer fornøden, for at han skal være pligtig at fratræde. Dog bliver herved at iagttage, at den, som engang lovlig er valgt, ikke, fordi han for nogen Tid ophører at besidde en saadan Eiendom, som til dette Valg var fornøden, derved taber sin Ret til at indtræde i Stændernes Forsamling, naar han kun inden 1 Aars Udløb erhverver en anden Eiendom af foranførte Beskaffenhed. Dog, dersom han paa den Tid, Stændernes Indkaldelse foregaaer, ikke er i Besiddelse af saadan Eiendom, bliver han for den Gang at forbigaae, uagtet hiint Aar endnu ei er udløbet.

 

 § 56. Ligesom Stændernes Forsamling har at paakjende de Indsigelser og Erindringer, som der gjøres mod et Deputeretvalgs Gyldighed (§ 48), saaledes har den og under Jagttagelse af same  Fremgangsmaade at afgjøre den Paastand, som maatte fremkomme om at nogen af de Valgte siden er ophørt at have de Egenskaber, som udfordres til at være Medlem af Stændernes Forsamling (§ 4), uden at han selv godvilligen vi opgive sin Post.

Dog bliver herved fastsat, at Tabet af en Eiendom, der medfører Valgbarhed, ikkun da ophæver  Rettigheden til at deeltage i Stændernes Forsamling, naar Tabet ikke inden eet Aars Udløb erstattes ved Erhvervelsen af en anden Eiendom af forommeldte Beskaffenhed. Men paa den Tid Stændernes Indkaldelse foregaaer, er Besiddelsen af en saadan Eiendom stedse fornøden, uden Hensyn paa om denne Afbrydelse har varet kortere end eet Aar.

 

 55) Ligsom det i Overeensstemmelse med § 47 er Thingets Sag at paakjende de Indsigelser, som der gjöres mod Gyldigheden af en Althingsmands Valg, saaledes haver det og ved Stemmegivning at afgötre den Paastand, som maatte fremkomme om, at Nogen af de Valgte siden er ophört at have de Egenskaber, som udfordres til at være Medlem af Althinget (§ 5), uden at han selv godvilligen vil opgive sin Post. Ogsaa i dette Tilfælde er en Flerhed af Stemmer fornöden, for at han skal være pligtig at fratræde. Dog bliver herved at iagttage, at den, som engang lovlig er valgt, ikke, fordi han for nogen Tid ophörer at besidde en saadan Eiendom, som til dette Valg var fornoden, derved taber sin Ret til at indtræde i Forsamlingen, naar han kun inden et Aars Udlöb erhverver en anden Eiendom af foranförte Beskaffenhed. Dog, dersom han paa den Tid, Althinget skal sammentræde, ikke er i Besiddelse af saadan Eiendom, bliver han for den Gang at forbigaae, uagtet hiint Aar endnu ei er udlöbet.

 
65) Naar af foranførte eller anden Aarsag en af de indkaldte Deputerede udgaaer, har Vor Commissarius at sørge for, at vedkommende Suppleant indkaldes (§ 55).

 

 § 63. Naar af foranførte eller anden Aarsag en af de indkaldte Deputerede udgaaer, har Vor Commissarius at sørge for, at vedkommende Suppleant indkaldes (§ 53).

 

 § 57. Naar en Deputeret af gyldige Aarsager afgaaer, skal Vor Commissarius stray indkalde Suppleanten.

 

 56) Naar af foranförte eller anden Aarsag en af Althingsmændene udgaaer, har Vor Commissarius saavidt muligt at sörge for, at vedkommende Suppleant indkaldes.

 
§ 66. § 64. § 58. Stændernes Forsamling kan ogsaa afgive Bestemmelser om Berigtigelse af Valglisterne, dog kun til Regel for tilkommende Valg. Thi den hele Valghandling kan ikke tabe sin Gyldighed, fordi det maatte befindes, at Valgret eller Valgbarhed urettelig er tillagt eller betaget En eller Anden (§ 48).

 

 57) Althinget kan og afgive Bestemmelse om Berigtigelse af Valglisterne, dog kun til Regel for tilkommende Valg, da de engang foregaaede Valg ikke kunne tabe deres Gyldighed, fordi det maatte befindes, at Valgret eller Valgbarhed urettelig er tillagt eller belaget En og Anden.

 
Stændernes Forsamling kan og afgive Bestemmelse om Berigtigelse af Valglisterne, dog kun til Regel for tilkommende Valg, da de engang foregaaede Valg ikke kunne tabe deres Gyldighed, fordi det maatte befindes, at Valgret eller Valgbarhed uretteligt er tillagt eller betaget En eller Anden.

 
§ 67. Er nogen Deputeret ved gyldig Aarsag hindret i at møde i en eller anden Forsamling, haver han at anmelde Saadant for Præsidenten, som derom underretter Forsamlingen. Forhindres Nogen for længere Tid ved Sygdom eller andet uomgjængeligt Forfald, haver Præsidenten at, gjøre Anmeldelse for Vor Commissarius, som har at indkalde Suppleanten, saafremt Omstændighederne tillade, at en saadan endnu kan deeltage i Forhandlingerne (§ 55).

 

 § 65. Er nogen Deputeret ved gyldig Aarsag hindret i at møde i en eller anden Forsamling, haver han at anmelde Saadant for Præsidenten, som derom underretter Forsamlingen. Forhindres Nogen for længere Tid ved Sygdom eller andet uomgjængeligt Forfald, haver Præsidenten at, gjøre Anmeldelse for Vor Commissarius, som har at indkalde Suppleanten, saafremt Omstændighederne tillade, at en saadan endnu kan deeltage i Forhandlingerne (§ 53).

 

   58) Er nogen Althingsmand ved gyldig Aarsag hindret i at möde i en eller anden Forsamling haver han at anmelde Saadant for Præsidenten, som derom underretter Althinget. Forhindres Nogen for længere Tid, ved Sygdom eller andet uomgængeligt Forfald, haver Præsidenten at gjore Anmeldelse for Vor Commissarius, som har at indkalde Suppleanten, saafremt Omstændighederne tillade, at en Saadan endnu kan deellage i Forsamlingerne (§ 46).

 
§ 68. § 66. § 59. Enhver Deputeret kan i Forsamlingen paa anordnet Maade sætte Gjenstande under Overveielse, og foreslaae Tilføininger og Forandringer i de gjørte Andragender, ligesom han og er berettiget til at tale over enhver Gejnstand, som paa behørig Maade bringes under Omhandling i Forsamlingen. Da han er pligtig til, hverved kun at rette sig efter egen samvittighedsfuld Overbeviisning om hvad der kan fremme det Heles Vel, saa bør han heller ikke af Vælgerne modtage nogen bindende Instruction. Dog kunne Indvaanere af et Valgdistrict forlange, at den Deputerede skal forelægge de Ansøgninger og Besværinger, som de maatte ønske at bringe for Stændernes Forsamling, og understøtte og forsvare disse, forsaavidt dette stemmer med hans Overbeviisning.

 

 59) Enhver Althingsmand kan, under lagttagelse af den foreskrevne Orden, gjöre Forslag paa Thinget, saa og bringe Forandringer og Tilsætninger til de gjörte Propositioner i Forslag, ligesom han og er beföiet til at tale over alle Gjenstande, som paa behörig Maade ere bragte under Omhandling. Da han i denne sin Virksomhed alene haver at rette sig efter sin samvittighedsfulde Overbevisning om, hvad der kan fremme det almindelige Vel, saa kan han ikke lade sig binde ved nogen Instrux af Vælgerne. Dog kunne Valgdistriktets Beboere forlange, at han skal forelægge de Ansögninger og Besværinger, som de maalte önske at bringe for Althinget, og understötte disse, forsaavidt del stemmer med hans Overbeviisning.

 
Enhver Deputeret kan, under Iagttagelse af den foreskrevne Orden, gjøre Forslag i Forsamlingen, saa og bringe Forandringer og Tilsætninger til de gjorte Propositioner i Forslag, ligesom han og er beføiet til at tale over alle Gjenstande, som paa behørig Maade ere bragte under Omhandling. Da han i denne sin Virksomhed alene haver at rette sig efter sin samvittighedsfulde Overbeviisning om hvad der kan fremme det almindelige Vel, saa kan han ikke lade sig binde ved nogen Instrux af Vælgerne. Dog kunne Valgdistriktets Beboere forlange, at han skal forelægge de Ansøgninger og Besværinger, som de maatte ønske at bringe for Stændernes Forsamling, og understøtte disse, forsaavidt det stemmer med hans Overbeviisning.

 
    § 60. Uden gyldig Aarsag og Præsidentens Forevidende maa ingen Deputeret udeblive fra Forsamlingen. Forhindres et Medlem ved Sygdom eller ved andet uomgjængeligt Forfald for længere Tid fra at deeltage i Sessionerne, har Præsidenten at anmelde dette for Vor Commissarius, som da indkalder Suppleanten, ssafremt Omstændighederne tillade, at denne endnu kan deeltage i Forhandlingerne.

 

  
§ 69. Ethvert Medlem er pligtigt at underkaste sig Præsidentens Kjendelse angaaende Tilsidesættelse af den fornødne Orden (§ 58), og kan gjøre Præsidenten opmærksom, naar han finder, at denne Orden af Andre er tilsidesat.

 

 § 67. Ethvert Medlem er pligtigt at underkaste sig Præsidentens Kjendelse angaaende Tilsidesættelse af den fornødne Orden (§ 56), og kan gjøre Præsidenten opmærksom, naar han finder, at denne Orden af Andre er tilsidesat.

 

 § 61. Ethvert Medlem er pligtigt at underkaste sig Præsidentens Kjendelse angaaende Tilfidesættelse af den fornødne Orden og kan gjøre Præsidenten opmærksom, naar hin finder, at denne Orden af Andre er tisidedat.

 

 60) Ethvert Medlem er pligtigt at underkaste sig Præsidentens Kjendelse angaaende Tilsidesættelsen af den fornödne Orden (§ 49), og kan gjöre Præsidenten opmærksom, naar han finder, at denne Orden af Andre er tilsidesat.

 
§ 70. Ingen Beslutning maa tages af Forsamlingen, naar ikke i det mindste 3/4 af sammes Medlemmer ere tilstede. I Sager, der høre under dens egen Afgjørelse, gjør Stemmefleerhed altid Udslag, og dersom der ere lige mange Stemmer for tvende modsatte Meninger, maa i Almindelighed den Motion, som er sat under Spørgsmaal, bortfalde (§§ 56, 64, 72, 79, 86). Dog finder Undtagelse fra denne almindelige Bestemmelse Sted i Henseende til de Forsamlingen tilkommende Valg, hvorfor Reglen indeholdes i §§ 57, 59, 61 og 74.

 

 § 68. Ingen Beslutning maa tages af Forsamlingen, naar ikke i det mindste 3/4 af sammes Medlemmer ere tilstede. I Sager, der høre under dens egen Afgjørelse, gjør Stemmefleerhed altid Udslag, og dersom der ere lige mange Stemmer for tvende modsatte Meninger, maa i Almindelighed den Motion, som er sat under Spørgsmaal, bortfalde (cfr. §§ 54, 62, 70, 77, 84). Dog finder Undtagelse fra denne almindelige Bestemmelse Sted i Henseende til de Forsamlingen tilkommende Valg, hvorfor Reglen indeholdes i §§ 55, 57, 59 og 72.

 

 § 62. Ingen Beslutning kan tages af Forsamlingen, naar ikke i det Mindste tre Fjerdedele af sammes Medlemmer ere ftilstede. I Sager, der henhøre under Forsamlingens Afgjørerle, gjør Stemmefleerhed Udslaget. Ere der lige mange Stemmer for tvende modsatteMeninger, maa den Motion, som var sat under Spørgsmaal, bortfalde. Denne aldmindelige Regel der ogsaa andvendelig paa de i § 48, 56 og 71 ommeldte Tilfælde under de sammesteds foreskrevne nærmere Bestemmelser, hvorimod der i Henseende til de Forsamlingen tilkommende Valger bliver ev forholde efter § 49, 51, 53 og 66.

Hvad de Gjenstande angaaer, som Vi have ladet Stændernes Forsamling forlægge til Overveielse, agtes og det for dens Mening, hvorfor Fleerheden af de stemmegivende Medlemmer have erklæret sig, men i Tilfælde af Stemmelighed blive begge Meninger Os at foredrage; ligesom det og naar Stemmerne ere deelte, altid staaer Minoriteten frit sfor, at forlange, at dens afviigende Mening tilligemed de Grunde, hvoropaa den der bygget, fremdættes i posotion bliver ingen Betænkning til Os af afgive, naar ikke mere end den halve Deel af de afgivne Stemmer ere til dens Fordeel.

 

 61) Ingen Beslutning maa tages af Thinget, naar ikke i det mindste 3/4 af sammes Medlemmer ere tilstede. I Sager, der hcJre under dets egen Afgjörelse, gjör Stemmeflerhed altid Udslag, og dersom der er ligemange Stemmer for tvende modsatte Meninger, maa i Almindelighed den Motion, som er sat under Sporgsmaal, bortfalde (§§ 47, 55, 63, 70, 77). Dog finder Undtagelse fra denne almindelige Bestemmelse Sted i Henseende til de Thinget tilkommende Valg, hvorfor Reglen indeholdes i §§ 48, 50, 52 og 65. Hvad de Gjenstande angaaer, som Vi have ladet Althinget forelægge til Overveielse, agtes og det for dets Mening, hvorfor Flerheden af de stemmegivende Medlemmer have erklæret sig; men i Tilfælde af Stemmelighed blive begge de modsatte Meninger Os at foredrage, ligesom det og, hvor Stemmeflerhed i en Sag, der hörer under Vor allerhöieste Afgjörelse, finder Sted, altid staaer Minoriteten frit for at forlange, at dens afvigende Mening, tilligemed de Grunde, hvorpaa den er kysgel, fremsættes i den Betænkning, der til Os skal afgives. Over en af et Medlem gjort Proposition bliver ingen Betænkning til Os at afgive, naar ikke mere end den halve Deel af de afgivne Stemmer er til dens Fordeel.

 
Hvad de Gjenstande angaaer, som Vi have ladet Stændernes Forsamling forelægge til Overveielse, agtes og det for dens Mening, hvorfor Fleerheden af de stemmegivende Medlemmer have erklæret sig; men i Tilfælde af Stemmelighed blive begge de modsatte Meninger Os at foredrage, ligesom det og, hvor Stemmeflerhed i en Sag, der hører under Vor allerhøieste Afgjørelse, finder Sted, altid staaer Minoriteten frit for at forlange, at dens afvigende Mening, tillige med de Grunde, hvorpaa den er bygget, fremsættes i den Betænkning, der til Os skal afgives. Over en af et Medlem gjort Proposition bliver ingen Betænkning til Os at afgive, naar ikke inere end den halve Deel af de afgivne Stemmer er til dens Fordeel.

 
§ 71. § 69. § 63. Dersom et Medlem agter af fætte en eller anden Gjenstand under Overveielse i Forsamlingen, har han derom at henvende sig til Præsidenten med skriftligt Andragende, i hvilket Forslaget maa være fremsat i den Form, hvori han ønsker det antaget ved Forsamlingens Bestemmelse. Præsidenten har derpaa at meddele Vor Commussarius en Afskrift af Forslaget, og til samme Tid ved Opfslag paa en dertil indrettet Tavle at kundgjøre samme for den hele Forsamling, samt at bestemme Dagen, hvorpaa det nærmere skal foredrages Forsamlingen. Til den fastsatte Tid holder derpaa Proponenten fit Foredrag. Naar, efterat samme er sluttet, ingen finder, at Gjenstanden egner sig til at komme saaledes i Betragtning, at der bør nedsættes en Committee til sammes Bearbeidelse, eller naar Stemmfleerheden i Forsamlingen er imod saadan Bearbeidelse, da er Forslaget at betragte som forkastet og kan ikke oftere foredrages i den daværende Stænderforsamling af nogen Deputeret.

 

 62) Dersom et Medlem agter at sætte en eller anden Gjenstand under Overveielse, har han derom at henvende sig til Præsidenten med skriftligt Andragende, som altid bör indeholde et bestemt Forslag. Præsidenten har derpaa at meddele Vor Commissarius eu Afskrift, og til samme Tid, ved Opslag paa en dertil indrettet Tavle, at kundgjöre Indholdet for Althinget samt at bestemme Tiden, hvorpaa det af Proponenten nærmere skal foredrages af Thinget.

 
Dersom et Medlem agter at sætte en eller anden Gjenstand under Overveielse, har han derom at henvende sig til Præsidenten med skriftligt Andragende, som altid bør indeholde et bestemt Forslag. Præsidenten har derpaa at meddele Vor Commissarius en Afskrift, og til samme Tid ved Opslag paa en dertil indrettet Tavle at kundgjøre Indholdet for Forsamlingen, samt at bestemme Tiden, hvorpaa det af Proponenten nærmere skal foredrages Forsamlingen.

 
§ 72. § 70. 63) Hvis Thinget finder, at Forslaget egner sig til at komme i Betragtning, nedsættes en Comilée til dets nærmere Prövelse; men, dersom de fleste Stemmer ere imod, at det saaledes tages i Betragtning, kan det ikke oftere foredrages for det daværende Althing.

 
Hvis Forsamlingen finder, at Forslaget egner sig til at komme i Betragtning, nedsættes en Committee til dets nærmere Prøvelse, men dersom de fleste Stemmer ere imod, at det saaledes tages i Betragtning, kan det ikke oftere foredrages i den daværende Stænderforsamling.

 
    § 64. Naar derimod et saadant Forslag af Forsamlingen findes egnet til at komme i nærmere Betragtning, da udvælges en Committee, til at udarbeide et Foredrag over Propositionen.

 

  
§ 73. De af Os Stænderne gjennem Vor Commissarius forelagte Propositioner blive ligeledes førend den Dag, at nogen Beslutning desangaaende tages i Forsamlingen, at kundgjøre for samme paa den i § 71 bestemte Maade. Dersom i det Møde, hvori Vor Commíssarius fremlægger Propositionen, Ingen af Forsamlingen forlanger en Committee nedsat, saa har Forsamlingen i det næste Møde at stemme angaaende om Propositionen, uden en Committees Nedsættelse, skal anbefales til Udførelse.

 

 § 71. De af Os Stænderne gjennem Vor Commissarius forelagte Propositioner blive ligeledes førend den Dag, at nogen Beslutning desangaaende tages i Forsamlingen, at kundgjøre for samme paa den i § 69 bestemte Maade. Dersom i det Møde, hvori Vor Commíssarius fremlægger Propositionen, Ingen af Forsamlingen forlanger en Committee nedsat, saa har Forsamlingen i det næste Møde at stemme angaaende om Propositionen, uden en Committees Nedsættelse, skal anbefales til Udførelse.

 

 § 65. Naar en Proposition ved Vor Commissarius skal forelægges Forsamlingen, bliver samme ligeledes af Præsidenten ved Opslag paa Tavlen bragt til Forsamlingens Kundskab. Naar i den Session, i hvilken Vor Commissarius forelægger Propositionen, ingen i Forsamlingen forlanger en Committee nedsat, saa bliver det ved næste Møde at afgjøre efter Stemmefleerhed, om Propositionen uden en Committees Nedsættelse skal anbefales til Udførelse.

 

 64) De af Os, Althinget gjennem Vor Commissarius forelagte, Propositioner blive ligeledes förend den Dag, nogen Beslutning desangaaende tages paa Thinget, at kundgjöre for samme paa den i § 62 bestemte Maade. Dersom i det Möde, hvori Vor Commissarius fremlægger Proposilionen, Ingen af Thinget forlanger en Comilée nedsat, saa har Thinget i det næste Mode at stemme angaaende om Propositionen, uden en Comitées Nedsættelse, skal anbefales til Udförelse.

 
§ 74. Enhver Committee, der nedsættes til at bearbeide nogen Sag, for derved at forberede dens Forhandling i selve Stændernes Forsamling, bør bestaae af i det mindste 3 Medlemmer, som Forsamlingen dertil udnævner. Dette skeer paa den Maade, at hvert Medlem overrækker Præsidenten en Seddel, hvorpaa saa mange af de Deputeredes Navne ere opskrevne, som der skulle udnævnes Committee-Medlemmer, og de, som dertil faae flere Stemmer end nogen Anden, ansees valgte til a indtræde i Committeen. Iøvrigt forholdes der efter de samme Regler, som i §§ 57, 59 og 61 ere foreskrevne, og navnligen skal den høiere Alder gjøre Udslag i Tilfælde af Stemmelighed. Præsidenten kan dog, som Følge af § 58, ei udnævnes til Medlem af nogen Committee. Committeens Medlemmer udvælge selv den af dem, der, som Formand, skal føre Directoriet under Forhandlingerne, og ligeledes den, der skal foredrage Sagen i Stændernes Forsamling. Iøvrigt forene Medlemmerne sig angaaende Arbeidets Fordeling. Committeen kan og andrage for Forsamlingen paa, at et eller andet Medlem endvidere tilforordnes samme.

 

 § 71. Enhver Committee, der nedsættes til at bearbeide nogen Sag, for derved at forberede dens Forhandling i selve Stændernes Forsamling, bør bestaae af i det mindste 3 Medlemmer, som Forsamlingen dertil udnævner. Dette skeer paa den Maade, at hvert Medlem overrækker Præsidenten en Seddel, hvorpaa saa mange af de Deputeredes Navne ere opskrevne, som der skulle udnævnes Committee-Medlemmer, og de, som dertil faae flere Stemmer end nogen Anden, ansees valgte til a indtræde i Committeen. Iøvrigt forholdes der efter de samme Regler, som i §§ 55, 57 og 59 ere foreskrevne, og navnligen skal den høiere Alder gjøre Udslag i Tilfælde af Stemmelighed. Præsidenten kan dog, som Følge af § 56, ei udnævnes til Medlem af nogen Committee. Committeens Medlemmer udvælge selv den af dem, der, som Formand, skal føre Directoriet under Forhandlingerne, og ligeledes den, der skal foredrage Sagen i Stændernes Forsamling. Iøvrigt forene Medlemmerne sig angaaende Arbeidets Fordeling. Committeen kan og andrage for Forsamlingen paa, at et eller andet Medlem endvidere tilforordnes samme.

 

 § 66. Enhver Committee, der nedsættes til at bearbeidede nogen Sag, for derved at forberede dens Forhandling i selve Stændernes Forsamling, bør bestaae af i det Mindste tre Medlemmer, som Forsamlingen udvælger efter relativ Stemmefleerhed. Ethvert Medlem overrækker til den Ende Præsidenten en Seddel, hvorpaa saa mange af de Deputeredes Navne ere opfskrevne, som der skulle udnævnes Committee-Medlemer. Jøvrigt skeer Valget paa den i § 49, 51 og 53 føreskrevne Maade. I Tilfælde af Stemmeliighed skal den høiere Alder gjøre Udlag. Præsidenten kan dog ikke vælges til Medlem af nogen Committee.

Committees-Medlemmer udvælge ikke blot selv den af dem, der som Formand skal føre Directoriet under Forhandlingerne, og ligeledes den, der skal foredrage Sagen i Stændernes Forsamling, men forene sig og iøvrigt aangaaende Arbeidets Fordeling. Committeen kan og andrage for Forsamlingen paa at et eller andet Medlem endvidere tilforodnes samme.

 

 65) Enhver Comilée, der nedsættes til at bearbeide nogen Sag, for derved at forberede dens Forhandling paa selve Althinget, bör bestaae af i det mindsle 3 Medlemmer, som Thinget dertil udnævner. Delte skeer paa den Maade, at hvert Medlem overrækker Præsidenten en Seddel, hvorpaa saa mange af Althingsmændenes Navne ere opskrevne, som der skulle udnævnes Comitéemedlemmer, og de, som dertil faae flere Stemmer, end nogen Anden, ansees valgte til at indtræde i Comitéen. Iövrigt forholdes der efter de samme Regler, som i §§ 48, 50 og 52 ere foreskrevne, og navnligen skal den höiere Alder gjöre Udslaget i Tilfælde af Stemmelighed. Præsidenten kan dog, som Fölge af § 49, ei udnævnes til Medlem af nogen Comitée. Comitéens Medlemmer udvælge selv den af dem, der som Formand skal fore Directoriet under Forhandlingerne, og ligeledes den, der skal v . foredrage Sagen for Althinget. Iövrigt forene Medlemmerne sig om Arbeidets Fordeling. Comitéen kan og andrage for Thinget paa, at et eller andet Medlem endvidere tilforordnes samme.

 
§ 75. § 73.   66) Det staaer Vor Commissarius frit for, naar og saa ofte han finder for godt, mundtlig eller skriftlig at gjbre de Meddelelser til Thingets Comitéer, som han anseer fornödne. Han bivaaner derimod ikke iövrigt de Forhandlinger, som finde Sted udi disse Comitéer, uden naar ban af dem dertil indbydes.

 
Det staaer Vor Commissarius frit for, naar og saa ofte han finder for godt, mundtligt eller skriftligt at gjøre de Meddelelser til Forsamlingens Committeer, som han anseer fornødne. Han bivaaner derimod ikke iøvrigt de Forhandlinger, som finde Sted udi disse Committeer, uden naar han af dem dertil indbydes.

 
§ 76. § 74. § 67. Committeens Møder, fra hvilke intet Medlem maa udblive uden at anmelde fit Forfald for Dirigenten, bør berammes saaledes, at de ikke collidere med selve Stændernes Forsamlinger.

 

 67) Comitéernes Möder bör berammes saaledes, at de ei blive til Hinder for, at Medlemmerne indfinde sig i selve Althingets Forhandlinger. Intet Medlem bör blive borte fra Comitéens Forsamlinger, uden at anmelde sit Forfald for Formanden.

 
Committeernes Møder bør berammes saaledes, at de ei blive til Hinder for, at Medlemmerne indfinde sig i selve Stændernes Forsamlinger. Intet Medlem bør blive borte fra Committeens Forsamlinger, uden at anmelde sit Forfald for Formanden.

 
    § 68. Vor Commissarius kan, naar og saa ofte han vil, skriftlige eller mundtlige meddele Committeerne (§ 66), hvad han anseer fornødent. Men Forhandlingerne i Committeerne bivaaner han kun da, naar han af dem dertil opfordres.

 

  
§ 77. § 75. § 69. Den i Overeensstemmelse med Forhandlingerne i Committeen forfattede Beretning og Indstilling, som bør fremmes med muligste Hurtighed, bliver at forelæse i det Committee-Møde, og, efterat være bifaldet, at underskrive af samtlige Medlemmer. Ere de ikke enige, da maae de, der afvige fra Fleerhedens Mening, enten indføre deres afvigende Mening i selve Committeens Beretning, eller nedlægge en særlig Betænkning med Indstilling, og i Henhold dertil underskrive selve Committeens beretning. Denne bliver derpaa tilstillet Præsidenten, som har at sørge for, at den, tilligemed de dissentierende Vota, som maatte være vedføiede samme, forelægges til Eftersyn for Forsamlingens Medlemmer i en Tid af i det Mindste tre Dage inden Sagen foretages i Forsamlingen.

 

 68) Sagerne bör i Comitéerne fremmes med muligste Hurtighed. Enhver der udarbeidet Betænkning og Indstilling bliver at forelæse i et Comitéemöde og, efter at være bifaldet eller berigtiget, at underskrive af samtlige Medlemmer. Ere de ikke enige, saa have de, der afvige fra Flerhedens Mening, enten at indföre deres afvigende Mening i selve Comitéens Beretning, eller vedlægge en særlig Betænkning med Indstilling, og i Henhold dertil underskrive selve Comitéens Beretning. Denne bliver derpaa tilligemed de dissentierende Vota, som maatte være vedföiede, at tilstille Præsidenten, som haver at sörge for, at samme henlægges til Eftersyn for Thingets Medlemmer i en Tid af i det mindste 3 Dage, inden Sagen efter Præsidentens Bestemmelse foretages paa Thinget.

 
Sagerne bør i Committeerne fremmes med muligste Hurtighed. Enhver der udarbeidet Betænkning og Indstilling bliver at forelæse i et Committee-Møde og, efterat være bifaldet eller berigtiget, at underskrive af samtlige Medlemmer. Ere de ikke enige, saa have de, der afvige fra Fleerhedens Mening, enten at indføre deres afvigende Mening i selve Committeens Beretning, eller vedlægge en særlig Betænkning med Indstilling, og i Henhold dertil underskrive selve Committeens Beretning. Denne bliver derpaa, tilligemed de dissentierende Vota, som maatte være vedføiede, al tilstille Præsidenten, som haver at sørge for, at samme henlægges til Eftersyn for Forsamlingens Medlemmer i en Tid af i det mindste 3 Dage, inden Sagen efter Præsidentens Bestemmelse foretages i Forsamlingen.

 
§ 78. Paa den efter § 77 bestemte Dag oplæses Committee-Beretningen, saavel som de dissentierende Vota, der maatte være afgivne, af Formanden eller den, som ellers af Committeen maatte være udnævnt til Referent. En privat Proposition kan ikke, uden alle Medlemmernes Samtykke, tages tilbage, efter at den i den Anledning nedsatte Committees Betænkning er foredraget.

 

 § 76. Paa den efter § 75 bestemte Dag oplæses Committee-Beretningen, saavel som de dissentierende Vota, der maatte være afgivne, af Formanden eller den, som ellers af Committeen maatte være udnævnt til Referent. En privat Proposition kan ikke, uden alle Medlemmernes Samtykke, tages tilbage, efter at den i den Anledning nedsatte Committees Betænkning er foredraget.

 

 § 70. Paa den Dag, som Præsidenten dertil har bestemt, foredrages Sagen i Forsamlingen enten af Dirigenten eller det Medlem af Committeen, som denne dertil har udnævnt. Er det en privat Proposition, der foredrages, da kan denne, efterat Foredraget er sluttet, i kke uden alle Forsamlingens Medlemmers Samtykke tages tilbage. Bliver en saadan Proposition ikke taget tilbage, eller er det en af Vor Commissarius fremført Proposition, der er bleven foredraget, da foranledinger Præsidenten umiddelbare efter Foredragets Slutning, at Gjenstanden tages under foreløbig Overveielse, hvis Formaal fornemmelig er, at Medlemmerne skulle erholde nærmere Oplysning om Sagens Beskaffenhed og at det afgjøres, on den er behørigt forberedet ved Committeen, eller om yderlige Bearbeidelse maa finde Sted førend Sagen kommer til formelig Forhandling og Afstemning. Under bemeldte foreløbig Forhandling kan hvert Medlem gjentagne Gange tage Ordet, begjære Oplysninger af Committeens Referent eller af Vor Commissarius eller af den, som har fremsat Forslaget, saa og bringe Forandringer eller Tillæg i Forslag, hvilke da ligeledes komme under Forsamlingens Overveielse. Det Medlem, som under denne Forhandling cil tage Ordet, reiser sig op fra sit Sæde. Have flere reist sig, bestemmer Præsidenten den Orden, hvori de skulle tale.

 

 69) Paa den efter § 68 bestemte Dag oplæses Comitéeberetningen, saavel som de dissentierende Vota, der maatte være afgivne, af Formanden eller den, som ellers af Comitéen maatte være udnævnt til Referent. En privat Proposition kan ikke, uden alle Medlemmernes Samtykke, tages tilbage, efter at den i den Anledning nedsalte Comitées Betænkning er foredraget. Udenfor det Tilfælde, at Propositionen i Medhold heraf tages tilbage, foranlediger Præsidenten, umiddelbart efter at Comitéens Mening er foredraget, at Sagen tages under Medlemmernes Overvejelse. Formaalet hermed skal dog alene være, at Medlemmerne nærmere oplyses og oplyse hinanden om Sagens Beskaffenhed, uden at der samme Dag maa tages nogen endelig Beslutning. Derimod kan der hvis Thinget maalte finde, al Sagen inden dens endelige Forhandling paa Althinget behöver yderligere Oplysning og Bearbeidelse, strax tages Beslutning desangaaende. Under bemeldte forelöbige Forhandling kan hvert Medlem gjentagende Gange tage Ordet, begjære Oplysninger af Comitéens Referent, eller af Vor Commissarius, eller af den, som har fremsat Forslaget, saa og bringe Forandringer eller Tillæg i Forslag, hvilke da ligeledes komme under Thingets Overveielse. Det Medlem, som ved denne eller anden Leilighed vil tage Ordet, reiser sig op fra sil Sæde, og, hvis Flere saaj ledes önske at tale, bestemmer Præsidenten den Orden, hvori dette bör skee.

 
Udenfor det Tilfælde, at Propositionen i Medhold heraf tages tilbage, foranlediger Præsidenten, umiddelbart efter at Committeens Mening er foredraget, at Sagen tages under Medlemmernes Overveielse. Formaalet hermed skal dog alene være, at Medlemmerne nærmere oplyses og oplyse hinanden om Sagens Beskaffenhed, uden at der samme Dag maa tages nogen endelig Beslutning. Derimod kan der, hvis Forsamlingen maatte finde, at Sagen inden dens endelige Forhandlíng i Forsamlingen behøver yderligere Oplysning og Bearbeidelse, strax tages Beslutning desangaaende. Under bemeldte foreløbige Forhandling kan hvert Medlem gjentagne Gange tage Ordet, begjære Oplysninger af Committeens Referent, eller af Vor Commissarius, eller af den, som har fremsat Forslaget, saa og bringe Forandringer eller Tillæg i Forslag, hvilket da ligeledes kommer under Forsamlingens Overveielse. Det Medlem, som ved denne eller anden Leilighed vil tage Ordet, reiser sig op fra sit Sæde, og hvis Flere saaledes ønske at tale, bestemmer Præsidenten den Orden, hvori dette bør skee.

 
§ 79. § 77. § 71. Naar Præsidenten finder, at Øiemedet med hiin foreløbige Overveielse er opnaaet, har han, hvis noget Medlem derpaa andrager, at lade det afgjøre ved Stemmegivning, om Sagen paa nye skal bearbeides i Committeen inden den kommer til endlig Forhandling og Afstemning, eller om den er moden til endelig Forhandling. Forsaavidt ikke flere end den halve Deel af de stemmegivende Medlemmer erklære sig for dette sidste, bliver Sagen paa nye at behandle i Committeen. Men i modsat Fald bestemmer Præsidenten en Dag, da hiin endelig Forhandling og Afsteming skal finde Sted, og en Anmeldelse derom opstaaes paa en dertil indrettet Tavle med Vedføielse af Propositionen saavelsom Proponentens og Committee-Referentens Navne. Denne Anmeldelse bør tillige indrettes saaledes, at de Medlemmer, som ønske at tale over Propositionen, kunne derpaa antegne deres Navne.

 

 70) Naar Præsidenten finder, al Öiemedet med hiin forelöbige Overveielse er opnaaet, haver han, hvis noget Medlem derpaa andrager, at lade det afgjöre ved Stemmegivning, om Sagen paany skal bearbeides i Comitéen, inden den kommer til endelig Forhandling og Afstemning, eller om den er moden til endelig Forhandling. Forsaavidt ikke Flere end den halve Deel af de stemmegivende Medlemmer erklære sig for det Sidste, bliver Sagen paany at behandle i Comitéen. Men i modsal Fald bestemmer Præsidenten en Dag, da hiin endelige Forhandling skal finde Sled, og bliver da dette at anmelde paa en dertil indrettet Tavle med en nöiagtig Betegnelse af Sagen, hvorhos der maa gives Plads til, at de Medlemmer, som önske at tale, kunne derpaa vedtegne deres Navne.

 
Naar Præsidenten finder, at Øiemedet med hiin foreløbige Overveielse er opnaaet, haver han, hvis noget Medlem derpaa andrager, at lade det afgjøre ved Stemmegivning, om Sagen paa ny skal bearbeides i Committeen, inden den kommer til endelig Forhandling og Afstemning, eller om den er moden til endelig Forhandling. Forsaavidt ikke flere end den halve Deel af de stemmegivende Medlemmer erklære sig for det Sidste, bliver Sagen paa ny at behandle i Committeen. Men i modsat Fald bestemmer Præsidenten en Dag, da, hiin endelige Forhandling skal finde Sted, og bliver da dette at anmelde paa en dertil indrettet Tavle med en nøiagtig Betegnelse af Sagen, hvorhos der maa gives Plads til at de Medlemmer, som ønske at tale, kunne derpaa vedtegne deres Navne.

 
§ 80. Den yderligere og endelige Forhandling skal fornemmeligen gaae ud paa, ved tydelig Sammenholdning og nøie Udvikling af det, som allerede under den foregaaende Forhandling er fremkommet, at sætte Forsamlingen fuldkomnere istand til at bedømme Sagen. De, der have antegnet sig til at tale, have først Ordet. Intet Medlem bør under disse endelige Forhandlinger tale mere end een Gang, med Undtagelse af Referenten, der kan have yderligere Oplysninger at give og Bemærkninger at gjøre i Anledning af hvad der er fremført mod den af ham fremsatte Betænkning. Foredraget maa, i Overeensstemmejse med § 58, stedse henvendes til Præsidenten, og lngen maa enten tiltale eller navnligen anføre en anden Deputeret, eller Vor Commissarius, eller nogen af de denne tilforordnede Embedsmænd.

 

 § 78. Den yderligere og endelige Forhandling skal fornemmeligen gaae ud paa, ved tydelig Sammenholdning og nøie Udvikling af det, som allerede under den foregaaende Forhandling er fremkommet, at sætte Forsamlingen fuldkomnere istand til at bedømme Sagen. De, der have antegnet sig til at tale, have først Ordet. Intet Medlem bør under disse endelige Forhandlinger tale mere end een Gang, med Undtagelse af Referenten, der kan have yderligere Oplysninger at give og Bemærkninger at gjøre i Anledning af hvad der er fremført mod den af ham fremsatte Betænkning. Foredraget maa, i Overeensstemmelse med § 56, stedse henvendes til Præsidenten, og Ingen maa enten tiltale eller navnligen anføre en anden Deputeret, eller Vor Commissarius, eller nogen af de denne tilforordnede Embedsmænd.

 

 § 72. Ved den formelige Forhandling, der fornemmelig skal gaae ud paa, ved Sammenholdning og nøiere Udvikling af det, der under den foregaaende Forhandling er fremkommet, at sætte Forsamlingen fuldkomnere i Stand til endeligt at bedømme Sagen, have de først Ordet, der have antegnet sig til at tale. Indet Medlem maa tale mere end eengang, med Undtagelse af Referenten, der i fornødent Fald kan berigtige de Paastande, som en Taler har fremført. Foredraget maa stedse henvendes til Præsidenten (§ 50), og ingen maa enten tiltale eller ved Navn anføre en anden Deputeret, eller Vor Commissarius, eller nogen af de denne tilforordnede Embedsmænd.

 

 71) Den yderligere og endelige Forhandling skal fornemmelig gaae ud paa, ved tydelig Sammenholdning og nöiere Udvikling af det, som allerede under den foregaaende Forhandling er fremkommet, at sætte Thinget fuldkomnere istand til at bedomme Sagen. De, der have antegnet sig til at tale, have först Ordet. Intet Medlem bör under disse endelige Forhandlinger tale mere end een Gang, med Undtagelse af Referenten, der kan have yderligere Oplysninger at give og Bemærkninger at gjöre i Anledning af, hvad der er anfört mod den af ham fremsatte Betænkning. Foredraget maa, i Overeensstemmelse med § 49, stedse henvendes til Præsidenten, og Ingen maa enten tiltale eller navnligen anföre en anden Althingsmand eller Vor Commissarius.

 
§ 81. Intet Foredrag, som Nogen vil holde i Stændernes Forsamling, maa skee ved Oplæsning af skrevne Udarbeidelser, undtagen forsaavidt enhver Proponent efter § 71 haver at oplæse sin Proposition, og Referenten for en Committee efter § 78 dens Betænkning og de dissentierende Vota, som i Committeen maatte være afgivne, ligesom foranførte Regel ikke gjælder Præsidenten eller Vor Commissarius, eller de Mænd, som efter § 51 maatte være tilkaldte. Ogsaa følger det af sig selv, at hiin Regel ei kan være til Hinder for den befalede Oplæsning af Protokollen, eller de Udfærdigelser, som skulle forelægges Forsamlingen til Bedømmelse.

 

 § 79. Intet Foredrag, som Nogen vil holde i Stændernes Forsamling, maa skee ved Oplæsning af skrevne Udarbeidelser, undtagen forsaavidt enhver Proponent efter § 69 haver at oplæse sine Proposition, og Referenten for en Committee efter § 76 dens Betænkning og de dissentierende Vota, som i Committeen maatte være afgivne, ligesom foranførte Regel ikke gjælder Præsidenten eller Vor Commissarius, eller de Mænd, som efter § 49 maatte være tilkaldte. Ogsaa følger det af sig selv, at hiin Regel ei kan være til Hinder for den befalede Oplæsning af Protocollen, eller de Udfærdigelser, som skulle forelægges Forsamlingen til Bedømmelse.

 

 § 73. Samtlige Foredrag i Forsamlingen holdes staaende, og fra den Foredragendes Plads. Intet Foredrag maa skee ved Oplæssning af skrevne Udarbeidelser, undtagen forsaavidt Proponenten har at oplæse sind Proposition (§ 63), og Referenten for en Committee dennes Beretning og den Betænkning, som af Minoriteten maatte være afgiven, ligesom denne Regel heller ikke gjælder enten for Secretairerne, naar de have at oplæse Protocollen eller nogen Udfærdigelse, eller for Præsidenten og Vor Commissarius eller de Mænd, som maatte være ham tilførørdnede.

 

 72) Intet Foredrag, som Nogen vil holde paa Althinget, maa skee ved Oplæsning af skrevne Udarbeidelser, undtagen forsaavidt enhver Proponent efter § 62 haver at oplæse sin Proposition og Referenten for en Comitée efter § 69 dens Betænkning og de dissentierende Vota, som i Comitéen maatte være afgivne, ligesom foranförte Regel ikke gjelder Præsidenten eller Vor Commissarius. Ogsaa fölger det af sig selv, at hiin Regel ei kan være til Hinder for den befalede Oplæsning af Protokollen, eller de Udfærdigelser, som skulle forelægges Thinget til Bedömmelse.

 
§ 82. § 80. § 74. Naar Foredragende ere sluttede, og Sagen moden til Afgjørelse, bringer Prøsidenten samme til Afstemning, idet han enten sammenfatter Propositionens hele Indhold under eet, eller oplæser samme i forskjellige, saa meget som muligt tydelige og til Besvarelse ved Stemmegivningen egnede Sætninger eller Spørgsmaal, hvilke da hver for sig komme til Afstemning.

 

 73) Naar en Sag behörigen er forhandlet, bringer Præsidenten samme til Afstemning, og hvis dens Beskaffenhed og Forhandlingernes Gang ei tilsteder, at der under Eet stemmes angaaende den hele Proposition, haver han at sörge for, at den oplöses i flere enkelte Sætninger eller Spörgsmaal, saaledes som dens Natur og de foregaaende Discussioner gjöre det fornödent.

 
Naar en Sag behørigen er forhandlet, bringer Præsidenten samme til Afstemning, og hvis dens Beskaffenhed og Forhandlingernes Gang ei tilsteder, at der under eet stemmes angaaende den hele Proposition, haver han at sørge for, at den opløses i flere enkelte Sætninger eller Spørgsmaal, saaledes som dens Natur og de foregaaende Discussioner gjøre dette fornødent.

 
§ 83. § 81. § 75. Maaden, hvorpaa Spørgsmaalene skulle fremsættes, der efter det Foranførte bestemmes af Præsidenten, kan ikke blive Gjenstand for Discussion. Dog staaer det ethvert Medlem frit for, at foreslaae en anden Fatming af det fremsatte Spørgsmaal, hvorefter det beroer paa Prøsidenten, om han vil vælge den af ham fremsatte eller den foreslaaende, eller om han vil overlade Afgjørelsen heraf til Forsamlingen selv.

 

 74) Maaden, hvorpaa Spörgsmaalene skulle fremsættes, kan ikke blive Gjenstand for Discussion, dog staaer det ethvert Medlem frit før, at foreslaae en anden Fatning af de fremsatte Spörgsmaal, men Afgjörelsen tilfalder alene Præsidenten, med mindre han maatte i enkelte Tilfælde finde det hensigtsmæssigt at overlade samme til Thinget selv.

 
Maaden, hvorpaa Spørgsmaalene skulle fremsættes, kan ikke blive Gjenstand for Discussion; dog staaer det ethvert Medlem frit for at foreslaae en anden Fatning af de fremsatte Spørgsmaal, men Afgjørelsen tilfalder alene Præsidenten, med mindre han maatte i enkelte Tilfælde finde det hensigtsmæssigt, at overlade samme til Forsamlingen selv.

 
§ 84. § 82. § 76. Den sædvanlige Afstemning skeer ved at reise sig fra sin Plads eller at blive siddende, eller paa en anden af Præsidenten bestemt Maade. Naar Stemmefleerhed ikke paa denne Maade kan udbringes, da kan Præsidenten anordne en formelig Afstemning, og ethvert Medlem forlange en saadan. Den formelige Afstemning foretages ved Kugler, der indsamles af Secretairerne efterat disse først have indlagt dere Kugler.

 

 75) Afstemningen kan skee ved at reise sig fra sin Plads, eller ved at blive siddende, eller paa anden af Præsidenten bestemt Maade ; men, hvis Stemmeflerhed e» paa denne Maade kan udbringes, eller naar det af noget Medlem forlanges, finder en formelig Stemmegivning Sted med Kugler, der indsamles af Sekretairene, efter at disse först have nedlagt deres egne Kugler.

 
Afstemningen kan skee ved at reise sig fra sin Plads, eller ved at blive siddende, eller paa anden af Præsidenten bestemt Maade; men hvis Stemmefleerhed ei paa denne Maade kan udbringes, eller naar det af noget Medlem forlanges, finder en formelig Stemmegivning Sted med Kugler, der indsamles af Secretairerne, efter at disse først have nedlagt deres egne Kugler.

 
§ 85. Fra den i § 62 foreskrevne almindelige Regel, at de Betænkninger, som i Overeensstemmelse med Stemmegivningens Resultat blive at udfærdige, bør affattes af Sekretairerne, finder en Undtagelse Sted for det Tilfælde, at Sagen forud har været behandlet af en Committee, hvis Mening i del Væsentlige har fundet Forsamlingens Bifald.

 

 § 83. Fra den i § 60 foreskrevne almindelige Regel, at de Betænkninger, som i Overeensstemmelse med Stemmegivningens Resultat blive at udfærdige, bør affattes af Secretairerne, finder en Undtagelse Sted for det Tilfælde, at Sagen forud har været behandlet af en Committee, hvis Mening i del Væsentlige har fundet Forsamlingens Bifald.

 

 § 77. Fra den almindelige Regel, at de Betækninger, som i overeenstemmelse med Stemmegivningens Resultat, blive at udfærdige, bør affattes af Secretairerne, finder en Undtagelse Sted for det Tilfælde, at Sagen forud hat været behandlet af en Committee, hvis Mening i det Væssentlige har fundet Forsamlingens Bifald. Saa staaer det og Forsamlingen frist for, at udnævne andre Medlemmer til at afatte saadanne skriftlige Udarbeidelser. Naar Forsamlingens Betækning i en af en Committee behandlet Sag ei forfattes af denne selv, har vedkommende Secretair, eller hvem ellers dertil er udnævnt, desangaaende at conferere med Committeens Medlemmer. Alle foranførte Udarbeidelser blive at overlevere Præsidenten, som, lader dem oplæse i Forsamlingen. Naar Udarbeidelserne ere bifaldte af Forsamlingen, eller de Berigtigelser, der agtes fornødne deri, ere foretagne, underskrives de af Præsidenten og af vedkommende Secretair, eller naar istedetfor en af Secretairerne, et andet Medlem er bleven valgt til Udarbeidelsen, da af denne.

De til Os stilede Betænkninger tilstiller Præsidenten Vor Commissarius, for videre at beførdres til Os.

 

 76) Fra den i § 53 foreskrevne almindelige Regel, at de Betænkninger, som i Overeensstemmelse med Slemmegivningens Resultat blive at udfærdige, bör affattes af Sekrelairene, finder en Undtagelse Sted for det Tilfælde, at Sagen forud har været behandlet af en Comitée, hvis Mening i det Væsentlige har fundet Thingets Bifald. Saa staaer det iövrigt Thinget frit for, efter Omstændighederne, at udnævne enkelte Mænd til at affatte Betænkninger og andre Udarbeidelser paa Thingets Vegne. Naar Thingets Betænkning i en af en Comitée behandlet Sag ei besörges af denne selv, har vedkommende Sekretair eller hvo, som ellers dertil er udnævnt, desangaaende at conferere med Comitéens Medlemmer. Alle foranförte Udarbeidelser blive at forelægge Præsidenten, som lader dem oplæse paa Thinget. Naar Udarbejdelsen er bifaldet af Thinget, eller i Overeensstemmelse med dets Beslutning berigtiget, underskrives den af Præsidenten og af vedkommende Sekretair, eller hvem ellers Redactionen har været overdraget. Præsidenten afgiver derpaa de til Os stilede Betænkninger til Vor Commissarius, for videre at befordres til Os.

 
Saa staaer det iøvrigt Forsamlingen frit for, efter Omsteendighederne, at udnævne enkelte Mænd til at affatte Betænkninger og andre Udarbeidelser paa Forsamlingens Vegne. Naar Forsamlingens Betænkning i en af en Committee behandlet Sag ei besørges af denne selv, haver vedkommende Secretair, eller hvo som ellers dertil er udnævnt, desangaaende at conferere med Committeens Medlemmer. Alle foranførte Udarbeidelser blive at forelægge Præsidenten, som lader dem oplæse i Forsamlingen. Naar Udarbeidelsen er bifaldet af Forsamlingen eller i Overeensstemmelse med dens Beslutning berigtiget, underskrives den af Præsidenten og af vedkommende Secretair, eller hvem ellers Redactionen har været overdragen.

Præsidenten afgiver derpaa de til Os stilede Betænkninger til Vor Commissarius, for videre  at befordres til Os.

 
§ 86. § 84. § 78. Enkeltes Ansøgninger og Besværinger bør Stændernes Forsamling strax henvise til vedkommende Autoriteter eller til Os. Dog hvis noget Medlem har bestemt Overbeviisning om Forurettelser, udøvede mod enkelte Individer, da staaer det til den, ved Fremlæggelsen af de fornødne Beviser i Sagen, for Forsamlingen at andrage paa, at den derom vil indgaae med Forestilling til Os.

 

 77) Althinget haver ikke at befatte sig med Enkeltes Ansögninger og Besværinger, men bör henvise samme til Os eller til vedkommende Collegium eller Övrighed. Dog, hvis noget Medlem har bestemt Overbeviisning om Forurettelser, udövede mod enkelte Individer, saa staaer det til ham at andrage. Sagen for Althinget, og der fremkomme med de fornödne Beviser, for at Althinget, hvis Stemmeflerhed dertil finder Sagen egnet, derom kan indkomme med skriftlig Forestilling til Os.

 
Provindsialstændernes Forsamling haver ikke at befatte sig med Enkeltes Ansøgninger og Besværinger, men bør henvise samme til Os, eller til vedkommende Collegium eller Øvrighed. Dog, hvis noget Medlem har bestemt Overbeviisning om Forurettelser, udøvede mod enkelte Individuer, saa staaer det til ham at andrage Sagen for Stændernes Forsamling, og der fremkomme med de fornødne Beviser, for at Forsamlingen, hvis Stemmefleerhed dertil finder Sagen egnet, derom kan indkomme med skriftlig Forestilling til Os.

 
§ 87. § 85. § 79. For at det Væsentlige, af hvad der forhandles i Forsamlingerne, kan bringes til offentlig Kundskab, har Vor Commissarius at sørge  for, at samme, saavidt muligt endnu medens Forsamlingen holdes, efterhaanden som Forhandlingerne over en Gjenstand ere komne til et Resultat, kundgjøres i en egen dertil bestemt Tidende. Til den Ende bliver Forhandlingernes Indhold at sammendrage ved tvende for den hele Tid, hvori Stænderne for den Gang ere samlede, dertil valgte Medlemmer, dog under Tilsyn og Medvirkning af Præsidenten, der forelægger Udarbeidelsen for Vor Commissarius.

 

 78) For at det Væsentlige af hvad der forhandles ved Althinget kan bringes til offentlig Kundskab, har Vor Commissarius at sörge for, at samme saasnart som muligt kundgjöres i en egen dertil bestemt Tidende. Til Udarbejdelsen af denne Tidende under Præsidentens Medvirkning og Tilsyn af Vor Commissarius har Althinget at udnævne 2 af dets Medlemmer.

 
For at det Væsentlige af hvad der forhandles i Forsamlingerne kan bringes lil offentlig Kundskab, har Vor Commissarius at sørge for, at samme, saavidt muligt endnu medens Forsamlingen holdes, efterhaanden som Forhandlingerne over en Gjenstand ere komne til et Resultat, kundgjøres i en egen dertil bestemt Tidende. Til den Ende bliver Forhandlingernes Indhold at sammendrage af tvende for den hele Tid, hvori Stænderne for den Gang ere samlede, dertil valgte Medlemmer, dog under Tilsyn og Medvirkning af Præsidenten, der forelægger Udarbeidelsen for Vor Commissarius.

 
88) Medlemmerne af Provindsialstænderne erholde, efter derover indgiven fiegning, Diætpenge af 4 Bbd. Sølv daglig, saavel for den Tid, som de behøve til Reisen til og fra Stedet, hvor Forsamlingen holdes, som for den Tid, de opholde sig ved Forsamlingen, og derhos 1 ½ Bbd. Sølv for hver Miil, de have at reise; dog bør, istedelfor denne sidste Beise-Godtgjørejse, de Medlemmer, som sendes hertil fra Island, Færøerne eller Bornholm, nyde Godtgjørelse for deres Beiseudgifter efter billig Regning. Disse Diæter og Reiseomkostninger, saavelsom de øvrige Udgifter, som Stændernes Forsamling medfører, blive at ligne paa de vedkommende Provindser, og ville Vi angaaende Ligningsmaaden i sin Tid tage naermere Beslutning, efter derover at have modtaget Stændernes Betænkning. Saalænge indtil den endelige Repartition kan foregaae, blive de omhandlede Udgifter at forskyde af Amtsrepartitionsfondene eller Kæmnerkasserne, eftersom de vedkommende Medlemmer af Stændernes Forsamling ere udnævnte enten af Landeiendoms-Besidderne eller af Kjøbstæderne, og forsaavidt de ikke udelukkende ere valgte enten af et til samme Amt hørende Landdistrikt eller af en enkelt Kjøbstad, bliver Udgiften foreløbigen at afholde af de flere vedkommende Amtsrepartitionsfonds eller Kæmnerkasser, efter indbyrdes Overeenskomst mellem Øvrighederne eller vedkommende Collegii Bestemmelse.

 

 § 86. Medlemmerne af Provindsialstænderne erholde, efter derover indgiven fiegning, Diætpenge af 4 Rbdlr. Sølv daglig, saavel for den Tid, som de behøve til Reisen til og fra Stedet, hvor Forsamlingen holdes, som for den Tid, de opholde sig ved Forsamlingen, og derhos 1 ½ Rbdlr. Sølv for hver Miil, de have at reise.Disse Diæter og Reiseomkostninger, saavelsom de øvrige Udgifter, som Stændernes Forsamling medfører, blive at ligne paa de hele Provinds, og ville Vi angaaende Ligningsmaaden i sin Tid tage naermere Beslutning, efter derover at have modtaget Stændernes Betænkning. Saalænge indtil den endelige Repartition kan foregaae, blive de omhandlede Udgifter at forskyde af Amtsrepartitionsfondene eller Kæmnerkasserne, eftersom de vedkommende Medlemmer af Stændernes Forsamling ere udnævnte enten af Landeiendoms-Besidderne eller af Kjøbstæderne, og forsaavidt de ikke udelukkende ere valgte enten af et til samme Amt hørende Landdistrikt eller af en enkelt Kjøbstad, bliver Udgiften foreløbigen at afholde af de flere vedkommende Amtsrepartitionsfonds eller Kæmnerkasser, efter indbyrdes Overeenskomst mellem Øvrighederne eller vedkommende Collegii Bestemmelse.

 

 § 80. Medlemer af Stændernes Forsamling erholde, efter derover indgiven Regning, 4 Rbd. i Diætpenge dagligt, saavel for den Tid, der medgaaer til Reisen, som for den Tid, de opholde sig ved Forsamlingen, og derhos i Godtgjørelse for Reiseomkostninger 1 ½ Rbd. for hver Miil. Hvorledes disse Omkostninger skulle reparteres, ville Vi oderlade til den stændige Forsamlingens Bestemmelse, dog at derpa bevirkes Vor Approbation. Udgiferne til den første stændiske Forsamling skulle forskudsviis udredes af Vor Kasse.

 

 79) Medlemmerne af Althinget erholde, efter derover indgiven Regning, Diætpenge af 3 Rbd. r. S. daglig, saavel for den Tid, som de behöve til Reisen til og fra Stedet, hvor Althinget holdes, som for den Tid, de opholde sig ved samme. Ligeledes erholde de Reiseomkostninger godtgjorte efter billig Regning. Disse Udgifter udredes forskudsviis af Jordebogskassen og refunderes bemeldte Kasse igjen paa den Maade, som Vi, efter derom at have modtaget Althingets Betænkning, nærmere ville bestemme. De Udgifter, som Valgene ville foranledige, skulle derimod, efter de vedkommende Amters deciderede Regnskaber, afholdes af Amternes Repartitionsfond. Iövrigt bliver ingen Porto at betale for den Correspondance, som föres af Embedsmændene i Anledning af Valgene og Forhandlingerne paa Althinget.

 
89) Iøvrigt bliver intet Gebyhr at erlægge og intet stemplet Papir at bruge i Anledning af de Forretninger, som enten Valgene eller selve de stændiske Forhandlinger medføre, ligesom Vi og ville træffe saadanne Foranstaltninger, at ingen Porto bliver at betale for den Correspondence, som enten Vore Valgdirecteurer eller Vor Commissair under de stændiske Forsamlinger ville erholde i Anledning af fornævnte deres Functioner. Hvorvidt de Udgifter, som Valgene ikke destomindro ville medføre, bør lignes paa samme Maade som de i § 88 omhandlede Udgifter, eller efter en særegen Regel, vil blive afgjort, efter at Stændernes Forsamling derom har afgivet sin Betænkning. Men ogsaa bemeldte Odgifter blive forskudsviis at udrede efter de samtne Regler, som i bemeldte § ere foreskrevue. For de Reiser, som Nogen gjør for at udøve sin Valgret, bliver ingen Godtgjørelse at erlægge.

 

 § 87. Iøvrigt bliver intet Gebyhr at erlægge og intet stemplet Papir at bruge i Anledning af de Forretninger, som enten Valgene eller selve de stændiske Forhandlinger medføre, ligesom Vi og ville træffe saadanne Foranstaltninger, at ingen Porto bliver at betale for den Correspondence, som enten Vore Valgdirecteurer eller Vor Commissair under de stændiske Forsamlinger ville erholde i Anledning af fornævnte deres Functioner. Hvorvidt de Udgifter, som Valgene ikke destomindro ville medføre, bør lignes paa samme Maade som de i § 86 omhandlede Udgifter, eller efter en særegen Regel, vil blive afgjort, efterat Stændernes Forsamling derom har afgivet sin Betænkning. Men ogsaa bemeldte Odgifter blive forskudsviis at udrede efter de samme Regler, som i bemeldte § ere foreskrevue. For de Reiser, som Nogen gjør for at udøve sin Valgret, bliver ingen Godtgjørelse at erlægge.

 

 § 81. Det samme gjælder om de Udgifter, der ere forbundne med Valgene self saasom Tryknings- og andere Omkostninger.

For de Reiser,. som nogen foretager, for at udøve sin Valgret, finder ingen godtgjørelse Sted.

 

  
§ 82. Ligesom intet Gebyhr bliver at erlægge i Anledning af samtlige Forretninger, der forefalde ved Valgene og i Stændernes Forsamlinger, saaledes ville Vi ogsaa allernaadigst have bevilget fuldkommen Frietagelse for Brugen af Stepletpapir ved same. Ligeldes ville Vi træffe den Foranstaltning, at ingen Porto bliver at betale for den Correspondence, som de af Os udnævnte Valgdireteurer eller Vor Commiussarius ville have at føre til Opfyldelsen af de dem efter nærværende Anordning paaliggende Pligter.

 
     Saafremt Vi, til Opnaaelse af Vort landsfaderlige Øiemed med denne Vor Anordning, i Tiden skulde finde nogen Forandring i samme fornøden, ville Vi, i Overeensstemmelse med Vor Anordning af 28de Mai 1831, først indhente Stændernes Betænkning, inden Vi i saa Henseende tage nogen endelig Beslutning.

 

      Saafremt Vi, til Opnaaelse af Vort landsfaderlige Øiemed med denne Vor Anordning, i Tiden skulde finde nogen Forandring i samme fornøden, ville Vi, i Overeensstemmelse med Vor Anordning af 28de Mai 1831, betragte det som en Sag, hvorover Vi  først ville indhente Stændernes Betænkning, inden Vi i saa Henseende tage nogen endelig Beslutning.

 

      Saafremt Vi, til Opnaaelse af Vort landsfaderlige Öiemed med denne Anordning, i Tiden skulde finde nogen Forandring i samme fornöden, ville Vi dog först indhente Althingets Betænkning, inden Vi i saa Henseende tage nogen endelig Beslutning.

 
     Hvorefter alle Vedkommende sig allerund. have at rette.

     Givet i Vor kgl. Residentsstad Kjøbenhavn den 15de Maii 1834.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

Frederik R.

Moltke
Hoepp.     Thomsen.

 		      Hvorefter alle Vedkommende sig allerunderd. have at rette.

     Givet i Vor kgl. Residentsstad Kjöbenhavn den 8. Marts 1843.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

Christian R.

 

 

 

Quelle: Lovsamling for Island, 1833-1835, Seite 707
Verordnung wegen näherer Regulierung der ständischen Verhältnisse in dem Herzogthum Schleswig, Verlag Schultz, Kgl. Buchdrucker, Kopenhagen 1834
© 15. April 2016- 8. Juni 2016

Home                Top