Vi Frederik den Sjette, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,

Gør vitterligt, at Vi, i Overeensstemmelse med Vor Anordning, angaaende Provindsial-Stænders Indförelse i Vort Rige Danmark, dat. 28. Mai 1831, og efter at have overveiet den Os allerunderd. foredragne Belænkning, som de ved Vort Reskript af 23. Martii 1832 indkaldte oplyste Mænd have afgivet over de dem i saa Henseende forelagte Gjenstande, have fundet for godt angaaende Indretningen a i Provindsial-Stænder, forsaavidt Sjællands, Fyens og Lolland-Falsters Stifter, samt Island og Færöe angaaer, allern. at forordne, som fölger:

Wir Friedrich der Sechste, von Gottes Gnaden König von Dänemark, der Wenden und Gothen, Herzog zu Schleswig, Holstein, Stormarn und der Dithmarschen, Graf von Oldenburg und Delmenhorst

thun hiermit kund: daß Wir, um Uns und Unsre Königlichen Nachfolger in den Stand zu setzen, stets die zuverlässigste Kunde von Allem, so das Wohl Unsers lieben und treuen Volkes befördern könne zu erhalten, und um das Band, welches Unser Königliches Haus mit Unserem Volke vereinigt, noch fester zu knüpfen, so auch um zur Belebung des Gemeingeistes beizutragen, haben beschlossen, in Unserem Königreich Dänemark, so wie in Unseren Herzogthümern Schleswig und Holstein berathende Provinzialstände zu gründen. Um die Vollziehung dieses Unseres Beschlusses, übereinstimmend mit Unserer landesväterlichen Absicht, vorzubereiten, haben Wir vorläufig diese Sache durcharbeiten lassen, und obgleich sie noch nicht in dem grade gereift ist, daß sie in allen ihren Theilen durch ein umfassendes Gesetz geordnet werden konnte, haben Wir es dennoch zweckmäßig gefunden, die allgemeinen Bestimmungen, die der Einrichtung, die Wir den Provinzialständen in Unserem Königreich Dänemark geben wollen, zur Grundlage dienen sollte, öffentlich kund zu machen.

In erwähnter Hinsicht wollen Wir folgendes allergnädigst angeordnet haben:

 

Forordning angaaende Provindsial-Stændernes Indretning i Danmark, forsaavidl Sjællands, Fyens og Lollaud-Falsters Stifter, samt Island og Færøe angaaer

af 15. mai 1834

Verordnung die in  Dänemark einzurichtenden Provinzialstände für die Stifte Seeland, Fünen, Lolland-Falster samt Island und Färöer betreffend

vom 15. Mai 1834

faktisch aufgehoben durch
Grundgesetz des Reiches Dänemark vom 5. Juni 1849.

 

1) De e raadgivende Provindsial -Stænder for Sjællands, Fyens og Lolland-Falsters Stifter, samt for Island, saavel som Færøerne, til hvilke Vi ville have denne lndretning udvidet, skulle bestaae af fölgende af bemeldte Provindsers Grundbesiddere udvalgte Medlemmer:
- for Kjøbenhavn med tilhørende Forstæder    12
- de øvrige Kjøbstæder i fornævnte Stifter i alt.   11
- de completle Sædegaards-Eiere i Sjællands Stift    9
- Fyens Stift    5
- Lolland-Falsters Stift     3
- de øvrige Landeiendoms-Besiddere i alle treStifler       20.

Hvilket Antal Medlemmer, der vil blive al udvælge af Islands og Færöernes Indvaanere, og efter hvilke Regle de skulle vælges, forbeholde Vi Os nærmere at bestemme, naar Vi have erhvervet de yderligere Oplysninger, som Vi finde fornødne, for, saavidt disse Vore Lande angaaer, at ordne Sagen paa en til deres locale Forfatning og Indvaanernes Tarv svarende Maade. Men indtil videre ville Vi Selv med Hensyn til disse Lande udnævne tre med sammes Tilstand bekjendte Mænd til at tage Sæde i Forsamlingen, hvilken blot midlertidige Indretning dog bortfalder, saasnart Omstændighederne tillade at indføre et hensigtsmæssigt Valgsystem i bemeldte Lande, da det er Vor Villie, at Vore kjære og troe Undersaatler sammesteds, ikke mindre end Vore øvrige Undersaatter, skulle nyde Rettighed til selv at vælge Medlemmer i Stændernes Forsamling. Foruden det Antal Medlemmer, der, saaledes som foranført, bliver at vælge af Grundeierne i Sjællands, Fyens og Lolland-Falsters Stifter og i sin Tid ogsaa af Indvaanerne paa Island og Færöerne, ville Vi endvidere udnævne 2 Geistlige og 1 af Professorerne ved Vort Universitet i Kjøbenhavn, til at tage Sæde i Stænderforsamlingen. Saa ville Vi og, i Henhold til. Vor Anordning af 28. Mai 1831, have Os forbeholdt efter Omstændighederne at udnævne indtil 4 Grundeiere til Medlemmer i bemeldte Forsamling. De Medlemmer, der saaledes af Os Selv udnævnes, ville blive udnævnle for ligesaa lang Tid, som de Medlemmer, der vælges af Grundeierne. Iøvrigt følger det af det Ovenanførte, at de Regler, som de efterstaaende Paragrapher indeholde, angaaende Valgene af Medlemmerne i Stændernes Forsamling og hvad dermed staaer i Forbindelse, ikke blive at anvende i Island eller paa Færøerne.

 

§ 1. Die ratgebenden Provinzialstände für die Stifter Seeland, Fünen und Lolland-Falster, einschließlich Islands sowie von Färöer, auf die wir diese Einrichtung erweitern wollen, sollen aus den Grundbesitzern der eben genannten Provinzen bestehen, die durch folgende gewählten Mitgliedern vertreten werden:
- für Kopenhagen und die zugehörigen Vorstädte     12
- für die übrigen Handelsstädte in den vorgenannten Stiften insgesamt     11
- für die gesamten Landgutsbesitzer im Stift Seeland     9
- für das Stift Fünen     5
- für das Stift Lolland-Falsters     3
- für die übrigen Landeigentums-Besitzer in allen drei Stiftern     20.

...

2) Rettighed til al deeltage i de Valg, hvorved de Deputerede i Provindsial-Stænderne udnævnes, forudsætter Besiddelse af en saadan i det Distrikt, hvori Valget skal udøves, beliggende Eiendom, som i det Følgende (§§ 13 - 16) vil blive bestemt med Hensyn til de forskjellige Valgclasser. Rettigheden tilkommer dog ikke blot den fuldkomne Eier, men Lehns- og Stamhus-Besiddere, samt de Arvefæstere, der ere berettigede til at sælge og pantsælle, skulle i forommeldte Henseende sættes ved Siden af fuldkomne Eiere. Ogsaa de øvrige Arvefæstere, saavel som Livsfæstere, ere valgberettigede, dog under særegne Bestemmelser for deres Fæstebesiddelses Størrelse (§ 16). Den Fæsterne saaledes tilkommende Valgret gjelder imidlertid kun med Hensyn til det Bøndergods, som efter Loven og Anordningerne skal være overladt til Fæstere, men ikke for de enkelte Tilfælde, hvori en Selveier- eller Arvefæste-Gaard er bortfæstet, da i saa Fald Bettigheden bliver hos Eieren eller Arvefæsteren selv. Naar en Eiendom, som efter sin Beskaffenhed giver Adgang til Valgret, besiddes af Flere i Fællesskab, kan Valget udøves af den iblandt Medinteressenterne, til hvem de Øvrige forene sig om at overlade Bettigheden, og som iøvrigt har de dertil fornødne Egenskaber. I  Mangel. af saadan Overeenskomst kan ingen Valgrettighed udøves for den i fælles Besiddelse værende Eiendom. Iøvrigt bør den Adkomst, hvormed en fast Eiendom besiddes, være aldeles fuldstændig, naar Valgrettighed skal kunne paaslaaes. Som Følge deraf er et thinglzst Skjøde eller Fæstebrev nødvendigt, for al Kjøberen eller Fæsteren skal kunne tilegne sig saadan Bet. Med Hensyn til de Os Selv tilhörende Eiendomme ville Vi ikke udøve nogen Deellagelse i Valgene.

 

§ 2. Die Befugniß zur Wahl eines Abgeordneten für die Provinzialstände ist bedingt durch den Besitz eines in dem District, wo die Wahl durchgeführt wird, belegenen Eigenthums von der Größe, wie solche für jede Classe der Wähler in dieser Verordnung (§§ 13-16) besonders vorgeschrieben ist. Den vollen Eigenthümern werden nicht nur Nutznießer eines Lehns- oder Stammgutsbesitzes, sondern auch die Erbpächter gleich geachtet, welche zur Verpfändung und zum Verkaufe ihrer Besitzungen berechtigt sind.  Auch sind die übrigen Erbpächter sowie die anderen lebenslangen Pächter wahlberechtigt, doch nur gemäß den Bedingungen über die Größe des Grundbesitzes (§ 16).  ....  Wenn ein zur Wahlberechtigung hinlänglich großes Grundstück sich im Besitz mehrerer Eigenthümer befindet, so kann die Wahlberechtigung nur durch Einen derselben ausgeübt werden; dieser muß aber die hiezu erforderlichen persönlichen Eigenschaften besitzen, und überdieß die durch desfällige Vereinbarung auf ihn statt gehabte Übertragung dieser Befugniß genügend nachweisen.  .....  Für das Uns selbst zuständige Eigenthum wollen Wir keinen Antheil an den Wahlen ausüben.

 

3) Den, som skal udøve Valgrettighed, maa endvidere besidde fölgende personlige Egenskaber:
1) at han har et uplettel Rygte. Ingen kan derfor udøve Valgret, som for nogen Forbrydelse er dømt til Tab af Embede, Ære eller Borgerrettighed, eller som iøvrigt ved Dom er funden skyldig i nogen i den offentlige Mening vanærende Handling; ei heller Nogen, som, for en Forbrydelse af foranførte Beskafienhed, har været sat under offentlig Tiltale uden at være aldeles frifunden;
2) at han paa den Tid, Valget foregaaer, har opnaael 25 Aars Alder;
3) at den ham efter hans Alder tilkommende Fuldmyndighed ikke af nogen anden Aarsag er ham betagen. Ingen, der er sat under Værgemaal eller Curatel, eller hvis Bo er taget under Opbuds- eller Fallit-Behandling, eller som iøvrigt er underkastet nogen Retsforfølgning, der efter Lovene betager ham Raadighed over alt sit Gods, kan, saalænge denne Uraadigheds-Tilstand varer, udøve nogen Valgret.

 

§ 3. Die Wahlberechtigung ist ferner bedingt durch folgende persönliche Eigenschaften:
1) durch unbescholtenen Ruf. Niemand kann das Wahlrecht ausüben, wenn er für ein Verbrechen verurteilt wurde, das den Verlust des Amtes, der Ehre oder des Bürgerrechts nach sich zieht, oder der sonst in einem Urteil schuldig gesprochen wurde, das in der öffentlichen Meinung als unehrenhafte Handlung gilt, Verfehlung war, oder wer wegen eines Verbrechens in der vorgenannten genannten öffentlich angeklagt, aber nicht vollständig freigesprochen worden ist;
2) durch Vollendung des fünfundzwanzigsten Lebensjahres zur Zeit der Wahl;
3) durch welche er durch das Alter, das für die Vollmündigkeit vorgeschrieben ist, diese ohne Beschränkung erhält. Niemand, der unter Vormundschaft oder Curatel steht oder der zu einer Concurs- oder Fallitverhandlung gezogen wird oder sonst einer Beschränkung über die Verfügung seines Eigenthums unterliegt, hat das Recht zum Wählen.

 

4) Den, der skal kunne vælges til Deputeret i Stændernes Forsamling, bör, foruden en indenfor Sjællands, Fyens eller Lolland-Falsters Stifter beliggende Grundbesiddelse af den Beskaffenhed, som med Hensyn til de forskjellige Valgclasser vil blive foreskreven i det Følgende (§§ 13 - 16), og hvorom iøvrigt i Eet og Alt de samme Bestemmelser gjelde, som indeholdes i § 2, ei alene have alle de personlige Egenskaber, som udkræves til Valgrettigheden (§ 3), men følgende særdeles Betingelser blive endnu al iagttage:
1) at den Paagjeldende alene staaer i personligt undersaatligt Forhold til Os og Vore Efterfølgere paa Thronen. Saavel ethvert personligt undersaatligt Forhold, som ethvert Tjenesteforhold til en fremmed Stat, udelukker fra Valgbarhed;
2) at han bekjender sig til den christelige Religion;
3) at han den 1. Mai i det Aar, hvori Valget finder Sted, har i 2 Aar uafbrudt og med fuldstændig Adkomst besiddet en saadan Eiendom, som udkræves til Valgbarhed i den Classe, hvori Valget foregaaer. Det er imidlertid ikke nødvendigt, at han uafbrudt skal have besiddet samme Eiendorn i fornævnte Tidsrum, men det er tilstrækkeligt, at han uafbrudt har besiddet en saadan Eiendom, som til Valgbarhed i den vedkommende Valgclasse udkræves. Med Hensyn lil den, der ved Arv eller Ægteskab har erhvervet en Eiendom, blive de tvende Aar at regne fra den Tid, da den, fra hvem Eiendommen saaledes er gaaet over til ham, erhvervede samme;
4) at han i det mindste i 5 fulde Aar har haft Ophold i Vore europæiske Lande;
5) at han paa den Tid, Valget foregaaer, maa have opnaaet en Alder af 30 Aar.

Vore Geheime-Stats-Ministre, saavel som alle cle Embedsmænd, der enten forestaae et Departement, der har umiddelbar Forestilling til Os, eller som Medlemmer have Sæde i noget Collegium eller nogen Direction, som saadan umiddelbar Forestilling tilkommer, ere ikke valgbare. Ei heller kan Nogen, der af Os er udnævnt til, som Valgdirecteur, at bestyre nogen Valgforsamling, vælges af denne Forsamling.

Den, som efler Udnævnelse af Os har Sæde i Stændernes Forsamling, kan vel ikke vælges af Grundbesidderne, men taber derfor ikke den Valgrettighed, som maalte tilkomme ham, hvilket og gjelder saavel om de af Os udnævnte Valgdirecteurer, som om dem, der efter det Foranførte, paa Grund af deres Embedsstillinger, udelukkes fra Valgbarhed.

 

§ 4. Wer zu einem Deputirten in die Stände-Versammlung gewählt wird, muß zusätzlich zu den nachfolgenden Bedingungen einen in den Stiften Seeland, Fünen oder Lolland-Falster belegenen Grundbesitz in solcher Beschaffenheit vorweisen, wie er für jede Classe der Wählbaren in der gegenwärtigen Verordnung (§§ 13 - 16) besonders vorgeschrieben ist, im Übrigen aber alles in allem die gleichen Bedingungen, die der § 2 enthält, ferner die zur Wahlberechtigung geltenden Bestimmungen zu den persönlichen Eigenschaften (§ 3), auch die folgenden besonderen Bedingungen erfüllen:
1) durch das Bestehen eines alleinigen persönlichen Unterthanenverbandes zu Uns und Unseren Nachfolgern in der Regierung, dergestalt, daß Jeder, welcher zu einem fremden Staate in einem persönlichen Unterthanen-Nexus oder Dienstverhältnisse steht, von der Wählbarkeit ausgeschlossen ist;
2) durch das Bekenntniß zur christlichen Religion;
3) durch ununterbrochenen Besitz eines für jede Wahlklasse wählbar machenden Eigenthums, während zweier Jahre von dem ersten Mai desjenigen Jahres zurückgerechnet, in welchem die Wahl geschieht. Es kommt also hierbei nicht in Betracht, ob das nämliche Eigentum oder überhaupt ein wählbar machendes Eigenthum in jeder Wahlklasse während dieser Zeit besessen worden. Im Hinblick auf das durch Erbschaft oder Heirat erworbene Eigenthum bleiben diejenigen zwei Jahre ab dem Zeitpunkt, an dem das Eigentum auf die Person übergegangen ist, unberücksichtigt.
4) durch fünfjährigen Aufenthalt in Unseren europäischen Reichen und Landen;
5) durch die Vollendung des dreißigsten Lebensjahres zur Zeit der Wahl.

Unserem Geheimen Staatsminister und Unsere Beamten, welche entweder einem Departement vorstehen, aus welchem Uns unmittelbar Vorstellung geschieht, oder Mitglieder eines Collegii oder einer Direction sind, welche unmittelbare Vorstellung bei Uns haben, sind nicht wählbar. Auch kann ein von Uns ernannter Wahldirector in demjenigen Wahldistricte, für welchen er ernannt ist, nicht gewählt werden.

Auch sind diejenigen nicht von den Grundbesitzern wählbar, welche Wir in die ständischen Versammlung berufen haben, doch bleibt ihnen indessen die Ausübung einer ihnen etwa zuständigen Wahlberechtigung unbenommen, und das nämliche gilt von den Wahldirectoren und von denjenigen, welche zufolge des Obigen, ihrer amtlichen Stellung nach, von der Wählbarkeit ausgeschlossen sind.

 

5) For ethvert Valgdistrikt vælges ligesaa mange Suppleanter som Deputerede, hvilke Suppleanter blive at indkalde til Stændernes Forsamling, naar nogen Deputeret er forhindret i at bivaane samme.

For ethvert Valgdistrikt vælges ligesaa mange Suppleanter som Deputerede, hvilke Suppleanter blive at indkalde til Stændernes Forsamling, naar nogen Deputeret er forhindret i at bivaane samme.

 

§ 5. Von jedem Wahldistrict werden eben so viele Stellvertreter als Abgeordnete gewählt und die Stellvertreter treten in die Stelle der Abgeordneten und werden statt derselben einberufen, wenn diese in der ständischen Versammlung nicht erscheinen können.

...

6) De Deputerede og Suppleanterne vælges stedse umiddelbartaf de Valgberettigede og ved Stemmeflerhed.

 

§ 6. Die Abgeordneten und Stellvertreter werden durch die Wahlberechtigten nach Stimmenmehrheit unmittelbar gewählt.

 

7) Valgene skee paa 6 Aar, hvilke dog, naar et overordentligt Valg finder Sled i et eller andet Valgdistrikt i Anledning af Vacanc3r, til hvis Besættelse ingen Suppleant haves, blive at beregne fra den Tid, da det foregaaende almindelige Valg er skeet. De Udtrædende kunne vælges paany.

 

§ 7. Die Wahlen sollen für 6 Jahre gelten, doch wird, nach einer außerordentlichen Wahl, die in den einzelnen Wahlbezirken nach dem Eintritt einer Vakanz erforderlich wird, und kein Stellvertreter hierzu bestimmt war, die Zeit seit der vorhergehenden allgemeinen Wahl mit eingeschlossen. Der Austretende kann wieder gewählt werden.

 

8) Valgretten maa stedse udøves personlig.

 

§ 8. Das Wahlrecht muß in Person ausgeübt werden.

 

9) Den, som i forskjellige til Sjællands, Fyens eller Lolland-Falsters Stifter hörende Valgdistrikter besidder Eiendomme af den Beskaffenhed, som til Valgrettigheden udkræves, kan dog kun benytte sin Valgret i eet af disse Distrikter. Han bør derfor erklære, i hyilket Valgdistrikt han vil tage Deel i Valgene, uden i saa Henseende at være bunden til sin Bopæl. Derimod er det Enhver uformeent, i Forening med den Valgret, som han nyder nogetsteds i fornævnte Provindser, ogsaa al udøve den, som maatte tilkomme ham enten i Nörre-Jylland eller i Vort Hertugdømme Slesvig eller i Vort Hertugdømme Holsteen.

 

§ 9. Wer in mehreren der in den Stiftern Seeland, Fünen oder Lolland-Falster gelegenen Wahldistricte auf eine zur Wahlberechtigung befähigende Weise angesessen ist, kann nur in einem dieser Districte von dieser Berechtigung Gebrauch machen. Er muß daher erklären, in welchem District er wählen will, ohne dass er hinsichtlich seines Wohnsitzes an einen solchen gebunden wäre. Es ist ihm jedoch unbenommen, in Bezug auf das Wahlrecht, das er überall in den vorgenannten Provinzen genießt, auch seine Wahlberechtigung entweder in Nord-Jütland  oder in Unserem Herzogthume Schleswig oder in Unserem Herzogthume Holstein auszuüben.

 

10) Ingen kan, fordi han i samme Valgdistrikt besidder flere Eiendomme, der hver for sig hjemle Valgret, være berettiget til flere Valgstemmer. Derimod kunne forskjellige Eiendomme i samme Valgdistrikt, hvoraf ingen hver for sig begrunder Stemmeret, lægges sammen, for ved den sammenlagte Værdie eller det sammenlagte Hartkorn at begrunde slig Rettighed (§ 18).

 

§ 10. Wer in dem nämlichen Wahldistricte verschiedene eigenthümliche Besitzungen hat, deren jede ihn wahlberechtigt macht, ist gleichwohl nur zu Einer Wahlstimme befugt. Verschiedene eigenthümliche zu dem nämlichen District gehörige Besitzungen, wovon jede für sich keine Wahlberechtigung giebt, können zur Erlangung derselben die Werte oder Hufe zusammengelegt werden (§ 18).

 

11) En Deputeret i Stændernes Forsamling for de i § 1 nævnte Provindser kan ogsaa være Medlem af Stændernes Forsamling for Nörre-Jylland, eller for Vort Hertugdømme Slesvig, eller for Vort Hertugdæmme Holsteen, naar den Tid, da Forsamlingen holdes, tilsleder det.

 

§ 11. Ein Abgeordneter der  Stände-Versammlung für die in § 1 genannten Provinzen kann auch Mitglied der Stände-Versammlung für Nord-Jütland oder in derjenigen für Unser Herzogthum Schleswig, oder für Unser Herzogthum Holstein sein, wenn die Zeit der Versammlungen dies zuläßt.

 

12) Den, som vælges til Deputeret eller Suppleant, er pligtig til strax, naar det tilmeldes ham, at give Tilstaaelse for Modtagelsen af denne Meddelelse, samt, hvis han forud er valgt i et andet Distrikt eller af nogen anden særdeles Grund ikke kan antage Valget, da tillige derom at gjøre Anmeldelse. Vi gjøre iøvrigt Regning paa, at de Mænd, som ved deres Medborgeres Tillid ere kaldte til Sæde i Stændernes Forsamling, ikke uden sær vigtige Grunde ville undslaae sig for at modlage Valget.

 

§ 12. Wer zum Abgeordneten oder Stellvertreter erwählt worden ist, muß unaufhältlich den Empfang der ihm darüber gewordenen Mittheilung bescheinigen, und es auch sofort anzeigen, falls er die Wahl nicht annehmen kann, sei es, weil er schon in einem andern Districte gewählt worden, oder aus einem anderen namhaft zu machenden Grunde. Wir heben aber zu den Männern, welche durch das Vertrauen ihrer Mitbürger in die ständische Versammlung berufen werden, die Zuversicht, daß sie ohne erhebliche Gründe eine auf sie gefallene Wahl nicht ablehnen werden.

 

13) I Vor kongl. Residentsstad Kjøbenhavn og sammes Forstæder udkræves hos Vælgerne Eiendomsret over Huse eller Gaarde, der ere ansalte i det mindste til en Assurance-Værdie af 4000 Rbd. Sølv. For at kunne vælges til Deputeret i Kjøbenhavn, er en Eiendom af bemeldle Slags til en Assurance-Værdie af 8000 Rbd. Sølv eller derover fornøden. Dog bliver, forsaavidt en Gaard- eller Huuseier tillige eier Jorder paa Kjøbenhavns Grund, den Værdie, hvorefter sammes Bankhæftelse er bestemt, at tilføie Assurance-Værdien af hans Huus eller Gaard, for at udbringe det ovenmeldte Beløb af 4000 eller 8000 Rbd. Sølv.

 

§ 13. ...
14) De øvrige Kjøbstæder udgjøre, i Overeensstemmelse med den nærværende Forordning vedføiede Fortegnelse Litr. A, der indtil videre skal være Reglen for Kjøbstædernes Inddeling i Valgdistrikter, 11 saadanne, hvilke, deels hver for sig, deels i den sammesteds bestemte indbyrdes Forbindelse, have at vælge et lige Antal Deputerede. I samtlige disse Kjøbstæder og paa deres Grund udfordres Eiendomsret over Gaarde og Huse, beliggende i et af bemeldte Valgdistrikter, hos Vælgerne til en Assurance-Værdie af i det mindste 1000 Rbd. Sølv, og hos de Valgbare til en dobbelt saa stor Assurance-Værdie. De Jorder, som tilhøre en Gaard- eller Huuseier paa samme Kjóbstads Grund, blive dog, paa lige Maade, som i § 13 for Kjøbenhavn er bestemt, at lægge til Assurance-Værdien. Som Undtagelse fra den Eiendomsværdie, der saaledes i Kjøstæderne udkræves saavel til Valgret som til Valgbarhed, ville Vi imidlertid, i Betragtning af de særdeles Forhold i de bornholmske Kjøbslæder, have bestemt, at Værdien sammesteds i begge Henseender nedsættes lil det Halve.

 

§ 14. ....
15) I det Valg af Deputerede, som Vi have bevilget Sædegaardseierne, deeltage ikke blot de, som eie Sædegaarde, der endnu have complet Bøndergods, men ogsaa Eierne af saadanne Sædegaarde, hvorfra det til deres Complettering hørende Bøndergods er blevet afhændet, naar delle er skeet enten med Reservation af Herligheden og ellers under de i Forordningen af 13. Mai 1769 § 2 foreskrevne Belingelser, eller og complette Sædegaardes Rettigheder ved sær Bevilling ere blevne forbeholdte, dog i dette sidste Tilfælde kun, naar ikke selve Hovedgaarden er bleven udparcelleret, eller dog i al Fald 25 Tdr. Hartkorn fri Hovedgaardstaxt ere blevne tilbage. I denne Valgclasse giver enhver Eiendom, som hjemler Valgret, ogsaa Valgbarhed.

 

§ 15. ....
16) De øvrige Besiddere af Landeiendomme udgjøre en særegen Valgclasse, der udnævner 20 Deputerede gjennem et lige Antal Valgdistrikter, saaledes at hvert af disse udnævner een Deputeret. Den Inddeling af Valgdistrikter, som i den Henseende indtil videre skal være gjeldende, findes fastsat i den vedföiede Tabel Litr. B. Den, som i denne Classe skal udøve Valgret, maa med Eiendomsret, hvortil dog den Arvefæsterettighed, som er forbunden med Ret til at sælge og pantsætte, i Overeensstemmelse med § 2, bliver at henregne, i Valgdistriktet besidde 4 Tdr. Hartkorn Ager og Eng, eller 8 Tdr. Hartkorn Skov og Mølleskyld, eller og Bygninger, som i Overeensstemmelse med Forordningen af 1. Oktobr. 1802 ere undergivne Arealskat, til en Assurance-Værdie af 2000 Rbd. Sølv. Gaardfæstere have Valgrettighed, naar de besidde i det mindste 5 Tdr. Hartkorn Ager og Eng, eller 10 Tdr. Hartkorn Skov og Mølleskyld. Hos den, der i denne Classe skal kunne vælges, udkræves, at han i et af de ovenmeldte Distrikter besidder en Eiendom af dobbelt saa stort Hartkorn, eller dobbelt saa stor Assurance-Værdie, som den, der efter Eiendommenes Beskaffenhed behøves til at hjemle Besidderen Valgret. Mellem frit og ufrit Hartkorn bliver i denne Valgclasse ingen Forskjel at gjøre. Skjöndt i Almindelighed Eiendomme, der ere beliggende i forskjellige Valgdistrikter, ikke kunne lægges sammen, for at hjemle Besidderen Valgret eller Valgbarhed, saa skal dog i det Tilfælde, hvor de til een og samme Landeiendom hørende Bestanddele maatte ligge i forskjellige til hinanden stødende Valgdistrikter, denne Eiendom efter sin fulde Størrelse komme i Betragtning i det Valgdistrikt, hvori den Bygning ligger, hvorfra Eiendommen drives.

 

§ 16. .....
17) I de Tilfælde, hvor Valgret og Valgbarhed efter de foranførte Bestemmelser (§§ 13, 14 og 16) beroer paa Bygningers Assurance-Værdie, vil det, forsaavidt Assurance ellers ikke er lovbefalet, ikke komme an paa, om Bygningerne virkelig ere forsikkrede i vedkommende Brandkasse eller ikke, men i sidste Tilfælde bliver den Taxation, som i Overeensstemmelse med Forordn. af  1. Oktobr. 1802 § 36 er eller maatte blive optaget, at lægge til Grund.

 

§ 17. In denjenigen Distrikten, für welche die Brandversicherung der Gebäude nicht gesetzlich anbefohlen ist, tritt in Ansehung der Gebäude, welche bei keiner Brandkasse versichert sind, an die Stelle des zur Bestimmung der Wahlberechtigung und der Wählbarkeit festgesetzten Brandversicherungswertes (§§ 13, 14 und 16) , das Taxatum, welches in Übereinstimmung mit der Verordnung vom 1. Oktober 1802 § 36 ermittelt ist.

 

18) Naar de i samme Valgdistrikt beliggende Eiendomme, der i Medhold af § 10 kunne lægges sammen for at begrunde Valgret, ere af forskjellig Beskaffenhed, saasom Ager og Engs og Skov og Mølleskylds Hartkorn eller Hartkorn og Assurance-Vœrdie, eller dersom en Gaardfæsler tillige har nogen Eiendomsjord, saa bliver hver af bemeldte Eiendomme for sig at ansætle efter sil Forhold til det Hartkorn eller den Værdie, som til Valgrettighed udkræves. Saaledes vil Valgret lilkomme den, som i et Landdistrikt eier en Bygning af det i § 16 omhandlede Slags til en Assurance-Værdie af 1000 Rbd. og derhos 2 Tdr. Hartkorn Ager og Eug. Paa lige Maade bliver der og at forholde, naar forskjellige Slags Eiendomme skulle lægges sammen, for at hjemle Valgbarhed.

 

§ 18. ....
19) Med Hensyn til Kjøbenhavn vil det tilfalde Sammes Magistrat under Medvirkning af denne Vor Residentsslads 32 Mænd at foranstalte Alt, hvad der behøves, saavel til at forberede Valgene, som til under Valghandlingerne selv at paasee, hvad der hører til Valgenes lovlige Fuldbyrdelse, hvortil dog den Hjælp bör gives dem, som i det Fölgende anordnes. For ethvert af de övrige Valgdistrikter ville Vi derimod udnævne en Valgdirecteur, til at foranstalte det i saa Henseende Fornødne. Saafremt Vi maatte finde for godt til Valgdirecteur at udnævne Nogen, der ikke forhen har aflagt Eed til Os, saa haver han til Vort Danske Cancellie at indsende sin Eed, hvori han deels i Almindelighed tilsiger Os Troskab, deels i Særdeleshed forpligter sig til troligen og redeligen at varetage sine Pligter i det ham betroede Kald. Men hvis den Udnævnte forhen har aflagt Troskabseed, skal han, under denne Eed, være forpligtet til samvittighedsfuld Udførelse af fornævnte sine Pligter.

 

§ 19. Mit Hinsicht auf Kopenhagen wird der gesamte Magistrat unter Mitwirkung von 32 Männern Unserer Residenzstadt die Erledigung von Allem, was notwendig ist zur Vorbereitung der Wahl bis zur Aufsicht über die  Wahlhandlung selbst, damit die Wahl gesetzmäßig durchgeführt werden kann, jedoch sollte weitere Hilfe hierzu erforderlich sein, so wird diese wie im Folgenden bestimmt angeordnet. Für jeden der übrigen Wahldistricte werden Wir dagegen einen Wahldirector ernennen, der in besagter Hinsicht verordnetes erledigt. Wenn Wir es für richtig halten, dass Wir einen Wahldirector ernennen, der nicht bereits früher einen Eid an Uns geleistet hat, hat dieser seinen Eid an Unsere Dänische Kanzlei einzusenden, worin er einerseits allgemeine Treue gegen Uns, andererseits die besonderen Pflichten zur redlichen und treuen Erfüllung seiner ihm übertragenen Aufgaben angelobt. Wenn der Ernannte aber bereits früher den Treueeid abgelegt hat, ist er diesem Eid so verpflichtet, dass er der gewissenhaften Erfüllung seiner vorgenannten Pflichten zu erfüllen hat.

 

20) I Kjøbenhavn bliver med Hensyn til Vælgernes Mængde og det betydelige Antal Deputerede og Suppleanter, der skulle vælges, Valgene at fuldbyrde gjennem Sectioner af Magistraten og de 32 Mænd efter den Fordeling, sotn disse indbyrdes have at træffe, saaledes at Valghandlingen, ved samtidigen at foretages for flere Sectioner, kan fremmes med al den Hurtighed, som den fornødne Nøiaglighed tilsteder, og at derhos kun et saadant Antal af Vælgere kaldes til hver Dag og hvert af de forskjellige Localer, hvori Handlingen foregaaer, som der med Rimelighed kan ventes at faae Leilighed til at udøve deres Valgret. I de Kjøbstæder, som have at vælge hver sin Deputeret til Stændernes Forsamling, udøves Valget i een Forsamling, hvorimod de Kjøbstæder, som i Forbindelse have at vælge een Deputeret, hver for sig udøve deres Valgret i en særlig Forsamling. De complette Sædegaardseiere samles i hvert Stift for sig paa det Sted, som Vi i det Commissorium, der udstedes til Valgdirecteuren, ville bestemme. Med Hensyn til de øvrige Landeiendoms-Besiddere, skeer Valget i een for hele Distriktets Valgberettigede fælles Forsamling, forsaavidt dette ikke vil medføre, at de Valgberettigede faae længere Vei fra den Eiendom, der begrunder deres Valgret, til det Sted, hvor Valget skal foregaae, end omtrent 3 Mile. I modsat Fald bliver derimod Valgdistriktet med Hensyn til Valgets Udførelse at afsondre i 2 eller flere Afdelinger; dog kan i intet Tilfælde nogen særlig Valgforsamling finde Sted med Hensyn til de Øer, der ei indeholde eller udgjøre nogel heelt Sogn, men sammes valgberettigede Beboere maae, for at udøve deres Valgret, møde med de øvrige Beboere af Valgdistriktet eller en Afdeling af samme. Hvor der i Overeensstemmelse med det Foranførte i et Valgdistrikt skal vælges gjennem Afdelinger, ville Vi, angaaende disse Afdelingers Grændser, tillægge vedkommende Valgdirecteurer Vor Befaling, ligesom Vi og stedse ville tilkjendegive Valgdirecteurerne for Landdistrikterne, paa hvilket Sted Valgforsamlingerne skulle holdes.

 

§ 20. ....

 

21) Hver af de Sectioner, hvori den samlede Valgbestyrelse for Kjøbenhavn, i Overeensstemmelse med § 20, haver at dele sig, bestyres af oen Magistratsperson, som dertil af Overpræsidenten udnævnes, i Forbindelse med tvende af de 32 Mænd, der af de øvrige dertil udnævnes. Men dersom det til Forretningernes Fremme skulde være fornødent, kan og den samlede Valgbestyrelse udnævne andre duelige og paalidelige Mænd til at indtræde i bemeldte Valgsectioner. Ligeledes udnævner den tvende duelige Mænd til at føre Protokoller over hvad der ved Valgmøderne foregaaer, hvilke tillige tage Deel i at afgjøre de Spørgsmaal, som maatte blive al paakjende af Commilteen. Udenfor Kjøbenhavn haver den af Os beskikkede Valgdirecteur, hvergang et Valg foregaaer, at udnævne 4 Mænd til under hans Forsæde at lage Deel i Valgbestyrelsen, foruden tvende andre, som han udnævner til Protokolførere, hvilke, ligesom med Hensyn tll Valgcommitteerne for Kjøbenhavn er bestemt, tage Deel i at afgjøre de Spørgsmaal, som maatte blive at paakjende af Valgbestyrelsen. Til foranførte Poster haver han at udnævne saadanne Mænd, der nyde deres Medborgeres Tillid, og som ved deres Stillinger have haft Leilighed til at forskaffe sig fortroligt Bekjendtskab med Forholdene i den  By eller Egn, hvorfor Forsamlingen holdes, og haver han herved i Kjøbstæderne især at tage Hensyn til de eligerede Borgere. I Valgforsamlingerne for Sædegaardseierne blive de Tilforordnede og Prolokolførerne at vælge blandt Forsamlingernes egne Medlemmer. I ethvert Tilfælde, hvor enten Kjøbenhavns Magistrat eller vedkommende Valgdirecteur til foranførte Forretninger udnævner Mænd, der ikke forhen have gjort Eed til Os, bør de, inden de tiltræde deres Forretninger, til Magistraten eller Valgdirecteuren indsende deres skriftlige Eed, hvori de deels i Almindelighed tilsige Os Troskab, deels i Særdeleshed forpligte dem til redelig Udførelse af de dem i fornævnte deres Stilling paaliggende Pligter. Ligesom Magistraten i Kjøbenhavn eller den af Os beskikkede Valgdirecteur straxigjen haver at forefage en ny Udnævnelse, naar Nogen af dem, der oprindeligviis ere udnævnte til foranførte Forretninger, af en eller anden Aarsag maalte fratræde, saaledes bør dette og saavidt muligt iagttages, hvis en Fratrædelse skulde finde Sted under selve Valghandlingens Udøvelse, for at Antallet kan, om muligt, altid blive fuldstændigt, og det forebygges, at der, ved mulig forefaldende Spørgsmaales Afgjørelse, kunne blive lige Stemmer. Forsaavidt et saadant Tilfælde alligevel maatte indtræde, ajør Formandens Stemme Udslaget. Hvis der i en Kjøbstad, eller udi en afsides liggende Deel af et Landdistrikt, der i Medhold af § 20 kommer lil at vælge i en særskilt Forsamling, ikke ere flere end 40 Eiendomme af det Slags, der, uden Hjælp af den i § 10 hjemlede Forbindelse af flere Eiendomme, giver Adgang til Valgret, behøver Valgdirecteuren ikke personlig at indfinde sig i samme, men han kan i saadanne Tilfælde udnævne en anden duelig Mand til paa hans Vegne at tage Forsæde i Valgbestyrelsen sammesteds, og dertil iøvrigt beskikke 4, eller, hvis Omstændighederne ere i Veien, 2 andre duelige Mænd, hvorhos dog tillige 2 særskilte Protokolførere, om muligt, bør udnævnes, men i andet Tilfælde bør Protokollerne føres af de ellers til Valgbestyrelsen beskikkede Mænd. Paa lige Maade bliver der, uden Hensyn til den ovennævnte Betingelse hvad Eiendommenes Tal angaaer, at forholde paa de Øer, som ligge over 2 Mile fra det faste Land i Valgdistriktet, forsaavidt særlig Valgforsamling der skal holdes (§ 20).

 

§ 21. ....

 

22) Det vil i Kjøbenhavn paaligge Magistraten, og udenfor denne Hovedstad den af Os udnævnte Valgdirecteur, at sörge for, at der forfattes paalidelige og fuldslændige Fortegnelser saavel over alle Valgberettigede som over alle Valgbare i det hele Valgdistrikt.

 

§ 22. ....

 

23) Som Grundvold for disse Fortegnelser haver, forsaavidt Kjøbenhavn angaaer, Directionen for Brandforsikkringen at meddele qvarteerviis indrettede og efter Matrikul-Nr. ordnede Fortegnelser over alle i Staden værende Gaarde og Huse og disses Assurance-Summer, saavel som de indtegnede Eiere, og andre særskilte Fortegnelser over de Gaarde og Huse, hvis Assurance udgjør 8000 Rbd. Sølv eller derover, i hvilke, saavidt muligt, ogsaa de Eiendomme blive at optage, der ikke særlig ere assurerede til en saadan Sum, men som tilhøre samme Eier, og hvis forenede Assurancebeløb udgjør fornævnle Sum. Lignende Fortegnelser blive af Branddirecteuren for Kjøbenhavns Amt at forfatte med Hensyn til de Bygninger paa Stadens Grund, der høre under Brandforsikkringen for Landbygningerne. Derhos bliver af Stadens Kæmner at forfatte Fortegnelse over dem, der eie Jorder hørende til Stadens Grund, med Bemærkning om den Taxt for disse, der ligger tid Grund for Bankhæftelsen, hvorhos der, saavidt det er Kæmneren bekjendt, vedføies Oplysning om, hvorvidt hine Jordeiere tillige eie Bygninger i Staden eller paa sammes Grund, og hvilke disse Bygninger ere. Forsaavidt ifølge deraf Nogen erhverver en Valgbarhed, der ikke allerede tilkom ham paa Grund af ham tilhørende Bygningers Assurance-Værdie, haver Kæmneren over disse Valgbare at forfatte en særskilt Fortegnelse. Bemeldte Fortegnelser blive at tilslille Vor Lands-Over- samt Hof- og Stads-Ret, som foranstalter dem gjennemgaaede af Brevskriveren, for at denne, som Bestyrer af Skjøde- og Pante-Protokollerne, kan forsyne dem med Bekræftelse eller Berigtigelse, hvorhos han i Særdeleshed paa Fortegnelserne over de Valgbare haver at bemærke, om Eierens thinglæste Adkomst er saa gammel, som denne Anordnings § 4 Nr. 3 fordrer, eller, i manglende Fald, hvor gammel den er. Fremdeles haver Magistraten ved de af Stadens Bestillingsmænd, som dertil bedst ere istand, samt ved andre hensigtsmæssige Midler, at søge de fornødne Oplysninger angaaende de Paagjeldendes personlige Egenskaber, forsaavidt disse komme i Betragtning i Henseende til Valgrettigheden eller Valgbarheden; hvorpaa Magistraten foranstalter Forlegnelserne yderligere gjennemgaaede og berigtigede ved nogle af dens Medlemmer, i Forbindelse med nogle af de 32 Mænd, som dertil af disses Forsamling udnævnes, hvilke samtlige derefter have under deres Hænder at udfærdige en særlig Forlegnelse over alle Valgbare, og en anden over alle Valgberetligede i Kjøbenhavn.

 

§ 23. ....

 

24) I de øvrige Kjøbstæder haver Byskriveren al forfatte Fortegnelser saavel over alle de under samme hörende Bygninger, der efter deres Assurance give Adgang til Valgslemme, som og over de Grundeiere, der ifølge deres Bygningersog Jorders forenede Værdie ere Valgberettigede. Fremdeles haver samme Embedsmand at forfatle en særlig Fortegnelse over de Huse og Gaarde, som enten formedelst deres Assurancesum alene, eller i Forbindelse med de sammes Eiere tilhörende Jorder, give Adgang til Valgbarhed. Dernæst haver han al sammenligne fornævnte Fortegnelser med Skjøde- og Panteprotokollerne, og forsyne dem med de Attestationer, Berigtigelser og Vedføininger, som Brevskriveren ved Vor Lands-Over- samt Hof- og Stads-Ret ifølge § 23 har at meddele med Hensyn til de kjøbenhavnske Eiendomme, hvorpaa Fortegnelserne af Magistraten eller Byfogden, i Forening med de eligerede Borgere, gjennemgaaes og forsynes med de fornødne Vedtegninger angaaende Eiernes personlige Qvalfication til at udøve Valgret, eller til at vælges. Fornævnte saaledes forfaltede og berigtigede Fortegnelser tilstilles derefter Vor Valgdirecteur til nærmere Eftersyn, og, om fornødent gjøres, yderligere Oplysnings Erhvervelse og Berigtigelse, saaledes at der erholdes rigtige Lister over alle Valgberettigede og særlig over alle Valgbare i Kjøbslæderne, og forsaavidt de Kjøbstæder angaaer, som kun i Forening med andre udnævne een Deputeret, blive af de særskilte Forlegnelser for hver enkelt Kjøbstad Generallister at indrette over alle til den fælles Valgkreds hørende, deels valgberettigede, deels tillige valgbare Grundeiere. Ved foranførte Arbeide haver enhver Valgdirecteur at tiltage nogle af de Mænd, som han i Overeensstemmelse med § 21 har udnævnt til Deeltagelse i Valgbestyrelsen, hvilke bør være ham behjælpelige i at gjennemgaae de specielle Lister, og deraf danne de generelle Lister, som de tilligemed ham bør underskrive.

 

§ 24. ....

 

25) Hvad de til Sædegaardseiernes Classe hørende Eiendomme angaaer, da lader Vor Valgdirecteur sig af enhver Amtsforvalter i Stiftet meddele Fortegnelser over alle under hans Oppebörselsdislrikt hörende Eiendomme af dette Slags og deres Eiere, hvorved bliver at iagttage, at en Sædegaard altid bliver at henføre under del Amtstue-Distrikt, hvoruuder Hovedgaarden ligger, uden Hensyn til, at den og har Gods andetsteds. Saadanne Fortegnelser gjennemgaaes derpaa først af vedkommende Retsbetjent, for al forsynes med de Bemærkninger, som Skjøde- og Panteprolokollerne maalte frembyde, og siden af Amtmanden. Denne haver i Særdeleshed, foruden at bemærke, hvorvidt der i Eierens personlige Forhold maatte være Noget til Hinder for den Valgret eller for den Valgbarhed, som der ellers paa Grund af Eiendommen vilde tilkomme ham, al gjøre fornøden Tilføining, forsaavidt der i Amtet maalte være nogen til et Grevskab eller Baronie hørende Sædegaard, der ikke henhører under nogen Amlstue og derfor er forbigaaet i Amtsforvalterens Fortegnelser. Derefter forfalter Valgdirecteuren under sin Haand en General-Forlegnelse over Alle, der i Stiftet ere berettigede til, som Sædegaardseiere, at udøve Valgret, med tilføiet Bemærkning angaaende de Enkelte, der ifølge Reglerne § 4 ikke for Tiden ere valgbare.

 

§ 25. ....

 

26) Med Hensyn til de Landeiendomme, som efter § 16 give Adgang enten blot til Valgret eller tillige til Valgbarhed, bliver for ethvert Sogu Fortegnelser at forfatte af Sognefogderne, under vedkommende Herredsfogeds eller Birkedommers Tilsyn, særskilt over begge hine Classer af Eiendomme, og forsynede med de fornødne Oplysninger om Besiddernes personlige Egenskaber, forsaavidt disse have Indflydelse paa bemeldte Rettigheder. Godseierne bør paa Begjæring meddele fornødne Oplysninger med Hensyn til de Fæstebønder, som blive at optage paa Fortegnelserne. Efter at disse Fortegnelser, hvorunder de valgberettigede og valgbare Eiere og de valgberettigede og valgbare Fæstere bør afsondres fra hinanden, ere igjennem Herredsfogden eller Birkedommeren indsendte til Vor Valgdirecteur, lader denne dem gjennemgaae og bekræfte eller berigtige, deels af vedkommende Amtsforvaltere, deels af vedkommende Retsbetjente og, forsaavidt de i § 16 ommeldte Bygninger angaaer, af Branddirecteurerne, hvorpaa Valgdirecteuren afdesaaledes erhvervede og berigtigede Fortegnelser over de Valgberettigede og de Valgbare i de enkelte Sogne danner 2 almindelige Fortegnelser over disse for det hele Valgdistrikt, nemlig en over alle Valgberettigede og en anden over alle Valgbare. Hvor et Landdistrikt er henlagt under et Kjøbstadsogn, bliver det i foranførte Henseende at behandle som et eget Sogn. Ved foranførte Arbeide haver enhver Valgdirecteur, i Lighed med hvad der er bestemt i § 24, at tiltage nogle af de Mænd, som han i Overeensstemmelse med § 21 har udnævnt til Deeltagelse i Valgbestyrelsen, hvilke bör være ham behjælpelige i at gjennemgaae de specielle Lister og deraf danne de generelle Lister, som de tilligemed ham bør underskrive.

 

§ 26. ....

 

27) Med Hensyn til de i §§ 23 - 26 givne Bestemmelser angaaende Valglisternes Berigtigelse ved Hjælp af Skjøde- og Panteprotokollerne, bliver det at iagttage, at den, som har et i sin Form lovligt Skjøde eller anden lignende Adkomst, ikke udelukkes fra Valgret eller fra Valgbarhed, fordi der kunde mangle fuldstændig Berigtigelse for hans Formands Adkomst, naar delte iøvrigt ikke har anlediget Paatale af Nogen, der tilegner sig større Ret til Eiendommen.

 

§ 27. ....

 

28) Ligesom det iøvrigt er Enhvers Sag atvaretage sin Valgret og Valgbarhed, der, uagtet den Omsorg, som derfor drages fra det Offentliges Side, stundom ikke kunde blive iagttaget, saaledes ville i Særdeleshed de, der paa Grund af flere Eiendommes Sammenlægning eller formedelst uforsikkrede Bygninger have Adgang til fornævnte Rettigheder, selv have at sørge for betimelig derom at give Oplysning til de Vedkommende, og derved bevirke deres Optagelse paa Valgfortegnelserne.

 

§ 28. ....

 

29) De i Medhold af de foregaaende Paragrapher forfattede Fortegnelser over de Valgberettigede og over de Valgbare i ethvert Valgdistrikt, hvorpaa og Valgdirecteuren, forsaavidt han besidder en dertil qvalificerende Eiendom, bliver at optage, med Bemærkning, at han i dette Valgdistrikt ikke er valgbar, blive, forsynede med en kort og fattelig Oversigt over de lovbestemte  Betingelser for Valgretten og Valgbarheden, at henlægge til almindeligt Eflersyn for alle Vedkommende, i Kjøbstæderne paa Raadstuerne og paa Landet paa alle Thingsleder, hvorunder nogen Deel af Valgdistriktet henhører, samt paa nogle andre bekvemme Steder i Distriktet, helst hos Embedsmænd eller Sognefogder. Om slig Henlæggelse skeer Kundgjørelse i Kjøbenhavn i den Berlingske politiske og Avertissements-Tidende og i Adressecontoirets Efterretninger; i de øvrige Kjøbslæder ved Opslag paa offentlige Steder og derhos i Sjælland i den førstnævnte Avis, og, forsaavidt en Avis udgives i Byen, da tillige i den; i Pyons samt Lolland-Falsters Stifter i de Tidender, der udgives for disse Stifter; i Landdistrikterne derimod til Kirkeslævne, hvilket Alt bør foregaae i det mindste 8 Uger førend Valget finder Sted.

 

§ 29. Die gemäß den vorstehende Paragrafen verfasste Liste, welche die Wahlberechtigten und die Wählbaren des Wahldistrictes aufführt, einschließlich der Namen der Wahldirecotren, welche ein wahlfähig machendes Eigenthum besitzen, mit der Bemerkung aufgenommen werden müssen, daß sie nur in ihrem Districte nicht wählbar sind, ist spätestens acht Wochen vor der Wahl und unter Beifügung einer kurzen und faßlichen Übersicht der gesetzlichen Vorschriften über die für den Wahldistrict in Betracht kommenden Erfordernisse zur Wahlberechtigung und Wählbarkeit, zur allgemeinen Einsichtnahme auszulegen, in den Städten im Rathause, auf dem Lande bei allen Gerichtsstätten, dessen Bezirke einen Teil des Wahldistrictes ausmachen, sowie an anderen Orten, die einfach zu erreichen sind, vorzugsweise bei ortsansässigen Beamten oder Predigern. Aber, daß solches geschehen, wie es der Umfang und die Bestandtheile des Districts erfordern, wird in der Stadt Kopenhagen im politischen Journal sowie in den Bekanntmachungszeitung sowie in dem Blatt für die periodische öffentliche Kundmachungen, in den übrigen Kirchspielen auf die andere Bekanntmachungen übliche Wiese, zur öffentlichen Kunde zu bringen, im übrigen in Seeland in den üblichen Kundmachungsorganen sowie in den üblichen Zeitungen der Städte wie auch in den Stiften Pyons und Lolland-Falster in den Gazetten dieser Stifter, und zwar mindestens 8 Wochen, bevor die Wahl stattfinden soll.

 

30) Dersom Nogen maatte finde, enten at der i de efter § 29 til almindeligt Eftersyn udlagte Valglister er optagen Nogen, som Valgberettiget eller Valgbar, der ikke har alle de dertil fornødne Egenskaber, eller at i samme Nogen er forbigaaet, som besidder disse Egenskaber, saa har ha at fremsætte sine Erindringer og de Grunde, hvorpaa han støller samme, i Kjøbenhavn for Magistraten, og i andre Valgdistrikter for den af Os udnævnte Valgdirecteur. Hvad i Særdeleshed det sidst anførte Tilfælde angaaer, da bør sligt Andragende være indgivet inden 14 Dage efter at det i § 29 Foreskrevne er udført. Ellers kunne de gjorte Erindringer ikke komme i Betragtning ved det forestaaende Valg. Efter Udløbet af fornævnte 14 Dage har Magistraten, eller den af Os udnævnte Valgdirecteur at beramme en Dag, hvorpaa de indkomne Erindringer imod Valglisterne kunne prøves og afgjøres.

 

§ 30. Wenn Jemand glauben sollte, daß in diese solchergestalt nach § 29 zur allgemeinen Einsichtnahme ausgelegten Listen Personen als wahlberechtigt oder wählbar aufgenommen sind, welche die erforderlichen Eigenschaften nicht besitzen, oder ebenso, welche diese Eigenschaften haben, in den Listen fehlen, so kann er bei dem von Uns ernannten Wahldirector, unter Anführung der Erinnerungen und Gründe, eine Anzeige davon machen. Eine solche, insbesondere in letztgenanntem Fall erfolgte Anzeige muß indessen innerhalb 14 Tagen von dem Zeitpunkte an gerechnet, wo die Vorschriften in dem § 29 vollständig zur Ausführung gebracht worden. Ansonsten finden die Eingaben und Erinnerungen für die dermalige Wahl keine Berücksichtigung. Nach Ablauf dieser vorgenannten 14 Tage wird von dem von Uns ernannten  Wahldirector ein Termin zur Prüfung und Erledigung der eingegangenen Erinnerungen gegen die Wahllisten festgesetzt.

 

31) De indgivne Erindringer blive at behandle og paakjende i Kjøbenhavn af en Committee, bestaaende af en Borgemester og 2 Baadmænd, der udnævnes af Overpræsidenten, samt 4 af de 32 Mænd, hvilke disses Forsamling udnævner, og paa andre Steder af samtlige Medlemmer af Valgbeslyrelsen, Protokolførerne deri indbefattede, under Valgdirecteurens, eller i de enkelte Tilfælde, hvor en Anden fungerer som Formand (§ 21), under dennes Forsæde. Efter at de indkomne Erindringer ere samtlige Medlemmer afValgbestyrelsen meddelte, berammes et Møde, hvortil saavel de, der have fremført Erindringer mod Valglisterne, som de, hvilke disse Erindringer vedkomme, kaldes, og efter at nøiaglig Oplysning paa den hurtigste og simpleste Maade er indhentet, afsiges moliveret Kjendelse angaaende deslige Besværinger. Saavel Kjendelserne, som den forudgaaende Forhandling, bør tilføres Protokollen, der føres af En blandt de Tilforordnede, som dertil af Formanden udnævnes, og underskrives af samtlige Committeens eller Valgbestyrelsens Medlemmer.

 

§ 31. ...
32) Efter at saaledes de fremkomne Besværinger ere paakjendte, eller, naar Fortegnelserne have været udlagte i 14 Dage, uden at nogen saadan Besværing er fremkommen, blive disse, forsynede med de Berigtigelser, som maalte være at gjøre i Anledning af de afgivne Kjendelser, forsaavidt de Valgbare angaaer, at trykke, og et trykt Exemplar deraf snarest muligt at tilstille enhver Valgberettiget. Ogsaa bör enhver Valgdirecteur meddele nogle Exemplarer af disse trykte Fortegnelser til Valgdirecteurerne i de andro Distrikter, i hvilke Betingelserne for Valgbarhed ere de samme, og altsaa indbyrdes Valg kan finde Sted (§§ 14, 15 og 16).

 

§ 32. Nachdem solche vorkommenden Beschwerden eingekommen sind, oder wenn vierzehn Tage seit der Auslegung derselben verflossen sind, ohne daß Beschwerden gegen solche eingekommen wären, werden diese, mit den Berichtigungen, die gemäß der Anleitung über die stattgehabten Entscheidungen angebracht wurden, was die Wählbaren angeht, gedruckt und ein gedrucktes Exemplar sobald als möglich einem jeden Wahlberechtigten zuzustellen. Außerdem hat der Wahldirector den Wahldirectoren der anderen Districte diese Listen mitzutheilen, in welchem die Bedingungen für die Wählbarkeit dieselbe ist und somit in jedem Wahldistrict die Wahl stattfinden kann (§§ 14, 15, 16).

 

33) Derpaa berammer i Kjøbenhavn Magistraten, og ellers Valgdirecteuren, et Valgmøde, og kundgjør Tid og Sted, i det mindste 8 Dage forud, for samllige Valgberetligede, ved Meddelelse af de ovennævnle trykte Exemplarer, hvorpaa Berammelsen tegnes med Indkaldelse til de Paagjeldende. Men til ydermere Sikkerhed bør ogsaa Kundgjørelse skee rned lige Varsel paa den i § 29 foreskrevne Maade. I Kjøbenhavn bliver det endvidere 48 Timer forud at kundgjøre i Adressecontoirets Efterretninger, for hvilken Deel af ethvert Qvarleer de Valgberettigede hver Dag blive at fremkalde til at udøve deres Valgret, for at ikke et større Antal af Indvaanere, end fornødent, skal uleiliges med Møde. En lignende Forholdsregel vil ogsaa blive at trœffe andetsteds, dersom det maatte være atforudsee, at Valghandlingen ei paa een Dag kan tilendebringes.

 

§ 33. In Kopenhagen hat der Magistrat und sonst jeder Wahldirector den Tag, an welchem die Wahl stattfinden soll, mit der Anzeige über den Ort der Versammlung auf die im § 29 vorgeschriebene Weise zeitig und wenigstens acht Tage vorher, zur öffentlichen Kunde zu bringen. Eine gleiche Anzeige des Tages und des Ortes ist auf der jedem Wahlberechtigten zuzustellenden Liste der Wählbaren zu notiren, verbunden mit einer Aufforderung an die Wähler, in der Wahlversammlung zur bestimmten Zeit zu erscheinen, um daselbst diejenigen für ihn wählbaren Personen namhaft zu machen, die er zu Abgeordneten oder zu Stellvertretern zu wählen wünscht. In Kopenhagen wird 48 Stunden vorher in dem Intelligenzblatt die Abgrenzung der Wahlquartiere kundgemacht, damit eine größere Zahl der Wahlberechtigten am nämlichen Tage ihr Recht ausüben können. Eine solche Einteilung einer Kommune in Wahlquartiere muß auch dort stattfinden, wenn es die Wahlhandlung erfordert, damit diese innerhalb eines Tages abgeschlossen werden kann.

 

34) I Henseende til Sædegaardseiernes Valgclasse vil dog, i Stedet for den i §§ 29- 33 foreskrevne Fremangsmaade, følgende Regler være at iagltage: Strax efter at Valglisterne paa den i § 25 nævnte Maade ere blevne forfattede, blive de at trykke og derpaa et Exemplar af samme at tilstille hver enkelt valgberettiget Sædegaardseier i Stiftet, med Opfordring til dem, som derved maalte have nogen Bemærkning at gjøre, inden Uger at fremføre samme for Valgdirecteuren, ligesom og den Sædegaardseier, der formedelst en anden ham tilkommende Valgret, som han foretrækker, ikke kan benytte sin Valgret i Stiftet, har inden fornævnte Tid at indberette delte til Valgdirecteuren. Ligeledes har Valgdirecteuren at sende et passende Antal Exemplarer til de udnævnte Valgdirecteurer for Sædegaardseierne Valgforsamlinger i de andre i § 1 nævnte Stifter, for af disse at tilstilles de sammesteds stemmeberettigede Sædegaardseiere. Det kundgjøres derhos i den Berlingske poliliske og Averlissements-Tidende, og forsaavidt Sjællands Stift angaaer, i Kjøbenhavns Adressecontoirs Eflerretninger, og for de øvrige Stifter i Stiftsaviserne, at slige Fortegnelser ere omsendte til de Paagjeldende, og at de, der maatte troe sig derved forbigaaede, have inden 3 Uger at melde sig hos vedkommende Valgdirecteur. De Besværinger, som i Anledning af Valglisterne fremkomme, blive derimod først paa Valgdagen at tage under Paakjendelse, men Valgdirecteuren har forinden at indhente de Oplysninger, som i den Henseende kunde være fornødne. Om Stedet for Valgmødet, som vil findes bestemt i Vort Commissorium til Valgdirecteuren (§ 20), og Tiden, der bør beslemmes saaledes, at alle Vedkommende faae en Frist af 3 Uger, bliver enhver valgberettiget Sædegaardseier ved Skrivelse al underrette, ligesom det og i Forbindelse dermed bliver at meddele ham, om og hvilke Indsigelser der ere fremkomne mod de forhen udsendte Fortegnelser, saa og hvilke af Stiftets Sædegaardseiere, der have frasagt sig Stemmeretligheds Udøvelse i Stiftet. Ligeledes bliver Underretning om Tiden og Stedet at meddele Enhver, der har paastaaet sig berettiget til at tilføres Fortegnelsen. Fremdeles bliver, med Hensyn til Muligheden af, at Urigtighed kunde være indløben ved den specielle Tilsigelse, Valgmødet med i det mindste 3 Ugers Varsel at kundgjøre i de ovenmeldte offenllige Tidender. Valgdirecteuren udvælger endvidere, forinden Valgmødet finder Sted, sine Medtilforordnede, Protokolførerne derunder indbefattede (§ 21), og giver disse derom fornøden Underrelning.

 

§ 34. ....
35) Paa de efter §§ 33 og 34 berammede Valgdage forsamle sig Alle, der efter § 21 skulle tage Deel i Valgforretningens Bestyrelse og Protokolførelsen over samme. Foruden de Valgberettigede have og Andre Adgang til at overvære Valforsamlingen, forsaavidt det kan skee, uden at være de Valgberettigede til Hinder ved Udøvelsen af deres Valgret. Efter at Valgdirecteuren, hvis Commissorium - der vil indeholde en kort Fremsættelse af Vælgernes Rettigheder og Pligter - bliver at forelæse, eller den, som ellers har Forsædet, har anviist de øvrige Tilforordnede, og deriblandt Protokolførerne, deres Pladser, begynder han med at gjøre Forsamlingen opmærksom paa Handlingens Vigtighed og sørger iøvrigt for, at den i alle Maader forelages med tilbørlig Orden og efter de foreskrevne Regler.

 

§ 35. An dem nach den §§ 33 und 34 bestimmten Tage der Wahl versammeln sich pflichtgemäß Alle, die nach § 21 die Wahlofficialen bilden, sowie die Wahlsecretäre in dem Wahllocale, zu welchem zwar außer den Wahlberechtigten auch Anderen der Zutritt gestattet ist, doch so, daß jene dadurch nicht in der Ausübung ihrer Wahlbefungnisse gestört werden. Nachdem der Wahldirector sein Commissorii vorgelesen hat, worin die Rechte und Pflichten der Wähler und Wählbaren kurz zusammengestellt sind, weist die übrigen Beigeordneten ihre Plätze zu und beginnt die Wahlhandlung damit, die Wahlversammlung auf die Wichtigkeit der vorzunehmenden Handlung aufmerksam und erledigt auch die weiteren Angelegenheiten in der Reihenfolge, wie es die vorbeschriebene Ordnung es besagt.

 

36) Dersom Nogen endnu maatte have Indsigelse at fremsætte mod Nogen, som han finder urigtig optaget paa Valglisterne, bliver saadan Indsigelse at modtage, og efter at de Oplysninger, som der paa Stedet kunne erholdes, ero indhentede, at afgjøre ved Valgbestyrelsens Kjendelse (cfr. § 31). I Sædegaardseiernes Valgforsamling blive ogsaa de forhen i Overeensstemmelse med § 34 Valgdirecteuren tilstillede Indsigelser paa Valgdagen at paakjende, tillige med de Erindringer, som først ved selve Valgmødet maatte fremkomme, forsaavidt disse gaae ud paa, at Nogen, der paa Valgfortegnelserne er optaget, ikke dertil er berettiget.

 

§ 36. Sollte Jemand wider die Wahlliste eine Erinnerung dahin anbringen, daß ín diesen fälschlicherweise Personen fälschlicherweise als Wähler aufgenommen wurden, so ist diese Erinnerung aufzunehmen und es sind Angaben, die an Ort und Stelle eingeholt werden können, oder aber die früheren Entscheidungen des Wahlvorstandes (vgl. § 31) zu der Untersuchung heranzuziehen. In den Wahlversammlungen der Grundeigenthümer bleiben die früher in Übereinstimmung mit § 34 getroffenen Entscheidungen auch für die am Wahltag angebrachten  des Wahldirectors zu Erinnerungen zur Wahlberechtigung einer Person gültig, sofern aber bisher zu der Person ausschließlich bei der Wahlversammlung Einwendungen angebracht wurden, daß dieser am Wahltag nicht mehr berechtigt war, in die Wählerliste aufgenommen zu werden.

 

37) Hver Gang Nogen fremtræder for at give Stemme, have de Medtilforordnede i Valgbeslyrelsen lydeligen at nævne hans Navn, hvorhos de bør give alle de Oplysninger, som efter Omstændighederne maatte være fornødne og nvortil de ere istand.

 

§ 37. Jemand, der zur Abgabe seiner Stimme im Wahllocale erscheint, hat den Beigeordneten im Wahlvorstand seinen Namen zu nennen und diese haben ihm alle etwa erforderlichen Aufklärungen zu geben, zu deren Mittheilung sie im Stande sind.

 

38) Over Alt, hvad der foregaaer ved Valgmødet, holdes en Forhandlingsprotokol, som føres af den blandt de udnævnte Protokolførere, som Formanden dertil bestemmer. Dog indføres deri ikke selve de enkelte Stemmer, som Enhver afgiver, men derover føres tvende særlige Protokoller. Den ene af disse skal indeholde Fortegnelse over alle til Distriktet eller Valgafdelingen, hvor en saadan finder Sted, hørende Valgberettigede, saaledes, at ved enhver Vælgers Navn de Personers Navne kunne anføres, hvorpaa han giver Stemme. Den anden bør derimod indreltes saaledes, at alle de Stemmer, som falde paa en valgbar Person, anføres ved hans Navu. De Protokoller, som føres over Valgforretningerne, autoriseres i Kjøbenhavn af Magistraten, og andelsleds af den af Os beskikkede Valgdirecteur.

 

§ 38. Über alles, was in der Wahlversammlung vorfällt,  wird von einem der Protocollführer, den der Vorsitzende bestimmt, ein Verhandlungsprotokoll aufgenommen. Getrennt von diesem sind aber besondere Protokolle über die Abstimmung durch die beiden Secretäre und zwar dergestalt zu führen, daß einer von ihnen bei dem Namen eines jeden Wählers die Namen derjenigen hinzufügt, auf welche derselbe gestimmt hat, der andere aber auf der Liste der Wählbaren bei dem Namen eines jeden die ihm zugefallenen Stimmen bemerkt. Für die Stimmen, welche auf Wählbare außer dem Wahldistricte abgegeben werden mögten, sind besondere Folia in dem Abstimmungsprotokoll einzurichten, und darin die Namen dieser Wählbaren und die Zahl der ihnen zugefallenen Stimmen einzutragen. Die Protokolle, welche die Wahlgeschäfte festhält, werden in Kopenhagen nach näherer Bestimmung des Magistrats der Stadt, sonst von dem von Uns ernannten Wahldirector aufgenommen.

 

39) Først afgive Valgbestyrelsens Medlemmer deres Stemmer, forsaavidt de ere Stemmeberettigede. Derpaa bliver enhver Valgberettiget at fremkalde til Stemmegivning efter en af Formanden bestemt Orden, grundet paa en fast og forud bekjendtgjort Regel. Dersom en Vælger ikke er tilstede, naar han efter sin Orden opraabes, saa maa af den Aarsag ingen Standsning skee i Valghandlingen, men ved Slutningen blive de, som ikke have indstillet sig efter det førte Paaraab, paany at paaraabe, og de, som da ikke melde sig, maae tilskrive sig selv, at de ikke komme lil at afgive Stemme.

 

§ 39. Wenn die Mitglieder des Wahlvorstandes zugleich Wähler sind, so stimmen sie zuerst. Demnächst ruft der Vorsitzende die Wähler einzeln nach einer gewissen Ordnung, die sich in einer bestimmten vorher bekannt gemachten Regel gründen muß, zur Abgebung ihrer stimmen auf. Ist ein Wähler, welcher dieser Ordnung zufolge aufgerufen wird, nicht zur Stelle, so darf die Wahlhandlung dadurch nicht aufgehalten, sondern muß fortgesetzt werden. Am Schlusse derselben sind aber die Namen derjenigen, welche beim ersten Aufruf nicht zugegen waren, nochmals aufzurüfen, und diejenigen, welche sich alsdann nicht melden, für das Mal beim Abstimmen zu übergehen.

 

40) Enhver Stemmegivende nævner to valgbare Personer for hver Deputeret, som Valgdistriktet har at vælge, og tilføier, hvad der ellers behøves til al kjendeliggjøre disse Personer. I Særdeleshed bør han, hvis han stemmer paa Nogen, der hører hjemme i et andet Valgdistrikt, opgive delte, for at det paa Fortegnelserne over samme kan eftersees, om den Navngivne virkelig er valgbar, og at saaledes den ham givne Stemme kan antages. Do afgivne Stemmer blive at indføre i de i § 38 nævnte Protokoller paa den der fastsatte Maade. Disse Protokoller jevnføres strax efter enhver Stemmes Tilførsel, og det Tilførte oplæses tydeligt, hvorpaa den Stemmegivende træder tilbage.

 

§ 40. Jeder Stimmgebende benennt zwei wählbare Personen, welche er zum Abgeordneten des Wahldistrictes erwählen will, und macht sie bei der Abstimmung, möglichst genau kenntlich. Insonderheit muß er, wenn er Namen nennt, die sich auf der Liste der Wählbaren seines Districts nicht finden, angeben, in welchem Wahldistricte diese für ihn wählbaren Personen angesessen sind, damit die Liste für diesen Wahldistrict nachgesehen werden kann. Die abgegebenen Stimmen werden in das Protokoll in der gemäß § 38 vorgeschriebenen Weise eingefügt. Diese Protokolle werden nach jeder Stimmabgabe verglichen und das Niedergeschriebene wird laut vorgelesen, worauf der Stimmengebende weder gestimmt hat, zurücktritt.

 

41) Skulde Nogen vælge paa et Individ, som ikke er valgbar, har Valgbestyrelsen at meddele ham fornøden Oplysning og tilkjendegive ham, at han kan gjøre et andet Valg. Herfor skal han dog ikke strax bestemme sig, men han bliver for Tiden at entledige, for at han kan overlægge, hvem han vil give sin Stemme, og bliver han da atter at fremkalde, naar den øvrige Stemmegivning for den Dag er tilende bragt.

 

§ 41. Wenn jemand solche Individuen wählen sollte, die nicht wählbar sind, so hat der Wahlvorstand ihm die nöthige Aufklärung zu ertheilen und bemerklich zu machen, daß er eine andere Wahl treffen kann. Das soll er aber nicht sofort entscheiden, sondern zu entlassen um ihm die erforderlich Bedenkzeit zu geben, wem er seine Stimme geben will, und er ist daher aufzufordern, nach dem Schlusse der übrigen Stimmgebung an diesem Tage wiederum zur etwaigen Abgebung seiner Stimme vorzutreten.

 

42) Dersom Nogen maatte have Noget at bemærke ved den Fremgangsmaade, der bruges under Valghandlingen, saa staaer det til ham, inden Resultatet af Stemmegivningen er uddraget, at fremføre sine Indsigelser og de Grunde, hvorpaa de støtte sig. Valgbestyrelsen har derpaa, efter at Gjenstanden behørigen er forhandlet og oplyst, at paakjende Indsigelsernes Gyldighed og korteligen anføre sine Grunde. Alt det saaledes Passerede tages til Protokollen.

 

§ 42. Derjenige, welcher glauben mögte, in irgend einer Hinsicht wider das bei der Wahlhandlung beobachtete Verfahren Einwendungen machen zu können, ist es bis zur bewerkstelligten Ermittelung des Resultats aus der Abstimmung gestattet, selbige und seine damit in Verbindung stehenden Beschwerden vorzutragen. Der Wahlvorstand hat, nach der gehörigen Untersuchung und Erörterung  der Beschwerden darüber gültig zu entscheiden. Alles dieses muss in den Bestand des Protokolls genommen werden.

 

43) Efter at Stemmegivningen er tilendebragt, jevnføres Protokollerne paany og oplæses tydeligt, og, om nogen Feiltagelse maatte være indløben, berigtiges den ved en ny Tilførsel. Dette bliver, forsaavidt Afstemningen maatte være at afholde i flere Sessioner efter hinanden, at foretage hver Gang en Session sluttes.

Endeligt bliver, naar den hele Valghandling er tilende, Stemmerne for hver af de forskjellige Personer, paa hvilke Valg er faldet, at optælle, og Resultatet deraf at uddrage og kundgjøre.

 

§ 43. Wenn sämmtlichen anwesenden Wählern auf die vorgeschriebene Weise Gelegenheit zum Abstimmen gegeben ist, so sind die Protokolle nochmals zu vergleichen, zu dem Ende laut zu verlesen und die etwa befundenen Irrungen zu berichtigen. Findet die Abstimmung in mehreren Sitzungen Statt, so muß solches am Schlusse einer jeden Sitzung geschehen.

Endlich werden, nachdem die gesamte Wahlhandlung abgeschlossen ist, für jeden der verschiedenen Personen die bei der Wahl auf diese gefallenen Stimmen zusammengezählt, und das Resultat ermittelt und bekannt gemacht.

 

44) Forsaavidt det endelige Valg ikke beroer paa de Stemmer, som afgives under en anden til samme Valgdistrikt hørende Afdeling, proklameres de, som findes valgte, saaledes at den, der har flest Stemmer for sig, eller, hvis Forsamlingen har el større Antal at vælge, de, som indtil hiint Antal have faaet flere Stemmer for sig end nogen Anden, erklæres for udvalgte Deputerede, og don eller de, som næst efter disse, indtil det behørige Antal, have faaet flest Stemmer, for Suppleanler; de sidste i denOrden, hvori de have faaet flest Stemmer, i Overeensstemmelse med hvilken Orden de i fornødent Fald blive at kalde til at træde i de Deputeredes Sted. Have Flere af dem, hvorom der i foranførte Henseende kunde være Spørgsmaal, lige mange Stemmer, bliver det ved Lodkastning at bestemme, hvo af dem, der skal foretrækkes.

En af Protokolførerue indretter det Fornødne for Lodtrækningen, og, saafremt den, for hvem Lod skal trækkes, er fraværende, opfordrer Valgdirecteuren, eller den, som træder i hans Sted, en Anden af de lilstedeværende Vælgere til at trække i den Fraværendes Sted.

Protokollerne blive derpaa at underskrive af Valgbestyrelsens samtlige Medlemmer.

 

§ 44. Sofern die endliche Wahl nicht von den Stimmen abhängig ist, die zu einer anderen Zeit in der zu demselben Wahldistrikt gehörenden Abteilung abgegeben wurden, werden diejenigen, die gewählt wurden, bekanntgemacht, und als gewählt sind diejenigen zu betrachten, welche die meisten Stimmen auf sich vereinigen konnten oder, wenn die Versammlung eine größere Anzahl zu wählen haben, diejenigen, die bis zu der bekannten Anzahl mehr Stimmen auf sich vereinigen konnten als Andere und werden zu gewählten Abgeordneten erklärt, und die Person oder die Personen, die neben ihnen, bis zu der entsprechenden Anzahl die meisten Stimmen als Suppleanten erhalten haben, werden in der zuletzt genannten Ordnung und Reihenfolge, die sich nach der Mehrheit der auf jeden einzelnen Stellvertreter gefallenen Stimmen ergibt und in Übereinstimmung mit dieser Ordnung und erforderlichen Falls an Stelle der Abgeordneten einzuberufen. Sind die meisten Stimmen über Mehrere, welche in vorher aufgeführter Hinsicht  als Abgeordnete und Stellvertreter in Betracht kommen können, gleich vertheilt, so entscheidet unter diesen das Loos, um zu bestimmen, welcher von ihnen bevorzugt werde.

Einer der Protokollführer wird diese Loose bereiten und fordert denjenigen zur Ziehung des Looses auf, der betroffen ist, und wenn diese nicht anwesend sind, so fordert er den Wahldirektor, oder an deren Stelle einen Anderen der anwesenden Wähler zur Ziehung des Looses auf, bis der fehlende Gewählte bestimmt ist.

Die Protokolle sind von den sämmtlichen Mitgliedern des Wahlvorstandes zu unterschreiben.

 

45) Forsaavidt derimod Valget for et Distrikt skeer igjennem flere Afdelinger, bliver der, efter at i Kjøbenhavn Magistraten og ellers Valgdirecteuren harmodlaget samtlige Protokoller, snarest muligt at beramme en Dag til Valgels endelige Afgjørelse. Ved dette Møde blive Protokollerne for de flere Afdelinger at sammenholde og det fælles Resultat at uddrage, ligesom det og bør oplæses og protokolleres. Ved denne Handling bør, saavidt muligt, alle Valgbestyrelsernes Medlemmer være tilstede, og Een af dem føre Protokol over Forhandlingerne, hvilken Protokol underskrives af alle tilstedeværende Medlemmer af Valgbestyrelsen. Om det saaledes berammede Valgmøde skeer offentlig Kundgjørelse, for at ogsaa de, der ellers maatte ønske det, derved kunne indfinde sig.

 

§ 45. ...
46) De foregaaede Valg kundgjøres i Valgdistriktet paa samme Maade, som Berammelsen af Valgmødet, ligesom og derom bør skee Indberetning til Vort Danske Cancellie, til hvilket Collegium Protokollerne tillige blive at indsende.

 

§ 46. Der Ausfall der Wahl ist im Wahldistrikte nach derselben Art bekanntzumachen wie der Tag der Wahl selbst, und unter Beifügung der Protokolle an Unsere Dänische Kanzelei einzuberichten.

 

47) Saasnart Indberetningerne og Protokollerne angaaende de fuldbyrdede Valg ere indkomne til Vort Danske Cancellie, ville Vi afgive Vor allerhøieste Resolution angaaende dem, der, i Overeensstemmelse med Vor Anordning af 28. Mai 1831 § 2, til Valgenes Modtagelse behøve Vor Tilladelse, og derefter blive alle de udvalgte Deputeredes og Suppleanters Navne at bekjendtgjøre.

 

§ 47. Sobald aus sämmtlichen Wahldistricten die Berichte und Protokolle über die vollzogenen Wahlen bei Unserer Dänischen Kanzelei eingegangen sind, werden Wir hinsichtlich derjenigen, welche nach Maaßgabe der Anordnung vom 28. Mai 1831, § 2, zur Annahme der etwa auf sie gefallenen Wahl Unserer Erlaubniß bedürfen, Unsere allerhöchste Resolution ertheilen. Hiernächst soll das Resultat sämmtlicher Wahlen sowie die Namen der Abgeordneten und deren Stellvertreter zur öffentlichen Kunde gebracht werden.

 

48) For Valglisternes vedvarende Vedligeholdelse, saavel for Kjøbstæderne, som for de efter § 16 indrettede Valgdistrikler paa Landet, bliver der at sørge af dem, der ifølge §§ 23, 24 og 26 have at affatte de specielle Lister. Til den Ende bør der i Løbet af hvert Aars Mai Maaned gives dem fornødne Underretninger af Pantebøgernes Bestyrere, forsaavidt disse ikke ere de samme som de, der have at føre hine Uster. Iøvrigt have de selv saavel ved enkelte forefaldende Leiligheder at benytte de Oplysninger, som de erholde, til efterhaanden at gjøre de fornødne Vedtegninger i Valglisterne, som og een Gang om Aaret i Mai Maaned, eller strax efter at Underretningerne af Pantebøgernes Bestyrere ere modtagne, selv at gjennemgaae dem og lade dem gjennemgaae af dem, som efter de foranførte Paragrapher have derved at gaae dem tilhaande. Iøvrigt har og Enhver, der ved Eiendoms Erhvervelse, ved Opnaaelse af den Alder, som udfordres efter §§ 3 og 4, eller ved anden indtræffende Begivenhed bliver berettiget til at indlemmes blandt de Valgberettigede eller de Valgbare, selv at iagttage sit Tarv og lil den Ende melde sig hos Vedkommende og legilimere sin Hjemmel til slig Indlemmelse. Overpræsidenten i Kjøbenhavn og ellers overalt Amtmændene have een Gang aarligt at forvisse sig om, at denne Vor Anordnings Forskrifter i foranførte Henseende ere opfyldle. Men naar nye Valg skulle foretages, blive desuden Fortegnelserne omhyggelig at gjennemgaae af alle Vedkommende, og at udlægge til offentligt Eftersyn paa den oven i § 29 foreskrevne Maade, ligesom og n ye Fortegnelser over de Valgbare blive at trykke, og iøvrigt Forlegnelserne i Eet og Alt at behandle efter de oven foreskrevne Regler, med de Modifikationer, som umiddelbart flyde deraf, at der allerede haves Valglister, som alene kunne behøve en eller anden Berigtigelse. Hvad Sædegaardseierne angaaer, da bortfalder hvad der ovenfor er foreskrevet om Valglisternes successive Berigtigelse; men det er tilslrækkeligt, at de, naar et nyt Valg skal foregaae, gjennemgaaes og berigtiges i Overeensstemmelse med § 35, og at d er fremdeles dermed forholdes efter § 34.

 

§ 48. ....
49) Hver Gang Vi, i Overeensstemmelse med Vor Anordning af 28. Mai 1831 § 7, ville lade Stænderne sammentræde, ville Vi indkalde dem ved et Patent, hvori Dagen, da Forsamlingen skal aabnes, vil blive bestemt. Uden saadan foregaaende Indkaldelse kan ingen Forsamling af Stænderne finde Sted, ligesom Forsamlingen og adskilles til den Tid, til hvilken Vi lade tilkjendegive, at den skal ophøre.

 

§ 49. Wenn die Stände gemäß der Anordnung vom 28. Mai 1831, § 7, zusammentreten sollen, werden Wir selbige durch ein Patent, worin der Tag der Eröffnung festgesetzt ist, einberufen. Ohne eine solche Einberufung können sich die Abgeordneten zu einer ständischen Versammlung nicht vereinen und die Versammlung geht sofort auseinander, sobald die Zeit, für die Wir die Versammlung einberufen haben, abgelaufen ist.

 

50) Indtil videre bliver Stændernes Forsamling at holde i Roeskilde. Der vil til den Ende sammesteds blive anviist den en Bygning, hvori der, foruden Forsamlings-Værelse med tilstrækkeligt Rum til Plads for samtlige Deputerede, for Vor Commissair og de Mænd, som maatte være ham tilforordnede, vil findes de øvrige fornødne Leiligheder, navnlig til Contoirerne og til Opbevaring for Protokollerne og Akterne. De nærmere Foranstaltninger, som maalte være fornødne, blive at træffe af Vor Commissarius i Forbindelse med Forsamlingens Præsident.

 

§ 50. Versammmlungsort der Ständeversammlung ist Roskilde. Daselbst ist auch zu diesem Behuf ein Gebäude anzuweisen, in welchem außer dem Versammlungszimmer von gehörigem Raume für die Plätze sämmtlicher Abgeordneten, Unseres Commissarius und der demselben etwa beigeordneten Personen, auch die sonst erforderlichen Locale, namentlich zu Comptoien und zu sicheren Aufbewahrung der Protokolle und Acten der ständischen Versammlung, vorhanden seyn müssen. Die desfälligen näheren Veranstaltungen sind von Unserem Commissarius in Verbindung mit dem Präsidenten der Versammlung zu treffen.

 

51) Efter at Vi have udstedt et saadant Patent, som i § 49 er ommeldt, ville Vi udnævne en Commissarius, igjennem hvem alle Forhandlinger imellem Os og Stænderne skulle skee. Dog ville Vi efter Omstændighederne, enten for den hele Tid, da Forsamlingen varer, eller med Hensyn til enkelte Gjenstande, der ville komme under dens Overveielse, tilforordne ham en eller anden af Vore Embedsmænd, for at disse, efter Anviisning af Vor Commissair, kunne møde i Forsamlingen, og give den de fornødne Oplysninger over enkelte bestemte Gjenslande.

 

§ 51. Nachdem Wir das entsprechende Patent, wie im § 49 erwähnt, ausgestellt haben, werden Wir als Mittelsperson für alle Verhandlungen einen Commissarius ernennen, dem Wir, den Umständen nach, entweder für die ganze Dauer der Versammlung oder für einzelne in derselben vorkommende Gegenstände der Berathung einen oder den anderen Beamten beiordnen werden, damit sie nach näherer Anweisung Unseres Commissarius in der Versammlung erscheinen und über einzelne bestimmte Gegenstände die etwa erforderlichen Aufklärungen ertheilen können.

 

52) Paa den i Patentet fastsatte Dag bliver, efter at først offentlig Gudstjeneste er holdt, Forsamlingen at aabne af Vor Commissarius.

 

§ 52. An dem in dem Patente dazu bestimmten Tage wird die Versammlung nach gehaltenem Gottesdienste durch Unseren Commissarius eröffnet.

 

53) Vor Commissarius bivaaner, uden dog at have nogen Stemmeret, alle Forsamlingens Sessioner og tager Ordet, saa lidt han finder det for godt; dog er han ikke tilstede ved Stemmegivningen, naar denne finder Sted efter formelig Forhandling (§ 80), eller ved Prøvelsen af de udarbeidede Betænkninger eller andre Udfærdigelser (§ 85). Han meddeler Stændernes Forsamling Vore Propositioner og giver den de i saa Henseende fornødne Oplysninger, saavel idet han forelægger den hine Propositioner, som  og siden, naar yderligere Oplysninger under Forhandlingernes Løb maalte gjøres fornødne. Han modtager Forsamlingens Erklæringer og Betænkninger, saavel som de Forestillinger, Ansøgninger og Besværinger, som den maatte ville indgive, altfor at befordre disse Andragender til Os. Alle Meddelelser imellem Regjeringen og Forsamlingen skee saaledes igjennem Vor Commissarius, og Forsamlingen har ikke med Hensyn til nogen af de til dens Virksomhed henhørende Gjenstande at forhandle med Andre end ham.

 

§ 53. Unser Commissarius wohnt, jedoch ohne Stimmrecht zu haben, allen Sitzungen der Versammlung bei, und in derselben das Wort nehmen, so bald und so oft er es angemessen findet. Nur bei den Abstimmungen nach förmlicher Verhandlung (§ 80), und bei der Prüfung der ausgearbeiteten Schriften und Aufsätze (§ 85) ist er nicht gegenwärtig. Unser Commissarius theilt der ständischen Versammlung die landesherrlichen Propositionen mit, gibt die nöthigen Erläuterungen, sowohl bei Mitteilung der Propositionen, als im Laufe der Verhandlungen, und empfängt die von der Versammlung abzugebenden Erklärungen und Gutachten, sowie ihre sonstigen Vorstellungen, Bitten und Beschwerden, zur weiteren Beförderung an Uns. Alle Mittheilungen zwischen der Regierung und der Versammlung gehen daher durch Unseren Commissarius, und die Versammlung hat über sämmtliche Gegenstände ihrer Wirksamkeit mit Niemanden außer ihm zu verhandeln.
54) lngen kan befuldmægtige nogen Anden til at møde eller stemme for sig i Stændernes Forsamling.

 

§ 54. Die Abgeordneten können in der Versammlung keinen Anderen für sich bevollmächtigen.

 

55) Enhver Deputeret har i det Seneste at indfinde sig Dagen førend Forsamlingen aabnes, og derpaa at melde sig for Vor Commissarius, samt at fremlægge den ham efter § 12 givne Meddelelse om det paa ham faldne Valg. Er Nogen forhindret i at møde, melder han delte for Vor Commissarius, der, hvis Forfaldet ei kan ventes hævet inden en Uge fra Forsamlingens Aabning, indkalder den Suppleant, som det tilfalder at træde i hans Plads. Den saaledes indkaldte Suppleant vedbliver i dette, som i ethvert Tilfælde, hvori han indkaldes, sin Funktion den hele Tid, Stænderne for den Gang ere samlede. Skulde inden den Tid Suppleauten af en eller anden Aarsag afgaae, kan hiin Deputeret derimod atter indkaldes, forudsat, at der ikke længer er nogen Hindring i Veien forhans Møde.

 

§ 55. Jeder Abgeordnete hat sich spätestens am Tage vor der Eröffnung der Versammlung einzufinden, und, unter Producirung der ihm nach § 12 dieser Verordnung gewordenen Mittheilung über die auf ihn gefallene Wahl, seine Ankunft Unserem Commissarius anzuzeigen. Ist ein Abgeordneter behindert sich einzufinden, so ist solches zur Kunde des Commissarius zu bringen, und von ihm befundenen Umständen nach, der Stellvertreter einzuberufen, welcher dann während der ganzen Sitzung in Function bleibt. Eine solche Einberufung ist schon dann erforderlich, wenn ein Abgeordneter bei Eröffnung der dermaligen Versammlung bis zum Ablauf der ersten von diesem Zeitpunkt an laufenden Woche zu erscheinen behindert ist. Sollte aber auch der einberufene Stellvertreter während der Dauer der Versammlung aus einer oder anderen Ursache verhindert werden, derselben beizuwohnen, so wird der Abgeordnete, dessen Stelle er vertreten, wieder einberufen, wenn die frühere Verhinderungsursache wegfällig geworden.

 

56) Saasnart Forsamlingen er aabnet, opfordrer Vor Commissarius Enhver, der maalte have Noget at erindre imod de af vedkommende Valgbestyrelse antagne Valg, til at fremkomme med sine Indsigelser, bvad enten disse gaae ud paa, at den Valgte ikke har de til Valgbarhed fornødne Egenskaber, eller paa, at et lovligt Valg paa en Anden urettelig er forkastet. Vor Commissarius har ligeledes at forelægge Forsamlingen de Indvendinger, som han selv maatte have mod et Valgs Gyldighed. De saaledes fremkomne Indvendinger blive af Commissairen at sætte under Forsamlingens Overveielse, og et af ham dertil udnævnt Medlem fører Protokol over Alt, hvad der i saa Henseende forefalder. Naar Forhandlingerne over en Indsigelse af foranførte Slags ere bragte til Ende, bringer Commissarius denne Gjenstand til Afstemning, og dersom mere end den halve Deel af de Stemmegivende erklære sig for Valgels Ugyldighed, bliver detatophæve, men i modsat Tilfælde bliver det ved Magt. Naarpaa forommeldte Maade de Indsigelser ere afgjorte, som ere fremkomne i Anledning af ovenmeldte Opfordring, kan ingen videre Indvending gjøres mod et Valgs Gyldighed.

 

§ 56. Gleich nach Eröffnung der Versammlung erläßt Unser Commissarius eine Aufforderung an die Abgeordneten, ihre etwaigen Erinnerungen wider die Richtigkeit der in den einzelnen Wahldistricten stattgehabten Wahlen anzuzeigen, diese Erinnerungen mögen nun darin bestehen, daß einem Gewählten die erforderlichen Eigenschaften zur Wählbarkeit fehlten, oder darauf begründet seyn, daß eine gesetzmäßige Wahl rechtswidrig verworfen worden ist. Zugleich hat der Commissarius die Zweifel, welche er selbst in den gedachten Beziehungen hegen mögte, den versammelten Abgeordneten vorzulegen. Hierauf finden die nöthigen Berathungen und Verhandlungen über die etwa angebrachten Erinnerungen und Einwendungen statt, bei denen ein Mitglied, welches von Unserem Commissarius dazu ausersehen wird, das Protokoll führt. Sowie die Verhandlungen über eine Einwendung zu Ende gebracht sind, bringt der Commissarius die Frage zur Abstimmung. Stimmt mehr als die Hälfte der anwesenden Abgeordneten für die Ungültigkeit einer Wahl, so ist sie aufzuheben, im entgegengesetzten Falle hat es aber bei derselben sein Verbleiben. Wenn die Entscheidungen solchergestalt erfolgt sind, so ist keine Einwendung wider die Wahl eines Abgeordneten weiter zuzulassen.

 

57) Naar saaledes de Indsigelser, som maatte gjøres mod Valgene, ere afgjorte, opfordrer Vor Commissarius det ældste Medlem af Stændernes Forsamling til at foranstalte en Præsident valgt blandt Forsamlingens Medlemmer. Dette Valg skeer ved Stemmesedler. Hvert af Medlemmerne tegner paa en Seddel dens Navn, som han ønsker valgt. Efler at samtlige Stemmesedler ere overleverede til bemeldte ældste Medlem, udnævner denne To af Forsamlingen til at optegne Stemmesedlernes Indhold paa den Enhver af dem til den Ende meddelte alphabetiske Liste over samtlige Medlemmer. Derpaa aabner han Stemmesedlerne og oplæser de derpaa anførte Navne, hvornæst bemeldte to Medlemmer vedtegne ved ethver Medlems Navn paa bemeldte Liste de ham givne Stemmer. Disse Lister blive derpaa jevnførte indbyrdes og med de henlagte Stemmesedler, og de muligen indløbne Feiltagelser berigtigede. Den, som efter Stemmernes Optælling findes at have de fleste Stemmer, og tillige ikke mindre end Va af alle afgivne Stemmer, erklæres da af fornævnte ældste Medlem for Præsident i Forsamlingen, og indtager derpaa den for ham bestemte Plads. Hvis Ingen skulde erholde et saa stort Antal Stemmer, bliver at foretage en ny Afstemning, aldeles efter de foran foreskrevne Regler; men hvis heller ikke derved 1/3 af samtlige Stemmer falder paa samme Medlem, bliver der atter at stemme, men kun imellem de Tre, som ved den anden Afstemning have erholdt flere Stemmer, end Nogen af de Øvrige. Hvis der ere lige Stemmer for flere Medlemmer, der hvert for sig have Va af alle Stemmer, bliver det ved en ny Afstemning efler Stemmeflerhed at afgjøre, hvo af dem der skal være Præsident, og hvis da atter Flere faae lige Stemmer, skal den Ældste have Fortrin. Paa lignende Maade bliver der og at forholde i det Tilfælde, at det, i Overeensstemmelse med det Foranførte, behøver nærmere Afgjørelse, hvo der, som de Tre, der have flest Stemmer for sig, skulle sætles paa det endelige Valg.

 

§ 57. Sind überall keine Einwendungen wider die Wahlen der Abgeordneten angebracht, oder sind die angebrachten auf vorstehende Weise erledigt, oder sind die angebrachten auf vorstehende Weise erledigt, so fordert Unser Commissarius den Ältesten in der Versammlung auf, die Wahl eines Präsidenten zu leiten. Diese geschieht durch Zettel. Jedes Mitglied überreicht daher dem Ältesten in der Versammlung einen Zettel, worauf es den Namen desjenigen geschrieben hat, auf den seine Wahl gefallen ist. Wenn alle Stimmzettel eingereicht sind, beruft der Älteste zwei Mitglieder zur Verzeichnung der Stimmen, und überliefert zu dem Zwecke jedem derselben eine Liste, auf welcher sich die Namen sämmtlicher Abgeordneten in alphabetischer Ordnung befinden. Hiernächst öffnet er die Zettel und verliest die darauf verzeichneten Namen. Die solchergestalt verkündeten Wahlstimmen werden von jedem der berufenen beiden Mitglieder auf der Liste bei dem Namen desjenigen verzeichnet, auf welchen sie gefallen sind. Nach geschehener Verzeichnung sämmtlicher Stimmen werden die beiden Listen und die darauf verzeichneten Stimmen unter sich und mit den zu dem Ende hingelegten Stimmzetteln verglichen, etwa vorgegangene Irrungen berichtigt, und, wenn solche geschehen, die Stimmen gezählt. Dasjenige Mitglied, welches hiernach die meisten, und zugleich nicht weniger als ein Drittheil der abgegebenen Stimmen erhalten hat, ist von dem, welcher die Wahl leitet, als Präsident der Versammlung zu proclamiren, und nimmt den für den Präsidenten bestimmten Platz ein. Hat kein Mitglied eine so große Anzahl Stimmen erhalten, so ist unter Beobachtung der vorgeschriebenen Regeln von Neuem zu stimmen. Erhält auch sodann kein Mitglied wenigstens ein Drittheil sämmtlicher Stimmen, so ist zwar abermals zu stimmen, jedoch nur auf diejenigen drei Mitglieder, welche bei der zweiten Abstimmung mehr Stimmen, als irgend ein anderes Mitglied der Versammlung, erhalten haben. Sind bei der ersten Abstimmung oder bei einer Umstimmung gleiche Stimmen für mehrere Mitglieder vorhanden, von denen Jeder für sich ein Drittheil aller Stimmen hat, so wird von diesen einer durch einfache Stimmenmehrheit gewählt, und wenn auch hier Gleichheit der Stimmen eintreten sollte, so gibt das höhere Alter den Ausschlag. Auf gleiche Weise ist es in dem Falle zu verhalten, in welchem es nach Maaßgabe obiger Vorschrift zur Frage steht, welche drei Mitglieder der Versammlung zur engeren Wahl zu stellen sind.

 

58) Det er Præsidentens Sag at styre Forretningernes Gang i Forsamlingen, og det uagtet Vor Commissarius er tilstede. Han har at sørge for, at Sager, der ei vedkomme Forsamlingen, henvises til deres rette Sted (§ 86). Det er ham overladt, hvorvidt han vil tage Deel i Forhandlingerne over Propositionerne, men han haver ikke at afgive Stemme, hvor Stemmegivning efter foregaaende formelig Forhandling finder Sted (§ 80). Alt hvad Nogen har at foredrage, henvendes til ham. Naar en Sag er behørig drøftet, fremsætter han de Spørgsmaal, hvorover der skal stemmes. Han bestemmer og overhovedet Alt, hvad der hører til god Ordens Vedligeholdelse i Forsamlingen. Han fastsælter, i hvad Orden Sagerne skulle foretages, og har at paaminde de Medlemmer, som maatte afvige derfra, eiler íøvrigt tilsidesælte den behørige Orden i Forsamlingen. Især har han at sørge for, at Forsamlingens Overveielser og Arbeider snarest muligt befordres, ogatsamme først og fremmest henvendes paa de af Os fremsatte Propositioner, der stedse bør gaae forud for de Sager, som fra Medlemmernes Side gjennem Præsidenten bringes til Omhandling. Dersom Vor Commissarius har Noget at bemærke, i Henseende til enkelte Sagers Fremme, haver Præsidenten dertil at tage behørigt Hensyn.

 

§ 58. Den Geschäftsgang in der ständischen Versammlung leitet der Präsident allein, und unabhängig von der Gegenwart des Commissarius. Er steht besonders dahin, daß Gegenstände, welche nicht vor die Versammlung gehören (§ 86), auf den vorschriftsmäßigen Weg verwiesen werden. Es ist ihm überlassen, in wie weit er an den Verhandlungen über die Propositionen Theil nehmen will. Nur gibt er die Abstimmungen nach förmlicher Verhandlung keine Stimme ab. An ihn werden die Vorträge in der Versammlung (§ 80)gerichtet. Er stellt, nachdem ein Gegenstand hinreichend erörtert worden ist, die Frage, über welche abgestimmt werden soll; und von seiner Verfügung hängt zunächst Alles ab, was auf Ordnung in der Versammlung Beziehung hat. Er bestimmt die Geschäftsordnung, und hat jedes Mitglied zu erinnern, welches von dieser und der Ordnung der Versammlung abweichen sollte. Besonders hat er darauf zu sehen, daß die Berathungen und und Arbeiten der Versammlung möglichst beschleunigt werden, und daß solche zunächst auf die landesherrlichen Propositionen, die stets vor allen von den Mitgliedern durch den Präsidenten zur Berathung gebrachten Gegenständen in der Versammlung zur Erörterung kommen müssen, gerichtet werden. Er ist daher auch verpflichtet, etwaigen in dieser letzten Beziehungen von Unserem Commissarius an ihn ergangenen Aufforderungen zu entsprechen.

 

59) Saasnart Præsidenten har tiltraadt sin Post, foranstalter han en Vicepræsident udvalgt, hvorved der forholdes aldeles efter de for Prœsidentvalget foreskrevne Regler.

 

§ 59. Sobald der Präsident seine Function angetreten hat, wird unter seiner Leitung zur Wahl eines Vicepräsidenten geschritten, selbige im Übrigen aber ebenso wie die Wahl des Präsidenten bewerkstelligen.

 

60) Vicepræsidenten træder, i Præsidentens Forfald, i alle Henseender i hans Sted; men udenfor dette Tilfælde haver han kun de samme Rettigheder og Pligter soni et andet Medlem, og tager lige med et saadant Deel i Forhandlingerne og Afstemningen.

 

§ 60. Der Vicepräsident tritt ganz in die Stelle, Rechte und Pflichten des Präsidenten ein, wenn dieser zu fungiren behindert wird, hat aber im entgegengesetzten Falle nur die Rechte und Pflichten der anderen Mitglieder und nehmen denselben Antheil an den Verhandlungen und Abstimmungen.

 

61) Endvidere foranstalter Præsidenten 2 Sekretairer valgte. Ethvert Medlem optegner paa en Stemmeseddel Navnene paa begge de Medlemmer, som ban ønsker valgle til disse Poster. Iøvrigt forholdes ganske efter de for Præsidentvalget foreskrevne Regler. Sekretairerne indtage derpaa de for dem bestemte Pladser, som anvises dem af Præsidenten.

 

§ 61. Des weiteren führt der Präsident die Wahl von zwei Secretären durch. Jedes Mitglied hat auf einem Stimmzettel die Namen derjenigen beiden Mitglieder zu verzeichnen, auf welche seine Wahl für diese Posten gefallen ist. Im Übrigen finden die für die Präsidentenwahl vorgeschriebenen Regeln entsprechende Anwendung. Die Secretäre nehmen hiernächst die vom Präsidenten für sie bestimmten Plätze ein.

 

62) Sekretairerne føre Journal over de indkomne Sager, saavel som Protokol over Forhandlingerne i Forsamlingen og disses Resultat.

Ved hver Sessions Begyndelse forelæses Protokollen for den forrige Session af den Sekretair, der har ført samme, og, naar Intet derved findes at erindre, underskrives den af Præsidenten og begge Sekretairerne. Sekretairerne, som iøvrigt kunne tage Deel i Forhandlingerne og Afstemningen, have og i Almindelighed paa Forsamlingens Vegne at forfalte alle Betænkninger og andre skriftlige Udarbeidelser, dog med de Undtagelser og under de nærmere Betingelser, som indeholdes i det Følgende (§ 85).

Sekretairerne kunne, med Præsidentens Samtykke, indbyrdes fordele Arbeiderne imellem hinanden, men i alt Fald har Præsidenten at bestemme det Fornødne.

Til at före Copiebog og besørge Afskrivningen kan Præsidenten anlage paalidelige Mænd udenfor selve Forsamlingen, hvilke derfor nyde en passende Betaling.

 

§ 62. Die Secretaire führen das Journal über die eingekommenen Sachen und das Protocoll über die Verhandlungen in der Versammlung und deren Resultate.

Beim Anfang einer jeden Sitzung wird das Protokoll der vorhergehenden Sitzung von demjenigen Secretär, welcher es geführt hat, verlesen, und nach erfolgter Genehmigung von dem Präsidenten und den beiden Secretären unterzeichnet. Die Secretäre, welche an den Verhandlungen und Abstimmungen Theil nehmen, verfassen ebenfalls im Allgemeinen, und nur mit den im Folgenden bezeichneten Ausnahmen (§ 85) und näheren Bestimmungen, alle Schriften und Ausfertigungen für die Versammlung.

Die Vertheilung der den Secretairen obliegenden Arbeiten ist, die Genehmigung des Präsidenten vorbehältlich, ihrer Übereinkunft zu überlassen, in Ermangelung derselben aber vom Präsidenten zu bestimmen.

Zur Führung eines Copiebuchs und Besorgung von Abschriften kann der Präsident zuverlässige Leute von außerhalb der Versammlung gegen eine passende Bezahlung annehmen.

63) Saavel Præsidentens som Viccpræsidenlens og Sekretairernes Valg gjelder for den Tid, hvori den for den Gang udskrevne Stændernes Forsamling varer. Ingen kan vægre sig for at modtage saadantValg uden Forsamlingens Samtykke

 

§ 63. Die Mitglieder, welche zum Präsidenten, zum Vicepräsidenten und zu Secretären erwählt worden sind, behalten diese Eigenschaften nur für die Dauer einer von Uns einberufenen ständischen Versammlung. Die auf sie gefallene Wahl kann nur mit Genehmigung der Versammlung abgelehnt werden.

 

64) Ligesom det i Overeensstemmelse med § 56 er Forsamlingens Sag at paakjende de Indsigelser, som der gjøres mod et Deputeertvalgs Gyldighed, saaledes haver den og ved Stemmegivning at afgjøre den Paastand, som maatte fremkomme om, at Nogen af de Valgte siden er ophørt at have de Egenskaber, som udfordres til at være Medlem af Stændernes Forsamling (§ 4), uden at han selv godvilligen vil opgive sin Post. Ogsaa i delte Tilfælde er en Flerhed af Stemmer fornøden, for at han skal være pligtig at fratræde. Dog bliver herved at iagttage, at den, som engang lovlig er valgt, ikke, fordi han for nogen Tid ophører at besidde en saadan Eiendom, som til dette Valg var fornøden, derved taber sin Ret til at indtræde i Stændernes Forsamling, naar han kun inden eet Aars Udløb erhverver en anden Eiendom af foranførte Beskaffenhed. Dog, dersom han paa den Tid, Stændernes Indkaldelse foregaaer, ikke er i Besiddelse af saadan Eiendom, bliver han for den Gang at forbigaae, uagtet hiint Aar endnu ei er udløbet.

 

§ 64. Wie etwaige Einwendungen und Erinnerungen gegen die Wahlen der Abgeordneten in Übereinstimmung mit § 56 von der ständischen Versammlung zu erledigen sind, so hat sie auch in gleicher Art und unter Beobachtung eines gleichen Verfahrens in denjenigen Fällen zu entscheiden, in welchen es zur Frage steht, ob ein Gewählter die Eigenschaften verloren hat, die dazu erforderlich sind, um Mitglied einer ständischen Versammlung zu seyn (§ 4), und derselbe sich gleichwohl nicht zum freiwilligen Rücktritt veranlaßt fände. Auch in dem Fall, daß die Mehrheit der Stimmen es fordert, soll er zum Rücktritt gezwungen sein. Es wird hierbei aber festgesetzt, daß der Verlust eines wählbar machenden Eigenthums nur dann die Befugniß zur Theilnahme an den ständischen Versammlungen aufhebt, wenn binnen Jahresfrist dieser Verlust nicht durch die Erwerbung eines anderen wählbar machenden Eigenthums ersetzt worden ist. Zur Zeit der Einberufung einer ständischen Versammlung ist indessen der Besitz eines solchen Eigenthums stets und ohne Rücksicht darauf erforderlich, ob diese Unterbrechung kürzer als ein Jahr gewährt hat.

 

65) Naar af foranförte eller anden Aarsag en af de indkaldte Deputerede udgaaer, har Vor Commissarius at sørge for, at vedkommende Suppleant indkaldes (§ 55).

 

§ 65. Wenn aus den vorangeführten oder ein anderer Ausfall ein Althingmitgliedes erfolgt, so ist der Stellvertreter sofort von Unserem Commissarius einzuberufen (§ 55).
66) Stændernes Forsamling kan og afgive Bestemmelse om Berigtigelse af Valglisterne, dog kun lil Regel for tilkommende Valg, da de engang foregaaede Valg ikke kunne tabe deres Gyldighed, fordi det maalte befindes, at Valgret eller Valgbarhed uretteligt er tillagt eller betaget En eller Anden.

 

§ 66. Die ständische Versammlung kann ebenso  Entscheidungen abgeben, welche die Berichtigung der Wahllisten betreffen, jedoch nur mit einer auf künftige Wahlen beschränkten Wirksamkeit, und die vorherige Wahlhandlung kann keineswegs ihre Gültigkeit verlieren, weil dem Einem oder dem Andern gesetzwidrig Wahlberechtigung oder Wählbarkeit beigelegt oder entzogen worden ist.

 

67) Er Oogen Deputeret ved gyldig Aarsag hindret i at møde i en eller anden Forsamling, haver han at anmelde Saadant for Præsidenten, som derom underretter Forsamlingen. Forhindres Nogen for længere Tid ved Sygdom eller andet uomgjængeligt Forfald, haver Præsidenten at, gjøre Anmeldelse for Vor Commissarius, som har at indkalde Suppleanten, saafremt Omstændighederne tillade, at en saadan endnu kan deeltage i Forhandlingerne (§ 55).

 

§ 67. Ohne gültige Ursachen, und ohne Vorwissen des Präsidenten, darf kein Abgeordneter aus der Versammlung wegbleiben. Wird ein Mitglied durch Krankheit oder andere dringende Ursachen auf längere Zeit verhindert, an den Sitzungen Theil zu nehmen, so muß der Präsident solches dem Commissarius anzeigen, welcher dann den Stellvertreter einberuft, so ferne die Umstände es zulassen, daß derselbe annoch an den Verhandlungen Theil nehmen kann (§ 55).

 

68) Enhver Deputeret kan, under lagttagelse af den foreskrevne Orden, gjøre Forslag i Forsamlingen, saa og bringe Forandringer og Tilsætninger til de gjorte Propositioner i Forslag, ligesem han og er beføiet til at tale over alle Gjenstande, som paa behørig Maade ere bragte under Omhandling. Da han i denne sin Virksomhed alene haver at rette sig efter sin samvittighedsfulde Overbeviisning om hvad der kan fremme det almindelige Vel, saa kan han ikke lade sig binde ved nogen Instrux af Vælgerne. Dog kunne Valgdistriktets Beboere forlange, at han skal forelægge de Ansøgninger og Besværinger, som de maatte ønske at bringe for Stændernes Forsamling, og understølte disse, forsaavidt det stemmer med hans Overbeviisning.

 

§ 68. Jeder Abgeordnete kann in der Versammlung unter Achtung der vorgeschriebenen Ordnung Anträge machen, und zu den gemachten Anträgen Zusätze und Veränderungen in Vorschlag bringen, wie er denn auch befugt ist, über alle auf gehörigem Wege in der Versammlung zur Sprache gebrachten Gegenstände zu reden. Da er sich hierbei nur durch die Berücksichtigung desjenigen leiten zu lassen hat, welches nach seiner gewissenhaften Überzeugung zur Förderung des Gemeinwohls beitragen kann, so darf er auch von den Wählern keine bindenden Instructionen annehmen. Bewohner eines Wahldistrictes können jedoch verlangen, daß der Abgeordnete sie betreffende Bitten und Beschwerden der Versammlung vorlege, und selbige in so weit unterstütze und rechtfertige, als es mit seiner Überzeugung übereinstimmt.

 

69) Ethvert Medlem er pligtigt at underkaste sig Præsidentens Kjendelse angaaende Tilsidesæltelse af den fornødne Orden (§ 58), og kan gjøre Præsidenten opmærksom, naar han finder, at denne Orden af Andre er tilsidesat.

 

§ 69. Jedes Mitglied muß sich der Entscheidung des Präsidenten über Verstöße gegen die Ordnung unterwerfen (§ 58), und kann den Präsidenten auf solche Verstöße zum Behuf der Rüge aufmerksam machen, wenn es dergleichen wahrzunehmen glauben sollte.

 

70) Ingen Beslutning maa tages af Forsamlingen, uaar ikke i det mindste 3/4 af sammes Medlemmer ere tilstede. I Sager, der høre under dens egen Afgjørelse, gjør Stemmefleerhed altid Udslag, og dersom der ere ligemange Stemmer for tvende modsatte Meninger, maa i Almindelighed den Motion, som er sat under Spørgsmaal, bortfalde (§§ 56, 64, 72, 79, 86). Dog finder Undtagelse fra denne almindelige Bestemmelse Sted i Henseende til de Forsamlingen tilkommende Valg, hvorfor Reglen indeholdes i §§ 57, 59, 61 og 74.

Hvad de Gjenstande angaaer, som Vi have ladet Stændernes Forsamling forelægge til Overveielse, agtes og det for dens Mening, hvorfor Flerheden af de stemmegivende Medlemmer have erklæret sig; men i Tilfælde af Stemme-Lighed blive begge de modsatte Meninger Os at foredrage, ligesom det og, hvor Stemmeflerhed i en Sag, der hører under Vor allerhøieste Afgjørelse, finder Sted, altid staaer Minoriteten frit for at forlange, at dens afvigende Mening, tillige med de Grunde, hvorpaa den er bygget, fremsættes i den Betænkning, der til Os skal afgives. Over en af et Medlem gjort Proposition bliver ingen Betænkning til Os at afgive, naar ikke inere end den halve Deel af de afgivne Stemmer er til dens Fordeel.

 

§ 70. Um Beschlüsse fassen zu können, müssen wenigstens drei Viertheile sämmtlicher Mitglieder in der Versammlung gegenwärtig seyn. In denjenigen Angelegenheiten, in welchen die Versammlung zu entscheiden hat, erfolgt die Entscheidung nach Stimmenmehrheit und sind die Stimmen für zwei einander entgegenstehende Meinungen gleich getheilt, so ist die zur Erörterung gebrachte Motion als hinfällig zu betrachten (§§ 56, 64, 72, 79, 86). Diese allgemeinen Regeln kommen auch in den genannten Fällen unter den daselbst vorgeschriebenen näheren Bestimmungen zur Anwendung, während es in Ansehung der durch die Versammlung zu treffenden Wahlen nach den in den §§ 57, 59, 61 und 74 gegebenen Vorschriften zu verhalten.

Was die Gegenstände betrifft, welche Wir der Versammlung zur Berathung haben vorlegen lassen, so wird Uns diejenige Meinung, für welche die Mehrheit sich erklärt hat, als Meinung der Versammlung vorgetragen. Ist Parität der Stimmen vorhanden, so sind Uns beide, einander entgegengesetzte Meinungen vorzutragen, wie es denn neben der Mehrheit der Stimmen in einer Sache, die Unserer Allerhöchsten Beschlußfassung bedarf,  immer auch der Minorität freisteht, zu verlangen, daß ihre abweichende Ansicht, unter Ausführung der Gründe, in das an Uns gelangende Gutachten aufgenommen werde. Über die Proposition eines Mitgliedes der Versammlung wird nur dann ein Gutachten derselben an Uns erstattet, wenn mehr als die Hälfte der abgegebenen Stimmen sich dafür erklärt hat.

 

71) Dersom et Medlem agter at sætte en eller anden Gjenstand under Overveielse, har han derom at henvende sig til Præsidenten med skriftligt Andragende, som altid bør indeholde et bestemt Forslag. Præsidenten har derpaa at meddele Vor Commissarius en Afskrift, og til samme Tid ved Opslag paa en dertil indrettet Tavle at kundgjøre Indholdet for Forsamlingen, samt at bestemme Tiden, hvorpaa det af Proponenten nærmere skal foredrages Forsamlingen.

 

§ 71. Wenn ein Abgeordneter einen Beschluß durch seinen Antrag über einen besonderen Gegenstand zu bewirken, und daher selbigen an die Versammlung zu richten beabsichtigt, so muß dieser einen konkreten Vorschlag enthalten. Der Präsident bringt denselben sodann, indem er ihn zu gleicher Zeit abschriftlich Unserem Commissarius mittheilt, durch Befestigung an einer Tafel zur Kenntnis der ganzen Versammlung, und bestimmt den Zeitpunkt zur Einbringung des Vorschlags durch den Proponenten.

 

72) Hvis Forsamlingen finder, at Forslaget egner sig til at komme i Betragtning, nedsættes en Committee til dets nærmere Prøvelse, men dersom de fleste Stemmer ere imod, at det saaledes tages i Betragtning, kan det ikke oftere foredrages i den daværende Stænderforsamling.

 

§ 72. Wird ein solcher Antrag von der Versammlung zu einer näheren Berücksichtigung geeignet befunden, so findet eine nähere Berathung in einem Ausschusse statt, aber wenn die Mehrheit sich gegen eine solche Bearbeitung ausspricht, so darf dieser bei der dermaligen Versammlung nicht erneuert werden.

 

73) De af Os Stænderne gjeunem Vor Commissarius forelagte Propositioner blive ligeledes førend den Dag, at nogen Beslutning desangaaende tages i Forsamlingen, at kundgjøre for samme paa den i § 71 bestemte Maade. Dersomidet Møde, hvori Vor Commíssarius fremlægger Propositionen, Ingen af Forsamlingen forlanger en Committee nedsat, saa har Forsamlingen i det næste Møde al stemme angaaende om Propositionen, uden en Committees Nedsætltlse, skal anbefales til Udførelse.

 

§ 73. Wenn von Uns über Unseren Commissarius den Ständen eine Proposition vorgelegt wird, so wird solche auf die im § 71 bestimmte Weise von den Präsidenten der ganzen Versammlung zur Kunde gebracht. Wird in der Sitzung, in welcher Unser Commissarius die Proposition vorlegt, von Keinem in der Versammlung auf Erwählung eines Ausschusses angetragen, so hat die Versammlung in der nächsten Sitzung durch Stimmenmehrheit die Frage zu erledigen, ob die Ausführung der Proposition ohne vorgängige Bearbeitung in einem Ausschusse anzurathen sey.

 

74) Enhver Committee, der nedsættes til at bearbeide nogen Sag, for derved at forberede dens Forhandling i selve Stændernes Forsamling, bør bestaae af i det mindste 3 Medlemmer, som Forsamlingen dertil udnævner. Dette skeer paa den Maade, at hvert Medlem overrækker Præsidenten en Seddel, hvorpaa saa mange af de Deputeredes Navne ere opskrevne, som der skulle udnævnes Committee-Medlemmer, og de, som dertil faae flere Stemmer end nogen Anden, ansees valgte til a indtræde i Committeen. Iøvrigt forholdes der efter de samme Regler, som i §§ 57, 59 og 61 ere foreskrevne, og navnligen skal den høiere Alder gjøre Udslag i Tilfælde af Stemmelighed. Præsidenten kan dog, som Følge af § 58, ei udnævnes til Medlem af nogen Committee. Committeens Medlemmer udvælge selv den af dem, der, som Formand, skal føre Directoriet under Forhandlingerne, og ligeledes den, der skal foredrage Sagen i Stændernes Forsamling. Iøvrigt forene Medlemmerne sig angaaende Arbeidets Fordeling. Committeen kan og andrage for Forsamlingen paa, at et eller andet Medlem endvidere tilforordnes samme.

 

§ 74. Die Ausschüsse, in welchen die Gegenstände der ständischen Berathungen zur Verhandlung in der ständischen Versammlung vorbereitet werden, bestehen wenigstens aus 3 Mitgliedern, welche die Versammlung wählt. Diese erfolgt in der Weise, daß jedes Mitglied dem Präsidenten einen Zettel  überreicht, worauf die Namen so vieler Abgeordneter von ihm geschrieben sind, als Ausschußmitglieder gewählt werden sollen und daß diejenigen, die mehr Stimmen erhalten haben als die anderen, werden als gewählt betrachtet und sind zum Eintritt in den Ausschuß eingeladen. Sonst werden die Regeln, die in den §§ 57, 59 und 61 vorgeschrieben sind, beachtet, und sonst gibt bei Stimmengleichheit das höhere Alter den Ausschlag. Der Präsident kann indessen als Folge des § 58 nicht zum Mitgliede eines Ausschusses ernannt werden. Die Ausschußmitglieder erwählen nur unter sich Denjengen, welcher als Vorsitzender das Directorium und die Verhandlungen zu führen, so wie Denjenigen, welcher den Vortrag in der ständischen Versammlung zu halten hat, sondern vereinigen sich auch über die etwa sonst erforderliche Vertheilung der Arbeiten. Überdem steht es dem Ausschusse frei, bei der Versammlung darauf anzutragen, daß ihm ein oder das andere Mitglied beigeordnet werden möge.

 

75) Det staaer Vor Commissarius frit for, naar og saa ofte han finder for godt, mundtligt eller skriftligt at gjøre de Meddelelser til Forsamlingens Committeer, som han anseer fornødne. Han bivaaner derimod ikke iøvrigt de Forhandlinger, som finde Sted udi disse Committeer, uden naar han af dem dertil indbydes.

 

§ 75. Den Ausschüssen der Versammlung kann Unser Commissarius, wann und so oft er will, schriftlich oder mündlich diejenigen Mitteilungen machen, welche er für erforderlich hält. Den Berathungen in den Versammlungen der Ausschüsse wohnt er aber nur dann bei, wenn er von ihnen dazu eingeladen worden ist.
76) Committeernes Møder bør berammes saaledes, at de ei blive til Hinder for at Medlemmerne indfinde sig i selve Stændernes Forsamlinger. Intet Medlem bør blive borte fra Committeens Forsamlinger, uden at anmelde sit Forfald for Formanden.

 

§ 76. Die Sitzungen der Ausschüsse müssen so angesetzt werden, daß deren Mitglieder selbst an den Sitzungen der ständischen Versammlung theilnehmen können. Kein Mitglied darf von den Sitzungen des Ausschusses wegbleiben, ohne dem Vorsitzenden solches, unter Angabe der Behinderungs-Ursachen, angezeigt zu haben.

 

77) Sagerne bør i Committeerne fremmes med muligste Hurtighed. Enhver der udarbeidet Betænkning og Indstilling bliver at forelæse i et Committeemøde og, efter at være bifaldet eller berigtiget, at underskrive af samtlige Medlemmer. Ere de ikke enige, saa have de, der afvige fra Flerhedens Mening, enten at indføre deres afvigende Mening i selve Committeens Beretuing, eller vedlægge en særlig Betænkning med lndstilling, og i Henhold dertil underskrive selve Committeens Beretning. Denne bliver derpaa, tilligemed de dissentierende Vota, som maalte være vedføiede, al tilstille Præsidenten, som haver at sörge for, at samme henlægges til Eftersyn for Forsamlingens Medlemmer i en Tid af i detmindste 3 Dage, indeu Sagen efter Præsidentens Bestemmelse foretages i Forsamlingen.

 

§ 77. Die in Ausschüssen berathenden Angelegenheiten sind mit möglichster Schnelligkeit zu erledigen. Bericht nebst Anträgen sind in einer Ausschuß-Sitzung zu verlesen, und wenn er daselbst gebilligt und berichtigt ist, von sämmtlichen Mitgliedern zu unterschreiben. Diejenigen, welche mit der Mehrheit nicht einig sind, müssen entweder in dem Berichte des Ausschusses ihre abweichende Meinung ausführen, oder ein besonderes Gutachten nebst Antrag beifügen, und mit Beziehung darauf den Bericht unterzeichnen. Dieser wird demnächst an den Präsidenten eingeliefert, welcher dafür zu sorgen hat, daß solcher nebst dem etwanigen abweichenden Gutachten der Minorität wenigstens drei Tage, ehe er in der Versammlung zum Vortrag kommt, zur Einsicht in derselben hingelegt wird.

 

78) Paa den efter § 77 bestemte Dag oplæses Committee-Beretningen, saavel som de dissentierende Vota, der maatte være afgivne, af Formanden eller den, som ellers af Committeen maatte være udnævnt til Referent. En privat Proposition kan ikke, uden alle Medlemmernes Samtykke, tages tilbage, efter at den i den Anledning nedsalte Committees Betænkning er foredraget.

 Udenfor det Tilfælde, at Propositionen i Medhold heraf tages tilbage, foranlediger Præsidenten, umiddelbart efter at Committeens Mening er foredraget, at Sagen tages under Medlemmernes Overveielse. Formaalet hermed skal dog alene være, at Medlemmerne nærmere oplyses og oplyse hinanden om Sagens Beskaffenhed, uden at der samme Dag maa tages nogen endelig Beslulning. Deriniod kan der, hvis Forsamlingen maalte finde, at Sagen inden dens endelige Forhandlíng i Forsamlingen behøveryderligere Oplysning og Bearbeidelse, strax tages Beslutning desangaaende. Under bemeldte foreløbige Forhandling kan hvert Medlem gjentagne Gange tage Ordet, begjære Oplysninger af Commilteens Ueferent, eller af Vor Commissarius, eller af den, som har fremsat Forslaget, saa og bringe Forandringer eller Tillæg i Forslag, hvilket da ligeledes kommer under Forsamlingens Overveielse. Det Medlem, som ved denne eller anden Leilighed vil tage Ordet, reiser sig op fra sit Sæde, og hvis Flere saaledes önske attale, bestemmer Præsidentenden Orden, hvori dette bør skee.

 

§ 78. An dem nach § 77 bestimmten Tage wird entweder von dem Vorsitzenden oder von demjenigen Mitgliede des Ausschusses, welcher dazu ausersehen ist, der Ausschußbericht sowie der Minderheitsbericht vorgetragen. Betrifft der Vortrag eine von einem Abgeordneten angebrachte Proposition, so kann diese, nach Beendigung des Vortrags, nur mit Zustimmung aller Mitglieder der Versammlung zurückgenommen werden.

Außer dem Fall, daß eine solche Proposition hinfällig geworden ist, eröffnet der Präsident unmittelbar nach Beendigung des Vortrags des Ausschußberichts eine vorläufige Berathung über den Gegenstand, welche hauptsächlich den Zweck hat, die Mitglieder näher zu instruiren. Ziel der Berathung ist, daß die Mitglieder näher und gegenseitig instruirt sind und sich über die Vorzüge der Sache klar werden, ohne aber daß am selben Tage noch eine Entscheidung getroffen werden darf.  Andererseits kann, wenn die Versammlung es angemessen findet, die ganze Sache einer endgültigen Verhandlung in der ständischen Versammlung unterzogen werden oder aber weitere Vorarbeiten der förmlichen Behandlung und Abstimmung in der Versammlung vorangehen müssen. Bei dieser vorläufigen Berathung kann jedes Mitglied wiederholt das Wort nehmen, Erläuterungen von dem Berichterstatter des Ausschusses oder Denjenigen, der die Proposition gemacht hat, verlangen, und Abänderungen oder Zusätze in Vorschlag bringen, welche dann gleichfalls mit zu berathen sind. Ein Mitglied, welches bei dieser Berathung oder einer anderen Gelegenheit das Wort nehmen will, erhebt sich von seinem Sitze, und sind Mehrere aufgestanden, so bestimmt der Präsident die Ordnung, in der sie reden sollen.

 

79) Naar Præsidenten finder, at Øiemedet med hiin foreløbige Overveielse er opnaaet, haver han, hvis noget Medlem derpaa andrager, at lade det afgjøre ved Stemmegivning, om Sagen paa nye skal bearbeides i Committeen, inden den kommer til endelig Forhandling og Afstemning, eller om den er moden til endelig Forhandling. Forsaavidt ikke flere end den halve Deel af de stemmegivende Medlemmer erklære sig for det Sidste, bliver Sagen paany at behandle i Committeen. Men i modsat Fald bestemmer Præsidenten en Dag, da.hiin endelige Forhandling skal finde Sted, og bliver da dette at anmelde paa en dertil indrettet Tavle med en nøiagtig Betegnelse af Sagen, hvorhos der maa gives Plads til at de Medlemmer, sora ønske at tale, kunne derpaa vedtegne deres Navne.

 

§ 79. Findet der Präsident, daß der Zweck der vorläufigen Berathung erreicht ist, so bringt er, wenn von einem Mitgliede darauf angetragen wird, zur Abstimmung, ob die Sache noch einer ferneren vorgängigen Bearbeitung in dem Ausschusse bedürfe, und also zuvor an solchen zurückgelangen müsse, oder ob sie nunmehr zur förmlichen Verhandlung und Abstimmung für geeignet zu halten sei. Erklärt sich nicht mehr als die Hälfte der anwesenden Mitglieder für das Letzte, so geht die Sache an den Ausschuß zurück. Ist dieses nicht der Fall, so bestimmt der Präsident den Tag, an welchem die förmliche Verhandlung und Abstimmung vorgenommen werden soll, und bezeichnet selbigen auf einem Anschlag-Bogen, der auf einer dazu bestimmten Tafel zu befestigen ist, unter Beifügung der Proposition so wie der Namen des Proponenten und des Ausschluß-Berichterstatters. Dieser Anschlag-Bogen ist zugleich so einzurichten, daß diejenigen Mitglieder, welche über die Proposition zu reden beabsichtigen, ihre Namen darauf verzeichnen können.

 

80) Den yderligere og endelige Forhandling skal fornemmeligen gaae ud paa, ved tydelig Sammenholdning og nøie Udvikling af det, som allerede under den foregaaende Forhandling er fremkommet, at sætte Forsamlingen fuldkomnere istand til at bedømme Sagen. De, der have antegnet sig til at tale, have først Ordet. Intet Medlem bør under disse endelige Forhandlinger tale mere end een Gang, med Undtagelse af Referenten, der kan have yderligere Oplysninger at give og Bemærkninger at gjøre i Anledning af hvad der er fremført mod den af ham fremsalte Betænkning. Foredraget maa, i Overeensstemmejse med § 58, stedse henvendes til Præsidenlen, og lngen maa enten tiltale eller navnligen anføre en anden Deputeret, eller Vor Commissarius, eller nogen af de denne tilforordnede Embedsmænd.

 

§ 80. Am Tage der zusätzlichen und endlichen Verhandlung, deren Zweck vornehmlich darin besteht, durch deutliche Zusammenfassung und nähere Entwicklung des bei der vorläufigen Berathung Vorgekommenen, die endliche Beschlußnahme gehörig vorzubereiten. Diejenigen, welche sich zum Reden angezeichnet haben, halten ihre Vorträge zuerst. Kein Mitglied kann mehr als Einmal reden, mit Ausnahme des Berichterstatters, welcher zusätzliche Informationen zur Verfügung stellen kann und erforderlichen Falls Bemerkungen zu Behauptungen eines Redners gegen den Ausschußbericht machen kann. Der Vortrag muß in Übereinstimmung mit § 58 stehts an den Präsidenten gerichtet sein, und es ist untersagt, einen anderen Abgeordneten, oder Unseren Commissarius oder die ihm beigeordneten Beamten namentlich anzureden.

 

81) Intet Foredrag, som Nogen vil holde i Stændernes Forsamling, maa skee ved Oplæsning af skrevne Udarbeidelser, undtagen forsaavidt enhver Proponent efter § 71 haver at oplæse sin Proposition, og Referenten for en Committee efter § 78 dens Betænkning og de dissentierende Vota, som i Committeen maatte være afgivne, ligesom foranførte Regel ikke gjelder Præsidenten eller Vor Commissarius, eller de Mænd, som efter § 51 maatte være tilkaldte. Ogsaa følger det af sig selv, at hiin Regel ei kan være til Hinder for den befalede Oplæsning af Protokollen, eller de Udfærdigelser, som skulle forelægges Forsamlingen til Bedømmelse.

 

§ 81. Kein Vortrag, der von Jemandem in er ständischen Versammlung gehalten wird, kann durch Ablesung einer schriftliche Ausarbeitung erfolgen, außer wenn ein Proponent gemäß § 71 seinen Vorschlag erläutert und der Berichterstatter eines Ausschusses nach § 78 seinen Bericht und das Minderheitsvotum, wie diese im Ausschuß beraten und beschlossen wurden, und auch der Präsident und Unsere Commissarius sowie die im § 51 erwähnten beigeordneten Männer unterliegen dieser Regel nicht. Ferner brauchen diejenigen der Regel nicht folgen, die das Protocoll verlesen oder dem Thing Anträge vorlegen.

 

82) Naar en Sag behørigen er forhandlet, bringer Præsidenten samme til Afstemning, og hvis dens Beskaffenhed og Forhandlingernes Gang ei tilsteder, at der under Eet stemmes angaaende den hele Proposition, haver han at sørge for, at den opløses i flere enkelte Sætninger eller Spørgsmaal, saaledes som dens Natur og de foregaaende Discussioner gjøre dette fornødent.

 

§ 82. Wenn die Angelegenheiten gehörig verhandelt sind, so bringt der Präsident den Gegenstand zur Abstimmung, und wenn deren Beschaffenheit und der Fortgang der Verhandlungen zu gewährleisten, indem er entweder den ganzen Inhalt der Proposition zusammenfaßt, oder selbigen in verschiedene, möglichst einfache, und für die Form der Abstimmung geeignete, Sätze oder Fragen auflöst, über welche dann einzeln zu stimmen ist.

 

83) Maaden, hvorpaa Spørgsmaalene skulle fremsættes, kan ikke blive Gjenstand for Discussion; dog staaer det ethvert Medlem frit for at foreslaae en anden Fatning af de fremsalte Spørgsmaal, men Afgjørelsen tilfalder alene Præsidenten, med mindre han maatte i enkelte Tilfælde finde det hensigtsmæssigt, at overlade samme til Forsamlingen selv.

 

§ 83. Die Stellung der Frage kann nicht Gegenstand der Discussion werden, jedoch ist es jedem Mitgliede erlaubt, eine andere Fassung vorzuschlagen, was aber der Entscheidung des Präsidenten unterliegt, es sei denn, dass er in einzelnen Fällen es für angebracht hält, diese der Versammlung selbst zu überlassen.

 

84) Afstemningen kan skee ved at reise sig fra sin Plads, eller ved at blive siddende, eller paa anden af Præsidenten bestemt Maade; men hvis Stemmeflerhed ei paa denne Maade kan udbringes, eller naar det af noget Medlem forlanges, finder en formelig Stemmegivning Sted med Kugler, der indsamles af Sekretairerne, efter at disse først have nedlagt deres egne Kugler.

 

§ 84. Die Abstimmungen geschehen durch Aufstehen oder Sitzenbleiben, oder auf eine andere Art, die der Präsident nach Gutfinden bestimmt; aber, wenn wenn die Stimmenmehrheit in dieser Art nicht ermittelt werden kann oder nachdem dies von einem Mitglied verlangt wird, findet eine förmliche Abstimmung mit Kugeln statt, welche von den Secretairen gesammelt werden, nachdem sie die ihrige Kugel zuerst abgegeben haben.

 

85) Fra den i § 62 foreskrevne almindelige Regel, at de Betænkninger, som i Overeensstemmelse med Stemmegivningens Resultat blive at udfærdige, bør affattes af Sekretairerne, finder en Undtagelse Sted for det Tilfælde, at Sagen forud har været behandlet af en Committee, hvis Mening i del Væsentlige har fundet Forsamlingens Bifald.

Saa staaer det iøvrigt Forsamlingen frit for, efter Omsteendighederne, at udnævne enkelte Mænd til at affatte Betænkninger og andre Udarbeidelser paa Forsamlingens Vegne. Naar Forsamlingens Betænkning i en af e n Committee behandlet Sag ei besørges af denne selv, haver vedkommende Sekretair, eller hvo som ellers dertil er udnævnt, desangaaende at conferere med Committeens Medlemmer. Alle foranførte Udarbeidelser blive at forelægge Præsidenten, som lader dem oplæse i Forsamlingen. Naar Udarbeidelsen er bifaldet af Forsamlingen eller i Overeensstemmelse med dens Beslutning berigtiget, underskrives den af Præsidenten og af vedkommende Sekretair, elíer hvem ellers Redactionen har været overdragen.

Præsidenten afgiver derpaa de til Os stilede Betænkninger til Vor Commissarius, for videre  at befordres til Os.

 

§ 85. Von der in § 62 bestimmten allgemeinen Regel, wonach die Bedenken, welche in Übereinstimmung mit dem Resultate der Abstimmung abzugeben sind, von den Secretairen entworfen werden müssen, findet dann eine Ausnahme Statt, wenn eine Sache vorher in einem Ausschuß behandelt worden ist, und die Meinung desselben im Wesentlichen den Beifall der Versammlung erhalten hat.

Auch ist es der Versammlung unbenommen, nach Umständen, einzelne Männer auszuersehen, die mit der Abfassung von Berichten und anderen Schriften im Namen der Versammlung beauftragt werden. Wenn das Bedenken der Versammlung in der Sache, die in einem Ausschusse behandelt worden, nicht von diesem entworfen wird, so muß der beikommende Secretair, oder wer sonst zu diesem Geschäfte von der Versammlung ausersehen seyn möchte, zum Behuf der Ausführungen desselben, mit den Mitgliedern des Ausschusses die nöthige Rücksprache halten. Alle erwähnten Aufsätze sind dem Präsidenten zu überliefern, welcher sie in der Versammlung verlesen läßt. Sind sie genehmigt, oder die in Übereinstimmung mit den Beschlüssen für nöthig erachteten Berichtigungen darin vorgenommen, so werden sie von dem Präsidenten und dem beikommenden Secretair, oder wenn statt des Secretairs ein anderes Mitglied zur Ausarbeitung derselben ausersehen worden wäre, von diesem unterschrieben.

Der Präsident hat erforderlichen Falls die Bedenken an Uns durch Unseren Commiussaris  zur weitren Beförderung an Uns, zu übersenden.

 

86) Provindsialstændernes Forsamling haver ikke at befatte sig med Enkeltes Ansøgninger og Besværinger, men bør henvise samme til Os, eller til vedkommende Collegium eller Øvrighed. Dog, hvis noget Medlem har bestemt Overbeviisning om Forurettelser, udøvede mod enkelte Individuer, saa staaer det til ham at andrage Sagen for Stændernes Forsamling, og der fremkomme med de fornødne Beviser, for at Forsamlingen, hvis Stemmeflerhed dertil finder Sagen egnet, derom kan indkomme med skriftlig Forestilling til Os.

 

§ 86. Die provinzialständische Versammlung kann sich nicht mit Bitten und Beschwerden Einzelner befassen, sollte diese aber sofort an Uns oder die betreffenden Behörden oder Obrigkeit verweisen. Wenn aber Mitglieder von Bedrückungen einzelner Individuen bestimmte Überzeugung erhalten, so kann er hierzu einen Antrag stellen. Tritt die ständische Versammlung dem Antrag bei, kann eine gehörig constatirte Anzeige darauf angetragen und der Versammlung hinreichend begründet werden, so kann die Versammlun mit Stimmenmehrheit der Anzeige beitreten und die Beschwerde für die Abstellung bei Uns schriftlich vorstellen.

 

87) For at det Væsentlige af hvad der forhandles i Forsamlingerne kan bringes lil offentlig Kundskab, har Vor Commissarius at sørge for, at samme, saavidt muligt endnu medens Forsamlingen holdes, efterhaanden som Forhandlingerne over en Gjenstand ere komne til et Besultat, kundgjøres i en egen dertil bestemt Tidende. Til den Ende bliver Forhandlingernes Iudhold at sammendrage af tvende for den hele Tid, hvori Stænderne for den Gang ere samlede, dertil valgte Medlemmer, dog under Tilsyn og Medvirkning af Præsidenten, der forelægger Udarbeidelsen for Vor Commissarius.

 

§ 87. Damit der wesentliche Inhalt der Verhandlungen in den Versammlungen zur öffentlichen Kunde gelange, hat Unser Commissarius dafür zu sorgen, daß derselbe und zwar, soviel nur immer thunlich, noch während der Dauer der Versammlung, nach und nach, so wie ein Resultat der Berathungen über einen Gegenstand vorliegt, in einer eigenen dafür bestimmten Zeitung bekannt gemacht werde. Zu dem Ende ist der Inhalt der Verhandlungen durch zwei zu solchem Zwecke für die ganze Zeit der Versammlung besonders zu erwählende Abgeordnete, unter Aufsicht und Mitwirkung des Präsidenten, zusammenzustellen und durch diesen Unserm Commissarius vorzulegen.
88) Medlemmerne af Provindsialstænderne erholde, efler derover indgiven fiegning, Diætpenge af 4 Bbd. Sølv daglig, saavel for den Tid, som de behøve til Beisen til og fra Stedet, hvor Forsamlingen holdes, som for den Tid, de opholde sig ved Forsamlingen, og derhos 1 ½ Bbd. Sølv for hver Mill, de have at reise; dog bør, istedelfor denne sidste Beise-Godtgjørejse, de Medlemmer, som sendes hertil fra Island, Færøerne eller Bornholm, nyde Godtgjørelse for deres Beiseudgifter efter billig Regning. Disse Diæter og Reiseomkostninger, saavelsom de øvrige Udgifter, som Stændernes Forsamling medfører, blive at ligne paa de vedkommende Provindser, og ville Vi angaaende Ligningsmaaden i sin Tid tage naermere Beslutning, efter derover at have modtaget Stændernes Betænkning. Saalænge indtil den endelige Repartition kan foregaae, blive de omhandlede Udgifter at forskyde af Amtsrepartitionsfondene eller Kæmnorkasserne, eftersom de vedkommende Medlemmer af Stændernes Forsamling ere udnævnte enten af Landeiendoms-Besidderne eller af Kjøbstæderne, og forsaavidt de ikke udelukkende ere valgte enten af et til samme Amt hörende Landdistrikt eller af en enkelt Kjøbstad, bliver Udgiften foreløbigen at afholde af de flere vedkommende Amtsrepartitionsfonds eller Kæmnerkasser, efter indbyrdes Overeenskomst mellem Øvrighederne eller vedkommende Collegii Bestemmelse.

 

§ 88. ....
89) Iøvrigt bliver intet Gebyr at erlægge og intet stemplet Papir at bruge i Anledning af de Forretninger, som enten Valgene eller selve de stændiske Forhandlinger medføre, ligesom Vi og ville træffe saadanne Foranstallninger, at ingen Porto bliver at betale for den Correspondence, som enten Vore Valgdirecteurer eller Vor Commissair under de stændiske Forsamlinger ville erholde i Anledning af fornævnte deres Functioner. Hvorvidt de Udgifter, som Valgene ikke destomindro ville medføre, bør lignes paa samme Maade som de i § 88 omhandlede Udgifter, eller efter en særegen Regel, vil blive afgjort, efter at Stændernes Forsamling derom har afgivet sin Betænkning. Men ogsaa bemeldte Odgifter blive forskudsviis at udrede efter de samtne Regler, som i bemeldte § ere foreskrevue. For de Reiser, som Nogen gjør for at udøve sin Valgret, bliver ingen Godtgjørelse at erlægge.

 

§ 89. ....
     Saafremt Vi, til Opnaaelse af Vort landsfaderlige Øiemed med denne Vor Anordning, i Tiden skulde finde nogen Forandring i samme fornøden, ville Vi, i Overeensstemmelse med Vor Anordning af 28. Mai 1831, først indhente Stændernes Betænkning, inden Vi i saa Henseende tage nogen endelig Beslutning.

 

     Sollten Wir zur vollkommenen Erreichung Unserer landesväterlichen Absicht für die Zukunft eine Veränderung in dieser Unserer Anordnung nöthig finden, so werden Wir dies als einen nach Maßgabe Unseres allgemeinen Gesetzes vom 28. Mai 1831 zuerst den Ständen zur Beratung vorlegen lassen, ehe Wir darüber Unseren Allerhöchsten Beschluß fassen.

 

     Hvorefter alle Vedkommende sig allerund. have at rette.

     Givet i Vor kgl. Residentsstad Kjøbenhavn den 15. Maji 1834.

Frederik R.

 

    Wornach sich männiglich allerunterthänigst zu achten.

    Gegeben in Unserer Königlichen Residenzstadt Kopenhagen, den 15ten Mai 1834.

Urkundlich unter Unserem Königlichen Handzeichen und vorgedrucktem Insiegel.

Friedrich R.

Moltke
Hoepp.     Thomsen.

 

 

Die Provinzialstände waren ein erstes Zugeständnis der absoluten Monarchie an das Volk. Die Arbeiten der Provinzialstände jedoch wurde durch den König nicht gewürdigt, sondern die Gesetzentwürfe meist so, wie die Regierung sie den Provinzialständen vorgelegt hat auch zum Gesetz erhoben, ohne die von den Provinzialständen vorgebrachten Verbesserungen. Erst mit der Februarrevolution von 1848 wurde das 1831 gegebene Verfassungsversprechen Wirklichkeit. Anfang Juli 1848 wurde ein Wahlgesetz mit den Bestimmungen für allgemeine Wahlen für eine Reichsversammlung erlassen, wovon 114 Mitglieder aus Dänemark, 31 aus Schleswig gewählt und zusätzlich 48 Mitglieder vom König ernannt werden sollten. Erst nach Druck der Volksmasse wurde das Ernennungsrecht des Königs für 48 Mitglieder gestrichen. Am 23. Oktober 1848 wurde die Reichsversammlung einberufen, doch der Streit um das Herzogtum Schleswig, sowohl dänisches Lehen (also unter dänischer Oberhoheit stehend) als auch mit dem, zum Deutschen Bund gehörenden Herzogtum Holstein verbunden, und dem deshalb ausgebrochenen ersten Deutsch-Dänischen Krieg (eigentlich eher Bundesexekution des Deutschen Bundes in Holstein sowie Besetzung Schleswigs als Pfand), verzögerte die Verfassunggebung sich bis zum 5. Juni 1849.

Mit der Verfassung vom 5. Juni 1849 war die vorstehende Verordnung faktisch aufgehoben.
 

 

 


Quelle: Lovsamling for Island, 1833-1835, Seite 707
© 4. März 2016- 31. Mai 2016


Home                Top