norwegische amtliche Fassung
(galt in Norwegen als Grundgesetz und Teil der Verfassung)

schwedische amtliche Fassung
(galt in Schweden als einfaches Gesetz)

 

RIGS-ACT
oprettet imellem Norges Riges Storthing og Sveriges Riges Staender, indeholdende Bestemmelse af de imellem begge Riger opkomne constitutionelle Forhold

sanctioneret af Hs. Majestaet Kongen den 26de August 1815
 

RIKS-ACT
till beståmmande af de genom Föreningen emellan Sverige och Norrige uppkomna Constitutionella förhallanden;

beslutad, samtyckt och förafskedad
på Allmän Urtima Riksdag i Stockholm den 6 Augusti 1815
och
pa Lagtima Stor-Thing i Christiania den 31 Julii 1815.

sanctioneret af Hs. Majestaet Konungen den 26de August 1815
 

Reichsakte,
zur Bestimmung der durch die Vereinigung zwischen Norwegen und Schweden entstandenen konstitutionellen Verhältnisse

beschlossen und genehmigt
von Norwegens ordentlichem Storting am 31. Juli 1815
und
von den, auf einem außerordentlichen Reichstag versammelten Ständen des Reiches Schweden am 6. August 1815

sanktioniert durch Seine Majestät, den König am 26. August 1815
 

geändert durch
Bestimmung, betreffend die Veränderung der zwischen Norwegen und Schweden abgeschlossenen Reichsakte, § 7,  vom 2. April 1845 (offizielle Kundmachung)
aufgrund des Beschlusses des Storthings vom 11. März 1845
 

geändert durch
Gesetz vom 2. April 1845
nach einem Beschluß des Reichstags vom 8. Mai 1841

Die Reichsakte als zwischen den Parlamenten Norwegens und Schwedens paktiertes Gesetz.
 

faktisch aufgehoben durch
(revolutionären) Beschluß des Stortings des Königreichs Norwegen vom 7. Juni 1905
durch die schwedisch-norwegische Konvention von Karlstad vom 23. September 1905
Beschluß des schwedischen Reichstags vom 16. Oktober 1905
Abdankungserklärung König Oskars II als König von Norwegen am 26. Oktober 1905
 

Vi Carl, af Guds Naade Konge til Sverige og Norge, de Gothers og Venders &. &. &., Hertug til Slesvig, Holsteen, Stormarn og Dithmarsken, Greve til Oldenborg og Delmenhorst &. &.

Gjøre vitterligt: At, efterdi Norges Riges Storthing og Sveriges Riges Stænder, i Overeensstemmelse med Vore naadigste Propositioner, ere komne overeens om og have besluttet, til Bestemmelse af de imellem Norge og Sverige omkomne constitutionelle Forhold, at oprette en særskilt Rigs-Act, aldeles saaledes, som den Ord for Ord herefter følger:

Vi efterskrevne Norges Riges Repræsentanter, her Christiania til et ordentligt Storthing forsamlede, og Vi Sveriges Riges Stænder, Grever, Friherrer, Biskopper, Ridderskab og Adel, Præsteskab, Borgerskab og menige Almue, som nu her i Stockholm til overordentlig Rigsdag forsamlede ere,

Gjøre vitterligt: At, efterdi ved Forsynets mægtige Bistand imellem Scandinaviens Folk det Foreningsbaand lykkelig er blevet knyttet, som, ei ved Vaaben men ved fri Overbeviisning tilveiebragt, alene bør og skal fastholdes ved indbyrdes Erkjendelse af Folkenes lovlige Rettigheder, til Værn om deres fælleds Throner, og da Vi underskrevne Sveriges Riges Stænder, i Anledning af Hans Kongelige Majestæts naadigste Proposition af 12te April sidstleden om de nye constitutionelle Forhold, som ved Foreningen imellem Norge og Sverige ere opkomne, have erkjendt og med Vort eenstemmige Samtykke bekræftet de i Henseende til disse constitutionelle Forhold i Norges Riges Grundlov af 4de November 1814 indførte Bestemmelser, hvilke, under Forbehold af vor constitutionelle Ret i de Dele, som skulle medføre Forandring eller Modification i Sveriges Riges Regjeringsform, af Vor allernaadigste Konge og Herre under 10de derpaafølgende November ere blevne antagne og besvorne: saa have Vi, som lovlige Fuldmægtige for Norges og Sveriges Indbyggere, ei troet at kunne paa en værdigere og høitideligere Maade, for kommende Tider befæste Vilkaarene for den imellem Norge og Sverige trufne Forening under en fælleds Konge, men med særskilte Regjerings-Love, end ved at overeenskomme om, i en særskilt Rigs-Act at indbefatte og indføre bemeldte Vilkaar aldeles saaledes, som de Ord til Ord her nedenfor følge:

 

Wi CARL, med Guds Nåde, Sveriges, Norriges, Gothes och Wendes Konung, Hertig till Schlesswig, Hollstein, Stormarn och Ditmarsen, Grefve till Oldenburg och Delmenhorst,

Göre veterligt: att sedan, till följe af Wåre Nådige Propositioner, Sveriges Rikes Ständer och Norriges Rikes Stor-Thing öfverenskommit och beslutit att, till bestämmande af de mellan Sverige och Norrige uppkomne Constitutionell förhållanden, upprätta en särskild Riks-Act, alldeles såsom den ord för ord härefter följer:

Wi efterskrifne Svea Rikes Ständer, Grefvar, Friherrar, Biskopar, Ridderskap och Adel, Presterskap, Borgerskap och Menige Allmoge, som nu här i Stockholm till Urtima Riksdag församlade äro; så ock Norriges Rikes Representanter, som nu här i Christiania till Lagtima Stor-Thing församlade äro;

Göre veterligt: Att, sedan genom Försynens maktiga bistand det Föreningsband lyckligen blifvit knutet mellan Scandinaviens Tvänne Folk, som, ej af vapen, men af den fria öfvertygelsen tillvägabragt, endast bör och skall hvila på ett inbördes erkännande af Folkens Lagliga rättigheter, till stöd för deras gemensamma Throner, och da Wi underskrifne Sveriges Rikes Ständer, med anledning af Kongl. Maj:ts Nådiga Proposition af den 12 sistlinde April, om de nya Constitutionella Förhållanden, som genom Föreningen mellan Sverige och Norrige uppkommit, erkänt, och med Wårt enstämmiga samtycke bekräftat de, med afseende på dessa: ConstitutioneIla förhållanden, i Norriges Rikes Grundlag af den 4 November 1814 införde Stadganden, hvilka, under förbehall af Wår Constitutionella rätt i de delar, som skulle medföra förändring eller jemkning i Sveriges Rikes Regerings-Form, af Wår allernådigste Konung och Herre blifvit, under den 10 derpåföljande November, antagne och besvurne; alltså hafve Wi, laglige Ombud för Sveriges och Norriges Inbyggare, ej trott Oss kunna på ett värdigare och högtidligare satt för kommande tider beflista vilkoren för den mellan Sverige och Norrige träffade Föreningen under en Konung, men med åtnjutande af särskilda Regerings-Lagar, an då vi öfverenskommit, att i en särskild Riks-Act innefatta och upptaga förenämnde vilkor alldeles såsom de ord för ord härefter följa:

 

Wir Carl, von Gottes Gnaden König zu Schweden und Norwegen, der Goten und Wenden etc. etc. etc., Herzog zu Schleswig, Holstein, Stormarn und Dithmarschen, Graf zu Oldenburg und Delmenhorst etc. etc.,

tun kund: Daß, nachdem das Storting des Reiches Norwegen und die Stände des Reiches Schweden in Übereinstimmung mit Unseren gnädigsten Propositionen übereingekommen sind und beschlossen haben, zur Bestimmung der zwischen Norwegen und Schweden eingetretenen konstitutionellen Verhältnisse eine besondere Reichsakte zu errichten, genau so, wie diese Wort für Wort hiernach folgt:

Wir nachstehend unterzeichneten Stände des Reiches Schweden, Grafen, Freiherren, Bischöfe, Ritterschaft und Adel. Geistlichkeit. Bürgerschaft und Bauern. die jetzt hier in Stockholm zu einem außerordentlichen Reichstag versammelt sind und Wir die, hier in Christiania zu einem ordentlichen Storting versammelten Repräsentanten des Reiches Norwegen,

tun kund: Daß, nachdem durch den mächtigen Beistand der Vorsehung zwischen den Völkern Skandinaviens ein Vereinigungsband glücklich geknüpft worden ist. welches, nicht durch Waffen, sondern durch freie Überzeugung zustande gebracht, allein durch gegenseitige Anerkennung der gesetzlichen Rechte der Völker festgehalten werden muss und soll, zum Schutz ihrer gemeinschaftlichen Throne, und da Wir unterzeichneten Stände des Reiches Schweden infolge der gnädigsten Proposition Seiner Königlichen Majestät vom letztvergangenen 12. April über die neuen konstitutionellen Verhältnisse, welche durch die Vereinigung zwischen Schweden und Norwegen entstanden sind, die hinsichtlich dieser konstitutionellen Verhältnisse in das Grundgesetz des Reiches Norwegens vom 4. November 1814 aufgenommenen Bestimmungen anerkannt durch Unsre einstimmige Zustimmung bekräftigt haben, welche Bestimmungen, unter Vorbehalt Unseres konstitutionellen Rechts in den Teilen, die eine Veränderung oder Modifikation in der Regierungsform des Reiches Schweden mit sich führen sollten, von Unserm allergnädigsten König und Herrn unter dem darauf folgenden 10. November angenommen und beschworen worden sind: So haben Wir, als gesetzmäßige Bevollmächtigte der Einwohner Norwegens und Schwedens geglaubt, die Bedingungen für die zwischen Norwegen und Schweden getroffene Vereinigung unter Einem König, aber mit getrennten Regierungsgesetzen, auf keine würdigere und feierlichere Weise für kommende Zeiten befestigen zu können, als durch die Übereinkunft, genannte Bedingungen in einer besonderen Reichsakte zusammenzufassen und aufzunehmen ganz und gar so, wie sie Wort für Wort nachstehend folgen:

 

§. 1. Kongeriget Norge skal være et frit, selvstændigt, udeleligt og uafhændeligt Rige, forenet med Sverige under een Konge. Dets Regjeringsform er indskrænket og arvelig monarchisk.

 

§ 1. Konunga-Riket Norrige skaIl vara ett tiitt och sjelfständigt Rike, som ej kan delas eller afhändas, förenadt med Sverige under En Konung, och hvars Regerings-Form är inskränkt och ärfteligen Monarkisk.

 

§ 1. Das Königreich Norwegen soll ein freies, selbständiges, unteilbares und unveräußerliches Reich sein, vereinigt mit Schweden unter Einem König. Seine Regierungsform ist eingeschränkt und erblich monarchisch.

 

§. 2. Arvefølgen skal være ret nedstigende og agnatisk, saaledes, som den findes bestemt i den af Sveriges Riges Stænder besluttede og af Kongen antagne Successions- Orden af 26de September 1810.

Blant Arveberettigede regnes også den Ufødte, som strax indtager sit tilbørlige Sted i Arvelinien, når han, efter Faderens Død, fødes til Verden.

Naar en til Norges og Sveriges forenede Kroner arveberettiget Prinds fødes, skal hans Navn og Fødselstid tilkjendegives førstholdende Storthing, og antegnes i dets Protokol.

 

§ 2. Thronföljden skall vara rätt nedstigande och agnatisk, sådan som den finnes bestämd i den af Svea Rikes Ständer beslutna och af Konungen antagna Successions-Ordning af den 26 September 1810.

Bland Thronföljare skall räknas äfven den ofödde, som straxt intager sitt tillbörliga. rum i Arfföljden, så snart Han efter Fadrens död födes till verlden.

När en Prins, med arfsrättighet till Sveriges och Norriges förenade Kronor, födes, skall Hans Namn oeb Födelsestund tillkännagifvas inför nästinstundande Stor-Thing, och i dess Protocoll antecknas.

 

§ 2. Die Erbfolge soll in gerader Linie absteigend und agnatisch sein, so wie sie sich in der von den Ständen des Reiches Schweden beschlossenen und vom König angenommenen Sukzessions-Ordnung vom 26. September 1810 bestimmt findet.

Zu den Erbberechtigten wird auch der Ungeborene gerechnet, der die ihm zukommende Stelle in der Erbfolgelinie einnimmt, sobald er nach des Vaters Tod zur Welt kommt.

Wenn ein zu den vereinigten Kronen Schwedens  und Norwegens erbberechtigter Prinz geboren wird, sollen sein Name und die Geburtszeit dem zunächst tagenden Storting bekannt gegeben und in dessen Protokoll vermerkt werden.

 

§. 3. Er ingen arveberettiget Prinds til, og Thronfølger-Valg i begge Riger skal anstilles, skulle Storthing i Norge og Rigsdag i Sverige til een og samme Dag sammenkaldes. Kongen eller - dersom Thronfølger-Valg under Thronledighed indtræffer - begge Rigers lovlige Interims-Regjering skal inden den ottende Dag efter den Dag, da Storthinget i Norge er blevet lovligen aabnet, og Rigsdagen i Sverige paa Rigssalen er bleven aabnet, paa samme Dag paa begge Steder gjøre Forslag om Thronfølgen.

Norsk Storthingsmand ligesaavel som Svensk Rigsdagsmand have Ret til at foreslaae Thronfølger. Vil nogen af dem udøve denne sin Motions-Ret, skal han være pligtig at gjøre Brug af Samme inden denne bestemte Tid.

Norges Storthing og Sveriges Riges Stænder skulle derefter bestemme Valgdagen, Enhver for sit vedkommende; men ei senere end den tolvte Dag efter den for Propositionens Afgivelse bestemte Termin bør Thronfølger-Valget uomgængeligen foretages.

Paa Dagen før den, som saaledes er bestemt til Norges Storthings og Sveriges Riges Stænders Thronfølger-Valg, skulle saavel Norges Storthing blant dets egne Medlemmer som Sveriges Riges Stænder vælge den Committee, til hvem det overdrages, i Tilfælde at det Norske Storthings og Sveriges Riges Stænders Valg skulde falde paa forskjellige Personer, at sammentræde og, med begge Rigers Repræsentanters Ret, ved Stemmegivning bestemme Valget paa een Person.

Paa den til Valget bestemte Dag skulle Norges Storthing og Sveriges Riges Stænder, i Overeensstemmelse med den i enhver af de to Rigers Grundlov bestemte Maade, vælge hver blot een Person blant de proponerede Candidater. Have begge Rigers Valg truffet paa samme Person, da er han lovligen udkaaret til Thronfølger. Skulde derimod hvert af Rigerne have valgt en forskjellig Person, skal denne Forskjellighed afgjøres ved Stemmegivning af begge Rigers forenede Committeer.

Denne Committee skal bestaae af sex og tredive Personer fra hvert Rige samt otte Suppleanter, valgte paa den af Norges Storthing og Sveriges Riges Stænder særskilt bestemte Maade. Suppleanterne tiltræde i bestemt Orden Forretningerne, men kun i det Tilfælde, at Nogen af de ordentlige Medlemmer ikke ved Valgforretningen skulde være tilstede.

Carlstad skal være Samlingsstedet for begge Rigers Committeer. Forinden hver Committee afreiser fra det Sted, hvor Storthing i Norge og Rigsdag i Sverige holdes, skal hver af sin Midte udvælge en Ordfører.

Kongen eller, i Tilfælde af hans dødelige Afgang, begge Rigers lovlige Interims-Regjering bør, inden den muligst korte Tid, efter erholdt Efterretning om hvert Riges særskilte Valg, og med Hensyn til Afstanden imellem Samlingsstedet og de Steder, hvor Storthing i Norge og Rigsdag i Sverige holdes, beramme Dagen, paa hvilken begge Rigers Committeer skulle infinde sig i Carlstad, men ei senere end til den en og tyvende Dag efter den for Norges Storthing og Sveriges Riges Stænder til sidste Valgtermin ovenfor bestemte tolvte Dag.

Ordførerne for begge Rigers Committerede skulle uopholdeligen efter deres Ankomst fælleds udfærdige Berammelse til at sammentræde om Formiddagen, Dagen efter den, der er bleven bestemt for de Committeredes Ankomst til Samlingsstedet.

Ved Sammenkomsten oplæser først hver Committees Ordfører sin og Medcommitteredes Fuldmagt; derefter trække begge Ordførerne Lod om, hvo af dem der ved Valgforretningen skal føre Ordet. Den saaledes under een, ogsaa i Stemmegivning deeltagende, Ordfører forenede fælleds Committee for begge Riger foretager derefter ufortøvet og uden Discussion Stemmegivningen.

De Committerede skulle ei adskilles, eller nogen af dem forlade Samlingsværelset, forinden Valgforretningen i alle Dele er fullendt.

Ved Stemmegivningen skal Formanden for hvert Riges Committerede oplæse og udvexle det Document, som indeholder hans Committenteres, paa een Person, bestemte Valg. Derefter skal Voterings-Propositionen indrettes, og begge Thron-Candidaternes Navne deri indføres efter Følgende Schema:

”Norges Storthings og Sveriges Riges Stænders Deputerede votere fælleds for at vælge Thronfølger til Norges og Sverige forenede Throner. Fra Norges Storthing er dertil foreslaaet N.N.; fra Sveriges Riges Stænder er dertil foreslaaet N.N.

"Om de fleste Stemmer falde paa N.N., da er han til Kongens Efterfølger (Konge) paa Norges og Sveriges forenede Throner lovligen udkaaret

"Om de fleste Stemmer falde paa N.N., da er han til Kongens Efterfølger paa Norges og Sveriges forenede Throner lovligen udkaaret.”

Forinden Opraab til Stemmegivning foretages, skulle alle de Bestemmelser, der vedkomme Voteringsmaaden, høit og lydeligen oplæses.

Opraab ved denne Votering skal saaledes forrettes, at naar den fælleds Committees Ordfører er Norsk, da skulle de Svenske Committerede først opraabes og afgive deres Stemme, og dernæst de Norske, og omvendt, naar Ordføreren er Svensk.
 

Stemmegivningen skeer ved Sedler, af Størrelse og Udseende i alle Dele lige, hvorpaa hver Thron-Candidats Navn skal findes trykt med lige Bogstaver. Den Ordfører, som ikke bestyrer Foretningen, paategner Sedlerne sit Navn, forinden de udleveres til de Committerede.

For at gjælde, skulle disse Sedler være enkelte, umærkede, lukkede og sammenrullede. Enkelt Pluralitet giver Udslaget.

Forinden Sedlerne optælles, skal Ordføreren udtage een af dem og aflægge den forseglet.

Om, efter foretaget Opraab, ved Sedlernes Aabning nogen Seddel findes, der efter ovenstaaende Bestemmelse ei kan antages, skal den paa Stedet tilintetgjøres. Skulde følgen deraf blive, at Stemmerne ere lige, saa aabnes den forseglede Seddel, som da gjør udslaget, saafremt den befindes at have de anførte Egenskaber; men kan den ei antages, saa ansees dt Passerede for uefterretteligt, og der skrides strax til ny Stemmegivning.

Er Pluraliteten uden dette Middels Anvendelse allerede bestemt, skal den aflagte Seddel strax uaabnet tilintetgjøres.

Protokollen over Stemmegivningen skal føres af nogle blandt de Committerede selv, - i det Norske Sprog, om Ordføreren er Norsk, i det Svenske, om han er Svensk.

Denne Protokol skal strax efter Stemmegivningens Slutning lydeligen oplæses og vedtages, hvorefter tvende ligelydende Exemplarer forfattes, af hele Valg-Committeen, inden dens Adskillelse, underskrives, i dens Nærværelse forsegles, og ved Foranstaltning af Ordførerne for hvert Riges Committerede strax samme Dag afsendes, det ene til Norges Storthing, under Adresse til dets Præsident, det andet til Sveriges Riges Stænder, under Adresse til Landtmarskalken og Talemændene.

Disse Protokoller skulle underskrives saaledes, at det Exemplar, som afgaaer til Norges Storthing, underskrives øverst af Norges, og dernæst af Sveriges Committerede, og det, som afsendes til Sveriges Stænder, underskrives øverst af Sveriges, og dernæst af Norges Committerede.

Efter Modtagelsen af denne Valgact paa begge Steder, skal den strax, eller senest den følgende Dag, foredrages for Storthinget i Norge og for Rigets Stænder i Sverrig. Og skulle Norges Storthing og Sveriges Riges Stænder strax iagttage det Fornødne, for at meddeleHans Kongelige Majestæt eller, i Tilfælde af hans dødelige Afgang, den lovlige Interims-Regjering denne begge Rigernes Repræsentanters Beslutning.

 

§ 3. Är ingen arfsberättigad Prins till, och Thronföljare-val i bägge Rikena skall anställas, skola allmän Rikdag i Sverige och Stor-Thing i Norrige till samma dag utlysas. Konnngen, eller, derest Thronföljare-val under Thronledighet inträffar, bägge Rikenas lagligen varande Interims-Styrelse, skall inom Åttonde dagen efter den dag, då Riksdag i Sverige å Riks-Salen blifvit öppnad, och Stor-Thing i Norrige lagligen öppnadt, på samma dag å bägge ställens aflemna Propositionen om Thronföljden.

Svensk Riksdagsman, äfvensom Norrsk Stor-Thingsman, hafve rätt att föresla Thronföljare. Vill någon af dem denna sin Motionsrätt utöfva, skall han vara förbunden att densamms inom denna bestämda. tid begagna. Svea Rikes Ständer och Norriges Stor-Thing skola derefter hvar för sig bestämma Valdagen; men ej sednare, än den Tolfte dagen efter den för Propositionens aflemnande fastställde termin, skall ovilkorligen Thronföljare-Valet förrättas.

Dagen före den, som sålunda blifvit fastställd till Svea Rikes Ständers och Norriges Stor-Things Thronföljare-Val, skall, så väl af Svea Rikes Ständer, som Norriges Stor-Thing, väljas den Committee, som får sig uppdraget att, derest Svea Rikes Ständers och det Norrska Stor-Thingets val skulle falla på olika Personer, sammantrada, och med bägge Rikenas Representanters rätt, genom omröstning, valet på En person bestämma.

På den till Valet utsatta dagen skola Svea Rikes Ständer och Norriges Stor-Thing, efter det i hvardera Rikets Grnndlagar bestämda sätt, välja hvardera blott en Person bland de föreslagna Candidaterne. Hafva bägge Rikenas val inträffat på samma Person, vare Han lagligen utkorad till Thronföljare. Skulle åter hvardera Riket hafva valt en olika Person, skall denna skiljaktighet afgöras genom omröstning af bägge Rikenas förenade Committeer.
 

Denna Committee skall bestå af Tretiosex personer ifrån hvardera Riket, jemte Åtta Suppleanter, valde på sätt Svea Rikes Ständer och Norriges Stor-Thing särskildt stadgat. Suppleanterne träde i befattning, efter bestämd ordning, endast i det fall, att någon af de Ordinarie Ledamöterne icke vid Valörrättningen skulle vara tiIlstädes.

Carlstad vare dessa bägge Rikenas Committeers samlingsort.

Innan hvardera Committeen afreser från den ort, der Riksdag i Sverige och Storthing i Norrige hålles, utvälje hvardera inom sig en Ordförande.

Konungen, eller, i fall af Hans franfälle, bägge Rikenas varande lagliga Interims-Styrelse, utsätte dagen, då bägge Rikenas Committerade i Carlstad skola inträffa, inom den kortaste möjliga tid efter erhållen underrättelse om hvardera Rikets särskilda Val, beräknad efter Riksdags- och Stor-Things-Orternas afstånd ifrån Samlingsorten, men ej sednare, an den 21:sta dagen efter den för Svea Rikes Ständer och Norriges Stor-Thing till sista Val-Termin ofvanföre bestämde Tolfte dag.

Hvardera Rikets Committerades Ordförande utfärde genast efter ankomsten gemensamt Anslag till sammanträde på förmiddagen, dagen efter den, som blifvit utsatt till de Committerades intraffande på Samlingsorten.

Vid sammanträdet uppläse först hvardera Committeernas Ordförande sitt och sina Med-Committerades Constitutorialer. Derefter varde Lottning förrättad mellan de bägge Ordförande, för att afgöra hvilkendera of dem vid Valförrättningen skall föra ordet. Den sålunda under en, äfven i omröstningen deltagande, Ordförande förenade bägge Rikenas gemensamma Committee företage då genast, och utan discussion, omröstningen. De Committerade skola ej åtskiljas, ej heller någon af dem ifrån Samlings-rummet afgå, innan Valtörrättningen är till alla delar fulländad.

Vid omröstningen skall hvardera Ordföranden för hvardera Rikets Committerade uppläsa och utväxla det Document, som innefattar hans Committenters på En Person bestämda val. Derefter skall Voterings-Propositionen upprättas, medelst ifyllning af de bägge Thron-Candidaternas Namn, i följande Schema:

Svea Rikes Ständers ock Norriges Stor-Things Deputeterade rösta gemensamt, att välja Thronföljare till Sverige och Norrige förenade Throner

Ifrån Svea Rikes Ständer är dertill föreslagen N. N., Ifrån Norriges Stor-Thin är dertill föreslagen N. N.
 

Om flesta rösterna falla på N. N., är Han till Konungens Efterträdare (Konung) på Sveriges och Norriges förenade Throner Lagligen utkorad.

Om flesta rösterna falla på N. N., är Han till Konungens Efterträdare (Konung på Sveriges och Norriges förenade Throner Lagligen utkorad.

Innan upprop till Omröstningen företages, skola alla de Stadgar, som röra Omröstningssättet, högt och tydligen uppläsas.

Upprop vid denna Omröstning skall så förrättas, att, derest den gemensamma Committeens Ordförande ar Svensk, de Norrske Committerade först uppropas, och sina röster afgifva, och dernäst de Svenske, och tvärtom, derest Ordföranden är Norrman.

Omröstningen skall förrättas med till storlek och utseende i alla delar lika Sedlar, hvarpå hvardera Thron-Candidatens Namn skall finnas tryckt med lika Stilar.

Den Ordförande, som icke vid Valförrättningen förer ordet, tecknar sitt Namn på Voterings-Sedlarne, innan de till de Committerade utlemnas. För att kunna gälla, skola dessa Sedlar vara enkla, omärkta, slutna och hoprullade.

Enkel pluralitet gifve Utslaget.

Förr än Sedlarne uppräknas, skall Ordföranden en ibland dem uttaga och förseglad aflägga.

Om, efter förrattadt upprop, vid Sedlarnes öppnande, någon Sedel befinnes af egenskap att, enligt ofvanbesämde grunder, ej kunna antagas, blifve den på stället förstörd. Skulle derigenom Omröstningen stadna i paria vota, uppbrytes den förseglade Sedeln och bestämme Utslaget, så framt den befinnes äga ofvananförde egenskaper; men kan den ej antagas, anses voteringen för ogill, och skrides genast till ny Omröstning. Är dessförotan pluraliteten redan bestämd, skall den aflagde Sedeln genast oöppnad förstöras.

Protocollet skall vid Omröstningen föras af någon bland de Committerade sjelfve; på det Svenska språket, om Ordföranden är Svensk, och på det Norrska, om han är Norrman. Detta Protocoll skall genast efter omröstninges slut justeras, hvarefter Tvänne lika lydande Exemplar skola upprättas, af hela Val-Committeen, innan den åtskiljes, underskrifvas, i dess närvaro förseglas, och, genom hvardera Rikets Committerades Ordförandes försorg, genast samma dag afsändas, det ena till Svea Rikes Ständer, under Adress till Landtmarskalken och Talemannen, det andra till Norriges Stor-Thing, under Adress till dess President.

Dessa Protocoll skola underskrifvas, så, att det Exemplar, som till Sveriges Ständer afgår, framst af Sveriges Committerade, och dernäst af Norriges, underskrifves, och det som till Norrska Stor-Thinget afsändes, främst af Norriges, och dernast af Sveriges Committerade, undertecknas.

Efter inhändigandet af denna Val-Act, på båda ställen, varde den genast, eller sist den följande dagen, for Riksens Ständer i Sverige, och Stor-Thinget i Norrige, föredragen; och Svea Rikes Ständer och Norriges Stor-Thing skola genast träda i författning att detta bägge Rikenas Representanters Beslut Kongl. Maj:t eller, i fall af Dess frånfalle, den Lagliga Interims-Styrelsen meddela.

 

§ 3. Ist kein erbberechtigter Prinz vorhanden, und muss eine Thronfolgerwahl in beiden Reichen vorgenommen werden, so sollen der Reichstag in Schweden und das Storting in Norwegen auf ein und denselben Tag zusammenberufen werden. Der König oder - falls die Thronfolgerwahl während einer Thronerledigung eintritt - die gesetzmäßige Interims-Regierung beider Reiche soll binnen achtzehn Tagen nach dem Tage, an dem der Reichstag in Schweden im Reichssaal eröffnet worden ist und das Storting in Norwegen gesetzmäßig eröffnet worden ist, an dem gleichen Tage an beiden Stätten einen Vorschlag über die Thronfolge machen.

Jedes schwedische Reichstagsmitglied sowohl wie jeder norwegische Stortingsabgeordnete hat das Recht, einen Thronfolger vorzuschlagen. Will irgendeiner von ihnen dieses sein Motionsrecht ausüben. so soll er verpflichtet sein, davon innerhalb dieser bestimmten Frist Gebrauch zu machen. Die Stände des Reiches Schweden und das Storting von Norwegen sollen hierauf den Wahltag bestimmen, jedes für sich; aber nicht später als am zwölften Tag nach dem für die Abgabe der Proposition bestimmten Termine muß die Thronfolgerwahl unumgänglich vorgenommen werden.

Am Tage vor demjenigen. der auf diese Weise zur Thronfolgerwahl seitens der Stände des Reiches Schwedens und des norwegischen Stortings bestimmt ist, sollen sowohl die Stände des Reiches Schwedens unter seinen eignen Mitgliedern, wie auch das Storting von Norwegen das Komitee wählen, dem es übertragen wird. für den Fall, daß die Wahl der Stände des Reiches Schweden und des norwegischen Stortings auf verschiedene Personen fallen sollte, zusammenzutreten und, mit dem Rechte der Repräsentanten beider Reiche, durch Abstimmung die Wahl auf eine Person zu lenken.

An dem zur Wahl bestimmten Tage sollen die Stände des Reiches Schweden und das Storting Norwegens in Übereinstimmung mit dem in den Grundgesetzen jedes der beiden Reiche bestimmten Verfahren jedes bloß eine Person unter den vorgeschlagenen Kandidaten wählen. Ist die Wahl beider Reiche auf ein und dieselbe Person gefallen, so ist diese gesetzmäßig zum Thronfolger erkoren. Sollte dagegen jedes der Reiche eine verschiedene Person gewählt haben, so soll diese Meinungsverschiedenheit durch Abstimmung der vereinigten Komitees beider Reiche entschieden werden.

Dieses Komitee soll aus sechsunddreißig Personen aus jedem Reiche bestehen nebst acht Vertretern, welche auf die von den Ständen des Reiches Schweden und vom norwegischen Storting besonders bestimmte Weise gewählt werden. Die Vertreter treten in bestimmter Ordnung die Geschäfte an, aber nur in dem Fall, daß eins der ordentlichen Mitglieder bei der Wahlhandlung nicht zugegen sein sollte.

Carlstad soll der Versammlungsort für die Komitees beider Reiche sein.

Bevor jedes Komitee von dem Orte abreist, wo der Reichstag in Schweden und das Storting in Norwegen abgehalten werden, soll jedes aus seiner Mitte einen Wortführer erwählen.

Der König, oder im Falle seines Hinscheidens die gesetzliche Interims-Regierung beider Reiche, soll binnen der kürzest möglichen Zeit nach dem Eintreffen der Nachricht über die besondere Wahl jedes Reiches und mit Rücksicht auf die Entfernung zwischen dem Versammlungsort und den Orten, wo der Reichstag in Schweden und das Storting in Norwegen abgehalten werden, den Tag anberaumen, an dem sich die Komitees beider Reiche in Carlstad einfinden sollen, aber nicht später als auf den einundzwanzigsten Tag nach dem für Norwegens Storting und die Stände des Reiches Schweden als letzten Wahltermin oben bestimmten zwölften Tag.

Die Wortführer der Kommittierten beider Reiche sollen unverzüglich nach ihrer Ankunft gemeinschaftlich die Anberaumung zum Zusammentreten am Vormittag nach dem Tage, der für die Ankunft der Kommittierten am Versammlungsorte bestimmt worden ist, aus fertigen.

Bei der Zusammenkunft liest zuerst der Wortführer jedes Komitees seine Vollmacht und die seiner Mitkommittierten vor; hierauf lassen beide Wortführer das Los darüber entscheiden, wer von ihnen dort bei der Wahlhandlung das Wort führen soll. Das derart unter Einem ebenfalls an der Abstimmung teilnehmenden Wortführer vereinigte gemeinschaftliche Komitee beider Reiche nimmt darauf unverzüglich und ohne Diskussion die Abstimmung vor. Die Kommittierten sollen nicht auseinandergehen. noch irgendeiner von ihnen den Versammlungsraum verlassen, bevor die Wahlhandlung in allen Teilen beendet ist.

Bei der Abstimmung soll der Wortführer der Kommittierten jedes Reichs das Dokument, das die auf Eine Person gelenkte Wahl seiner Kommittierten enthält, vorlesen und auswechseln. Darauf sollen die Votierungsproposition abgefaßt und die Namen beider Thronkandidaten nach folgendem Schema darin eingeführt werden:

Die Deputierten der Stände des Reiches Schweden und des Stortings von Norwegen votieren gemeinschaftlich, um den Thronfolger für die vereinigten Throne von Norwegen und Schweden zu wählen.

Von den Ständen des Reiches Schweden ist dazu vorgeschlagen N. N., von Norwegens Storting ist dazu vorgeschlagen N. N.

Wenn die meisten Stimmen auf N. N. fallen, so ist er zum Nachfolger des Königs (zum König) der vereinigten Throne von Norwegen und Schweden gesetzmäßig erkoren.

Wenn die meisten Stimmen auf N. N fallen, so ist er zum Nachfolger des Königs (zum König) der vereinigten Throne von Norwegen und Schweden gesetzmäßig erkoren.

Bevor der Aufruf zur Stimmenabgabe erfolgt, sollen alle das Votierungsverfahren betreffenden Bestimmungen laut und vernehmlich verlesen werden.

Der Aufruf bei dieser Votierung soll derart vorgenommen werden, daß, wenn der Wortführer des gemeinschaftlichen Komitees ein Schwede ist, dann zuerst die norwegischen Kommittierten aufgerufen werden und ihre Stimme abgeben sollen und darauf die schwedischen, und umgekehrt, wenn der Wortführer ein Norweger ist.

Die Abstimmung erfolgt durch nach Größe und Aussehen völlig gleiche Zettel, auf denen sich der Name jedes Thronkandidaten mit gleichen Buchstaben gedruckt finden soll.

Der Wortführer, der nicht die Wahlhandlung leitet, versieht die Zettel mit seinem Namen, ehe sie an die Kommittierten verabfolgt werden. Um gültig zu sein‚ müssen diese Zettel gesondert‚ ohne Merkzeichen, geschlossen und zusammengerollt sein.

Einfache Mehrheit gibt den Ausschlag.

Bevor die Zettel gezählt werden, soll der Wortführer einen davon herausnehmen und versiegelt beiseite legen.

Wenn nach erfolgtem Aufruf bei Öffnung der Zettel sich ein Zettel findet, der den obenstehenden Bestimmungen nicht entspricht, so soll er auf der Stelle vernichtet werden. Sollten infolge dessen die Stimmen gleich sein, so wird der versiegelte Zettel geöffnet, der dann den Ausschlag gibt, sofern es sich zeigt, daß er die angeführten Eigenschaften besitzt; entspricht er aber den Bestimmungen nicht, so wird die Wahlhandlung als ungültig angesehen und sofort eine neue Abstimmung vorgenommen. Ist die Mehrheit ohne Anwendung dieses Mittels schon bestimmt, so soll der beiseite gelegte Zettel sofort ungeöffnet vernichtet werden.

Das Protokoll über die Abstimmung soll von einigen unter den Kommittierten selbst geführt werden in schwedischer Sprache, wenn er ein Schwede ist und in norwegischer Sprache, wenn der Wortführer ein Norweger ist. Dieses Protokoll soll sofort nach Schluß der Abstimmung vernehmlich verlesen und genehmigt werden‚ worauf zwei gleichlautende Exemplare abgefaßt, von dem ganzen Wahlkomitee vor dessen Auseinandergehen unterschrieben, in seiner Gegenwart versiegelt und auf Veranlassung der Wortführer der Kommittierten beider Reiche sofort denselben Tag abgesandt werden. das eine an die Stände des Reiches Schweden‚ unter der Adresse an den Landmarschall und die Sprecher, das andere an den Storting von Norwegen unter der Adresse an dessen Präsidenten.

Diese Protokolle sollen in der Weise unterschrieben werden. daß das Exemplar. welches an die Stände des Reiches Schweden abgeht, zuoberst von den Kommittierten Schwedens und demnächst von denjenigen Norwegens, und das an das Storting von Norwegen abgesandte Exemplar zuoberst von den Kommittierten Norwegens und demnächst von denen Schwedens unterschrieben wird.

Nach Eingang an beiden Orten soll diese Wahlakte sofort oder spätestens den folgenden Tag vor den Reichsständen in Schweden und vor dem Storting in Norwegen vorgetragen werden. Und sollen die Stände des Reiches Schweden und das Storting von Norwegen sofort die nötigen Schritte tun, um Seiner Königlichen Majestät. oder im Falle seines tötlichen Hingangs der gesetzmäßigen Interims-Regierung diesen Beschluß der Repräsentanten beider Reiche mitzuteilen.

 

§. 4. Kongen skal have Ret til at sammenkalde Tropper, begynde Krig og slutte Fred, indgaae og ophæve Forbund, sende og modtage Gesandter.

Naar Kongen vil begynde Krig, da skal han Meddele Regjeringen i Norge sine Tanker, og indhente dens Betænkning derom, tilligemed fuldstændig Beretning om Rigets Tilstand, i Henseende til dets Financer og Forsvarsmidler med videre. Efterat dette er skeet, sammenkalder Kongen den Norske Statsminister og de Norske Statsraader saavelsom de Svenske til et overordentligt Statsraad, og fremsætter da de Grunde og Omstændigheder, som i dette Tilfælde bør tages i Overveielse, hvorved tillige den Norske Regjerings Forklaring om dette Riges Tilstand, saavelsom en lignende Beretning om Sverriges, bliver at fremlægge. Om disse Gjenstande fordrer Kongen deres Betænkning, hvilken de skulle, enhver for sig, afgive til Protokollen, under den Ansvarlighed, Grundlovene bestemmer; og har da Kongen Ret til at tage og udføre den Beslutning, han anseer gavnligst for Staten.

 

§ 4. Konungen skall hafva rätt att sammandraga Trupper, begynna krig och slnta fred, ingå och upphäfva förbund, affärda och emottaga Sändebud.

Nar Konungen vill begynna krig, skall Han meddela Regeringen i Norrige Sina tankar och derom inhemta dess Betänkande, jemte en fullständig Berättelse om Rikets tillstånd, i anseende till dess Financer, Försvars-anstalter, med mera. Sedan detta skett, sammankalle Konungen den Norrske Stats-Ministern och de Norrske Stats-Räden, tillika med de Svenske, till ett utomordentligt Stats-Råd, och förelägge dem ej mindre de grunder och omständigheter, som vid detta tillfälle böra komma i öfvervägande, än Norrska Regeringens förklaring om detta Rikes tillstå, jemte en dylik om Sveriges. Öfver dessa foremal infordre Konungen deras Betänkande, hvilket de, hvar för sig, skola tiIl Protocollet afgifva, vid den ansvarighet, Grundlagarne bestämma. Derefter äge Konungon rätt att fatta och utföra det beslut, Han anser för Staten gagneligast.

 

§ 4. Der König soll das Recht haben, Truppen einzuberufen, Krieg zu erklären und Frieden zu schließen, Bündnisse einzugehen und aufzulösen, Gesandte zu entsenden und zu empfangen.

Wenn der König Krieg beginnen will, so soll er der Regierung in Norwegen seine Absichten mitteilen und deren Gutachten darüber einholen, zugleich mit einem vollständigen Bericht über den Zustand des Reiches hinsichtlich seiner Finanzen und Verteidigungsmittel und so Weiter. Nachdem dies geschehen ist, beruft der König den norwegischen Staatsminister und die norwegischen Staatsräte, sowie die schwedischen zu einem außerordentlichen Staatsrat zusammen und legt alsdann die Gründe und Umstände dar, die in diesem Falle in Erwägung gezogen werden müssen, wobei zu gleich die Erklärung der norwegischen Regierung über den Zustand dieses Reichs sowie ein ähnlicher Bericht über den Schwedens vorzulegen ist. Über diese Gegenstände fordert der König ihr Gutachten, das sie, jeder für sich, unter der Verantwortlichkeit. die die Grundgesetze bestimmen, zu Protokoll geben sollen, und der König hat alsdann das Recht, den Beschluß zu fassen und auszuführen, den er als den zweckmäßigsten für den Staat erachtet.

 

§. 5. Saavel den Norske Statsminister, som De tvende Norske Statsraader, der følge Kongen, have Sæde og delibererende Stemme i det Svenske Statsraad, naar sammesteds forhandles Gjenstande, som angaae begge Riger.

I saadanne Sager bør tillige den i Norge værende Regjerings Betænkning indhentes, med mindre Sagerne udfordre saa hastig Afgjørelse, at Tid dertil ei gives. Saa ofte hos Kongen i det Norske Statsraad, naar og hvor det er samlet, Gjenstande forhandles, som angaae begge Riger, skulle tre Medlemmer af det Svenske Statsraad ogsaa der have Sæde og Stemme.

 

§ 5. Så väl den Norrske Stats-Ministern, som de Tvänne Stats-Råd, hvilka åtfölja Konungen, skola hafva Säte och Öfverläggängsstamma i det Svenska Stats-Rådet, enär ämnen der förehafvas, hvilka angå bägge Rikena. I dylika mål skall den i Norrige varande Regeringens Betänkande inhämtas, så vida de ej fordra ett så hastigt afgörande, att tiden sådant icke medgifver.

Då inför Konungen i det Norrska Stats-Rådet, anär och ehvar det är samladt, ämnen förehafvas, som angå båda Riken, skola Trenne Ledamöter af det Svenska Stats-Rådet der äfven hafva Säte och Stämma.

 

§ 5. Sowohl der norwegische Staatsminister wie auch die beiden norwegischen Staatsräte, die den König begleiten, haben Sitz und beratende Stimme im schwedischen Staatsrat, wenn daselbst Gegenstände verhandelt werden. die beide Reiche angehen. In solchen Sachen muß zugleich das Gutachten der in Norwegen befindlichen Regierung eingeholt werden, es sei denn, daß die Sachen eine so schleunige Erledigung erfordern, daß keine Zeit dazu bleibt.

So oft beim König im norwegischen Staatsrat, wann und wo derselbe auch versammelt sein mag, Gegenstände verhandelt werden, die beide Reiche betreffen, sollen drei Mitglieder des schwedischen Staatsrats ebenfalls dort Sitz und Stimme haben.

 

§. 6. Døer Kongen, og Thronfølgeren endnu er umyndig, skal det Norske og Svenske Statsraad strax sammentræde, for fælleds at utstede Indkaldelse til Storthing i Norge og Rigsdag i Sverige.

 

§ 6. Dör Konungen medan Thronföljare ännu är omyndig, skall Svenska och Norrska Stats-Rådet genast sammanträda, for att gemensamt utfärda kallelse till Riksdag i Sverige och Stor-Thing i Norrige.

 

§ 6. Stirbt der König, und ist der Thronfolger noch unmündig, so sollen der schwedische und der norwegische Staatsrat sofort zusammentreten um gemeinschaftlich die Einberufung zum Reichstag in Schweden und zum Storting in Norwegen ergehen zu lassen.

 

§. 7. Indtil begge Rigers Repræsentanter ere forsamlede og have anordnet Regjeringen under Kongens Mindreaarighed, skal et af lige Antal Norske og Svenske Medlemmer sammensat Statsraad, under Navn af Norges og Sveriges Interims-Regjering, forestaae Rigernes Bestyrelse, med Iagttagelse af disses gjensidige Grundlove.

Dette sammensatte Statsraad skal bestaae af ti Medlemmer fra hvert Rige, nemlig fra Norge: den norske Statsminister og de tvende Statsraader, som ere i Stockholm, sex være sig ordinaire eller særslilt tilforordnede Statsraader, - som, i Tilfælde af Thronledighed, eller under Kongens Mindreaarighed, af den i Norge værende Regjering blant dens egne Medlemmer udvælges, - i hvis Sted i det mindste tre Statsraader i Norge tilforordnes, samt af en Stats-Secretaire, som af bemeldte Regjering ogsaa i ovenanførte Tilfælde udnævnes; og fra Sverige: de tvende Statsministre, sex Statsraader og Hof-Cantsleren, samt ved Svenske Sagers Behandling den foredrgende Stats-Secretaire, eller, naar Norske Sager foredrages, en af de Svenske Stats-Secretairer vexelviis efter deres Tjeneste-Alder.

Saavel med norske som med svenske Sagers foregaaende Beredelse og Granskning forholdes efter de i hvert af Rigerne gjældende Forskrifter.

I Interims-Regjeringen skulle de Norske Sager af den Norske Stats-Secretaire foredrages, protokolleres og expederes i det Norske Sprog, og de Svenske Sager av den Svenske Stats-Secretaire, til hvis Embede de henhøre, foredrages, protokolleres og expederes i det Svenske Sprog.

Sager, som angaae begge Riger, og ei, ifølge deres Natur, henhøre til nogen særskilt Stats-, Expeditions- eller noget særskilt Departements-Forretninger, foredrages af Hof-Cantsleren, og expederes til hvert af Rigerne i det Sprog og ved dets Stats-Secretaire.

Diplomatiske Sager foredrages ogsaa af Hof-Cantsleren, og indføres i en særskilt Protokol.

Sagerne afgjøres ved de fleste Stemmer, og, naar Stemmerne ere lige, bestemmer Ordføreren Udslaget.

Alle udgaaende Expeditioner (Resolutioner) underskrives af samtlige Medlemmer.

Det sammensatte Statsraad (Interims-Regjeringen) skal have sit Sæde i Stockholm.

Den Norske Statsminister og den Svenske Justitiæ-Statsminister skulle, ved begge Statsraads første Sammenkomst, kaste Lod om, hvo af dem der først skal føre Ordet. Efter den ved denne Lodkastning først bestemte Orden skal Ordføreren derefter hver ottende Dagombyttes, saaat hver af Statsministrene, den ene efter den anden, og kun een Uge hver Gang, maa føre Ordet.

I alle de Tilfælde, da, efter Norges og Sveriges Grundlove, Rigers Bestyrelse føres af Statsraadet, skulle begge Rigers Statsraad, i lige Antal og efter foranførte Grunde, sammentræde.

Durch norwegische Grundgesetzbestimmung vom 2. April 1845 wurde der § 7 wie folgt geändert:
- der Abs. 1 und der Abs. 2 wurden vereinigt und die Bestimmungen des bisheriges Abs 2 erhielten folgende Fassung:
"Dette sammensatte Statsraad skal bestaae af 10 Medlemmer fra hvert Rige, nemlig fra Norge: den norske Statsminister og de 2de Statsraader, som ere i Stockholm, samt 7, være sig ordinære eller særslilt tilforordnede Statsraader, - som, i Tilfælde af Thronledighed, eller under Kongens Mindreaarighed, af den i Norge værende Regjering blant dens egne Medlemmer udvælges, - i hvis Sted i det mindste 3 Statsraader i Norge tilforordnes, og fra Sverige: de 2de Statsministre og 8 Statsraader."
- die bisherigen Abs. 4 und 5, wurden zum Abs. 3 zusammengefasst und dieser erhielt folgende Fassung:
"I Interims-Regjeringen skulle de norske Sager af den norske Statsminister foredrages, protokolleres og expederes i det norske Sprog, og de svenske Foredrafende, til hvis Embede de henhøre, foredrages, protokolleres og expederes i det svenske Sprog. Sager, som angaae begge Riger, og ei, ifølge deres Natur, henhøre til noget særskilt Departements Forretninger, foredrages af Statsministeren for de udenrigske Anliggender, og expederes til hvert af Rigerne i dets Sprog til Norge ved dets Statsminister och til Sverige ved bemeldte Foredragende."
- im bisherigen An. 6, der Abs. 4 wurde, wurde das Wort "Hof-Cantsleren" ersetzt durch: "Statsministeren for de udenrigske Antiggender"

 

§ 7. Intill dess bägge Rikenas Representanter äro församlade och hafva förordnat om Regeringen under Konungens minderårighet, skaIl ett af lib antal Svenska och Norrska Ledamöter sammansätt Stats-Råd, under namn af Sveriges och Norriges Interims-Regering, föresta Rikenas Styrelse, med iakttagande af dessas ömsesidiga Grund-Lagar.

Detta sammansatta Stats-Råd skaIl bestå af Tio Ledamöter från hvartdera Riket, nemligen från Sverige: de Tvänne Stats-Ministrarne, Sex Stats-Råd och Hof-Cancalleren, samt vid Svenska måls behandling den föredragande Stats-Secreteraren, eller när Norrska mål föredragas, en af de Svenske Stats-Secreterarne växelvis efter åldern i tjensten; och från Norrige: Norrska Stats-Ministern och de tvänne Stats-Råd, som äro i Stockholm, Sex, vare sig ordinarie eller särskildt tillförordnade, Stats-Råd, som vid tillfällen af Thronledighet, eller under Konungens minderårighet, af den i Norrige varande Regering bland dess egna Ledamöter utses, i hvilkas ställe minst trenne Stats-Råd i Norrige tillförordnas, samt af En Stats-Secretetare, som af bemälte Regering, äfven i ofvan anförde fall utnämnes.

Med så väl Svenska som Norrska sakers föregående beredning och granskning förhälles efter de i hvartdera Riket gällande föreskrifter.

I Interims-Regeringen skola de Svenska Ärendena af den Svenska Stats-Secreteraren, till hvars befattning de höra, föredragas, i Protocoll fattas och expedieras på Svenska språket, och de Norrska Ärendena af der Norrska Stats-Secreteraren föredragas, i Protocoll fattas och på Norrska språket expedieras.

Saker, som angå de båda Rikena och ej genom sin natur tillhöra något särskildt Stats-Expeditions eller Departements handläggning, föredragas af Hof-Cancelleren och expedieras till hvartdera Riket på dess språk, och genom dess Stats-Secreterare. Diplomatiska ärenden föredragas äfven af Hof-Cancelleren och införas i ett särskildt Protocoll.

Ärendena afgöras genom de flesta rösterne, och när rösterne äro lika, bestämme Ordföranden Utslaget.

Alla utgående Expeditioner (Resolutioner) underskrifvas af samtelige Ledamöterne.

Det sammansatta Stats-Rådet (Interims-Regeringen) skall hafva sitt säte i Stockholm.

Svenska Jnstitie-Stats-Ministern och den Norrska Stats-Ministern skola, vid bägge Stats-Rådens första sammanträde, draga lott om hvilkendera. der först, skall föra ordet. Efter den, genom denna lottning, först fastställda ordning, skall Ordförande sedermera hvar Attonde dag ombytas, så att bardera Stats-Ministern, den ena efter den andra, och endast en vecka i sender, må föra ordet.

Vid alla de tillfällen då, efter Sveriges och Norriges Grundlagar, Rikets Styrelse föres af Stats-Rådet, skola bägge Rikenas Stats-Råd, till lika antal och efter ofvan anförde grunder, sammanträda.

Durch schwedisches Gesetz vom 11. März 1845 (Beschluss des Reichstages der Jahre 1840 und 1841) wurde der § 7 wie folgt geändert:
- im Abs. 2 wurden die Worte "de Tvänne Stats-Ministrarne, Sex Stats-Råd och Hof-Canclleren, samt vid Svenska måls behandling den föredragande Stats-Secreteraren, eller när Norrska mål föredragas, en af de Svenske Stats-Secreterarne växelvis efter åldern i tjensten; och från Norrige" ersetzt durch: "de tvänne Stats-Ministrarne och åtta Stats-Råd, och från Norrige:" ; dann wurde  das Wort "Sex" ersetzt durch: "samt sju" und die letzten Worte ", samt af En Stats-Secretetare, som af bemälte Regering, äfven i ofvan anförde fall utnämnes" wurden gestrichen.
- im Abs. 4 wurden die Worte "Svenska Stats-Secreterare" ersetzt durch: "Svenska Föredragande" und die Worte "der Norrska Stats-Secreteraren" wurde ersetzt durch: "den Norrska Stats-Ministern".
- im Abs. 5 Satz 1 wurden die Worte "Stats-Expeditions eller Departements" ersetzt durch: "Departements" ; dann wurde das Wort "Hof-Cancelleren" wurde ersetzt durch: "Stats-Ministern för Utrikes Ärendena" und schließlich wurden die Worte "och genom dess Stats-Secreterare" ersetzt durch: "till Sverige genom bemälde Föredragande, och till Norrige genom dess Stats-Minister".
- im Abs. 5 Satz 2 wurde das Wort "Hof-Cancelleren" ersetzt durch: "Stats-Ministern för Utrikes Ärendena".

 

§ 7. Bis die Repräsentanten beider Reiche versammelt sind und die Regierung während der Minderjährigkeit des Königs angeordnet haben, soll ein aus gleicher Anzahl norwegischer und schwedischer Mitglieder zusammengesetzter Staatsrat unter dem Namen Interims-Regierung von Norwegen und Schweden der Verwaltung des Reichs vorstehen, unter Beobachtung der beiderseitigen Grundgesetze.

Dieser zusammengesetzte Staatsrat soll aus zehn Mitgliedern aus jedem Reiche bestehen, nämlich aus Schweden: zwei Staatsministern, sechs Staatsräten und dem Hofkanzler, sowie den mit schwedischen Angelegenheiten befassten Vortragenden Staatssekretär oder dem, die norwegischen Angelegenheiten Vortragenden, und aus dem schwedischen Staatssekretär, abwechslungsweise bestimmt durch das Dienstalter und, aus Norwegen: dem norwegischen Staatsminister und den zwei Staatsräten die in Stockholm sind, sowie sechs, sei es gewöhnlichen oder besonders beigeordneten, Staatsräten, die im Falle einer Thronerledigung oder während der Minderjährigkeit des Königs von der in Norwegen befindlichen Regierung unter deren eignen Mitgliedern ausgewählt werden, an deren Stelle mindestens drei Staatsräte in Norwegen beigeordnet werden, sowie einem Staatssekretär, der durch die Regierung wie oben geschrieben, benannt wird.

Sowohl hinsichtlich der vorausgehenden Vorbereitung und Beratung von schwedischen wie auch norwegischen Angelegenheiten wird nach den in jedem der Reiche geltenden Vorschriften verfahren.

Bei der Interims-Regierung sollen die schwedischen Angelegenheiten von dem schwedischen Staats-Sekretär in der schwedischen  Sprache vorgetragen, protokolliert und expediert werden, und die norwegischen Angelegenheiten von dem norwegischen Staats-Sekretär, zu dessen Amt sie gehören, in der norwegischen Sprache vorgetragen, protokolliert und expediert werden.

Angelegenheiten, die beide Reiche angehen und nicht infolge ihrer Natur zu den Geschäften irgendeiner besonderen Staats-Expedition oder eines Departements gehören, werden von dem Hofkanzler vorgetragen und an jedes der Reiche in dessen Sprache expediert, und zwar durch den jeweiligen Staatssekretär. Diplomatische Angelegenheiten werden ebenfalls vom Hofkanzler vorgetragen und in ein besonderes Protokoll eingetragen.

Die Angelegenheiten werden durch Stimmenmehrheit erledigt, bei Stimmengleichheit gibt der Wortführer den Ausschlag.

Alle ausgehenden Expeditionen („Resolutionen“) werden von sämtlichen Mitgliedern unterschrieben.

Der zusammengesetzte Staatsrat (die Interims-Regierung) soll seinen Sitz in Stockholm haben.

Der norwegische Staatsminister und der schwedische Justizminister sollen bei der ersten Zusammenkunft beider Staatsräte das Los darüber entscheiden lassen, wer von ihnen zuerst das Wort führen soll. Nach der durch das Los zuerst bestimmten Ordnung soll der Wortführer darauf alle acht Tage wechseln, so daß jeder der Staatsminister, der eine nach dem andern und jedesmal nur eine Woche, das Wort führen muß.

In allen den Fällen, wo, nach den Grundgesetzen Norwegens und Schwedens, die Verwaltung des Reichs vom Staatsrat geführt wird, sollen die Staatsräte beider Reiche in gleicher Anzahl und gemäß den oben angeführten Gründen zusammentreten.

Durch schwedisches Gesetz vom 11. März 1845 (Beschluss des Reichstages der Jahre 1840 und 1841) und durch norwegische Grundgesetzbestimmung vom 2. April 1845 wurde der § 7 wie folgt geändert:
- im Abs. 2 wurden die Worte "zwei Staatsministern, sechs Staatsräten und dem Hofkanzler, sowie den mit schwedischen Angelegenheiten befassten Vortragenden Staatssekretär oder dem, die norwegischen Angelegenheiten Vortragenden, und aus dem schwedischen Staatssekretär, abwechslungsweise bestimmt durch das Dienstalter und, aus Norwegen:" ersetzt durch: "zwei Staatsministern und acht Staatsräten, und, aus Norwegen:" ; dann wurden die Worte "sowie sechs" ersetzt durch: "sowie sieben" und die letzten Worte ", sowie einem Staatssekretär, der durch die Regierung wie oben geschrieben, benannt wird" wurden gestrichen.
- im Abs. 4 wurden die Worte "schwedischen Staats-Sekretär " ersetzt durch: "schwedischen Vortragenden" und die Worte "der norwegischen Staats-Sekretär" wurde ersetzt durch: "norwegischen Staats-Minister".
- im Abs. 5 Satz 1 wurden die Worte "irgendeiner besonderen Staats-Expedition oder eines Departements" ersetzt durch: "irgendeines besonderen Departements" ; dann wurde das Wort "Hofkanzler" wurde ersetzt durch: "Staatsminister für die auswärtigen Angelegenheiten " und schließlich wurden die Worte "und zwar durch den jeweiligen Staatssekretär" ersetzt durch: "nach Schweden durch genannte Vortragende und nach Norwegen durch dessen Staatsminister".
- im Abs. 5 Satz 2 wurde das Wort "Hofkanzler" ersetzt durch: "Staatsminister für die auswärtigen Angelegenheiten ".

Diese Änderung wurde insbesondere durch die Veränderungen in der schwedischen Regierung, die 1841 u. a. das Amt eines Hofkanzlers abschaffte und die Departementalregierung einführte, erforderlich.
 

§. 8. Valget af Formyndere, som skulle bestyre Regjeringen for den umyndige Konge, skal foretages efter samme Regler og paa samme Maade, som forhen i §. 3 er foreskrevet for Valget af Thronfølger.

 

§ 8. Valet af Förmyndare att föra Styrelsen under Konungs minderårighet, skall verkställas efter samma föreskrift och på samma sätt, som förnt i 3 § är stadgadt angående valet af Thronföljare.

 

§ 8. Die Wahl der Vormünder, welche die Regierung für den unmündigen König leiten sollen, soll nach denselben Regeln und in derselben Weise vorgenommen werden, wie oben im § 3 für die Wahl vom Thronfolger vorgeschrieben ist.

Dieser § war Gegenstand von Meinungsverschiedenheiten innerhalb der Reichsstände Schwedens, die bemängelt haben, dass die Minderjährigkeit des Königs in beiden Reichen unterschiedlich geregelt war. Deshalb wurde vom König am 30. Januar 1839 ein "Vorschlag betreffend die Vereinigungsakte zwischen den Königreichen Schweden und Norwegen" vorgelegt, der von einem gemeinsamen Komitee nach § 7 der Reichsakte ausgearbeitet wurde, den Reichsständen vorgelegt, die eine weitergehende Vereinigung der Kronen und ein gemeinsames Thronfolgerecht (einschließlich Minderjährigkeits- und Regentschafsregelungen) enthielt. Das norwegische Storting hat aber stets Revisionen der Reichsakte in diesem Sinne abgelehnt. Der Vorschlag von 1839 kam jedoch nicht in das norwegische Storting, sondern wurde bereits von der Regierung abgelehnt.
 

§. 9. De, som i ovenanførte Tilfælde forestaae i Regjeringen, skulle, de Norske for det Norske Storthing, aflægge følgende Eed:
”Jeg lover og sværger, at ville forestaae Regjeringen i Overeensstemmelse med Constitutionen og Lovene; saa sandt hjælpe mig Gud og hans hellige Ord!”

De Svenske aflægge Eed for Sveriges Riges Stænder.

Holdes ei Storthing eller Rigsdag paa den Tid, nedlægges Eden skriftlig i Statsraadet, og gjentages siden paa neste Storthing eller Rigsdag.

 

§ 9. De Norrmän, som vid ofvan anförde tillfällen deltaga i Regeringen, skola inför Norrska Stor-Thinget aflägga följande Ed:
  "Jag lofvar och svär att vilja förestå Regeringen i enlighet med Constitutionen och Lagarne, så sannt mig Gud hjelpe och Hans Heliga Ord". De Svenske aflägge Ed inför Sveriges Rikes Ständer.

Hålles ej Riksdag eller Stor-Thing vid denna. tid, nedlägges Eden skriftligen i Stats-Rådet och förnyas sedan på nästa Riksdag eller Stor-Thing.

 

§ 9. Die, welche in den oben angeführten Fällen der Regierung vorstehen, sollen, die Norweger vor dem norwegischen Storting, folgenden Eid ablegen:
„Ich gelobe und schwöre, der Regierung in Übereinstimmung mit der Konstitution und den Gesetzen vorstehen zu wollen, so wahr mir Gott helfe und sein heiliges Wort!“ Die Schweden legen den Eid vor den Ständen des Reiches Schweden ab.

Tagt zu der Zeit kein Storting oder Reichstag, so wird der Eid schriftlich im Staatsrat niedergelegt und später auf dem nächsten Storting oder Reichstag wiederholt.

 

§. 10. Bestyrelsen af den umyndige Konges Opdragelse fastsættes paa den i §. 8 foreskrevne Maade.

Det bør væren en ufravigelig Regel, at den umyndige Konge gives tilstrækkelig Underviisning i det Norske Sprog.

 

§ 10. Om den omyndige Konungeos uppfostran skall förordnas på det i 8 § föreskrifne sätt. Såsom bestämd regel gälle, att den omyndige Konungen skall erhålla tillräcklig undervisning i Norrska språket.

 

§ 10. Die Leitung der Erziehung des unmündigen Königs wird auf die in § 8 vorgeschriebene Weise festgesetzt. Es muß eine unverbrüchliche Regel sein, daß dem unmündigen König hinreichender Unterricht in der norwegischen Sprache erteilt werde.

Eine "norwegische" Sprache gab es 1815 noch nicht; das heutige Norwegisch ist ein eigentümlich verstärkter dänischer Dialekt, wobei die schriftnorwegische Sprache (Bokmal) stärker dem dänischen zuneigt wie das aufgrund nationalstaatlichen Denkens eingeführten neunorwegischen Sprache (Nymal), die sich stärker an den gesprochenen Dialekten orientiert. Die Vorschrift wurde nur aufgenommen, um eine Schwedisierung (wie vorher während der 400jährigen dänischen Herrschaft eine Dänisierung stattgefunden hat) zu verhindern.
 

§. 11. Er den mandlige Kongestamme uddød, og ingen Thronfølger udkaaret, da skal en ny Konge-Æt vælges paa den i §. 3 foreskrevne Måde.

 

§ 11. Är Konunga-Ätten på Mans-sidan utdöd, och ingen Thronföljare utkorad; då skall ett nytt Konungahus väljas på det i 3 § föraskrifne sätt.

 

§ 11. Ist der männliche Königsstamm ausgestorben, und kein Thronfolger erkoren, so soll ein neues Königsgeschlecht auf die in § 3 vorgeschriebene Weise gewählt werden.

 

§. 12. Da de Bestemmelser, som i denne Rigs-Act indeholdes, deels ere Gjentagelser af Kongeriget Norges Grundlov, deels Tillæg til Samme, grundede paa den til dette Storthing i Grundloven dertil givne Bemyndigelse, saa skulle de, i Henseende til Norge, have og beholde den samme Kraft, som dette Riges Grundlov, og ikke kunne forandres uden paa den i Sammes §. 112 foreskrevne Maade.

 

§ 12. Då de Stadganden, som i denna Riks-Act innehållas, dels äro afskrifne ur Norriges Rikes Grundlag, dels utgöra tillägg till densamma, grundade på den till innevarande Stor-Thing, genom Grundlagen uppdragne rättighet, så skola de, i anseende till Norrige, äga och behålla samma kraft, som detta Rikes Grundlag, och icke kunna förandras, utan på det i nämnde Grundlags 112 § föreskrifne sätt.

 

§ 12. Da die Bestimmungen, die in dieser Reichsakte enthalten sind, teils Wiederholungen des Grundgesetzes des Königreichs Norwegen sind, teils Zusätze zu demselben, gegründet auf die diesem Storting im Grundgesetz dazu erteilte Ermächtigung, so sollen sie hinsichtlich Norwegens dieselbe Kraft haben und behalten, wie das Grundgesetz dieses Reichs, und nicht verändert werden können außer auf die in § 112 desselben vorgeschriebene Weise.

 

Til ydermere Vished om, at Vi Alt dette saaledes have for godt befundet og besluttet, have Vi, Norges Riges Storthing og Vi samtlige Sveriges Riges Stænder stadfæstet og bekræftet denne Rigs-Act med Vore Underskrifter og Vore Segl;

hvilket skede i Christiania Mandag den een og tredivte Dag i Juli Maaned, og i Stockholm den sjette Dag i August Maaned Aar efter Christi Byrd Eet Tusinde otte Hundrede og Femten.

Christie,
p.t. Præsident.
(L. S.)

[Deretter fulgte alle 85 representantenes underskrift med lakksegl.]

Weidemann,
p.t. Secretaire

      Till yttermera visso, att Wi allt detta så belefvat och beslutit, hafve Wi samtelige Svea Rikes Ständer och Norriges Rikes Stor-Thing denna Riks-Act med Wåra Namns och Insegels undersättande stadfästat och bekräftat,

     som skedde i Stockholm den Sjette dagen i Augusti månad, och i Christiania den Tretionde Första dagen i Juli månad, Är efter Christi Bord, det Ett Tusende Ätta Hundrade och på det Femtonde.

Carl Mörner,
h. t. Landtmarskalk.
(L. S.)

[Deretter fulgte underskriftene med lakksegl til Riksdagens medlemmer av adelsstanden. En lang rekke navn mangler, og er erstattet med - på det sted navnetrekket skulle stått.]

Jacob Axel Lindblom,
Talman.
(L. S.)

[Deretter fulgte underskriftene med lakksegl til Riksdagens medlemmer av prestestanden.]

H. N. Svan,
Talman.
(L. S.)

[Deretter fulgte underskriftene med lakksegl til Riksdagens medlemmer av borgerstanden.]

Lars Olsson,
Talman.
(L. S.)

[Deretter fulgte underskriftene med lakksegl til Riksdagens medlemmer av bondestanden.]

 

     Zu vermehrter Gewissheit, dass Wir alles dies so für gut befunden und beschlossen haben, haben Wir, sämtliche Stände des Reiches Schweden, und Wir, das Storting des Reiches Norwegen, diese Reichsakte durch Unsere Unterschriften und Unsere Siegel bestätigt und bekräftigt;

     so geschehen zu Stockholm, den sechsten Tag des Monats August und zu Christiania, Montag, den einunddreißigsten Tag des Monats Juli im Jahre ein Tausend acht Hundert und fünfzehn nach Christi Geburt.

(Es folgen die Unterschriften des Präsidenten und der 84 Mitglieder des Storting sowie des Landmarschalls und den Vorsitzenden der vier Stände des Reichstags sowie der Mitglieder des Reichstags.)

 

     Saa have Vi herved villet antage, stadfæste og bekræfte fornavnte Rigs-Act, med alle dens Artikler, Puncter og Clausuler; tillige byde og befale Vi naadigst, at alle de som ere Os og Vore Efterfølgere samt Riget med Huldskab, Lydighed og Hørighed forbundne, skulle erkjende, iagttage, efterleve og adlyde denne Rigs-Act.

     Til ydermere Vished have Vi dette med Egen Haand underskrevet og bekræftet, samt ladet Vort Kongelige Segl vitterligen hænge her nedenfor; hvilket skede i Vor Residence-Stad Stockholm den sjette Dag i August Maaned, Aar efter Vor Herres og Frelseres Jesu Christi Byrd Et Tusinde Otte Hundrede og paa det Femtende.

CARL R.
(L. S.)

 

     Alltså hafve Wi velat förenämnde Riks-Act med alla dess Artiklar, Punkter och Clausuler härmedelst stadfästa, gilla och bekräfta; bjude och befalle jemväl i Nåder, att alle de, som Oss och Wåre Efterträdare samt Riket med huldhet, lydno och hörsamhet fôrbundne äro, böra denna Riks-Act erkänna, iakttaga, efterlefva och hörsamma.

     Till yttermera visso hafve Wi detta med Egen Hand underskrifvit och bekräftat, samt Wårt Kongl. Insegel låtit veterligen hänga här nedanföre; som skedde i Wår Residence-Stad Stockholm den Sjette dagen i Augusti månad, Är efter Wår Herres och Frälsares Jesu Christi börd, det Ett Tusende Ättahundrade och på det Femtonde.

CARL.
(L. s.)
 

     So haben Wir hierdurch vorgenannte Reichsakte mit allen Artikeln, Punkten und Klauseln annehmen, betätigen und bekräftigen wollen; zugleich gebieten und befehlen Wir gnädigst, daß alle diejenigen, welche Uns und Unseren Nachfolgern sowie dem Reiche in Treue, Gehorsam und Hörigkeit verbunden sind, diese Reichsakte anerkennen, beobachten, befolgen und ihr gehorchen sollen.

Zu vermehrter Gewissheit haben Wir dieses mit Eigner Hand unterschrieben und bekräftigt, auch Unser Königliches Siegel zur Beglaubigung hierunter hängen lassen; so geschehen in Unserer Residenzstadt Stockholm am sechsten Tage im Monat August, im Jahre ein Tausend acht Hundert und fünfzehn nach Unseres Herrn und Erlösers Jesu Christi Geburt.

Carl.

 

 


Quellen: Max Fleischmann, Das Staatsgrundgesetz des Königreichs Norwegen, Verlag von M.&H. Marcus Breslau 1912
http://www.hoelseth.com/grunnloven/ra18150806.html

© 15. Februar  2002 - 1. Juli 2016
HOME          Zurück         Top