Vi Frederik den Sjette, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og
Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og
Oldenborg,
Gør vitterligt, at Vi, i Overeensstemmelse med Vor Anordning, angaaende Provindsial-Stænders Indförelse i Vort Rige Danmark, dat. 28. Mai 1831, og efter at have overveiet den Os allerunderd. foredragne Belænkning, som de ved Vort Reskript af 23. Martii 1832 indkaldte oplyste Mænd have afgivet over de dem i saa Henseende forelagte Gjenstande, have fundet for godt angaaende Indretningen a i Provindsial-Stænder, forsaavidt Sjællands, Fyens og Lolland-Falsters Stifter, samt Island og Færöe angaaer, allern. at forordne, som fölger: |
Wir Friedrich der Sechste, von Gottes Gnaden König von Dänemark, der Wenden und Gothen, Herzog zu Schleswig, Holstein, Stormarn und der Dithmarschen, Graf von Oldenburg und Delmenhorst thun hiermit kund: daß Wir, um Uns und Unsre Königlichen Nachfolger in den Stand zu setzen, stets die zuverlässigste Kunde von Allem, so das Wohl Unsers lieben und treuen Volkes befördern könne zu erhalten, und um das Band, welches Unser Königliches Haus mit Unserem Volke vereinigt, noch fester zu knüpfen, so auch um zur Belebung des Gemeingeistes beizutragen, haben beschlossen, in Unserem Königreich Dänemark, so wie in Unseren Herzogthümern Schleswig und Holstein berathende Provinzialstände zu gründen. Um die Vollziehung dieses Unseres Beschlusses, übereinstimmend mit Unserer landesväterlichen Absicht, vorzubereiten, haben Wir vorläufig diese Sache durcharbeiten lassen, und obgleich sie noch nicht in dem grade gereift ist, daß sie in allen ihren Theilen durch ein umfassendes Gesetz geordnet werden konnte, haben Wir es dennoch zweckmäßig gefunden, die allgemeinen Bestimmungen, die der Einrichtung, die Wir den Provinzialständen in Unserem Königreich Dänemark geben wollen, zur Grundlage dienen sollte, öffentlich kund zu machen. In erwähnter Hinsicht wollen Wir folgendes allergnädigst angeordnet haben:
|
Forordning angaaende Provindsial-Stændernes Indretning i Danmark, forsaavidl Sjællands, Fyens og Lollaud-Falsters Stifter, samt Island og Færøe angaaer af 15. mai 1834 |
Verordnung die in Dänemark einzurichtenden Provinzialstände für die Stifte Seeland, Fünen, Lolland-Falster samt Island und Färöer betreffend vom 15. Mai 1834 faktisch aufgehoben durch
|
1) De e
raadgivende Provindsial -Stænder for Sjællands, Fyens og Lolland-Falsters
Stifter, samt for Island, saavel som Færøerne, til hvilke Vi ville have
denne lndretning udvidet, skulle bestaae af fölgende af bemeldte Provindsers
Grundbesiddere udvalgte Medlemmer: - for Kjøbenhavn med tilhørende Forstæder 12 - de øvrige Kjøbstæder i fornævnte Stifter i alt. 11 - de completle Sædegaards-Eiere i Sjællands Stift 9 - Fyens Stift 5 - Lolland-Falsters Stift 3 - de øvrige Landeiendoms-Besiddere i alle treStifler 20. Hvilket Antal Medlemmer, der vil blive al udvælge af Islands og Færöernes Indvaanere, og efter hvilke Regle de skulle vælges, forbeholde Vi Os nærmere at bestemme, naar Vi have erhvervet de yderligere Oplysninger, som Vi finde fornødne, for, saavidt disse Vore Lande angaaer, at ordne Sagen paa en til deres locale Forfatning og Indvaanernes Tarv svarende Maade. Men indtil videre ville Vi Selv med Hensyn til disse Lande udnævne tre med sammes Tilstand bekjendte Mænd til at tage Sæde i Forsamlingen, hvilken blot midlertidige Indretning dog bortfalder, saasnart Omstændighederne tillade at indføre et hensigtsmæssigt Valgsystem i bemeldte Lande, da det er Vor Villie, at Vore kjære og troe Undersaatler sammesteds, ikke mindre end Vore øvrige Undersaatter, skulle nyde Rettighed til selv at vælge Medlemmer i Stændernes Forsamling. Foruden det Antal Medlemmer, der, saaledes som foranført, bliver at vælge af Grundeierne i Sjællands, Fyens og Lolland-Falsters Stifter og i sin Tid ogsaa af Indvaanerne paa Island og Færöerne, ville Vi endvidere udnævne 2 Geistlige og 1 af Professorerne ved Vort Universitet i Kjøbenhavn, til at tage Sæde i Stænderforsamlingen. Saa ville Vi og, i Henhold til. Vor Anordning af 28. Mai 1831, have Os forbeholdt efter Omstændighederne at udnævne indtil 4 Grundeiere til Medlemmer i bemeldte Forsamling. De Medlemmer, der saaledes af Os Selv udnævnes, ville blive udnævnle for ligesaa lang Tid, som de Medlemmer, der vælges af Grundeierne. Iøvrigt følger det af det Ovenanførte, at de Regler, som de efterstaaende Paragrapher indeholde, angaaende Valgene af Medlemmerne i Stændernes Forsamling og hvad dermed staaer i Forbindelse, ikke blive at anvende i Island eller paa Færøerne.
|
§ 1. Die ratgebenden Provinzialstände für
die Stifter
Seeland, Fünen und Lolland-Falster, einschließlich Islands sowie von Färöer, auf
die wir diese Einrichtung erweitern wollen, sollen aus den Grundbesitzern der
eben genannten Provinzen bestehen, die durch folgende gewählten Mitgliedern
vertreten werden: ... |
2)
Rettighed til al deeltage i de Valg, hvorved de Deputerede i
Provindsial-Stænderne udnævnes, forudsætter Besiddelse af en saadan i det
Distrikt, hvori Valget skal udøves, beliggende Eiendom, som i det Følgende
(§§ 13 - 16) vil blive bestemt med Hensyn til de forskjellige Valgclasser.
Rettigheden tilkommer dog ikke blot den fuldkomne Eier, men Lehns- og
Stamhus-Besiddere, samt de Arvefæstere, der ere berettigede til at sælge og
pantsælle, skulle i forommeldte Henseende sættes ved Siden af fuldkomne
Eiere. Ogsaa de øvrige Arvefæstere, saavel som Livsfæstere, ere
valgberettigede, dog under særegne Bestemmelser for deres Fæstebesiddelses
Størrelse (§ 16). Den Fæsterne saaledes tilkommende Valgret gjelder
imidlertid kun med Hensyn til det Bøndergods, som efter Loven og
Anordningerne skal være overladt til Fæstere, men ikke for de enkelte
Tilfælde, hvori en Selveier- eller Arvefæste-Gaard er bortfæstet, da i saa
Fald Bettigheden bliver hos Eieren eller Arvefæsteren selv. Naar en Eiendom,
som efter sin Beskaffenhed giver Adgang til Valgret, besiddes af Flere i
Fællesskab, kan Valget udøves af den iblandt Medinteressenterne, til hvem de
Øvrige forene sig om at overlade Bettigheden, og som iøvrigt har de dertil
fornødne Egenskaber. I Mangel. af saadan Overeenskomst kan ingen
Valgrettighed udøves for den i fælles Besiddelse værende Eiendom. Iøvrigt
bør den Adkomst, hvormed en fast Eiendom besiddes, være aldeles fuldstændig,
naar Valgrettighed skal kunne paaslaaes. Som Følge deraf er et thinglzst
Skjøde eller Fæstebrev nødvendigt, for al Kjøberen eller Fæsteren skal kunne
tilegne sig saadan Bet. Med Hensyn til de Os Selv tilhörende Eiendomme ville
Vi ikke udøve nogen Deellagelse i Valgene.
|
§ 2. Die Befugniß zur Wahl eines Abgeordneten für die Provinzialstände ist bedingt durch den Besitz eines in dem District, wo die Wahl durchgeführt wird, belegenen Eigenthums von der Größe, wie solche für jede Classe der Wähler in dieser Verordnung (§§ 13-16) besonders vorgeschrieben ist. Den vollen Eigenthümern werden nicht nur Nutznießer eines Lehns- oder Stammgutsbesitzes, sondern auch die Erbpächter gleich geachtet, welche zur Verpfändung und zum Verkaufe ihrer Besitzungen berechtigt sind. Auch sind die übrigen Erbpächter sowie die anderen lebenslangen Pächter wahlberechtigt, doch nur gemäß den Bedingungen über die Größe des Grundbesitzes (§ 16). .... Wenn ein zur Wahlberechtigung hinlänglich großes Grundstück sich im Besitz mehrerer Eigenthümer befindet, so kann die Wahlberechtigung nur durch Einen derselben ausgeübt werden; dieser muß aber die hiezu erforderlichen persönlichen Eigenschaften besitzen, und überdieß die durch desfällige Vereinbarung auf ihn statt gehabte Übertragung dieser Befugniß genügend nachweisen. ..... Für das Uns selbst zuständige Eigenthum wollen Wir keinen Antheil an den Wahlen ausüben.
|
3) Den,
som skal udøve Valgrettighed, maa endvidere besidde fölgende personlige
Egenskaber: 1) at han har et uplettel Rygte. Ingen kan derfor udøve Valgret, som for nogen Forbrydelse er dømt til Tab af Embede, Ære eller Borgerrettighed, eller som iøvrigt ved Dom er funden skyldig i nogen i den offentlige Mening vanærende Handling; ei heller Nogen, som, for en Forbrydelse af foranførte Beskafienhed, har været sat under offentlig Tiltale uden at være aldeles frifunden; 2) at han paa den Tid, Valget foregaaer, har opnaael 25 Aars Alder; 3) at den ham efter hans Alder tilkommende Fuldmyndighed ikke af nogen anden Aarsag er ham betagen. Ingen, der er sat under Værgemaal eller Curatel, eller hvis Bo er taget under Opbuds- eller Fallit-Behandling, eller som iøvrigt er underkastet nogen Retsforfølgning, der efter Lovene betager ham Raadighed over alt sit Gods, kan, saalænge denne Uraadigheds-Tilstand varer, udøve nogen Valgret.
|
§ 3. Die Wahlberechtigung ist ferner bedingt durch
folgende persönliche Eigenschaften:
|
4) Den,
der skal kunne vælges til Deputeret i Stændernes Forsamling, bör, foruden en
indenfor Sjællands, Fyens eller Lolland-Falsters Stifter beliggende
Grundbesiddelse af den Beskaffenhed, som med Hensyn til de forskjellige
Valgclasser vil blive foreskreven i det Følgende (§§ 13 - 16), og hvorom
iøvrigt i Eet og Alt de samme Bestemmelser gjelde, som indeholdes i § 2, ei
alene have alle de personlige Egenskaber, som udkræves til Valgrettigheden
(§ 3), men følgende særdeles Betingelser blive endnu al iagttage: 1) at den Paagjeldende alene staaer i personligt undersaatligt Forhold til Os og Vore Efterfølgere paa Thronen. Saavel ethvert personligt undersaatligt Forhold, som ethvert Tjenesteforhold til en fremmed Stat, udelukker fra Valgbarhed; 2) at han bekjender sig til den christelige Religion; 3) at han den 1. Mai i det Aar, hvori Valget finder Sted, har i 2 Aar uafbrudt og med fuldstændig Adkomst besiddet en saadan Eiendom, som udkræves til Valgbarhed i den Classe, hvori Valget foregaaer. Det er imidlertid ikke nødvendigt, at han uafbrudt skal have besiddet samme Eiendorn i fornævnte Tidsrum, men det er tilstrækkeligt, at han uafbrudt har besiddet en saadan Eiendom, som til Valgbarhed i den vedkommende Valgclasse udkræves. Med Hensyn lil den, der ved Arv eller Ægteskab har erhvervet en Eiendom, blive de tvende Aar at regne fra den Tid, da den, fra hvem Eiendommen saaledes er gaaet over til ham, erhvervede samme; 4) at han i det mindste i 5 fulde Aar har haft Ophold i Vore europæiske Lande; 5) at han paa den Tid, Valget foregaaer, maa have opnaaet en Alder af 30 Aar. Vore Geheime-Stats-Ministre, saavel som alle cle Embedsmænd, der enten forestaae et Departement, der har umiddelbar Forestilling til Os, eller som Medlemmer have Sæde i noget Collegium eller nogen Direction, som saadan umiddelbar Forestilling tilkommer, ere ikke valgbare. Ei heller kan Nogen, der af Os er udnævnt til, som Valgdirecteur, at bestyre nogen Valgforsamling, vælges af denne Forsamling. Den, som efler Udnævnelse af Os har Sæde i Stændernes Forsamling, kan vel ikke vælges af Grundbesidderne, men taber derfor ikke den Valgrettighed, som maalte tilkomme ham, hvilket og gjelder saavel om de af Os udnævnte Valgdirecteurer, som om dem, der efter det Foranførte, paa Grund af deres Embedsstillinger, udelukkes fra Valgbarhed.
|
§ 4. Wer zu
einem Deputirten in die Stände-Versammlung gewählt wird, muß zusätzlich zu
den nachfolgenden Bedingungen einen in den Stiften Seeland, Fünen oder
Lolland-Falster belegenen Grundbesitz in solcher Beschaffenheit vorweisen,
wie er für jede Classe der Wählbaren in der gegenwärtigen Verordnung (§§ 13
- 16) besonders vorgeschrieben ist, im Übrigen aber alles in allem die
gleichen Bedingungen, die der § 2 enthält, ferner die zur Wahlberechtigung
geltenden Bestimmungen zu den persönlichen Eigenschaften (§ 3), auch die
folgenden besonderen Bedingungen erfüllen: Unserem Geheimen Staatsminister und Unsere Beamten, welche entweder einem Departement vorstehen, aus welchem Uns unmittelbar Vorstellung geschieht, oder Mitglieder eines Collegii oder einer Direction sind, welche unmittelbare Vorstellung bei Uns haben, sind nicht wählbar. Auch kann ein von Uns ernannter Wahldirector in demjenigen Wahldistricte, für welchen er ernannt ist, nicht gewählt werden. Auch sind diejenigen nicht von den Grundbesitzern wählbar, welche Wir in die ständischen Versammlung berufen haben, doch bleibt ihnen indessen die Ausübung einer ihnen etwa zuständigen Wahlberechtigung unbenommen, und das nämliche gilt von den Wahldirectoren und von denjenigen, welche zufolge des Obigen, ihrer amtlichen Stellung nach, von der Wählbarkeit ausgeschlossen sind.
|
5) For
ethvert Valgdistrikt vælges ligesaa mange Suppleanter som Deputerede, hvilke
Suppleanter blive at indkalde til Stændernes Forsamling, naar nogen
Deputeret er forhindret i at bivaane samme. For ethvert Valgdistrikt vælges ligesaa mange Suppleanter som Deputerede, hvilke Suppleanter blive at indkalde til Stændernes Forsamling, naar nogen Deputeret er forhindret i at bivaane samme.
|
§ 5. Von jedem Wahldistrict werden eben so viele Stellvertreter als Abgeordnete gewählt und die Stellvertreter treten in die Stelle der Abgeordneten und werden statt derselben einberufen, wenn diese in der ständischen Versammlung nicht erscheinen können. ... |
6) De
Deputerede og Suppleanterne vælges stedse umiddelbartaf de Valgberettigede
og ved Stemmeflerhed.
|
§ 6. Die Abgeordneten und Stellvertreter werden durch die Wahlberechtigten nach Stimmenmehrheit unmittelbar gewählt.
|
7)
Valgene skee paa 6 Aar, hvilke dog, naar et overordentligt Valg finder Sled
i et eller andet Valgdistrikt i Anledning af Vacanc3r, til hvis Besættelse
ingen Suppleant haves, blive at beregne fra den Tid, da det foregaaende
almindelige Valg er skeet. De Udtrædende kunne vælges paany.
|
§ 7. Die Wahlen sollen für 6 Jahre gelten, doch wird, nach einer außerordentlichen Wahl, die in den einzelnen Wahlbezirken nach dem Eintritt einer Vakanz erforderlich wird, und kein Stellvertreter hierzu bestimmt war, die Zeit seit der vorhergehenden allgemeinen Wahl mit eingeschlossen. Der Austretende kann wieder gewählt werden.
|
8)
Valgretten maa stedse udøves personlig.
|
§ 8. Das Wahlrecht muß in Person ausgeübt werden.
|
9) Den,
som i forskjellige til Sjællands, Fyens eller Lolland-Falsters Stifter
hörende Valgdistrikter besidder Eiendomme af den Beskaffenhed, som til
Valgrettigheden udkræves, kan dog kun benytte sin Valgret i eet af disse
Distrikter. Han bør derfor erklære, i hyilket Valgdistrikt han vil tage Deel
i Valgene, uden i saa Henseende at være bunden til sin Bopæl. Derimod er det
Enhver uformeent, i Forening med den Valgret, som han nyder nogetsteds i
fornævnte Provindser, ogsaa al udøve den, som maatte tilkomme ham enten i
Nörre-Jylland eller i Vort Hertugdømme Slesvig eller i Vort Hertugdømme
Holsteen.
|
§ 9. Wer in
mehreren der in den Stiftern Seeland, Fünen oder Lolland-Falster gelegenen
Wahldistricte auf eine zur Wahlberechtigung befähigende Weise angesessen
ist, kann nur in einem dieser Districte von dieser Berechtigung Gebrauch
machen. Er muß daher erklären, in welchem District er wählen will, ohne dass
er hinsichtlich seines Wohnsitzes an einen solchen gebunden wäre. Es ist ihm
jedoch unbenommen, in Bezug auf das Wahlrecht, das er überall in den
vorgenannten Provinzen genießt, auch seine Wahlberechtigung entweder in
Nord-Jütland oder in Unserem Herzogthume Schleswig oder in Unserem
Herzogthume Holstein auszuüben.
|
10) Ingen
kan, fordi han i samme Valgdistrikt besidder flere Eiendomme, der hver for
sig hjemle Valgret, være berettiget til flere Valgstemmer. Derimod kunne
forskjellige Eiendomme i samme Valgdistrikt, hvoraf ingen hver for sig
begrunder Stemmeret, lægges sammen, for ved den sammenlagte Værdie eller det
sammenlagte Hartkorn at begrunde slig Rettighed (§ 18).
|
§ 10. Wer in dem
nämlichen Wahldistricte verschiedene eigenthümliche Besitzungen hat, deren jede
ihn wahlberechtigt macht, ist gleichwohl nur zu Einer Wahlstimme befugt.
Verschiedene eigenthümliche zu dem nämlichen District gehörige Besitzungen,
wovon jede für sich keine Wahlberechtigung giebt, können zur Erlangung derselben
die Werte oder Hufe zusammengelegt werden (§ 18).
|
11) En
Deputeret i Stændernes Forsamling for de i § 1 nævnte Provindser kan ogsaa
være Medlem af Stændernes Forsamling for Nörre-Jylland, eller for Vort
Hertugdømme Slesvig, eller for Vort Hertugdæmme Holsteen, naar den Tid, da
Forsamlingen holdes, tilsleder det.
|
§ 11. Ein
Abgeordneter der Stände-Versammlung für die in § 1 genannten Provinzen
kann auch Mitglied der Stände-Versammlung für Nord-Jütland oder in
derjenigen für Unser Herzogthum Schleswig, oder für Unser Herzogthum
Holstein sein, wenn
die Zeit der Versammlungen dies zuläßt.
|
12) Den,
som vælges til Deputeret eller Suppleant, er pligtig til strax, naar det
tilmeldes ham, at give Tilstaaelse for Modtagelsen af denne Meddelelse,
samt, hvis han forud er valgt i et andet Distrikt eller af nogen anden
særdeles Grund ikke kan antage Valget, da tillige derom at gjøre Anmeldelse.
Vi gjøre iøvrigt Regning paa, at de Mænd, som ved deres Medborgeres Tillid
ere kaldte til Sæde i Stændernes Forsamling, ikke uden sær vigtige Grunde
ville undslaae sig for at modlage Valget.
|
§ 12. Wer zum Abgeordneten oder
Stellvertreter erwählt worden ist, muß unaufhältlich den Empfang der ihm darüber
gewordenen Mittheilung bescheinigen, und es auch sofort anzeigen, falls er die Wahl nicht annehmen kann,
sei es, weil er schon in einem andern Districte gewählt worden, oder aus einem
anderen namhaft zu machenden Grunde. Wir
heben aber zu den Männern, welche durch das Vertrauen ihrer Mitbürger in die
ständische Versammlung berufen werden, die Zuversicht, daß sie ohne erhebliche
Gründe eine auf sie gefallene Wahl nicht ablehnen werden.
|
13) I Vor
kongl. Residentsstad Kjøbenhavn og sammes Forstæder udkræves hos Vælgerne
Eiendomsret over Huse eller Gaarde, der ere ansalte i det mindste til en
Assurance-Værdie af 4000 Rbd. Sølv. For at kunne vælges til Deputeret i
Kjøbenhavn, er en Eiendom af bemeldle Slags til en Assurance-Værdie af 8000
Rbd. Sølv eller derover fornøden. Dog bliver, forsaavidt en Gaard- eller
Huuseier tillige eier Jorder paa Kjøbenhavns Grund, den Værdie, hvorefter
sammes Bankhæftelse er bestemt, at tilføie Assurance-Værdien af hans Huus
eller Gaard, for at udbringe det ovenmeldte Beløb af 4000 eller 8000 Rbd.
Sølv.
|
§ 13. ... |
14) De
øvrige Kjøbstæder udgjøre, i Overeensstemmelse med den nærværende Forordning
vedføiede Fortegnelse Litr. A, der indtil videre skal være Reglen for
Kjøbstædernes Inddeling i Valgdistrikter, 11 saadanne, hvilke, deels hver
for sig, deels i den sammesteds bestemte indbyrdes Forbindelse, have at
vælge et lige Antal Deputerede. I samtlige disse Kjøbstæder og paa deres
Grund udfordres Eiendomsret over Gaarde og Huse, beliggende i et af bemeldte
Valgdistrikter, hos Vælgerne til en Assurance-Værdie af i det mindste 1000
Rbd. Sølv, og hos de Valgbare til en dobbelt saa stor Assurance-Værdie. De
Jorder, som tilhøre en Gaard- eller Huuseier paa samme Kjóbstads Grund,
blive dog, paa lige Maade, som i § 13 for Kjøbenhavn er bestemt, at lægge
til Assurance-Værdien. Som Undtagelse fra den Eiendomsværdie, der saaledes i
Kjøstæderne udkræves saavel til Valgret som til Valgbarhed, ville Vi
imidlertid, i Betragtning af de særdeles Forhold i de bornholmske
Kjøbslæder, have bestemt, at Værdien sammesteds i begge Henseender nedsættes
lil det Halve.
|
§ 14. .... |
15) I det
Valg af Deputerede, som Vi have bevilget Sædegaardseierne, deeltage ikke
blot de, som eie Sædegaarde, der endnu have complet Bøndergods, men ogsaa
Eierne af saadanne Sædegaarde, hvorfra det til deres Complettering hørende
Bøndergods er blevet afhændet, naar delle er skeet enten med Reservation af
Herligheden og ellers under de i Forordningen af 13. Mai 1769 § 2
foreskrevne Belingelser, eller og complette Sædegaardes Rettigheder ved sær
Bevilling ere blevne forbeholdte, dog i dette sidste Tilfælde kun, naar ikke
selve Hovedgaarden er bleven udparcelleret, eller dog i al Fald 25 Tdr.
Hartkorn fri Hovedgaardstaxt ere blevne tilbage. I denne Valgclasse giver
enhver Eiendom, som hjemler Valgret, ogsaa Valgbarhed.
|
§ 15. .... |
16) De
øvrige Besiddere af Landeiendomme udgjøre en særegen Valgclasse, der
udnævner 20 Deputerede gjennem et lige Antal Valgdistrikter, saaledes at
hvert af disse udnævner een Deputeret. Den Inddeling af Valgdistrikter, som
i den Henseende indtil videre skal være gjeldende, findes fastsat i den
vedföiede Tabel Litr. B. Den, som i denne Classe skal udøve Valgret, maa med
Eiendomsret, hvortil dog den Arvefæsterettighed, som er forbunden med Ret
til at sælge og pantsætte, i Overeensstemmelse med § 2, bliver at henregne,
i Valgdistriktet besidde 4 Tdr. Hartkorn Ager og Eng, eller 8 Tdr. Hartkorn
Skov og Mølleskyld, eller og Bygninger, som i Overeensstemmelse med
Forordningen af 1. Oktobr. 1802 ere undergivne Arealskat, til en
Assurance-Værdie af 2000 Rbd. Sølv. Gaardfæstere have Valgrettighed, naar de
besidde i det mindste 5 Tdr. Hartkorn Ager og Eng, eller 10 Tdr. Hartkorn
Skov og Mølleskyld. Hos den, der i denne Classe skal kunne vælges, udkræves,
at han i et af de ovenmeldte Distrikter besidder en Eiendom af dobbelt saa
stort Hartkorn, eller dobbelt saa stor Assurance-Værdie, som den, der efter
Eiendommenes Beskaffenhed behøves til at hjemle Besidderen Valgret. Mellem
frit og ufrit Hartkorn bliver i denne Valgclasse ingen Forskjel at gjøre.
Skjöndt i Almindelighed Eiendomme, der ere beliggende i forskjellige
Valgdistrikter, ikke kunne lægges sammen, for at hjemle Besidderen Valgret
eller Valgbarhed, saa skal dog i det Tilfælde, hvor de til een og samme
Landeiendom hørende Bestanddele maatte ligge i forskjellige til hinanden
stødende Valgdistrikter, denne Eiendom efter sin fulde Størrelse komme i
Betragtning i det Valgdistrikt, hvori den Bygning ligger, hvorfra Eiendommen
drives.
|
§ 16. ..... |
17) I de
Tilfælde, hvor Valgret og Valgbarhed efter de foranførte Bestemmelser (§§
13, 14 og 16) beroer paa Bygningers Assurance-Værdie, vil det, forsaavidt
Assurance ellers ikke er lovbefalet, ikke komme an paa, om Bygningerne
virkelig ere forsikkrede i vedkommende Brandkasse eller ikke, men i sidste
Tilfælde bliver den Taxation, som i Overeensstemmelse med Forordn. af
1. Oktobr. 1802 § 36 er eller maatte blive optaget, at lægge til Grund.
|
§ 17. In denjenigen Distrikten, für
welche die Brandversicherung der Gebäude nicht gesetzlich
anbefohlen ist, tritt in Ansehung der Gebäude, welche bei keiner Brandkasse
versichert sind, an die Stelle des zur Bestimmung der Wahlberechtigung und
der Wählbarkeit festgesetzten Brandversicherungswertes (§§ 13, 14 und 16) ,
das Taxatum, welches in Übereinstimmung mit der Verordnung vom 1. Oktober
1802 § 36 ermittelt ist.
|
18) Naar
de i samme Valgdistrikt beliggende Eiendomme, der i Medhold af § 10 kunne
lægges sammen for at begrunde Valgret, ere af forskjellig Beskaffenhed,
saasom Ager og Engs og Skov og Mølleskylds Hartkorn eller Hartkorn og
Assurance-Vœrdie, eller dersom en Gaardfæsler tillige har nogen
Eiendomsjord, saa bliver hver af bemeldte Eiendomme for sig at ansætle efter
sil Forhold til det Hartkorn eller den Værdie, som til Valgrettighed
udkræves. Saaledes vil Valgret lilkomme den, som i et Landdistrikt eier en
Bygning af det i § 16 omhandlede Slags til en Assurance-Værdie af 1000 Rbd.
og derhos 2 Tdr. Hartkorn Ager og Eug. Paa lige Maade bliver der og at
forholde, naar forskjellige Slags Eiendomme skulle lægges sammen, for at
hjemle Valgbarhed.
|
§ 18. .... |
19) Med
Hensyn til Kjøbenhavn vil det tilfalde Sammes Magistrat under Medvirkning af
denne Vor Residentsslads 32 Mænd at foranstalte Alt, hvad der behøves,
saavel til at forberede Valgene, som til under Valghandlingerne selv at
paasee, hvad der hører til Valgenes lovlige Fuldbyrdelse, hvortil dog den
Hjælp bör gives dem, som i det Fölgende anordnes. For ethvert af de övrige
Valgdistrikter ville Vi derimod udnævne en Valgdirecteur, til at foranstalte
det i saa Henseende Fornødne. Saafremt Vi maatte finde for godt til
Valgdirecteur at udnævne Nogen, der ikke forhen har aflagt Eed til Os, saa
haver han til Vort Danske Cancellie at indsende sin Eed, hvori han deels i
Almindelighed tilsiger Os Troskab, deels i Særdeleshed forpligter sig til
troligen og redeligen at varetage sine Pligter i det ham betroede Kald. Men
hvis den Udnævnte forhen har aflagt Troskabseed, skal han, under denne Eed,
være forpligtet til samvittighedsfuld Udførelse af fornævnte sine Pligter.
|
§ 19. Mit Hinsicht auf Kopenhagen wird der gesamte Magistrat unter Mitwirkung von
32 Männern Unserer Residenzstadt die Erledigung von Allem, was notwendig ist
zur Vorbereitung der Wahl bis zur Aufsicht über die Wahlhandlung
selbst, damit die Wahl gesetzmäßig durchgeführt werden kann, jedoch sollte
weitere Hilfe hierzu erforderlich sein, so wird diese wie im Folgenden
bestimmt angeordnet. Für jeden der übrigen Wahldistricte werden Wir dagegen
einen Wahldirector ernennen, der in besagter Hinsicht verordnetes erledigt.
Wenn Wir es für richtig halten, dass Wir einen Wahldirector ernennen, der
nicht bereits früher einen Eid an Uns geleistet hat, hat dieser seinen Eid
an Unsere Dänische Kanzlei einzusenden, worin er einerseits allgemeine Treue
gegen Uns, andererseits die besonderen Pflichten zur redlichen und treuen
Erfüllung seiner ihm übertragenen Aufgaben angelobt. Wenn der Ernannte aber
bereits früher den Treueeid abgelegt hat, ist er diesem Eid so verpflichtet,
dass er der gewissenhaften Erfüllung seiner vorgenannten Pflichten zu
erfüllen hat.
|
20) I
Kjøbenhavn bliver med Hensyn til Vælgernes Mængde og det betydelige Antal
Deputerede og Suppleanter, der skulle vælges, Valgene at fuldbyrde gjennem
Sectioner af Magistraten og de 32 Mænd efter den Fordeling, sotn disse
indbyrdes have at træffe, saaledes at Valghandlingen, ved samtidigen at
foretages for flere Sectioner, kan fremmes med al den Hurtighed, som den
fornødne Nøiaglighed tilsteder, og at derhos kun et saadant Antal af Vælgere
kaldes til hver Dag og hvert af de forskjellige Localer, hvori Handlingen
foregaaer, som der med Rimelighed kan ventes at faae Leilighed til at udøve
deres Valgret. I de Kjøbstæder, som have at vælge hver sin Deputeret til
Stændernes Forsamling, udøves Valget i een Forsamling, hvorimod de
Kjøbstæder, som i Forbindelse have at vælge een Deputeret, hver for sig
udøve deres Valgret i en særlig Forsamling. De complette Sædegaardseiere
samles i hvert Stift for sig paa det Sted, som Vi i det Commissorium, der
udstedes til Valgdirecteuren, ville bestemme. Med Hensyn til de øvrige
Landeiendoms-Besiddere, skeer Valget i een for hele Distriktets
Valgberettigede fælles Forsamling, forsaavidt dette ikke vil medføre, at de
Valgberettigede faae længere Vei fra den Eiendom, der begrunder deres
Valgret, til det Sted, hvor Valget skal foregaae, end omtrent 3 Mile. I
modsat Fald bliver derimod Valgdistriktet med Hensyn til Valgets Udførelse
at afsondre i 2 eller flere Afdelinger; dog kan i intet Tilfælde nogen
særlig Valgforsamling finde Sted med Hensyn til de Øer, der ei indeholde
eller udgjøre nogel heelt Sogn, men sammes valgberettigede Beboere maae, for
at udøve deres Valgret, møde med de øvrige Beboere af Valgdistriktet eller
en Afdeling af samme. Hvor der i Overeensstemmelse med det Foranførte i et
Valgdistrikt skal vælges gjennem Afdelinger, ville Vi, angaaende disse
Afdelingers Grændser, tillægge vedkommende Valgdirecteurer Vor Befaling,
ligesom Vi og stedse ville tilkjendegive Valgdirecteurerne for
Landdistrikterne, paa hvilket Sted Valgforsamlingerne skulle holdes.
|
§ 20. ....
|
21) Hver
af de Sectioner, hvori den samlede Valgbestyrelse for Kjøbenhavn, i
Overeensstemmelse med § 20, haver at dele sig, bestyres af oen
Magistratsperson, som dertil af Overpræsidenten udnævnes, i Forbindelse med
tvende af de 32 Mænd, der af de øvrige dertil udnævnes. Men dersom det til
Forretningernes Fremme skulde være fornødent, kan og den samlede
Valgbestyrelse udnævne andre duelige og paalidelige Mænd til at indtræde i
bemeldte Valgsectioner. Ligeledes udnævner den tvende duelige Mænd til at
føre Protokoller over hvad der ved Valgmøderne foregaaer, hvilke tillige
tage Deel i at afgjøre de Spørgsmaal, som maatte blive al paakjende af
Commilteen. Udenfor Kjøbenhavn haver den af Os beskikkede Valgdirecteur,
hvergang et Valg foregaaer, at udnævne 4 Mænd til under hans Forsæde at lage
Deel i Valgbestyrelsen, foruden tvende andre, som han udnævner til
Protokolførere, hvilke, ligesom med Hensyn tll Valgcommitteerne for
Kjøbenhavn er bestemt, tage Deel i at afgjøre de Spørgsmaal, som maatte
blive at paakjende af Valgbestyrelsen. Til foranførte Poster haver han at
udnævne saadanne Mænd, der nyde deres Medborgeres Tillid, og som ved deres
Stillinger have haft Leilighed til at forskaffe sig fortroligt Bekjendtskab
med Forholdene i den By eller Egn, hvorfor Forsamlingen holdes, og
haver han herved i Kjøbstæderne især at tage Hensyn til de eligerede
Borgere. I Valgforsamlingerne for Sædegaardseierne blive de Tilforordnede og
Prolokolførerne at vælge blandt Forsamlingernes egne Medlemmer. I ethvert
Tilfælde, hvor enten Kjøbenhavns Magistrat eller vedkommende Valgdirecteur
til foranførte Forretninger udnævner Mænd, der ikke forhen have gjort Eed
til Os, bør de, inden de tiltræde deres Forretninger, til Magistraten eller
Valgdirecteuren indsende deres skriftlige Eed, hvori de deels i
Almindelighed tilsige Os Troskab, deels i Særdeleshed forpligte dem til
redelig Udførelse af de dem i fornævnte deres Stilling paaliggende Pligter.
Ligesom Magistraten i Kjøbenhavn eller den af Os beskikkede Valgdirecteur
straxigjen haver at forefage en ny Udnævnelse, naar Nogen af dem, der
oprindeligviis ere udnævnte til foranførte Forretninger, af en eller anden
Aarsag maalte fratræde, saaledes bør dette og saavidt muligt iagttages, hvis
en Fratrædelse skulde finde Sted under selve Valghandlingens Udøvelse, for
at Antallet kan, om muligt, altid blive fuldstændigt, og det forebygges, at
der, ved mulig forefaldende Spørgsmaales Afgjørelse, kunne blive lige
Stemmer. Forsaavidt et saadant Tilfælde alligevel maatte indtræde, ajør
Formandens Stemme Udslaget. Hvis der i en Kjøbstad, eller udi en afsides
liggende Deel af et Landdistrikt, der i Medhold af § 20 kommer lil at vælge
i en særskilt Forsamling, ikke ere flere end 40 Eiendomme af det Slags, der,
uden Hjælp af den i § 10 hjemlede Forbindelse af flere Eiendomme, giver
Adgang til Valgret, behøver Valgdirecteuren ikke personlig at indfinde sig i
samme, men han kan i saadanne Tilfælde udnævne en anden duelig Mand til paa
hans Vegne at tage Forsæde i Valgbestyrelsen sammesteds, og dertil iøvrigt
beskikke 4, eller, hvis Omstændighederne ere i Veien, 2 andre duelige Mænd,
hvorhos dog tillige 2 særskilte Protokolførere, om muligt, bør udnævnes, men
i andet Tilfælde bør Protokollerne føres af de ellers til Valgbestyrelsen
beskikkede Mænd. Paa lige Maade bliver der, uden Hensyn til den ovennævnte
Betingelse hvad Eiendommenes Tal angaaer, at forholde paa de Øer, som ligge
over 2 Mile fra det faste Land i Valgdistriktet, forsaavidt særlig
Valgforsamling der skal holdes (§ 20).
|
§ 21. ....
|
22) Det
vil i Kjøbenhavn paaligge Magistraten, og udenfor denne Hovedstad den af Os
udnævnte Valgdirecteur, at sörge for, at der forfattes paalidelige og
fuldslændige Fortegnelser saavel over alle Valgberettigede som over alle
Valgbare i det hele Valgdistrikt.
|
§ 22. ....
|
23) Som
Grundvold for disse Fortegnelser haver, forsaavidt Kjøbenhavn angaaer,
Directionen for Brandforsikkringen at meddele qvarteerviis indrettede og
efter Matrikul-Nr. ordnede Fortegnelser over alle i Staden værende Gaarde og
Huse og disses Assurance-Summer, saavel som de indtegnede Eiere, og andre
særskilte Fortegnelser over de Gaarde og Huse, hvis Assurance udgjør 8000
Rbd. Sølv eller derover, i hvilke, saavidt muligt, ogsaa de Eiendomme blive
at optage, der ikke særlig ere assurerede til en saadan Sum, men som tilhøre
samme Eier, og hvis forenede Assurancebeløb udgjør fornævnle Sum. Lignende
Fortegnelser blive af Branddirecteuren for Kjøbenhavns Amt at forfatte med
Hensyn til de Bygninger paa Stadens Grund, der høre under Brandforsikkringen
for Landbygningerne. Derhos bliver af Stadens Kæmner at forfatte Fortegnelse
over dem, der eie Jorder hørende til Stadens Grund, med Bemærkning om den
Taxt for disse, der ligger tid Grund for Bankhæftelsen, hvorhos der, saavidt
det er Kæmneren bekjendt, vedføies Oplysning om, hvorvidt hine Jordeiere
tillige eie Bygninger i Staden eller paa sammes Grund, og hvilke disse
Bygninger ere. Forsaavidt ifølge deraf Nogen erhverver en Valgbarhed, der
ikke allerede tilkom ham paa Grund af ham tilhørende Bygningers
Assurance-Værdie, haver Kæmneren over disse Valgbare at forfatte en særskilt
Fortegnelse. Bemeldte Fortegnelser blive at tilslille Vor Lands-Over- samt
Hof- og Stads-Ret, som foranstalter dem gjennemgaaede af Brevskriveren, for
at denne, som Bestyrer af Skjøde- og Pante-Protokollerne, kan forsyne dem
med Bekræftelse eller Berigtigelse, hvorhos han i Særdeleshed paa
Fortegnelserne over de Valgbare haver at bemærke, om Eierens thinglæste
Adkomst er saa gammel, som denne Anordnings § 4 Nr. 3 fordrer, eller, i
manglende Fald, hvor gammel den er. Fremdeles haver Magistraten ved de af
Stadens Bestillingsmænd, som dertil bedst ere istand, samt ved andre
hensigtsmæssige Midler, at søge de fornødne Oplysninger angaaende de
Paagjeldendes personlige Egenskaber, forsaavidt disse komme i Betragtning i
Henseende til Valgrettigheden eller Valgbarheden; hvorpaa Magistraten
foranstalter Forlegnelserne yderligere gjennemgaaede og berigtigede ved
nogle af dens Medlemmer, i Forbindelse med nogle af de 32 Mænd, som dertil
af disses Forsamling udnævnes, hvilke samtlige derefter have under deres
Hænder at udfærdige en særlig Forlegnelse over alle Valgbare, og en anden
over alle Valgberetligede i Kjøbenhavn.
|
§ 23. ....
|
24) I de
øvrige Kjøbstæder haver Byskriveren al forfatte Fortegnelser saavel over
alle de under samme hörende Bygninger, der efter deres Assurance give Adgang
til Valgslemme, som og over de Grundeiere, der ifølge deres Bygningersog
Jorders forenede Værdie ere Valgberettigede. Fremdeles haver samme
Embedsmand at forfatle en særlig Fortegnelse over de Huse og Gaarde, som
enten formedelst deres Assurancesum alene, eller i Forbindelse med de sammes
Eiere tilhörende Jorder, give Adgang til Valgbarhed. Dernæst haver han al
sammenligne fornævnte Fortegnelser med Skjøde- og Panteprotokollerne, og
forsyne dem med de Attestationer, Berigtigelser og Vedføininger, som
Brevskriveren ved Vor Lands-Over- samt Hof- og Stads-Ret ifølge § 23 har at
meddele med Hensyn til de kjøbenhavnske Eiendomme, hvorpaa Fortegnelserne af
Magistraten eller Byfogden, i Forening med de eligerede Borgere,
gjennemgaaes og forsynes med de fornødne Vedtegninger angaaende Eiernes
personlige Qvalfication til at udøve Valgret, eller til at vælges. Fornævnte
saaledes forfaltede og berigtigede Fortegnelser tilstilles derefter Vor
Valgdirecteur til nærmere Eftersyn, og, om fornødent gjøres, yderligere
Oplysnings Erhvervelse og Berigtigelse, saaledes at der erholdes rigtige
Lister over alle Valgberettigede og særlig over alle Valgbare i
Kjøbslæderne, og forsaavidt de Kjøbstæder angaaer, som kun i Forening med
andre udnævne een Deputeret, blive af de særskilte Forlegnelser for hver
enkelt Kjøbstad Generallister at indrette over alle til den fælles Valgkreds
hørende, deels valgberettigede, deels tillige valgbare Grundeiere. Ved
foranførte Arbeide haver enhver Valgdirecteur at tiltage nogle af de Mænd,
som han i Overeensstemmelse med § 21 har udnævnt til Deeltagelse i
Valgbestyrelsen, hvilke bør være ham behjælpelige i at gjennemgaae de
specielle Lister, og deraf danne de generelle Lister, som de tilligemed ham
bør underskrive.
|
§ 24. ....
|
25) Hvad de til Sædegaardseiernes Classe hørende Eiendomme angaaer, da
lader Vor Valgdirecteur sig af enhver Amtsforvalter i Stiftet meddele
Fortegnelser over alle under hans Oppebörselsdislrikt hörende Eiendomme af
dette Slags og deres Eiere, hvorved bliver at iagttage, at en Sædegaard
altid bliver at henføre under del Amtstue-Distrikt, hvoruuder Hovedgaarden
ligger, uden Hensyn til, at den og har Gods andetsteds. Saadanne
Fortegnelser gjennemgaaes derpaa først af vedkommende Retsbetjent, for al
forsynes med de Bemærkninger, som Skjøde- og Panteprolokollerne maalte
frembyde, og siden af Amtmanden. Denne haver i Særdeleshed, foruden at
bemærke, hvorvidt der i Eierens personlige Forhold maatte være Noget til
Hinder for den Valgret eller for den Valgbarhed, som der ellers paa Grund af
Eiendommen vilde tilkomme ham, al gjøre fornøden Tilføining, forsaavidt der
i Amtet maalte være nogen til et Grevskab eller Baronie hørende Sædegaard,
der ikke henhører under nogen Amlstue og derfor er forbigaaet i
Amtsforvalterens Fortegnelser. Derefter forfalter Valgdirecteuren under sin
Haand en General-Forlegnelse over Alle, der i Stiftet ere berettigede til,
som Sædegaardseiere, at udøve Valgret, med tilføiet Bemærkning angaaende de
Enkelte, der ifølge Reglerne § 4 ikke for Tiden ere valgbare.
|
§ 25. ....
|
26) Med
Hensyn til de Landeiendomme, som efter § 16 give Adgang enten blot til
Valgret eller tillige til Valgbarhed, bliver for ethvert Sogu Fortegnelser
at forfatte af Sognefogderne, under vedkommende Herredsfogeds eller
Birkedommers Tilsyn, særskilt over begge hine Classer af Eiendomme, og
forsynede med de fornødne Oplysninger om Besiddernes personlige Egenskaber,
forsaavidt disse have Indflydelse paa bemeldte Rettigheder. Godseierne bør
paa Begjæring meddele fornødne Oplysninger med Hensyn til de Fæstebønder,
som blive at optage paa Fortegnelserne. Efter at disse Fortegnelser,
hvorunder de valgberettigede og valgbare Eiere og de valgberettigede og
valgbare Fæstere bør afsondres fra hinanden, ere igjennem Herredsfogden
eller Birkedommeren indsendte til Vor Valgdirecteur, lader denne dem
gjennemgaae og bekræfte eller berigtige, deels af vedkommende
Amtsforvaltere, deels af vedkommende Retsbetjente og, forsaavidt de i § 16
ommeldte Bygninger angaaer, af Branddirecteurerne, hvorpaa Valgdirecteuren
afdesaaledes erhvervede og berigtigede Fortegnelser over de Valgberettigede
og de Valgbare i de enkelte Sogne danner 2 almindelige Fortegnelser over
disse for det hele Valgdistrikt, nemlig en over alle Valgberettigede og en
anden over alle Valgbare. Hvor et Landdistrikt er henlagt under et
Kjøbstadsogn, bliver det i foranførte Henseende at behandle som et eget
Sogn. Ved foranførte Arbeide haver enhver Valgdirecteur, i Lighed med hvad
der er bestemt i § 24, at tiltage nogle af de Mænd, som han i
Overeensstemmelse med § 21 har udnævnt til Deeltagelse i Valgbestyrelsen,
hvilke bör være ham behjælpelige i at gjennemgaae de specielle Lister og
deraf danne de generelle Lister, som de tilligemed ham bør underskrive.
|
§ 26. ....
|
27) Med
Hensyn til de i §§ 23 - 26 givne Bestemmelser angaaende Valglisternes
Berigtigelse ved Hjælp af Skjøde- og Panteprotokollerne, bliver det at
iagttage, at den, som har et i sin Form lovligt Skjøde eller anden lignende
Adkomst, ikke udelukkes fra Valgret eller fra Valgbarhed, fordi der kunde
mangle fuldstændig Berigtigelse for hans Formands Adkomst, naar delte
iøvrigt ikke har anlediget Paatale af Nogen, der tilegner sig større Ret til
Eiendommen.
|
§ 27. ....
|
28)
Ligesom det iøvrigt er Enhvers Sag atvaretage sin Valgret og Valgbarhed,
der, uagtet den Omsorg, som derfor drages fra det Offentliges Side, stundom
ikke kunde blive iagttaget, saaledes ville i Særdeleshed de, der paa Grund
af flere Eiendommes Sammenlægning eller formedelst uforsikkrede Bygninger
have Adgang til fornævnte Rettigheder, selv have at sørge for betimelig
derom at give Oplysning til de Vedkommende, og derved bevirke deres
Optagelse paa Valgfortegnelserne.
|
§ 28. ....
|
29) De i
Medhold af de foregaaende Paragrapher forfattede Fortegnelser over de
Valgberettigede og over de Valgbare i ethvert Valgdistrikt, hvorpaa og
Valgdirecteuren, forsaavidt han besidder en dertil qvalificerende Eiendom,
bliver at optage, med Bemærkning, at han i dette Valgdistrikt ikke er
valgbar, blive, forsynede med en kort og fattelig Oversigt over de
lovbestemte Betingelser for Valgretten og Valgbarheden, at henlægge
til almindeligt Eflersyn for alle Vedkommende, i Kjøbstæderne paa
Raadstuerne og paa Landet paa alle Thingsleder, hvorunder nogen Deel af
Valgdistriktet henhører, samt paa nogle andre bekvemme Steder i Distriktet,
helst hos Embedsmænd eller Sognefogder. Om slig Henlæggelse skeer
Kundgjørelse i Kjøbenhavn i den Berlingske politiske og
Avertissements-Tidende og i Adressecontoirets Efterretninger; i de øvrige
Kjøbslæder ved Opslag paa offentlige Steder og derhos i Sjælland i den
førstnævnte Avis, og, forsaavidt en Avis udgives i Byen, da tillige i den; i
Pyons samt Lolland-Falsters Stifter i de Tidender, der udgives for disse
Stifter; i Landdistrikterne derimod til Kirkeslævne, hvilket Alt bør
foregaae i det mindste 8 Uger førend Valget finder Sted.
|
§ 29. Die gemäß den vorstehende
Paragrafen verfasste Liste, welche die Wahlberechtigten und die Wählbaren
des Wahldistrictes aufführt, einschließlich der Namen der Wahldirecotren,
welche ein wahlfähig machendes Eigenthum besitzen, mit der Bemerkung
aufgenommen werden müssen, daß sie nur in ihrem Districte nicht wählbar
sind, ist spätestens acht Wochen vor der Wahl und unter Beifügung einer kurzen
und faßlichen Übersicht der gesetzlichen Vorschriften über die für den
Wahldistrict in Betracht kommenden Erfordernisse zur Wahlberechtigung und
Wählbarkeit, zur allgemeinen Einsichtnahme auszulegen, in den Städten im
Rathause, auf dem Lande bei allen Gerichtsstätten, dessen Bezirke einen Teil
des Wahldistrictes ausmachen, sowie an anderen Orten, die einfach zu
erreichen sind, vorzugsweise bei ortsansässigen Beamten oder Predigern. Aber, daß solches geschehen, wie es der Umfang und
die Bestandtheile des Districts erfordern, wird in der Stadt Kopenhagen im
politischen Journal sowie in den Bekanntmachungszeitung sowie in dem Blatt
für die periodische öffentliche Kundmachungen, in den übrigen Kirchspielen
auf die andere Bekanntmachungen übliche Wiese, zur öffentlichen Kunde zu
bringen, im übrigen in Seeland in den üblichen Kundmachungsorganen sowie in
den üblichen Zeitungen der Städte wie auch in den Stiften Pyons und
Lolland-Falster in den Gazetten dieser Stifter, und zwar mindestens 8
Wochen, bevor die Wahl stattfinden soll.
|
30) Dersom Nogen maatte finde, enten at der i de efter § 29 til
almindeligt Eftersyn udlagte Valglister er optagen Nogen, som Valgberettiget
eller Valgbar, der ikke har alle de dertil fornødne Egenskaber, eller at i
samme Nogen er forbigaaet, som besidder disse Egenskaber, saa har ha at
fremsætte sine Erindringer og de Grunde, hvorpaa han støller samme, i
Kjøbenhavn for Magistraten, og i andre Valgdistrikter for den af Os udnævnte
Valgdirecteur. Hvad i Særdeleshed det sidst anførte Tilfælde angaaer, da bør
sligt Andragende være indgivet inden 14 Dage efter at det i § 29 Foreskrevne
er udført. Ellers kunne de gjorte Erindringer ikke komme i Betragtning ved
det forestaaende Valg. Efter Udløbet af fornævnte 14 Dage har Magistraten,
eller den af Os udnævnte Valgdirecteur at beramme en Dag, hvorpaa de
indkomne Erindringer imod Valglisterne kunne prøves og afgjøres.
|
§ 30. Wenn Jemand glauben sollte, daß in
diese solchergestalt nach § 29 zur allgemeinen Einsichtnahme ausgelegten
Listen Personen als wahlberechtigt oder wählbar aufgenommen
sind, welche die erforderlichen Eigenschaften nicht besitzen, oder ebenso, welche diese Eigenschaften haben, in den Listen fehlen, so kann
er bei dem von Uns ernannten Wahldirector, unter Anführung der Erinnerungen
und Gründe, eine
Anzeige davon machen. Eine solche, insbesondere in letztgenanntem Fall
erfolgte Anzeige muß indessen innerhalb 14 Tagen
von dem Zeitpunkte an gerechnet, wo die Vorschriften in dem § 29 vollständig
zur Ausführung gebracht worden. Ansonsten finden die Eingaben und
Erinnerungen für die dermalige Wahl keine
Berücksichtigung. Nach Ablauf dieser vorgenannten 14 Tage wird von dem von
Uns ernannten Wahldirector ein
Termin zur Prüfung und Erledigung der eingegangenen Erinnerungen gegen die
Wahllisten festgesetzt.
|
31) De
indgivne Erindringer blive at behandle og paakjende i Kjøbenhavn af en
Committee, bestaaende af en Borgemester og 2 Baadmænd, der udnævnes af
Overpræsidenten, samt 4 af de 32 Mænd, hvilke disses Forsamling udnævner, og
paa andre Steder af samtlige Medlemmer af Valgbeslyrelsen, Protokolførerne
deri indbefattede, under Valgdirecteurens, eller i de enkelte Tilfælde, hvor
en Anden fungerer som Formand (§ 21), under dennes Forsæde. Efter at de
indkomne Erindringer ere samtlige Medlemmer afValgbestyrelsen meddelte,
berammes et Møde, hvortil saavel de, der have fremført Erindringer mod
Valglisterne, som de, hvilke disse Erindringer vedkomme, kaldes, og efter at
nøiaglig Oplysning paa den hurtigste og simpleste Maade er indhentet,
afsiges moliveret Kjendelse angaaende deslige Besværinger. Saavel
Kjendelserne, som den forudgaaende Forhandling, bør tilføres Protokollen,
der føres af En blandt de Tilforordnede, som dertil af Formanden udnævnes,
og underskrives af samtlige Committeens eller Valgbestyrelsens Medlemmer.
|
§ 31. ... |
32) Efter
at saaledes de fremkomne Besværinger ere paakjendte, eller, naar
Fortegnelserne have været udlagte i 14 Dage, uden at nogen saadan Besværing
er fremkommen, blive disse, forsynede med de Berigtigelser, som maalte være
at gjøre i Anledning af de afgivne Kjendelser, forsaavidt de Valgbare
angaaer, at trykke, og et trykt Exemplar deraf snarest muligt at tilstille
enhver Valgberettiget. Ogsaa bör enhver Valgdirecteur meddele nogle
Exemplarer af disse trykte Fortegnelser til Valgdirecteurerne i de andro
Distrikter, i hvilke Betingelserne for Valgbarhed ere de samme, og altsaa
indbyrdes Valg kan finde Sted (§§ 14, 15 og 16).
|
§ 32. Nachdem solche vorkommenden Beschwerden eingekommen sind, oder wenn vierzehn
Tage seit der Auslegung derselben verflossen sind, ohne daß Beschwerden
gegen solche eingekommen wären, werden diese, mit den Berichtigungen, die
gemäß der Anleitung über die stattgehabten Entscheidungen angebracht wurden,
was die Wählbaren angeht, gedruckt und ein gedrucktes Exemplar sobald als
möglich einem jeden Wahlberechtigten zuzustellen. Außerdem hat der Wahldirector den Wahldirectoren der
anderen Districte diese Listen mitzutheilen, in welchem die Bedingungen für
die Wählbarkeit dieselbe ist und somit in jedem Wahldistrict die Wahl
stattfinden kann (§§ 14, 15, 16).
|
33)
Derpaa berammer i Kjøbenhavn Magistraten, og ellers Valgdirecteuren, et
Valgmøde, og kundgjør Tid og Sted, i det mindste 8 Dage forud, for samllige
Valgberetligede, ved Meddelelse af de ovennævnle trykte Exemplarer, hvorpaa
Berammelsen tegnes med Indkaldelse til de Paagjeldende. Men til ydermere
Sikkerhed bør ogsaa Kundgjørelse skee rned lige Varsel paa den i § 29
foreskrevne Maade. I Kjøbenhavn bliver det endvidere 48 Timer forud at
kundgjøre i Adressecontoirets Efterretninger, for hvilken Deel af ethvert
Qvarleer de Valgberettigede hver Dag blive at fremkalde til at udøve deres
Valgret, for at ikke et større Antal af Indvaanere, end fornødent, skal
uleiliges med Møde. En lignende Forholdsregel vil ogsaa blive at trœffe
andetsteds, dersom det maatte være atforudsee, at Valghandlingen ei paa een
Dag kan tilendebringes.
|
§ 33. In Kopenhagen hat
der Magistrat und sonst jeder Wahldirector den Tag, an welchem die Wahl
stattfinden soll, mit der Anzeige über den Ort der Versammlung auf die im §
29 vorgeschriebene Weise zeitig und wenigstens acht Tage vorher, zur
öffentlichen Kunde zu bringen. Eine gleiche Anzeige des Tages und des Ortes
ist auf der jedem Wahlberechtigten zuzustellenden Liste der Wählbaren zu
notiren, verbunden mit einer Aufforderung an die Wähler, in der
Wahlversammlung zur bestimmten Zeit zu erscheinen, um daselbst diejenigen
für ihn wählbaren Personen namhaft zu machen, die er zu Abgeordneten oder zu
Stellvertretern zu wählen wünscht. In Kopenhagen wird 48 Stunden vorher in
dem Intelligenzblatt die Abgrenzung der Wahlquartiere kundgemacht, damit
eine größere Zahl der Wahlberechtigten am nämlichen Tage ihr Recht ausüben
können. Eine solche Einteilung einer Kommune in Wahlquartiere muß auch dort
stattfinden, wenn es die Wahlhandlung erfordert, damit diese innerhalb eines
Tages abgeschlossen werden kann.
|
34) I
Henseende til Sædegaardseiernes Valgclasse vil dog, i Stedet for den i §§
29- 33 foreskrevne Fremangsmaade, følgende Regler være at iagltage: Strax
efter at Valglisterne paa den i § 25 nævnte Maade ere blevne forfattede,
blive de at trykke og derpaa et Exemplar af samme at tilstille hver enkelt
valgberettiget Sædegaardseier i Stiftet, med Opfordring til dem, som derved
maalte have nogen Bemærkning at gjøre, inden Uger at fremføre samme for
Valgdirecteuren, ligesom og den Sædegaardseier, der formedelst en anden ham
tilkommende Valgret, som han foretrækker, ikke kan benytte sin Valgret i
Stiftet, har inden fornævnte Tid at indberette delte til Valgdirecteuren.
Ligeledes har Valgdirecteuren at sende et passende Antal Exemplarer til de
udnævnte Valgdirecteurer for Sædegaardseierne Valgforsamlinger i de andre i
§ 1 nævnte Stifter, for af disse at tilstilles de sammesteds
stemmeberettigede Sædegaardseiere. Det kundgjøres derhos i den Berlingske
poliliske og Averlissements-Tidende, og forsaavidt Sjællands Stift angaaer,
i Kjøbenhavns Adressecontoirs Eflerretninger, og for de øvrige Stifter i
Stiftsaviserne, at slige Fortegnelser ere omsendte til de Paagjeldende, og
at de, der maatte troe sig derved forbigaaede, have inden 3 Uger at melde
sig hos vedkommende Valgdirecteur. De Besværinger, som i Anledning af
Valglisterne fremkomme, blive derimod først paa Valgdagen at tage under
Paakjendelse, men Valgdirecteuren har forinden at indhente de Oplysninger,
som i den Henseende kunde være fornødne. Om Stedet for Valgmødet, som vil
findes bestemt i Vort Commissorium til Valgdirecteuren (§ 20), og Tiden, der
bør beslemmes saaledes, at alle Vedkommende faae en Frist af 3 Uger, bliver
enhver valgberettiget Sædegaardseier ved Skrivelse al underrette, ligesom
det og i Forbindelse dermed bliver at meddele ham, om og hvilke Indsigelser
der ere fremkomne mod de forhen udsendte Fortegnelser, saa og hvilke af
Stiftets Sædegaardseiere, der have frasagt sig Stemmeretligheds Udøvelse i
Stiftet. Ligeledes bliver Underretning om Tiden og Stedet at meddele Enhver,
der har paastaaet sig berettiget til at tilføres Fortegnelsen. Fremdeles
bliver, med Hensyn til Muligheden af, at Urigtighed kunde være indløben ved
den specielle Tilsigelse, Valgmødet med i det mindste 3 Ugers Varsel at
kundgjøre i de ovenmeldte offenllige Tidender. Valgdirecteuren udvælger
endvidere, forinden Valgmødet finder Sted, sine Medtilforordnede,
Protokolførerne derunder indbefattede (§ 21), og giver disse derom fornøden
Underrelning.
|
§ 34. .... |
35) Paa
de efter §§ 33 og 34 berammede Valgdage forsamle sig Alle, der efter § 21
skulle tage Deel i Valgforretningens Bestyrelse og Protokolførelsen over
samme. Foruden de Valgberettigede have og Andre Adgang til at overvære
Valforsamlingen, forsaavidt det kan skee, uden at være de Valgberettigede
til Hinder ved Udøvelsen af deres Valgret. Efter at Valgdirecteuren, hvis
Commissorium - der vil indeholde en kort Fremsættelse af Vælgernes
Rettigheder og Pligter - bliver at forelæse, eller den, som ellers har
Forsædet, har anviist de øvrige Tilforordnede, og deriblandt
Protokolførerne, deres Pladser, begynder han med at gjøre Forsamlingen
opmærksom paa Handlingens Vigtighed og sørger iøvrigt for, at den i alle
Maader forelages med tilbørlig Orden og efter de foreskrevne Regler.
|
§ 35. An dem nach den §§ 33 und 34
bestimmten Tage der Wahl versammeln sich pflichtgemäß Alle, die nach § 21 die Wahlofficialen bilden, sowie die Wahlsecretäre in dem Wahllocale, zu welchem
zwar außer den Wahlberechtigten auch Anderen der Zutritt gestattet ist, doch
so, daß jene dadurch nicht in der Ausübung ihrer Wahlbefungnisse gestört
werden. Nachdem der Wahldirector sein Commissorii vorgelesen hat, worin die Rechte und
Pflichten der Wähler und Wählbaren kurz zusammengestellt sind, weist die
übrigen Beigeordneten ihre Plätze zu und beginnt die Wahlhandlung damit, die
Wahlversammlung auf die Wichtigkeit der vorzunehmenden Handlung aufmerksam
und erledigt auch die weiteren Angelegenheiten in der Reihenfolge, wie es
die vorbeschriebene Ordnung es besagt.
|
36)
Dersom Nogen endnu maatte have Indsigelse at fremsætte mod Nogen, som han
finder urigtig optaget paa Valglisterne, bliver saadan Indsigelse at
modtage, og efter at de Oplysninger, som der paa Stedet kunne erholdes, ero
indhentede, at afgjøre ved Valgbestyrelsens Kjendelse (cfr. § 31). I
Sædegaardseiernes Valgforsamling blive ogsaa de forhen i Overeensstemmelse
med § 34 Valgdirecteuren tilstillede Indsigelser paa Valgdagen at paakjende,
tillige med de Erindringer, som først ved selve Valgmødet maatte fremkomme,
forsaavidt disse gaae ud paa, at Nogen, der paa Valgfortegnelserne er
optaget, ikke dertil er berettiget.
|
§ 36. Sollte Jemand wider die Wahlliste eine Erinnerung dahin anbringen, daß
ín diesen fälschlicherweise Personen fälschlicherweise als Wähler
aufgenommen wurden, so ist diese Erinnerung aufzunehmen und es sind Angaben,
die an Ort und Stelle eingeholt werden können, oder aber die früheren
Entscheidungen des Wahlvorstandes (vgl. § 31) zu der Untersuchung
heranzuziehen. In den Wahlversammlungen der Grundeigenthümer bleiben die
früher in Übereinstimmung mit § 34 getroffenen Entscheidungen auch für die
am Wahltag angebrachten des Wahldirectors zu Erinnerungen zur
Wahlberechtigung einer Person gültig, sofern aber bisher zu der Person
ausschließlich bei der Wahlversammlung Einwendungen angebracht wurden, daß
dieser am Wahltag nicht mehr berechtigt war, in die Wählerliste aufgenommen
zu werden.
|
37) Hver
Gang Nogen fremtræder for at give Stemme, have de Medtilforordnede i
Valgbeslyrelsen lydeligen at nævne hans Navn, hvorhos de bør give alle de
Oplysninger, som efter Omstændighederne maatte være fornødne og nvortil de
ere istand.
|
§ 37. Jemand, der zur Abgabe seiner
Stimme im Wahllocale erscheint, hat den Beigeordneten im Wahlvorstand seinen Namen zu
nennen und diese haben ihm alle etwa erforderlichen Aufklärungen zu geben, zu
deren Mittheilung sie im Stande sind.
|
38) Over
Alt, hvad der foregaaer ved Valgmødet, holdes en Forhandlingsprotokol, som
føres af den blandt de udnævnte Protokolførere, som Formanden dertil
bestemmer. Dog indføres deri ikke selve de enkelte Stemmer, som Enhver
afgiver, men derover føres tvende særlige Protokoller. Den ene af disse skal
indeholde Fortegnelse over alle til Distriktet eller Valgafdelingen, hvor en
saadan finder Sted, hørende Valgberettigede, saaledes, at ved enhver Vælgers
Navn de Personers Navne kunne anføres, hvorpaa han giver Stemme. Den anden
bør derimod indreltes saaledes, at alle de Stemmer, som falde paa en valgbar
Person, anføres ved hans Navu. De Protokoller, som føres over
Valgforretningerne, autoriseres i Kjøbenhavn af Magistraten, og andelsleds
af den af Os beskikkede Valgdirecteur.
|
§ 38. Über alles,
was in der Wahlversammlung
vorfällt, wird von einem der Protocollführer, den der Vorsitzende
bestimmt, ein Verhandlungsprotokoll
aufgenommen. Getrennt von diesem sind aber besondere Protokolle über die
Abstimmung durch die beiden Secretäre und zwar dergestalt zu führen, daß
einer von ihnen bei dem Namen eines jeden Wählers die Namen derjenigen
hinzufügt, auf welche derselbe gestimmt hat, der andere aber auf der Liste
der Wählbaren bei dem Namen eines jeden die ihm zugefallenen Stimmen
bemerkt. Für die Stimmen, welche auf Wählbare außer dem Wahldistricte
abgegeben werden mögten, sind besondere Folia in dem Abstimmungsprotokoll
einzurichten, und darin die Namen dieser Wählbaren und die Zahl der ihnen
zugefallenen Stimmen einzutragen. Die Protokolle, welche die Wahlgeschäfte
festhält, werden in Kopenhagen nach näherer Bestimmung des Magistrats der
Stadt, sonst von dem von Uns ernannten Wahldirector
aufgenommen.
|
39) Først
afgive Valgbestyrelsens Medlemmer deres Stemmer, forsaavidt de ere
Stemmeberettigede. Derpaa bliver enhver Valgberettiget at fremkalde til
Stemmegivning efter en af Formanden bestemt Orden, grundet paa en fast og
forud bekjendtgjort Regel. Dersom en Vælger ikke er tilstede, naar han efter
sin Orden opraabes, saa maa af den Aarsag ingen Standsning skee i
Valghandlingen, men ved Slutningen blive de, som ikke have indstillet sig
efter det førte Paaraab, paany at paaraabe, og de, som da ikke melde sig,
maae tilskrive sig selv, at de ikke komme lil at afgive Stemme.
|
§ 39. Wenn die
Mitglieder des Wahlvorstandes zugleich
Wähler sind, so stimmen sie zuerst. Demnächst ruft der Vorsitzende die
Wähler einzeln nach einer gewissen Ordnung, die sich in einer bestimmten
vorher bekannt gemachten Regel gründen muß, zur Abgebung ihrer stimmen auf.
Ist ein Wähler, welcher dieser Ordnung zufolge aufgerufen wird, nicht zur
Stelle, so darf die Wahlhandlung dadurch nicht aufgehalten, sondern muß
fortgesetzt werden. Am Schlusse derselben sind aber die Namen derjenigen,
welche beim ersten Aufruf nicht zugegen waren, nochmals aufzurüfen, und
diejenigen, welche sich alsdann nicht melden, für das Mal beim Abstimmen zu
übergehen.
|
40)
Enhver Stemmegivende nævner to valgbare Personer for hver Deputeret, som
Valgdistriktet har at vælge, og tilføier, hvad der ellers behøves til al
kjendeliggjøre disse Personer. I Særdeleshed bør han, hvis han stemmer paa
Nogen, der hører hjemme i et andet Valgdistrikt, opgive delte, for at det
paa Fortegnelserne over samme kan eftersees, om den Navngivne virkelig er
valgbar, og at saaledes den ham givne Stemme kan antages. Do afgivne Stemmer
blive at indføre i de i § 38 nævnte Protokoller paa den der fastsatte Maade.
Disse Protokoller jevnføres strax efter enhver Stemmes Tilførsel, og det
Tilførte oplæses tydeligt, hvorpaa den Stemmegivende træder tilbage.
|
§ 40. Jeder Stimmgebende benennt zwei wählbare Personen, welche er zum
Abgeordneten des Wahldistrictes erwählen will, und macht sie
bei der Abstimmung, möglichst genau kenntlich. Insonderheit muß er,
wenn er Namen nennt, die sich auf der Liste der Wählbaren seines Districts
nicht finden, angeben, in welchem Wahldistricte diese für ihn wählbaren
Personen angesessen sind, damit die Liste für diesen Wahldistrict
nachgesehen werden kann.
Die abgegebenen Stimmen werden in das Protokoll in der gemäß § 38
vorgeschriebenen Weise eingefügt. Diese Protokolle werden nach jeder
Stimmabgabe verglichen und das Niedergeschriebene wird laut vorgelesen, worauf der
Stimmengebende weder gestimmt hat, zurücktritt.
|
41)
Skulde Nogen vælge paa et Individ, som ikke er valgbar, har Valgbestyrelsen
at meddele ham fornøden Oplysning og tilkjendegive ham, at han kan gjøre et
andet Valg. Herfor skal han dog ikke strax bestemme sig, men han bliver for
Tiden at entledige, for at han kan overlægge, hvem han vil give sin Stemme,
og bliver han da atter at fremkalde, naar den øvrige Stemmegivning for den
Dag er tilende bragt.
|
§ 41. Wenn
jemand
solche Individuen wählen sollte, die nicht wählbar sind, so hat der
Wahlvorstand ihm
die nöthige Aufklärung zu ertheilen und bemerklich zu machen, daß er eine
andere Wahl treffen kann. Das soll er aber nicht sofort entscheiden, sondern
zu entlassen um ihm die erforderlich Bedenkzeit zu geben, wem er seine
Stimme geben will, und er ist daher aufzufordern, nach dem Schlusse der
übrigen Stimmgebung an diesem Tage wiederum
zur etwaigen Abgebung seiner Stimme vorzutreten.
|
42)
Dersom Nogen maatte have Noget at bemærke ved den Fremgangsmaade, der bruges
under Valghandlingen, saa staaer det til ham, inden Resultatet af
Stemmegivningen er uddraget, at fremføre sine Indsigelser og de Grunde,
hvorpaa de støtte sig. Valgbestyrelsen har derpaa, efter at Gjenstanden
behørigen er forhandlet og oplyst, at paakjende Indsigelsernes Gyldighed og
korteligen anføre sine Grunde. Alt det saaledes Passerede tages til
Protokollen.
|
§ 42. Derjenige, welcher glauben mögte, in irgend einer Hinsicht wider das bei der
Wahlhandlung beobachtete Verfahren Einwendungen machen zu können, ist es bis
zur bewerkstelligten Ermittelung des Resultats aus der Abstimmung gestattet,
selbige und seine damit in Verbindung stehenden Beschwerden
vorzutragen. Der Wahlvorstand hat, nach der gehörigen Untersuchung und
Erörterung der Beschwerden darüber
gültig zu entscheiden. Alles dieses muss in
den Bestand des Protokolls genommen werden.
|
43) Efter
at Stemmegivningen er tilendebragt, jevnføres Protokollerne paany og oplæses
tydeligt, og, om nogen Feiltagelse maatte være indløben, berigtiges den ved
en ny Tilførsel. Dette bliver, forsaavidt Afstemningen maatte være at
afholde i flere Sessioner efter hinanden, at foretage hver Gang en Session
sluttes.
Endeligt bliver, naar den hele Valghandling er tilende, Stemmerne for hver af de forskjellige Personer, paa hvilke Valg er faldet, at optælle, og Resultatet deraf at uddrage og kundgjøre.
|
§ 43. Wenn sämmtlichen anwesenden
Wählern auf die vorgeschriebene Weise Gelegenheit zum Abstimmen gegeben ist,
so sind die Protokolle nochmals zu vergleichen, zu dem Ende laut zu verlesen
und die etwa befundenen Irrungen zu berichtigen. Findet die Abstimmung in
mehreren Sitzungen Statt, so muß solches am Schlusse einer jeden Sitzung
geschehen.
Endlich werden, nachdem die gesamte Wahlhandlung abgeschlossen ist, für jeden der verschiedenen Personen die bei der Wahl auf diese gefallenen Stimmen zusammengezählt, und das Resultat ermittelt und bekannt gemacht.
|
44)
Forsaavidt det endelige Valg ikke beroer paa de Stemmer, som afgives under
en anden til samme Valgdistrikt hørende Afdeling, proklameres de, som findes
valgte, saaledes at den, der har flest Stemmer for sig, eller, hvis
Forsamlingen har el større Antal at vælge, de, som indtil hiint Antal have
faaet flere Stemmer for sig end nogen Anden, erklæres for udvalgte
Deputerede, og don eller de, som næst efter disse, indtil det behørige
Antal, have faaet flest Stemmer, for Suppleanler; de sidste i denOrden,
hvori de have faaet flest Stemmer, i Overeensstemmelse med hvilken Orden de
i fornødent Fald blive at kalde til at træde i de Deputeredes Sted. Have
Flere af dem, hvorom der i foranførte Henseende kunde være Spørgsmaal, lige
mange Stemmer, bliver det ved Lodkastning at bestemme, hvo af dem, der skal
foretrækkes.
En af Protokolførerue indretter det Fornødne for Lodtrækningen, og, saafremt den, for hvem Lod skal trækkes, er fraværende, opfordrer Valgdirecteuren, eller den, som træder i hans Sted, en Anden af de lilstedeværende Vælgere til at trække i den Fraværendes Sted. Protokollerne blive derpaa at underskrive af Valgbestyrelsens samtlige Medlemmer.
|
§ 44. Sofern die endliche Wahl nicht von den Stimmen abhängig ist, die zu einer
anderen Zeit in der zu demselben Wahldistrikt gehörenden Abteilung abgegeben
wurden, werden diejenigen, die gewählt wurden, bekanntgemacht, und als
gewählt sind diejenigen zu betrachten, welche die meisten Stimmen auf sich
vereinigen konnten oder, wenn die Versammlung eine größere Anzahl zu wählen
haben, diejenigen, die bis zu der bekannten Anzahl mehr Stimmen auf sich
vereinigen konnten als Andere und werden zu gewählten Abgeordneten erklärt,
und die Person oder die Personen, die neben ihnen, bis zu der entsprechenden
Anzahl die meisten Stimmen als Suppleanten erhalten haben, werden in der
zuletzt genannten Ordnung und Reihenfolge, die sich nach der Mehrheit der
auf jeden einzelnen Stellvertreter gefallenen Stimmen ergibt und in
Übereinstimmung mit dieser Ordnung und erforderlichen Falls an Stelle der
Abgeordneten einzuberufen. Sind die
meisten Stimmen über Mehrere, welche in vorher aufgeführter Hinsicht als Abgeordnete und
Stellvertreter in Betracht kommen können, gleich vertheilt, so entscheidet
unter diesen das Loos, um zu bestimmen, welcher von ihnen bevorzugt werde.
Einer der Protokollführer wird diese Loose bereiten und fordert denjenigen zur Ziehung des Looses auf, der betroffen ist, und wenn diese nicht anwesend sind, so fordert er den Wahldirektor, oder an deren Stelle einen Anderen der anwesenden Wähler zur Ziehung des Looses auf, bis der fehlende Gewählte bestimmt ist. Die Protokolle sind von den sämmtlichen Mitgliedern des Wahlvorstandes zu unterschreiben.
|
45)
Forsaavidt derimod Valget for et Distrikt skeer igjennem flere Afdelinger,
bliver der, efter at i Kjøbenhavn Magistraten og ellers Valgdirecteuren
harmodlaget samtlige Protokoller, snarest muligt at beramme en Dag til
Valgels endelige Afgjørelse. Ved dette Møde blive Protokollerne for de flere
Afdelinger at sammenholde og det fælles Resultat at uddrage, ligesom det og
bør oplæses og protokolleres. Ved denne Handling bør, saavidt muligt, alle
Valgbestyrelsernes Medlemmer være tilstede, og Een af dem føre Protokol over
Forhandlingerne, hvilken Protokol underskrives af alle tilstedeværende
Medlemmer af Valgbestyrelsen. Om det saaledes berammede Valgmøde skeer
offentlig Kundgjørelse, for at ogsaa de, der ellers maatte ønske det, derved
kunne indfinde sig.
|
§ 45. ... |
46) De
foregaaede Valg kundgjøres i Valgdistriktet paa samme Maade, som Berammelsen
af Valgmødet, ligesom og derom bør skee Indberetning til Vort Danske
Cancellie, til hvilket Collegium Protokollerne tillige blive at indsende.
|
§ 46. Der Ausfall der Wahl ist im
Wahldistrikte nach derselben Art bekanntzumachen wie der Tag
der Wahl selbst, und unter Beifügung der Protokolle an Unsere Dänische
Kanzelei einzuberichten.
|
47)
Saasnart Indberetningerne og Protokollerne angaaende de fuldbyrdede Valg ere
indkomne til Vort Danske Cancellie, ville Vi afgive Vor allerhøieste
Resolution angaaende dem, der, i Overeensstemmelse med Vor Anordning af 28.
Mai 1831 § 2, til Valgenes Modtagelse behøve Vor Tilladelse, og derefter
blive alle de udvalgte Deputeredes og Suppleanters Navne at bekjendtgjøre.
|
§ 47. Sobald aus
sämmtlichen Wahldistricten die Berichte und Protokolle über die vollzogenen
Wahlen bei Unserer Dänischen Kanzelei eingegangen sind, werden Wir
hinsichtlich derjenigen, welche nach Maaßgabe der Anordnung vom 28. Mai
1831, § 2, zur Annahme der etwa auf sie gefallenen Wahl Unserer Erlaubniß
bedürfen, Unsere allerhöchste Resolution ertheilen. Hiernächst soll das
Resultat sämmtlicher Wahlen sowie die Namen der Abgeordneten und deren
Stellvertreter zur öffentlichen Kunde gebracht werden.
|
48) For
Valglisternes vedvarende Vedligeholdelse, saavel for Kjøbstæderne, som for
de efter § 16 indrettede Valgdistrikler paa Landet, bliver der at sørge af
dem, der ifølge §§ 23, 24 og 26 have at affatte de specielle Lister. Til den
Ende bør der i Løbet af hvert Aars Mai Maaned gives dem fornødne
Underretninger af Pantebøgernes Bestyrere, forsaavidt disse ikke ere de
samme som de, der have at føre hine Uster. Iøvrigt have de selv saavel ved
enkelte forefaldende Leiligheder at benytte de Oplysninger, som de erholde,
til efterhaanden at gjøre de fornødne Vedtegninger i Valglisterne, som og
een Gang om Aaret i Mai Maaned, eller strax efter at Underretningerne af
Pantebøgernes Bestyrere ere modtagne, selv at gjennemgaae dem og lade dem
gjennemgaae af dem, som efter de foranførte Paragrapher have derved at gaae
dem tilhaande. Iøvrigt har og Enhver, der ved Eiendoms Erhvervelse, ved
Opnaaelse af den Alder, som udfordres efter §§ 3 og 4, eller ved anden
indtræffende Begivenhed bliver berettiget til at indlemmes blandt de
Valgberettigede eller de Valgbare, selv at iagttage sit Tarv og lil den Ende
melde sig hos Vedkommende og legilimere sin Hjemmel til slig Indlemmelse.
Overpræsidenten i Kjøbenhavn og ellers overalt Amtmændene have een Gang
aarligt at forvisse sig om, at denne Vor Anordnings Forskrifter i foranførte
Henseende ere opfyldle. Men naar nye Valg skulle foretages, blive desuden
Fortegnelserne omhyggelig at gjennemgaae af alle Vedkommende, og at udlægge
til offentligt Eftersyn paa den oven i § 29 foreskrevne Maade, ligesom og n
ye Fortegnelser over de Valgbare blive at trykke, og iøvrigt Forlegnelserne
i Eet og Alt at behandle efter de oven foreskrevne Regler, med de
Modifikationer, som umiddelbart flyde deraf, at der allerede haves
Valglister, som alene kunne behøve en eller anden Berigtigelse. Hvad
Sædegaardseierne angaaer, da bortfalder hvad der ovenfor er foreskrevet om
Valglisternes successive Berigtigelse; men det er tilslrækkeligt, at de,
naar et nyt Valg skal foregaae, gjennemgaaes og berigtiges i
Overeensstemmelse med § 35, og at d er fremdeles dermed forholdes efter §
34.
|
§ 48. .... |
49) Hver
Gang Vi, i Overeensstemmelse med Vor Anordning af 28. Mai 1831 § 7, ville
lade Stænderne sammentræde, ville Vi indkalde dem ved et Patent, hvori
Dagen, da Forsamlingen skal aabnes, vil blive bestemt. Uden saadan
foregaaende Indkaldelse kan ingen Forsamling af Stænderne finde Sted,
ligesom Forsamlingen og adskilles til den Tid, til hvilken Vi lade
tilkjendegive, at den skal ophøre.
|
§ 49. Wenn die Stände
gemäß der Anordnung vom 28. Mai 1831, § 7, zusammentreten sollen, werden Wir
selbige durch ein Patent, worin der Tag der Eröffnung festgesetzt ist,
einberufen. Ohne eine solche Einberufung können sich die Abgeordneten zu
einer ständischen Versammlung nicht vereinen und die Versammlung geht sofort
auseinander, sobald die Zeit, für die Wir die Versammlung einberufen haben,
abgelaufen ist.
|
50)
Indtil videre bliver Stændernes Forsamling at holde i Roeskilde. Der vil til
den Ende sammesteds blive anviist den en Bygning, hvori der, foruden
Forsamlings-Værelse med tilstrækkeligt Rum til Plads for samtlige
Deputerede, for Vor Commissair og de Mænd, som maatte være ham
tilforordnede, vil findes de øvrige fornødne Leiligheder, navnlig til
Contoirerne og til Opbevaring for Protokollerne og Akterne. De nærmere
Foranstaltninger, som maalte være fornødne, blive at træffe af Vor
Commissarius i Forbindelse med Forsamlingens Præsident.
|
§ 50. Versammmlungsort der
Ständeversammlung ist Roskilde. Daselbst ist auch zu diesem Behuf ein Gebäude
anzuweisen, in welchem außer dem Versammlungszimmer von gehörigem Raume für
die Plätze sämmtlicher Abgeordneten, Unseres Commissarius und der demselben
etwa beigeordneten Personen, auch die sonst erforderlichen Locale,
namentlich zu Comptoien und zu sicheren Aufbewahrung der Protokolle und
Acten der ständischen Versammlung, vorhanden seyn müssen. Die desfälligen
näheren Veranstaltungen sind von Unserem Commissarius in Verbindung mit dem
Präsidenten der Versammlung zu treffen.
|
51) Efter
at Vi have udstedt et saadant Patent, som i § 49 er ommeldt, ville Vi
udnævne en Commissarius, igjennem hvem alle Forhandlinger imellem Os og
Stænderne skulle skee. Dog ville Vi efter Omstændighederne, enten for den
hele Tid, da Forsamlingen varer, eller med Hensyn til enkelte Gjenstande,
der ville komme under dens Overveielse, tilforordne ham en eller anden af
Vore Embedsmænd, for at disse, efter Anviisning af Vor Commissair, kunne
møde i Forsamlingen, og give den de fornødne Oplysninger over enkelte
bestemte Gjenslande.
|
§ 51. Nachdem
Wir das entsprechende Patent, wie im § 49 erwähnt, ausgestellt haben, werden Wir als Mittelsperson für
alle Verhandlungen einen Commissarius ernennen, dem Wir, den Umständen nach,
entweder für die ganze Dauer der Versammlung oder für einzelne in derselben
vorkommende Gegenstände der Berathung einen oder den anderen Beamten
beiordnen werden, damit sie nach näherer Anweisung Unseres Commissarius in
der Versammlung erscheinen und über einzelne bestimmte Gegenstände die etwa
erforderlichen Aufklärungen ertheilen können.
|
52) Paa
den i Patentet fastsatte Dag bliver, efter at først offentlig Gudstjeneste
er holdt, Forsamlingen at aabne af Vor Commissarius.
|
§ 52. An dem in dem Patente dazu
bestimmten Tage wird die Versammlung nach gehaltenem Gottesdienste durch Unseren Commissarius eröffnet.
|
53) Vor
Commissarius bivaaner, uden dog at have nogen Stemmeret, alle Forsamlingens
Sessioner og tager Ordet, saa lidt han finder det for godt; dog er han ikke
tilstede ved Stemmegivningen, naar denne finder Sted efter formelig
Forhandling (§ 80), eller ved Prøvelsen af de udarbeidede Betænkninger eller
andre Udfærdigelser (§ 85). Han meddeler Stændernes Forsamling Vore
Propositioner og giver den de i saa Henseende fornødne Oplysninger, saavel
idet han forelægger den hine Propositioner, som og siden, naar
yderligere Oplysninger under Forhandlingernes Løb maalte gjøres fornødne.
Han modtager Forsamlingens Erklæringer og Betænkninger, saavel som de
Forestillinger, Ansøgninger og Besværinger, som den maatte ville indgive,
altfor at befordre disse Andragender til Os. Alle Meddelelser imellem
Regjeringen og Forsamlingen skee saaledes igjennem Vor Commissarius, og
Forsamlingen har ikke med Hensyn til nogen af de til dens Virksomhed
henhørende Gjenstande at forhandle med Andre end ham.
|
§ 53. Unser Commissarius wohnt, jedoch ohne Stimmrecht zu haben, allen Sitzungen der Versammlung bei, und in derselben das Wort nehmen, so bald und so oft er es angemessen findet. Nur bei den Abstimmungen nach förmlicher Verhandlung (§ 80), und bei der Prüfung der ausgearbeiteten Schriften und Aufsätze (§ 85) ist er nicht gegenwärtig. Unser Commissarius theilt der ständischen Versammlung die landesherrlichen Propositionen mit, gibt die nöthigen Erläuterungen, sowohl bei Mitteilung der Propositionen, als im Laufe der Verhandlungen, und empfängt die von der Versammlung abzugebenden Erklärungen und Gutachten, sowie ihre sonstigen Vorstellungen, Bitten und Beschwerden, zur weiteren Beförderung an Uns. Alle Mittheilungen zwischen der Regierung und der Versammlung gehen daher durch Unseren Commissarius, und die Versammlung hat über sämmtliche Gegenstände ihrer Wirksamkeit mit Niemanden außer ihm zu verhandeln. |
54) lngen
kan befuldmægtige nogen Anden til at møde eller stemme for sig i Stændernes
Forsamling.
|
§ 54. Die Abgeordneten können in der
Versammlung keinen Anderen für sich bevollmächtigen.
|
55)
Enhver Deputeret har i det Seneste at indfinde sig Dagen førend Forsamlingen
aabnes, og derpaa at melde sig for Vor Commissarius, samt at fremlægge den
ham efter § 12 givne Meddelelse om det paa ham faldne Valg. Er Nogen
forhindret i at møde, melder han delte for Vor Commissarius, der, hvis
Forfaldet ei kan ventes hævet inden en Uge fra Forsamlingens Aabning,
indkalder den Suppleant, som det tilfalder at træde i hans Plads. Den
saaledes indkaldte Suppleant vedbliver i dette, som i ethvert Tilfælde,
hvori han indkaldes, sin Funktion den hele Tid, Stænderne for den Gang ere
samlede. Skulde inden den Tid Suppleauten af en eller anden Aarsag afgaae,
kan hiin Deputeret derimod atter indkaldes, forudsat, at der ikke længer er
nogen Hindring i Veien forhans Møde.
|
§ 55. Jeder Abgeordnete hat sich
spätestens am Tage vor der Eröffnung der Versammlung einzufinden, und, unter
Producirung der ihm nach § 12 dieser Verordnung gewordenen Mittheilung über
die auf ihn gefallene Wahl, seine Ankunft Unserem Commissarius anzuzeigen.
Ist ein Abgeordneter behindert sich einzufinden, so ist solches zur Kunde
des Commissarius zu bringen, und von ihm befundenen Umständen nach, der
Stellvertreter einzuberufen, welcher dann während der ganzen Sitzung in
Function bleibt. Eine solche Einberufung ist schon dann erforderlich, wenn
ein Abgeordneter bei Eröffnung der dermaligen Versammlung bis zum Ablauf der
ersten von diesem Zeitpunkt an laufenden Woche zu erscheinen behindert ist.
Sollte aber auch der einberufene Stellvertreter während der Dauer der
Versammlung aus einer oder anderen Ursache verhindert werden, derselben
beizuwohnen, so wird der Abgeordnete, dessen Stelle er vertreten, wieder
einberufen, wenn die frühere Verhinderungsursache wegfällig geworden.
|
56)
Saasnart Forsamlingen er aabnet, opfordrer Vor Commissarius Enhver, der
maalte have Noget at erindre imod de af vedkommende Valgbestyrelse antagne
Valg, til at fremkomme med sine Indsigelser, bvad enten disse gaae ud paa,
at den Valgte ikke har de til Valgbarhed fornødne
Egenskaber, eller paa, at et lovligt Valg paa en Anden urettelig er
forkastet. Vor Commissarius har ligeledes at forelægge Forsamlingen de
Indvendinger, som han selv maatte have mod et Valgs Gyldighed. De saaledes
fremkomne Indvendinger blive af Commissairen at sætte under Forsamlingens
Overveielse, og et af ham dertil udnævnt Medlem fører Protokol over Alt,
hvad der i saa Henseende forefalder. Naar Forhandlingerne over en Indsigelse
af foranførte Slags ere bragte til Ende, bringer Commissarius denne
Gjenstand til Afstemning, og dersom mere end den halve Deel af de
Stemmegivende erklære sig for Valgels Ugyldighed, bliver detatophæve, men i
modsat Tilfælde bliver det ved Magt. Naarpaa forommeldte Maade de
Indsigelser ere afgjorte, som ere fremkomne i Anledning af ovenmeldte
Opfordring, kan ingen videre Indvending gjøres mod et Valgs Gyldighed.
|
§ 56. Gleich nach Eröffnung der
Versammlung erläßt Unser Commissarius eine Aufforderung an die Abgeordneten,
ihre etwaigen Erinnerungen wider die Richtigkeit der in den einzelnen
Wahldistricten stattgehabten Wahlen anzuzeigen, diese Erinnerungen mögen nun
darin bestehen, daß einem Gewählten die erforderlichen Eigenschaften zur
Wählbarkeit fehlten, oder darauf begründet seyn, daß eine gesetzmäßige Wahl
rechtswidrig verworfen worden ist. Zugleich hat der Commissarius die
Zweifel, welche er selbst in den gedachten Beziehungen hegen mögte, den
versammelten Abgeordneten vorzulegen. Hierauf finden die nöthigen
Berathungen und Verhandlungen über die etwa angebrachten Erinnerungen und
Einwendungen statt, bei denen ein Mitglied, welches von Unserem Commissarius
dazu ausersehen wird, das Protokoll führt. Sowie die Verhandlungen über eine
Einwendung zu Ende gebracht sind, bringt der Commissarius die Frage zur
Abstimmung. Stimmt mehr als die Hälfte der anwesenden Abgeordneten für die
Ungültigkeit einer Wahl, so ist sie aufzuheben, im entgegengesetzten Falle
hat es aber bei derselben sein Verbleiben. Wenn die Entscheidungen
solchergestalt erfolgt sind, so ist keine Einwendung wider die Wahl eines
Abgeordneten weiter zuzulassen.
|
57) Naar
saaledes de Indsigelser, som maatte gjøres mod Valgene, ere afgjorte,
opfordrer Vor Commissarius det ældste Medlem af Stændernes Forsamling til at
foranstalte en Præsident valgt blandt Forsamlingens Medlemmer. Dette Valg
skeer ved Stemmesedler. Hvert af Medlemmerne tegner paa en Seddel dens Navn,
som han ønsker valgt. Efler at samtlige Stemmesedler ere overleverede til
bemeldte ældste Medlem, udnævner denne To af Forsamlingen til at optegne
Stemmesedlernes Indhold paa den Enhver af dem til den Ende meddelte
alphabetiske Liste over samtlige Medlemmer. Derpaa aabner han Stemmesedlerne
og oplæser de derpaa anførte Navne, hvornæst bemeldte to Medlemmer vedtegne
ved ethver Medlems Navn paa bemeldte Liste de ham givne Stemmer. Disse
Lister blive derpaa jevnførte indbyrdes og med de henlagte Stemmesedler, og
de muligen indløbne Feiltagelser berigtigede. Den, som efter Stemmernes
Optælling findes at have de fleste Stemmer, og tillige ikke mindre end Va af
alle afgivne Stemmer, erklæres da af fornævnte ældste Medlem for Præsident i
Forsamlingen, og indtager derpaa den for ham bestemte Plads. Hvis Ingen
skulde erholde et saa stort Antal Stemmer, bliver at foretage en ny
Afstemning, aldeles efter de foran foreskrevne Regler; men hvis heller ikke
derved 1/3 af samtlige Stemmer falder paa samme Medlem, bliver der atter at
stemme, men kun imellem de Tre, som ved den anden Afstemning have erholdt
flere Stemmer, end Nogen af de Øvrige. Hvis der ere lige Stemmer for flere
Medlemmer, der hvert for sig have Va af alle Stemmer, bliver det ved en ny
Afstemning efler Stemmeflerhed at afgjøre, hvo af dem der skal være
Præsident, og hvis da atter Flere faae lige Stemmer, skal den Ældste have
Fortrin. Paa lignende Maade bliver der og at forholde i det Tilfælde, at det,
i Overeensstemmelse med det Foranførte, behøver nærmere Afgjørelse, hvo der,
som de Tre, der have flest Stemmer for sig, skulle sætles paa det endelige
Valg.
|
§ 57. Sind überall keine Einwendungen
wider die Wahlen der Abgeordneten angebracht, oder sind die angebrachten auf
vorstehende Weise erledigt, oder sind die angebrachten auf vorstehende Weise
erledigt, so fordert Unser Commissarius den Ältesten in der Versammlung auf,
die Wahl eines Präsidenten zu leiten. Diese geschieht durch Zettel. Jedes
Mitglied überreicht daher dem Ältesten in der Versammlung einen Zettel,
worauf es den Namen desjenigen geschrieben hat, auf den seine Wahl gefallen
ist. Wenn alle Stimmzettel eingereicht sind, beruft der Älteste zwei
Mitglieder zur Verzeichnung der Stimmen, und überliefert zu dem Zwecke jedem
derselben eine Liste, auf welcher sich die Namen sämmtlicher Abgeordneten in
alphabetischer Ordnung befinden. Hiernächst öffnet er die Zettel und
verliest die darauf verzeichneten Namen. Die solchergestalt verkündeten
Wahlstimmen werden von jedem der berufenen beiden Mitglieder auf der Liste
bei dem Namen desjenigen verzeichnet, auf welchen sie gefallen sind. Nach
geschehener Verzeichnung sämmtlicher Stimmen werden die beiden Listen und
die darauf verzeichneten Stimmen unter sich und mit den zu dem Ende
hingelegten Stimmzetteln verglichen, etwa vorgegangene Irrungen berichtigt,
und, wenn solche geschehen, die Stimmen gezählt. Dasjenige Mitglied, welches
hiernach die meisten, und zugleich nicht weniger als ein Drittheil der
abgegebenen Stimmen erhalten hat, ist von dem, welcher die Wahl leitet, als
Präsident der Versammlung zu proclamiren, und nimmt den für den Präsidenten
bestimmten Platz ein. Hat kein Mitglied eine so große Anzahl Stimmen
erhalten, so ist unter Beobachtung der vorgeschriebenen Regeln von Neuem zu
stimmen. Erhält auch sodann kein Mitglied wenigstens ein Drittheil
sämmtlicher Stimmen, so ist zwar abermals zu stimmen, jedoch nur auf
diejenigen drei Mitglieder, welche bei der zweiten Abstimmung mehr Stimmen,
als irgend ein anderes Mitglied der Versammlung, erhalten haben. Sind bei
der ersten Abstimmung oder bei einer Umstimmung gleiche Stimmen für mehrere
Mitglieder vorhanden, von denen Jeder für sich ein Drittheil aller Stimmen
hat, so wird von diesen einer durch einfache Stimmenmehrheit gewählt, und
wenn auch hier Gleichheit der Stimmen eintreten sollte, so gibt das höhere
Alter den Ausschlag. Auf gleiche Weise ist es in dem Falle zu verhalten, in
welchem es nach Maaßgabe obiger Vorschrift zur Frage steht, welche drei
Mitglieder der Versammlung zur engeren Wahl zu stellen sind.
|
58) Det
er Præsidentens Sag at styre Forretningernes Gang i Forsamlingen, og det
uagtet Vor Commissarius er tilstede. Han har at sørge for, at Sager, der ei
vedkomme Forsamlingen, henvises til deres rette Sted (§ 86). Det er ham
overladt, hvorvidt han vil tage Deel i Forhandlingerne over Propositionerne,
men han haver ikke at afgive Stemme, hvor Stemmegivning efter foregaaende
formelig Forhandling finder Sted (§ 80). Alt hvad Nogen har at foredrage,
henvendes til ham. Naar en Sag er behørig drøftet, fremsætter han de
Spørgsmaal, hvorover der skal stemmes. Han bestemmer og overhovedet Alt,
hvad der hører til god Ordens Vedligeholdelse i Forsamlingen. Han fastsælter,
i hvad Orden Sagerne skulle foretages, og har at paaminde de Medlemmer, som
maatte afvige derfra, eiler íøvrigt tilsidesælte den behørige Orden i
Forsamlingen. Især har han at sørge for, at Forsamlingens Overveielser og
Arbeider snarest muligt befordres, ogatsamme først og fremmest henvendes paa
de af Os fremsatte Propositioner, der stedse bør gaae forud for de Sager,
som fra Medlemmernes Side gjennem Præsidenten bringes til Omhandling. Dersom
Vor Commissarius har Noget at bemærke, i Henseende til enkelte Sagers Fremme,
haver Præsidenten dertil at tage behørigt Hensyn.
|
§ 58. Den Geschäftsgang in der
ständischen Versammlung leitet der Präsident allein, und unabhängig von der
Gegenwart des Commissarius. Er steht besonders dahin, daß Gegenstände,
welche nicht vor die Versammlung gehören (§ 86), auf den vorschriftsmäßigen
Weg verwiesen werden. Es ist ihm überlassen, in wie weit er an den
Verhandlungen über die Propositionen Theil nehmen will. Nur gibt er die
Abstimmungen nach förmlicher Verhandlung keine Stimme ab. An ihn werden die
Vorträge in der Versammlung (§ 80)gerichtet. Er stellt, nachdem ein
Gegenstand hinreichend erörtert worden ist, die Frage, über welche
abgestimmt werden soll; und von seiner Verfügung hängt zunächst Alles ab,
was auf Ordnung in der Versammlung Beziehung hat. Er bestimmt die
Geschäftsordnung, und hat jedes Mitglied zu erinnern, welches von dieser und
der Ordnung der Versammlung abweichen sollte. Besonders hat er darauf zu
sehen, daß die Berathungen und und Arbeiten der Versammlung möglichst
beschleunigt werden, und daß solche zunächst auf die landesherrlichen
Propositionen, die stets vor allen von den Mitgliedern durch den Präsidenten
zur Berathung gebrachten Gegenständen in der Versammlung zur Erörterung
kommen müssen, gerichtet werden. Er ist daher auch verpflichtet, etwaigen in
dieser letzten Beziehungen von Unserem Commissarius an ihn ergangenen
Aufforderungen zu entsprechen.
|
59)
Saasnart Præsidenten har tiltraadt sin Post, foranstalter han en
Vicepræsident udvalgt, hvorved der forholdes aldeles efter de for
Prœsidentvalget foreskrevne Regler.
|
§ 59. Sobald der Präsident seine Function angetreten hat, wird unter
seiner Leitung zur Wahl eines Vicepräsidenten geschritten, selbige im Übrigen
aber ebenso wie die Wahl des Präsidenten bewerkstelligen.
|
60)
Vicepræsidenten træder, i Præsidentens Forfald, i alle Henseender i hans
Sted; men udenfor dette Tilfælde haver han kun de samme Rettigheder og
Pligter soni et andet Medlem, og tager lige med et saadant Deel i
Forhandlingerne og Afstemningen.
|
§ 60. Der Vicepräsident tritt ganz in die
Stelle, Rechte und Pflichten des Präsidenten ein, wenn dieser zu fungiren
behindert wird, hat aber im entgegengesetzten Falle nur die Rechte und
Pflichten der anderen Mitglieder und nehmen denselben Antheil an den
Verhandlungen und Abstimmungen.
|
61)
Endvidere foranstalter Præsidenten 2 Sekretairer valgte. Ethvert Medlem
optegner paa en Stemmeseddel Navnene paa begge de Medlemmer, som ban ønsker
valgle til disse Poster. Iøvrigt forholdes ganske efter de for
Præsidentvalget foreskrevne Regler. Sekretairerne indtage derpaa de for dem
bestemte Pladser, som anvises dem af Præsidenten.
|
§ 61. Des weiteren führt der Präsident die Wahl von zwei Secretären durch. Jedes
Mitglied hat auf einem Stimmzettel die Namen derjenigen beiden Mitglieder zu
verzeichnen, auf welche seine Wahl für diese Posten gefallen ist. Im Übrigen
finden die für die Präsidentenwahl vorgeschriebenen Regeln entsprechende
Anwendung. Die Secretäre nehmen hiernächst die vom Präsidenten für sie
bestimmten Plätze ein.
|
62)
Sekretairerne føre Journal over de indkomne Sager,
saavel som Protokol over Forhandlingerne i Forsamlingen og disses Resultat.
Ved hver Sessions Begyndelse forelæses Protokollen for den forrige Session af den Sekretair, der har ført samme, og, naar Intet derved findes at erindre, underskrives den af Præsidenten og begge Sekretairerne. Sekretairerne, som iøvrigt kunne tage Deel i Forhandlingerne og Afstemningen, have og i Almindelighed paa Forsamlingens Vegne at forfalte alle Betænkninger og andre skriftlige Udarbeidelser, dog med de Undtagelser og under de nærmere Betingelser, som indeholdes i det Følgende (§ 85). Sekretairerne kunne, med Præsidentens Samtykke, indbyrdes fordele Arbeiderne imellem hinanden, men i alt Fald har Præsidenten at bestemme det Fornødne. Til at före Copiebog og besørge Afskrivningen kan Præsidenten anlage paalidelige Mænd udenfor selve Forsamlingen, hvilke derfor nyde en passende Betaling.
|
§ 62. Die Secretaire führen das Journal über die
eingekommenen Sachen und das Protocoll über die Verhandlungen in der Versammlung
und deren Resultate.
Beim Anfang einer jeden Sitzung wird das Protokoll der vorhergehenden Sitzung von demjenigen Secretär, welcher es geführt hat, verlesen, und nach erfolgter Genehmigung von dem Präsidenten und den beiden Secretären unterzeichnet. Die Secretäre, welche an den Verhandlungen und Abstimmungen Theil nehmen, verfassen ebenfalls im Allgemeinen, und nur mit den im Folgenden bezeichneten Ausnahmen (§ 85) und näheren Bestimmungen, alle Schriften und Ausfertigungen für die Versammlung. Die Vertheilung der den Secretairen obliegenden Arbeiten ist, die Genehmigung des Präsidenten vorbehältlich, ihrer Übereinkunft zu überlassen, in Ermangelung derselben aber vom Präsidenten zu bestimmen. Zur Führung eines Copiebuchs und Besorgung von Abschriften kann der Präsident zuverlässige Leute von außerhalb der Versammlung gegen eine passende Bezahlung annehmen. |
63)
Saavel Præsidentens som Viccpræsidenlens og Sekretairernes Valg gjelder for
den Tid, hvori den for den Gang udskrevne Stændernes Forsamling varer. Ingen
kan vægre sig for at modtage saadantValg uden Forsamlingens Samtykke
|
§ 63. Die Mitglieder, welche zum
Präsidenten, zum Vicepräsidenten und zu Secretären erwählt worden sind,
behalten diese Eigenschaften nur für die Dauer einer von Uns einberufenen
ständischen Versammlung. Die auf sie gefallene Wahl kann nur mit
Genehmigung der Versammlung abgelehnt werden.
|
64)
Ligesom det i Overeensstemmelse med § 56 er Forsamlingens Sag at paakjende
de Indsigelser, som der gjøres mod et Deputeertvalgs Gyldighed, saaledes
haver den og ved Stemmegivning at afgjøre den Paastand, som maatte fremkomme
om, at Nogen af de Valgte siden er ophørt at have de Egenskaber, som
udfordres til at være Medlem af Stændernes Forsamling (§ 4), uden at han
selv godvilligen vil opgive sin Post. Ogsaa i delte Tilfælde er en Flerhed
af Stemmer fornøden, for at han skal være pligtig at fratræde. Dog bliver
herved at iagttage, at den, som engang lovlig er valgt, ikke, fordi han for
nogen Tid ophører at besidde en saadan Eiendom, som til dette Valg var
fornøden, derved taber sin Ret til at indtræde i Stændernes Forsamling, naar
han kun inden eet Aars Udløb erhverver en anden Eiendom af foranførte
Beskaffenhed. Dog, dersom han paa den Tid, Stændernes Indkaldelse foregaaer,
ikke er i Besiddelse af saadan Eiendom, bliver han for den Gang at forbigaae,
uagtet hiint Aar endnu ei er udløbet.
|
§ 64. Wie etwaige Einwendungen und
Erinnerungen gegen die Wahlen der Abgeordneten in Übereinstimmung mit § 56
von der ständischen Versammlung zu erledigen sind, so hat sie auch in
gleicher Art und unter Beobachtung eines gleichen Verfahrens in denjenigen
Fällen zu entscheiden, in welchen es zur Frage steht, ob ein Gewählter die
Eigenschaften verloren hat, die dazu erforderlich sind, um Mitglied einer
ständischen Versammlung zu seyn (§ 4), und derselbe sich gleichwohl nicht
zum freiwilligen Rücktritt veranlaßt fände. Auch in dem Fall, daß die
Mehrheit der Stimmen es fordert, soll er zum Rücktritt gezwungen sein. Es wird hierbei aber
festgesetzt, daß der Verlust eines wählbar machenden Eigenthums nur dann die
Befugniß zur Theilnahme an den ständischen Versammlungen aufhebt, wenn
binnen Jahresfrist dieser Verlust nicht durch die Erwerbung eines anderen
wählbar machenden Eigenthums ersetzt worden ist. Zur Zeit der Einberufung
einer ständischen Versammlung ist indessen der Besitz eines solchen
Eigenthums stets und ohne Rücksicht darauf erforderlich, ob diese
Unterbrechung kürzer als ein Jahr gewährt hat.
|
65) Naar
af foranförte eller anden Aarsag en af de indkaldte Deputerede udgaaer, har
Vor Commissarius at sørge for, at vedkommende Suppleant indkaldes (§ 55).
|
§ 65. Wenn aus den vorangeführten oder ein anderer Ausfall ein Althingmitgliedes erfolgt, so ist der Stellvertreter sofort von Unserem Commissarius einzuberufen (§ 55). |
66)
Stændernes Forsamling kan og afgive Bestemmelse om Berigtigelse af
Valglisterne, dog kun lil Regel for tilkommende Valg, da de engang
foregaaede Valg ikke kunne tabe deres Gyldighed, fordi det maalte befindes,
at Valgret eller Valgbarhed uretteligt er tillagt eller betaget En eller
Anden.
|
§ 66. Die ständische Versammlung kann
ebenso Entscheidungen abgeben, welche die Berichtigung der Wahllisten
betreffen, jedoch nur mit einer auf künftige Wahlen beschränkten
Wirksamkeit, und die vorherige Wahlhandlung kann keineswegs ihre Gültigkeit
verlieren, weil dem Einem oder dem Andern
gesetzwidrig Wahlberechtigung oder Wählbarkeit beigelegt oder entzogen
worden ist.
|
67) Er
Oogen Deputeret ved gyldig Aarsag hindret i at møde i en eller anden
Forsamling, haver han at anmelde Saadant for Præsidenten, som derom
underretter Forsamlingen. Forhindres Nogen for længere Tid ved Sygdom eller
andet uomgjængeligt Forfald, haver Præsidenten at, gjøre Anmeldelse for Vor
Commissarius, som har at indkalde Suppleanten, saafremt Omstændighederne
tillade, at en saadan endnu kan deeltage i Forhandlingerne (§ 55).
|
§ 67. Ohne gültige Ursachen, und ohne
Vorwissen des Präsidenten, darf kein Abgeordneter aus der Versammlung
wegbleiben. Wird ein Mitglied durch Krankheit oder andere dringende Ursachen
auf längere Zeit verhindert, an den Sitzungen Theil zu nehmen, so muß der
Präsident solches dem Commissarius anzeigen, welcher dann den Stellvertreter
einberuft, so ferne die Umstände es zulassen, daß derselbe annoch an den
Verhandlungen Theil nehmen kann (§ 55).
|
68)
Enhver Deputeret kan, under lagttagelse af den foreskrevne Orden, gjøre
Forslag i Forsamlingen, saa og bringe Forandringer og Tilsætninger til de
gjorte Propositioner i Forslag, ligesem han og er beføiet til at tale over
alle Gjenstande, som paa behørig Maade ere bragte under Omhandling. Da han i
denne sin Virksomhed alene haver at rette sig efter sin samvittighedsfulde
Overbeviisning om hvad der kan fremme det almindelige Vel, saa kan han ikke
lade sig binde ved nogen Instrux af Vælgerne. Dog kunne Valgdistriktets
Beboere forlange, at han skal forelægge de Ansøgninger og Besværinger, som
de maatte ønske at bringe for Stændernes Forsamling, og understølte disse,
forsaavidt det stemmer med hans Overbeviisning.
|
§ 68. Jeder Abgeordnete kann in der
Versammlung unter Achtung der vorgeschriebenen Ordnung Anträge machen, und zu den gemachten
Anträgen Zusätze und Veränderungen in Vorschlag bringen, wie er denn auch
befugt ist, über alle auf gehörigem Wege in der Versammlung zur Sprache
gebrachten Gegenstände zu reden. Da er sich hierbei nur durch die
Berücksichtigung desjenigen leiten zu lassen hat, welches nach seiner
gewissenhaften Überzeugung zur Förderung des Gemeinwohls beitragen kann, so
darf er auch von den Wählern keine bindenden Instructionen annehmen.
Bewohner eines Wahldistrictes können jedoch verlangen, daß der Abgeordnete
sie betreffende Bitten und Beschwerden der Versammlung vorlege, und selbige
in so weit unterstütze und rechtfertige, als es mit seiner Überzeugung
übereinstimmt.
|
69)
Ethvert Medlem er pligtigt at underkaste sig Præsidentens Kjendelse
angaaende Tilsidesæltelse af den fornødne Orden (§ 58), og kan gjøre
Præsidenten opmærksom, naar han finder, at denne Orden af Andre er
tilsidesat.
|
§ 69. Jedes Mitglied muß
sich der Entscheidung des Präsidenten über Verstöße gegen die Ordnung
unterwerfen (§ 58), und kann den Präsidenten auf solche Verstöße zum Behuf der Rüge
aufmerksam machen, wenn es dergleichen wahrzunehmen glauben sollte.
|
70) Ingen
Beslutning maa tages af Forsamlingen, uaar ikke i det mindste 3/4 af sammes
Medlemmer ere tilstede. I Sager, der høre under dens egen Afgjørelse, gjør
Stemmefleerhed altid Udslag, og dersom der ere ligemange Stemmer for tvende
modsatte Meninger, maa i Almindelighed den Motion, som er sat under
Spørgsmaal, bortfalde (§§ 56, 64, 72, 79, 86). Dog finder Undtagelse fra
denne almindelige Bestemmelse Sted i Henseende til de Forsamlingen
tilkommende Valg, hvorfor Reglen indeholdes i §§ 57, 59, 61 og 74.
Hvad de Gjenstande angaaer, som Vi have ladet Stændernes Forsamling forelægge til Overveielse, agtes og det for dens Mening, hvorfor Flerheden af de stemmegivende Medlemmer have erklæret sig; men i Tilfælde af Stemme-Lighed blive begge de modsatte Meninger Os at foredrage, ligesom det og, hvor Stemmeflerhed i en Sag, der hører under Vor allerhøieste Afgjørelse, finder Sted, altid staaer Minoriteten frit for at forlange, at dens afvigende Mening, tillige med de Grunde, hvorpaa den er bygget, fremsættes i den Betænkning, der til Os skal afgives. Over en af et Medlem gjort Proposition bliver ingen Betænkning til Os at afgive, naar ikke inere end den halve Deel af de afgivne Stemmer er til dens Fordeel.
|
§ 70. Um Beschlüsse fassen zu können,
müssen wenigstens drei Viertheile sämmtlicher Mitglieder in der Versammlung
gegenwärtig seyn. In denjenigen Angelegenheiten, in welchen die Versammlung
zu entscheiden hat, erfolgt die Entscheidung nach Stimmenmehrheit und sind die
Stimmen für zwei einander entgegenstehende Meinungen gleich getheilt, so ist
die zur Erörterung gebrachte Motion als hinfällig zu betrachten (§§ 56, 64,
72, 79, 86). Diese allgemeinen Regeln kommen auch in den genannten Fällen
unter den daselbst vorgeschriebenen näheren Bestimmungen zur Anwendung,
während es in Ansehung der durch die Versammlung zu treffenden Wahlen nach
den in den §§ 57, 59, 61 und 74 gegebenen Vorschriften zu verhalten.
Was die Gegenstände betrifft, welche Wir der Versammlung zur Berathung haben vorlegen lassen, so wird Uns diejenige Meinung, für welche die Mehrheit sich erklärt hat, als Meinung der Versammlung vorgetragen. Ist Parität der Stimmen vorhanden, so sind Uns beide, einander entgegengesetzte Meinungen vorzutragen, wie es denn neben der Mehrheit der Stimmen in einer Sache, die Unserer Allerhöchsten Beschlußfassung bedarf, immer auch der Minorität freisteht, zu verlangen, daß ihre abweichende Ansicht, unter Ausführung der Gründe, in das an Uns gelangende Gutachten aufgenommen werde. Über die Proposition eines Mitgliedes der Versammlung wird nur dann ein Gutachten derselben an Uns erstattet, wenn mehr als die Hälfte der abgegebenen Stimmen sich dafür erklärt hat.
|
71)
Dersom et Medlem agter at sætte en eller anden Gjenstand under Overveielse,
har han derom at henvende sig til Præsidenten med skriftligt Andragende, som
altid bør indeholde et bestemt Forslag. Præsidenten har derpaa at meddele
Vor Commissarius en Afskrift, og til samme Tid ved Opslag paa en dertil
indrettet Tavle at kundgjøre Indholdet for Forsamlingen, samt at bestemme
Tiden, hvorpaa det af Proponenten nærmere skal foredrages Forsamlingen.
|
§ 71. Wenn ein Abgeordneter einen
Beschluß durch seinen Antrag über einen besonderen
Gegenstand zu bewirken, und daher selbigen an die Versammlung zu richten
beabsichtigt, so muß dieser einen konkreten Vorschlag enthalten. Der
Präsident bringt denselben sodann, indem er ihn zu gleicher Zeit abschriftlich Unserem Commissarius mittheilt, durch Befestigung an einer
Tafel zur Kenntnis der ganzen Versammlung, und bestimmt den Zeitpunkt zur
Einbringung des Vorschlags durch den Proponenten.
|
72) Hvis
Forsamlingen finder, at Forslaget egner sig til at komme i Betragtning,
nedsættes en Committee til dets nærmere Prøvelse, men dersom de fleste
Stemmer ere imod, at det saaledes tages i Betragtning, kan det ikke oftere
foredrages i den daværende Stænderforsamling.
|
§ 72. Wird ein solcher Antrag
von der Versammlung zu einer näheren Berücksichtigung geeignet befunden, so
findet eine nähere Berathung in einem Ausschusse statt, aber wenn die
Mehrheit sich gegen eine solche Bearbeitung ausspricht, so darf dieser bei
der dermaligen Versammlung nicht erneuert werden.
|
73) De af
Os Stænderne gjeunem Vor Commissarius forelagte Propositioner blive
ligeledes førend den Dag, at nogen Beslutning desangaaende tages i
Forsamlingen, at kundgjøre for samme paa den i § 71 bestemte Maade.
Dersomidet Møde, hvori Vor Commíssarius fremlægger Propositionen, Ingen af
Forsamlingen forlanger en Committee nedsat, saa har Forsamlingen i det næste
Møde al stemme angaaende om Propositionen, uden en Committees Nedsætltlse,
skal anbefales til Udførelse.
|
§ 73. Wenn
von Uns über Unseren Commissarius den Ständen eine
Proposition vorgelegt wird, so wird solche auf die im § 71 bestimmte Weise
von den Präsidenten der ganzen Versammlung zur Kunde gebracht. Wird in der
Sitzung, in welcher Unser Commissarius die Proposition vorlegt, von Keinem
in der Versammlung auf Erwählung eines Ausschusses angetragen, so hat die
Versammlung in der nächsten Sitzung durch Stimmenmehrheit die Frage zu
erledigen, ob die Ausführung der Proposition ohne vorgängige Bearbeitung in
einem Ausschusse anzurathen sey.
|
74)
Enhver Committee, der nedsættes til at bearbeide nogen Sag, for derved at
forberede dens Forhandling i selve Stændernes Forsamling, bør bestaae af i
det mindste 3 Medlemmer, som Forsamlingen dertil udnævner. Dette skeer paa
den Maade, at hvert Medlem overrækker Præsidenten en Seddel, hvorpaa saa
mange af de Deputeredes Navne ere opskrevne, som der skulle udnævnes
Committee-Medlemmer, og de, som dertil faae flere Stemmer end nogen Anden,
ansees valgte til a indtræde i Committeen. Iøvrigt forholdes der efter de
samme Regler, som i §§ 57, 59 og 61 ere foreskrevne, og navnligen skal den
høiere Alder gjøre Udslag i Tilfælde af Stemmelighed. Præsidenten kan dog,
som Følge af § 58, ei udnævnes til Medlem af nogen Committee. Committeens
Medlemmer udvælge selv den af dem, der, som Formand, skal føre Directoriet
under Forhandlingerne, og ligeledes den, der skal foredrage Sagen i
Stændernes Forsamling. Iøvrigt forene Medlemmerne sig angaaende Arbeidets
Fordeling. Committeen kan og andrage for Forsamlingen paa, at et eller andet
Medlem endvidere tilforordnes samme.
|
§ 74. Die Ausschüsse, in welchen die
Gegenstände der ständischen Berathungen zur Verhandlung in der ständischen
Versammlung vorbereitet werden, bestehen wenigstens aus 3 Mitgliedern,
welche die Versammlung wählt. Diese erfolgt in der Weise, daß jedes Mitglied dem Präsidenten einen Zettel
überreicht, worauf die Namen so vieler
Abgeordneter von ihm geschrieben sind, als Ausschußmitglieder gewählt werden
sollen und daß diejenigen, die mehr Stimmen erhalten haben als die anderen,
werden als gewählt betrachtet und sind zum Eintritt in den Ausschuß
eingeladen. Sonst werden die Regeln, die in den §§ 57, 59 und 61
vorgeschrieben sind, beachtet, und sonst gibt bei Stimmengleichheit das
höhere Alter den Ausschlag. Der Präsident kann
indessen als Folge des § 58 nicht zum Mitgliede eines Ausschusses ernannt werden. Die
Ausschußmitglieder erwählen nur unter sich Denjengen, welcher als
Vorsitzender das Directorium und die Verhandlungen zu führen, so wie
Denjenigen, welcher den Vortrag in der ständischen Versammlung zu halten hat, sondern vereinigen sich auch über die etwa
sonst erforderliche Vertheilung der Arbeiten. Überdem steht es dem
Ausschusse frei, bei der Versammlung darauf anzutragen, daß ihm ein oder das
andere Mitglied beigeordnet werden möge.
|
75) Det
staaer Vor Commissarius frit for, naar og saa ofte han finder for godt,
mundtligt eller skriftligt at gjøre de Meddelelser til Forsamlingens
Committeer, som han anseer fornødne. Han bivaaner derimod ikke iøvrigt de
Forhandlinger, som finde Sted udi disse Committeer, uden naar han af dem
dertil indbydes.
|
§ 75. Den Ausschüssen der Versammlung kann Unser Commissarius, wann und so oft er will, schriftlich oder mündlich diejenigen Mitteilungen machen, welche er für erforderlich hält. Den Berathungen in den Versammlungen der Ausschüsse wohnt er aber nur dann bei, wenn er von ihnen dazu eingeladen worden ist. |
76)
Committeernes Møder bør berammes saaledes, at de ei blive til Hinder for at
Medlemmerne indfinde sig i selve Stændernes Forsamlinger. Intet Medlem bør
blive borte fra Committeens Forsamlinger, uden at anmelde sit Forfald for
Formanden.
|
§ 76. Die Sitzungen der Ausschüsse müssen
so angesetzt werden, daß deren Mitglieder selbst an den Sitzungen der
ständischen Versammlung theilnehmen können. Kein Mitglied darf von den Sitzungen des
Ausschusses wegbleiben, ohne dem Vorsitzenden solches, unter Angabe der
Behinderungs-Ursachen, angezeigt zu haben.
|
77)
Sagerne bør i Committeerne fremmes med muligste Hurtighed. Enhver der
udarbeidet Betænkning og Indstilling bliver at forelæse i et Committeemøde
og, efter at være bifaldet eller berigtiget, at underskrive af samtlige
Medlemmer. Ere de ikke enige, saa have de, der afvige fra Flerhedens Mening,
enten at indføre deres afvigende Mening i selve Committeens Beretuing, eller
vedlægge en særlig Betænkning med lndstilling, og i Henhold dertil
underskrive selve Committeens Beretning. Denne bliver derpaa, tilligemed de
dissentierende Vota, som maalte være vedføiede, al tilstille Præsidenten,
som haver at sörge for, at samme henlægges til Eftersyn for Forsamlingens
Medlemmer i en Tid af i detmindste 3 Dage, indeu Sagen efter Præsidentens
Bestemmelse foretages i Forsamlingen.
|
§ 77. Die in
Ausschüssen berathenden Angelegenheiten sind mit möglichster Schnelligkeit
zu erledigen. Bericht nebst Anträgen sind in einer Ausschuß-Sitzung zu verlesen, und wenn er daselbst
gebilligt und berichtigt ist, von sämmtlichen Mitgliedern zu unterschreiben. Diejenigen, welche mit der Mehrheit
nicht einig sind, müssen entweder in dem Berichte des Ausschusses ihre abweichende
Meinung ausführen, oder ein besonderes Gutachten nebst Antrag beifügen, und
mit Beziehung darauf den Bericht unterzeichnen. Dieser wird demnächst an den
Präsidenten eingeliefert, welcher dafür zu sorgen hat, daß solcher nebst
dem etwanigen abweichenden Gutachten der Minorität wenigstens drei Tage, ehe
er in der Versammlung zum Vortrag kommt, zur Einsicht in derselben hingelegt
wird.
|
78) Paa
den efter § 77 bestemte Dag oplæses Committee-Beretningen, saavel som de
dissentierende Vota, der maatte være afgivne, af Formanden eller den, som
ellers af Committeen maatte være udnævnt til Referent. En privat Proposition
kan ikke, uden alle Medlemmernes Samtykke, tages tilbage, efter at den i den
Anledning nedsalte Committees Betænkning er foredraget. Udenfor det Tilfælde, at Propositionen i Medhold heraf tages tilbage, foranlediger Præsidenten, umiddelbart efter at Committeens Mening er foredraget, at Sagen tages under Medlemmernes Overveielse. Formaalet hermed skal dog alene være, at Medlemmerne nærmere oplyses og oplyse hinanden om Sagens Beskaffenhed, uden at der samme Dag maa tages nogen endelig Beslulning. Deriniod kan der, hvis Forsamlingen maalte finde, at Sagen inden dens endelige Forhandlíng i Forsamlingen behøveryderligere Oplysning og Bearbeidelse, strax tages Beslutning desangaaende. Under bemeldte foreløbige Forhandling kan hvert Medlem gjentagne Gange tage Ordet, begjære Oplysninger af Commilteens Ueferent, eller af Vor Commissarius, eller af den, som har fremsat Forslaget, saa og bringe Forandringer eller Tillæg i Forslag, hvilket da ligeledes kommer under Forsamlingens Overveielse. Det Medlem, som ved denne eller anden Leilighed vil tage Ordet, reiser sig op fra sit Sæde, og hvis Flere saaledes önske attale, bestemmer Præsidentenden Orden, hvori dette bør skee.
|
§ 78. An dem nach §
77 bestimmten Tage wird entweder von dem Vorsitzenden oder von demjenigen Mitgliede des
Ausschusses, welcher dazu ausersehen ist, der Ausschußbericht sowie der
Minderheitsbericht vorgetragen. Betrifft der Vortrag eine von einem Abgeordneten
angebrachte Proposition, so kann diese, nach Beendigung des Vortrags, nur
mit Zustimmung aller Mitglieder der Versammlung zurückgenommen werden.
Außer dem Fall, daß eine solche Proposition hinfällig geworden ist, eröffnet der Präsident unmittelbar nach Beendigung des Vortrags des Ausschußberichts eine vorläufige Berathung über den Gegenstand, welche hauptsächlich den Zweck hat, die Mitglieder näher zu instruiren. Ziel der Berathung ist, daß die Mitglieder näher und gegenseitig instruirt sind und sich über die Vorzüge der Sache klar werden, ohne aber daß am selben Tage noch eine Entscheidung getroffen werden darf. Andererseits kann, wenn die Versammlung es angemessen findet, die ganze Sache einer endgültigen Verhandlung in der ständischen Versammlung unterzogen werden oder aber weitere Vorarbeiten der förmlichen Behandlung und Abstimmung in der Versammlung vorangehen müssen. Bei dieser vorläufigen Berathung kann jedes Mitglied wiederholt das Wort nehmen, Erläuterungen von dem Berichterstatter des Ausschusses oder Denjenigen, der die Proposition gemacht hat, verlangen, und Abänderungen oder Zusätze in Vorschlag bringen, welche dann gleichfalls mit zu berathen sind. Ein Mitglied, welches bei dieser Berathung oder einer anderen Gelegenheit das Wort nehmen will, erhebt sich von seinem Sitze, und sind Mehrere aufgestanden, so bestimmt der Präsident die Ordnung, in der sie reden sollen.
|
79) Naar
Præsidenten finder, at Øiemedet med hiin foreløbige Overveielse er opnaaet,
haver han, hvis noget Medlem derpaa andrager, at lade det afgjøre ved
Stemmegivning, om Sagen paa nye skal bearbeides i Committeen, inden den kommer
til endelig Forhandling og Afstemning, eller om den er moden til endelig
Forhandling. Forsaavidt ikke flere end den halve Deel af de stemmegivende
Medlemmer erklære sig for det Sidste, bliver Sagen paany at behandle i
Committeen. Men i modsat Fald bestemmer Præsidenten en Dag, da.hiin endelige
Forhandling skal finde Sted, og bliver da dette at anmelde paa en dertil
indrettet Tavle med en nøiagtig Betegnelse af Sagen, hvorhos der maa gives
Plads til at de Medlemmer, sora ønske at tale, kunne derpaa vedtegne deres
Navne.
|
§ 79. Findet der Präsident, daß der
Zweck der vorläufigen Berathung erreicht ist, so bringt er, wenn von einem
Mitgliede darauf angetragen wird, zur Abstimmung, ob die Sache noch einer
ferneren vorgängigen Bearbeitung in dem Ausschusse bedürfe, und also zuvor
an solchen zurückgelangen müsse, oder ob sie nunmehr zur förmlichen
Verhandlung und Abstimmung für geeignet zu halten sei. Erklärt sich nicht
mehr als die Hälfte der anwesenden Mitglieder für das Letzte, so geht die
Sache an den Ausschuß zurück. Ist dieses nicht der Fall, so bestimmt der
Präsident den Tag, an welchem die förmliche Verhandlung und Abstimmung
vorgenommen werden soll, und bezeichnet selbigen auf einem Anschlag-Bogen,
der auf einer dazu bestimmten Tafel zu befestigen ist, unter Beifügung der
Proposition so wie der Namen des Proponenten und des
Ausschluß-Berichterstatters. Dieser Anschlag-Bogen ist zugleich so
einzurichten, daß diejenigen Mitglieder, welche über die Proposition zu
reden beabsichtigen, ihre Namen darauf verzeichnen können.
|
80) Den
yderligere og endelige Forhandling skal fornemmeligen gaae ud paa, ved
tydelig Sammenholdning og nøie Udvikling af det, som allerede under den
foregaaende Forhandling er fremkommet, at sætte Forsamlingen fuldkomnere
istand til at bedømme Sagen. De, der have antegnet sig til at tale, have
først Ordet. Intet Medlem bør under disse endelige Forhandlinger tale mere
end een Gang, med Undtagelse af Referenten, der kan have yderligere
Oplysninger at give og Bemærkninger at gjøre i Anledning af hvad der er
fremført mod den af ham fremsalte Betænkning. Foredraget maa, i
Overeensstemmejse med § 58, stedse henvendes til Præsidenlen, og lngen maa
enten tiltale eller navnligen anføre en anden Deputeret, eller Vor
Commissarius, eller nogen af de denne tilforordnede Embedsmænd.
|
§ 80. Am Tage der
zusätzlichen und endlichen Verhandlung,
deren Zweck vornehmlich darin besteht, durch deutliche Zusammenfassung und nähere
Entwicklung des bei der vorläufigen Berathung Vorgekommenen, die endliche
Beschlußnahme gehörig vorzubereiten. Diejenigen, welche sich zum Reden
angezeichnet haben, halten ihre Vorträge zuerst. Kein Mitglied kann mehr als
Einmal reden, mit Ausnahme des Berichterstatters, welcher zusätzliche
Informationen zur Verfügung stellen kann und erforderlichen Falls
Bemerkungen zu Behauptungen eines Redners gegen den Ausschußbericht machen kann. Der Vortrag muß
in Übereinstimmung mit § 58 stehts an den Präsidenten gerichtet sein, und es
ist untersagt, einen anderen Abgeordneten, oder Unseren Commissarius oder
die ihm beigeordneten Beamten namentlich anzureden.
|
81) Intet
Foredrag, som Nogen vil holde i Stændernes Forsamling, maa skee ved
Oplæsning af skrevne Udarbeidelser, undtagen forsaavidt enhver Proponent
efter § 71 haver at oplæse sin Proposition, og Referenten for en Committee
efter § 78 dens Betænkning og de dissentierende Vota, som i Committeen
maatte være afgivne, ligesom foranførte Regel ikke gjelder Præsidenten eller
Vor Commissarius, eller de Mænd, som efter § 51 maatte være tilkaldte. Ogsaa
følger det af sig selv, at hiin Regel ei kan være til Hinder for den
befalede Oplæsning af Protokollen, eller de Udfærdigelser, som skulle
forelægges Forsamlingen til Bedømmelse.
|
§ 81.
Kein Vortrag, der von Jemandem in er ständischen Versammlung gehalten wird, kann
durch Ablesung einer schriftliche Ausarbeitung
erfolgen, außer wenn ein Proponent gemäß § 71 seinen Vorschlag erläutert und
der Berichterstatter eines Ausschusses nach § 78 seinen Bericht und das
Minderheitsvotum, wie diese im Ausschuß beraten und beschlossen wurden, und
auch der Präsident und Unsere Commissarius sowie die im § 51 erwähnten
beigeordneten Männer unterliegen dieser Regel nicht. Ferner brauchen
diejenigen der Regel nicht folgen, die das Protocoll verlesen oder dem Thing
Anträge vorlegen.
|
82) Naar
en Sag behørigen er forhandlet, bringer Præsidenten samme til Afstemning, og
hvis dens Beskaffenhed og Forhandlingernes Gang ei tilsteder, at der under
Eet stemmes angaaende den hele Proposition, haver han at sørge for, at den
opløses i flere enkelte Sætninger eller Spørgsmaal, saaledes som dens Natur
og de foregaaende Discussioner gjøre dette fornødent.
|
§ 82. Wenn die
Angelegenheiten gehörig verhandelt sind, so bringt der Präsident den Gegenstand
zur Abstimmung, und wenn deren Beschaffenheit und der Fortgang der
Verhandlungen zu gewährleisten, indem er entweder den ganzen Inhalt der Proposition
zusammenfaßt, oder selbigen in verschiedene, möglichst einfache, und für die
Form der Abstimmung geeignete, Sätze oder Fragen auflöst, über welche dann
einzeln zu stimmen ist.
|
83)
Maaden, hvorpaa Spørgsmaalene skulle fremsættes, kan ikke blive Gjenstand
for Discussion; dog staaer det ethvert Medlem frit for at foreslaae en anden
Fatning af de fremsalte Spørgsmaal, men Afgjørelsen tilfalder alene
Præsidenten, med mindre han maatte i enkelte Tilfælde finde det
hensigtsmæssigt, at overlade samme til Forsamlingen selv.
|
§ 83. Die Stellung der Frage kann nicht Gegenstand der Discussion werden, jedoch ist es jedem Mitgliede erlaubt, eine andere
Fassung vorzuschlagen, was aber der Entscheidung des Präsidenten unterliegt,
es sei denn, dass er in einzelnen Fällen es für angebracht hält, diese der
Versammlung selbst zu überlassen.
|
84)
Afstemningen kan skee ved at reise sig fra sin Plads, eller ved at blive
siddende, eller paa anden af Præsidenten bestemt Maade; men hvis
Stemmeflerhed ei paa denne Maade kan udbringes, eller naar det af noget
Medlem forlanges, finder en formelig Stemmegivning Sted med Kugler, der
indsamles af Sekretairerne, efter at disse først have nedlagt deres egne
Kugler.
|
§ 84. Die Abstimmungen
geschehen durch Aufstehen oder Sitzenbleiben, oder auf eine andere Art, die
der Präsident nach Gutfinden bestimmt; aber, wenn wenn die Stimmenmehrheit
in dieser Art nicht ermittelt werden kann oder nachdem dies von einem
Mitglied verlangt wird, findet eine förmliche Abstimmung mit Kugeln statt,
welche von den Secretairen gesammelt werden, nachdem sie die ihrige Kugel
zuerst abgegeben haben.
|
85) Fra
den i § 62 foreskrevne almindelige Regel, at de Betænkninger, som i
Overeensstemmelse med Stemmegivningens Resultat blive at udfærdige, bør
affattes af Sekretairerne, finder en Undtagelse Sted for det Tilfælde, at
Sagen forud har været behandlet af en Committee, hvis Mening i del
Væsentlige har fundet Forsamlingens Bifald.
Saa staaer det iøvrigt Forsamlingen frit for, efter Omsteendighederne, at udnævne enkelte Mænd til at affatte Betænkninger og andre Udarbeidelser paa Forsamlingens Vegne. Naar Forsamlingens Betænkning i en af e n Committee behandlet Sag ei besørges af denne selv, haver vedkommende Sekretair, eller hvo som ellers dertil er udnævnt, desangaaende at conferere med Committeens Medlemmer. Alle foranførte Udarbeidelser blive at forelægge Præsidenten, som lader dem oplæse i Forsamlingen. Naar Udarbeidelsen er bifaldet af Forsamlingen eller i Overeensstemmelse med dens Beslutning berigtiget, underskrives den af Præsidenten og af vedkommende Sekretair, elíer hvem ellers Redactionen har været overdragen. Præsidenten afgiver derpaa de til Os stilede Betænkninger til Vor Commissarius, for videre at befordres til Os.
|
§ 85. Von der in §
62 bestimmten
allgemeinen Regel, wonach die Bedenken, welche in Übereinstimmung mit dem
Resultate der Abstimmung abzugeben sind, von den Secretairen entworfen
werden müssen, findet dann eine Ausnahme Statt, wenn eine Sache vorher in
einem Ausschuß behandelt worden ist, und die Meinung desselben im
Wesentlichen den Beifall der Versammlung erhalten hat.
Auch ist es der Versammlung unbenommen, nach Umständen, einzelne Männer auszuersehen, die mit der Abfassung von Berichten und anderen Schriften im Namen der Versammlung beauftragt werden. Wenn das Bedenken der Versammlung in der Sache, die in einem Ausschusse behandelt worden, nicht von diesem entworfen wird, so muß der beikommende Secretair, oder wer sonst zu diesem Geschäfte von der Versammlung ausersehen seyn möchte, zum Behuf der Ausführungen desselben, mit den Mitgliedern des Ausschusses die nöthige Rücksprache halten. Alle erwähnten Aufsätze sind dem Präsidenten zu überliefern, welcher sie in der Versammlung verlesen läßt. Sind sie genehmigt, oder die in Übereinstimmung mit den Beschlüssen für nöthig erachteten Berichtigungen darin vorgenommen, so werden sie von dem Präsidenten und dem beikommenden Secretair, oder wenn statt des Secretairs ein anderes Mitglied zur Ausarbeitung derselben ausersehen worden wäre, von diesem unterschrieben. Der Präsident hat erforderlichen Falls die Bedenken an Uns durch Unseren Commiussaris zur weitren Beförderung an Uns, zu übersenden.
|
86)
Provindsialstændernes Forsamling haver ikke at befatte sig med Enkeltes
Ansøgninger og Besværinger, men bør henvise samme til Os, eller til
vedkommende Collegium eller Øvrighed. Dog, hvis noget Medlem har bestemt
Overbeviisning om Forurettelser, udøvede mod enkelte Individuer, saa staaer
det til ham at andrage Sagen for Stændernes Forsamling, og der fremkomme med
de fornødne Beviser, for at Forsamlingen, hvis Stemmeflerhed dertil finder
Sagen egnet, derom kan indkomme med skriftlig Forestilling til Os.
|
§ 86. Die
provinzialständische Versammlung kann sich nicht mit Bitten und Beschwerden Einzelner
befassen, sollte diese aber sofort an Uns oder die betreffenden Behörden oder
Obrigkeit
verweisen. Wenn aber Mitglieder von Bedrückungen einzelner Individuen
bestimmte Überzeugung erhalten, so kann er hierzu einen Antrag stellen.
Tritt die ständische Versammlung dem Antrag bei, kann eine gehörig
constatirte Anzeige darauf angetragen und der Versammlung hinreichend
begründet werden, so kann die Versammlun mit Stimmenmehrheit der Anzeige
beitreten und die Beschwerde für
die Abstellung bei Uns schriftlich vorstellen.
|
87) For
at det Væsentlige af hvad der forhandles i Forsamlingerne kan bringes lil
offentlig Kundskab, har Vor Commissarius at sørge for, at samme, saavidt
muligt endnu medens Forsamlingen holdes, efterhaanden som Forhandlingerne
over en Gjenstand ere komne til et Besultat, kundgjøres i en egen dertil
bestemt Tidende. Til den Ende bliver Forhandlingernes Iudhold at sammendrage
af tvende for den hele Tid, hvori Stænderne for den Gang ere samlede, dertil
valgte Medlemmer, dog under Tilsyn og Medvirkning af Præsidenten, der
forelægger Udarbeidelsen for Vor Commissarius.
|
§ 87. Damit der wesentliche Inhalt der Verhandlungen in den Versammlungen zur öffentlichen Kunde gelange, hat Unser Commissarius dafür zu sorgen, daß derselbe und zwar, soviel nur immer thunlich, noch während der Dauer der Versammlung, nach und nach, so wie ein Resultat der Berathungen über einen Gegenstand vorliegt, in einer eigenen dafür bestimmten Zeitung bekannt gemacht werde. Zu dem Ende ist der Inhalt der Verhandlungen durch zwei zu solchem Zwecke für die ganze Zeit der Versammlung besonders zu erwählende Abgeordnete, unter Aufsicht und Mitwirkung des Präsidenten, zusammenzustellen und durch diesen Unserm Commissarius vorzulegen. |
88)
Medlemmerne af Provindsialstænderne erholde, efler derover indgiven fiegning,
Diætpenge af 4 Bbd. Sølv daglig, saavel for den Tid, som de behøve til
Beisen til og fra Stedet, hvor Forsamlingen holdes, som for den Tid, de
opholde sig ved Forsamlingen, og derhos 1 ½ Bbd. Sølv for hver Mill, de have
at reise; dog bør, istedelfor denne sidste Beise-Godtgjørejse, de Medlemmer,
som sendes hertil fra Island, Færøerne eller Bornholm, nyde Godtgjørelse for
deres Beiseudgifter efter billig Regning. Disse Diæter og Reiseomkostninger,
saavelsom de øvrige Udgifter, som Stændernes Forsamling medfører, blive at
ligne paa de vedkommende Provindser, og ville Vi angaaende Ligningsmaaden i
sin Tid tage naermere Beslutning, efter derover at have modtaget Stændernes
Betænkning. Saalænge indtil den endelige Repartition kan foregaae, blive de
omhandlede Udgifter at forskyde af Amtsrepartitionsfondene eller
Kæmnorkasserne, eftersom de vedkommende Medlemmer af Stændernes Forsamling
ere udnævnte enten af Landeiendoms-Besidderne eller af Kjøbstæderne, og
forsaavidt de ikke udelukkende ere valgte enten af et til samme Amt hörende
Landdistrikt eller af en enkelt Kjøbstad, bliver Udgiften foreløbigen at
afholde af de flere vedkommende Amtsrepartitionsfonds eller Kæmnerkasser,
efter indbyrdes Overeenskomst mellem Øvrighederne eller vedkommende Collegii
Bestemmelse.
|
§ 88. .... |
89)
Iøvrigt bliver intet Gebyr at erlægge og intet stemplet Papir at bruge i
Anledning af de Forretninger, som enten Valgene eller selve de stændiske
Forhandlinger medføre, ligesom Vi og ville træffe saadanne Foranstallninger,
at ingen Porto bliver at betale for den Correspondence, som enten Vore
Valgdirecteurer eller Vor Commissair under de stændiske Forsamlinger ville
erholde i Anledning af fornævnte deres Functioner. Hvorvidt de Udgifter, som
Valgene ikke destomindro ville medføre, bør lignes paa samme Maade som de i
§ 88 omhandlede Udgifter, eller efter en særegen Regel, vil blive afgjort,
efter at Stændernes Forsamling derom har afgivet sin Betænkning. Men ogsaa
bemeldte Odgifter blive forskudsviis at udrede efter de samtne Regler, som i
bemeldte § ere foreskrevue. For de Reiser, som Nogen gjør for at udøve sin
Valgret, bliver ingen Godtgjørelse at erlægge.
|
§ 89. .... |
Saafremt Vi, til Opnaaelse af Vort landsfaderlige Øiemed med denne Vor
Anordning, i Tiden skulde finde nogen Forandring i samme fornøden, ville Vi,
i Overeensstemmelse med Vor Anordning af 28. Mai 1831, først indhente
Stændernes Betænkning, inden Vi i saa Henseende tage nogen endelig
Beslutning.
|
Sollten Wir zur vollkommenen
Erreichung Unserer landesväterlichen Absicht für die Zukunft eine
Veränderung in dieser Unserer Anordnung nöthig finden, so werden Wir dies
als einen nach Maßgabe Unseres allgemeinen Gesetzes vom 28. Mai 1831 zuerst
den Ständen zur Beratung vorlegen lassen, ehe Wir darüber Unseren Allerhöchsten
Beschluß fassen.
|
Hvorefter alle Vedkommende sig allerund. have at rette.
Givet i Vor kgl. Residentsstad Kjøbenhavn den 15. Maji 1834. Frederik R.
|
Wornach sich männiglich allerunterthänigst zu achten. Gegeben in Unserer Königlichen Residenzstadt Kopenhagen, den 15ten Mai 1834. Urkundlich unter Unserem Königlichen Handzeichen und vorgedrucktem Insiegel. Friedrich R.
Moltke |
|
Die Provinzialstände waren ein erstes
Zugeständnis der absoluten Monarchie an das Volk. Die Arbeiten der
Provinzialstände jedoch wurde durch den König nicht gewürdigt, sondern die
Gesetzentwürfe meist so, wie die Regierung sie den Provinzialständen vorgelegt
hat auch zum Gesetz erhoben, ohne die von den Provinzialständen vorgebrachten
Verbesserungen. Erst mit der Februarrevolution von 1848 wurde das 1831 gegebene
Verfassungsversprechen Wirklichkeit. Anfang Juli 1848 wurde ein Wahlgesetz mit
den Bestimmungen für allgemeine Wahlen für eine Reichsversammlung erlassen,
wovon 114 Mitglieder aus Dänemark, 31 aus Schleswig gewählt und zusätzlich 48
Mitglieder vom König ernannt werden sollten. Erst nach Druck der Volksmasse
wurde das Ernennungsrecht des Königs für 48 Mitglieder gestrichen. Am 23.
Oktober 1848 wurde die Reichsversammlung einberufen, doch der Streit um das
Herzogtum Schleswig, sowohl dänisches Lehen (also unter dänischer Oberhoheit
stehend) als auch mit dem, zum Deutschen Bund gehörenden Herzogtum Holstein
verbunden, und dem deshalb ausgebrochenen ersten Deutsch-Dänischen Krieg
(eigentlich eher Bundesexekution des Deutschen Bundes in Holstein sowie
Besetzung Schleswigs als Pfand), verzögerte die Verfassunggebung sich bis zum
5. Juni 1849.
Mit der Verfassung vom 5. Juni 1849 war die
vorstehende Verordnung faktisch aufgehoben. |
Quelle:
Lovsamling for Island, 1833-1835, Seite 707
© 4. März 2016- 31. Mai 2016