Gesetz über die verfassungsrechtliche Stellung Islands im Reich (1871)

Authentische Übersetzung auf Isländisch	Original auf Dänisch	Übersetzung in Deutsch
Vjer Kristian hinn Níundi, af guðs náð Danmerkur konungur, Vinda og Gauta, hertogi í Sljesvík, Holtsetalandi, Stórmæri, Þjettmerski, Láenborg og Aldinborg, Gjörum kunnugt: Ríkisþingið hefir fallizt á lög þessi og Vjer staðfest þau með samþykki Voru:	Vi Christian den Niende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gjøre vitterligt: Riksdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:	Wir Christian der Neunte, von Gottes Gnaden König Dänemarks, der Wenden und Goten, Herzog von Schleswig, Holstein, Stormarn, Ditmarschen, Lauenburg und Oldenburg, tun hiermit Allen kund: Der Reichstag hat beschlossen und Wir haben bestätigt, das folgende Gesetz:
Lög um hina stjórnarlegu stöðu Íslands í ríkinu. 2. janúar 1871	Lov om Islands forfatningsmæssige Stilling i Riget af 2te Januar 1871	(Dänisches) Gesetz über die verfassungsmäßige Stellung Islands im Reiche vom 2. Januar 1871 geändert durch Verfassungsgesetz Nr. 1/1874 vom 5. Januar 1874. aufgehoben durch Gesetz über den Bund zwischen Dänemark und Island vom 30. November 1918
1. gr. Ísland er óaðskiljanlegur hluti Danaveldis með sjerstökum landsrjettindum.	§ 1. Island er en uadskillelig Del af den danske Stat med særlige Landsrettigheder.	§ 1. Island ist ein untrennbarer Bestandteil des dänischen Staates mit besonderen Landesrechten.
2. gr. Á meðan að Ísland ekki hefir fulltrúa á ríkisþinginu, tekur þad engan þátt í löggjöfinni um hin almennu málefni ríkisins, en aptur á mót verður þess ekki krafizt, að Ísland leggi neitt til hinna almennu þarfa ríkisins, á meðan að svo á stendur. Um þad, hvort Ísland eigi að hafa fulltrúa á ríkisþinginu, verður aðeins ákveðið með lögum, sem bæði hið almenna, löggjafarvald ríkisins og hið sjerstaklega læggjafarvald Íslands samþykkir.	§ 2. Saarlænge Island ikke er repræsenteret i Rigsdagen, udøver det ingen Andel i Lovgivningen med Hensyn til Rigets almindelige Anliggender, hvorimod der heller ikke saarlænge vil blive stillet noget Krav til Island om Bidrag til Rigets almindelige Fornødenheder. Spörgsmaalet om Islands Repræsentation i Rigsdagen kan kun afgöres ved en baade af Rigets almindelige og Islands særlige Lovgivningsmyndigheit vertagen Lov.	§ 2. Solange Island nicht im Reichstage vertreten ist, hat es keinen Anteil an der Gesetzgebung in Bezug auf die allgemeinen Angelegenheiten des Reiches, doch wird auch so lange nicht an Island die Anforderung gestellt, zu den für das ganze Reich gemeinsamen Bedürfnissen beizutragen. Die Frage der Vertretung Islands im Reichstage kann nur durch ein Gesetz entschieden werden, das sowohl von den gesetzgebenden Kammern des Reiches als auch von der besonderen gesetzgebenden Macht Islands angenommen worden ist.
3. gr. Hin sjerstaklegu málefni Íslands eru þessi: 1. Hin borgaralegu lög, hegningsarlögin og dómgæzlan, er hjer að lýtur, þó verður engin brezting gjörð á stöðu hæsta rjettar sem æzta dóms í íslenykum málum án þess i þvi; 2. lögrelumálefni; 3. kirkju- og kennslumálefni; 4. lækna- og kennslumálefni; 5. sveita- og fátækramálefni; 6. vegir og póstgöngur á Íslandi; 7. landbúnaður, fiskiveiðar, verzlun, siglingar og aðrir atvinnuvegir; 8. skattamál beinlínis og óbeinlínis; 9. þjóðeignir, opinberar stofnanir og sjóðir.	§ 3. Islands særlige Anliggender ere: 1. Den borgerlige Ret, Strafferetten og den hertil hørende Retspleje, dog at en Omordning af Højesterets Stilling som øverste Instans i islandske Retssager ikke kan ske uden Medvirkning af Rigets almindelige Lovginvningsmagt; 2. Politivæsem; 3. Kirke- og Undervisningsvæsen; 4. Læge- og Sundhedsvæsen; 5. Kommunal- og Sundhedsvæsen; 6. Vejvæsen samt det stedlige Postvæsen; 7. Landvæsen, Fiskeri, Handel, Søfart og andet Næringsbrug; 8. det direkte og indirekte Skattevæsen; 9. de offentlige Ejendomme, Stiftelser og Fonds.	§ 3. Die besonderen Angelegenheiten Islands sind: 1. das bürgerliche Recht, das Strafrecht und die hierauf bezügliche Rechtspflege, doch kann die Stellung des Höchstgerichts (Dänemarks) als letzte Instanz in isländischen Rechtsangelegenheiten nur unter Mitwirkung des gesetzgebende Gewalt des Reichs geändert werden; 2. das Polizeiwesen; 3. das Kirchen- und Unterrichtswesen; 4. das Medizinal- und Gesundheitswesen; 5. das Kommunal- und das Armenwesen; 6. das Wegewesen und das lokale Postwesen; 7. Landwirtschaft, Fischerei, Handel, Schiffahrt und andere Erwerbszweige; 8. das direkte und indirekte Steuerwesen; 9. die öffentlichen Besitztümer, Stiftungen und Fonds.
4. gr. Öll gjöld til alþingis og landsstjórnar, er snertir þau málefni, sem nefnd voru í næstu grein á undau, og þar á meðal eptirlaun þau, sem nú eru goldin eða eptirleiðis verða veitt íslenzkum embættismönnum, er hafa fengið lausn frá embætti, eða ekkjum þeirra eða börnum, skulu talin sjerstakleg gjöld Íslands.	§ 4. Alle Udgifter ved Althinget og den stedlige Styrelse af den i foregaaende Paragraf nævnte Anliggender, derunder indbefattet de Pensioner, som for Tiden udredes til eller fremtidig tilstaas afgaaede islandske Embedsmænd eller dere Efterladte, betragtes som Islands særlige Udgifter.	§ 4. Alle mit dem Althinge und der gesonderten Verwaltung der im vorstehenden Paragrafen genannten besonderen Angelegenheiten verbundenen Ausgaben, darunter auch die Pensionen die zur Zeit für die isländischen Beamten oder Verwaltungsangestellte ausgezahlt werden oder zukünftig ausgezahlt werden, werden als besondere isländische Ausgaben angesehen, welche von Island bestritten werden.
5. gr. Til hinna sjerstaklegu gjalda Íslands skal á ári hverju goldið úr ríkissjóðnum 30,000 rd. tillag og í 10 ár 20,000 rd., aukatillag, sem á þeim 20 árum, sem þá fara í hönd, verður fært niður um 1000 rd. á ári, þannig að þad sje alveg fallið niður að 30 árum liðnum. Auk afrakstursins af þjóðeignum Íslands og opinberum sjóðum, og af beinlínis og óbeinliniss skattgjöldum, sem nú eru heimt saman eða eptirleiðis verða innleidd á Íslandi, skal talið með hinum sjerstaklegum tekjum Íslands þad endurgjald, vextir af láni og brogun uppi lán eða þvi um likt, sem hvilir á íslenzkum sveitarfjelögum, stofnunum, embættum eða gjaldþegnum ríkissjóðum til handa. Öll skuldaskipti, sem verið hafa hingað til milli ríkissjóðsins og Íslands, eru hjer með alveg á enda kljáð.	§ 5. Til Bestridelse af Islands særlige Udgifter yder Statskassen et aarligt Bidrag af 30,000 Rd. samt i 10 Aar et overordentligt Tilskud af 20,000 Rd., der i de paafølgende 20 Aar nedsættes med 1000 Rd. aarlig, saa at det efter Udløbet af 30 Aar aldeles bortfalder. Forunden Udbyttet af Islands offentlige Ejendomme og Fonds samt Beløbet af de direkte og indirekte Skatter, som nu oppebæres eller fremtidig maatte inføres paa Island, skal til Islands særlige Indtægter henregnes de Tilbagebetalinger, Renter og Afdrag af Laan eller desl., som paahvile islandske Kommuner, Stiftelser, Beneficier eller Skattepligtige til Fordel for Statskassen. Dermed er alt hidtidigt Mellemværende mellem Statskassen og Island endelig afgjort.	§ 5. Zur Bestreitung der besonderen Ausgaben Islands trägt die Staatskasse einen jährlichen Beitrag von 30000 Reichstaler (ab 1875: 60000 Kronen) bei, sowie in den ersten 10 Jahre einen außerordentlichen Zuschuß von 20000 Reichstaler (40000 Kronen) jährlich, der in den nachfolgenden 20 Jahren um jeweils 1000 Reichstaler jährlich verringert wird, so dass nach dem Ablauf von 30 Jahren dieser Zuschuß fortfällt. ... Hiermit sind alle bisherigen (finanziellen) Auseinandersetzungen zwischen der Staatskasse und Islands endgültig entschieden.
6. gr. Gjöldin til hinnar æzty stjórnar hinna íslenzku málefna í Kaupmannaföfn og sömoleiðis til póstferða milli Danmerkur og Íslands, skulu greidd úr ríkissjóðnum. Ef nokkurt gjald verður lagt á þessar póstferðir til hins sjerstaklega sjóðs Íslands, verður jafn mikið dregið af árs tillagi þvi, sem ákveðið er handa Íslandi í 5. grein.	§ 6. Udgifterne ved den øverste Ledelse af de islandske Anliggender i Kjøbenhavn saavelsom ved Postforbindelsen mellem Danmark og Island afholdes af Statskassen. Paabyrdes der den nævnte Postfart nogen Afgift til Islands særlige Kasse, sker der et tilsvarende Afdrag i det i § 5 fastsatte sarlige Bidrag til Island.	§ 6. Die Ausgaben der obersten Leitung der isländischen Angelegenheiten in Kopenhagen wie auch diejenigen für die Postverbindung zwischen Dänemark und Island obliegt der Staatskasse. ...
7. gr. Þessi lög öðlast gildi 1. dag aprilm. 1871. Frá þessum tima eru þau störf á enda, sem ríkisþingið hingað til hefir haft á hendi um fyrirkomunlag á hinum sjerstaklegu tekjum og útgjöldum Íslands.	§ 7. Denne Lov træder i Kraft den 1. April 1871. Fra samme Tid ophører den Virksomhed, som Rigsdagen hidtil har udøvet med Hensyn til Ordningen af Islands særlige Intægter of Udgifter.	§ 6. Dieses Gesetz tritt am 1. April 1871 in Kraft. Mit diesem Zeitpunkt stellt der Reichstag seine Tätigkeit in den Angelegenheiten die als besondere Angelegenheiten Islands bezeichnet sind und die Ausgaben hierzu ein.
Eptir þessu eiga allier hlutaðeigendur sjer að hegða. Gefið á Amalíuhöll 2. dag janúarm. 1871. Kristian R.	Hvorefer alle Vedkommende sig have at rette. - Givet paa Amalienborg den 2. Januar 1871. Christian R.	Wonach sich alle betreffenden sich zu richten haben. - Gegeben auf Amalienborg, den 2. Januar 1871. Christian R.
		Dieses Gesetz stieß, insbesondere der § 1, auf erbitterten Widerstand des isländischen Althing, da dieser der Auffassung Islands vollständig entgegenstand. Das Gesetz wurde deshalb in Island nicht als die Erfüllung des Versprechens von 1848 nach einer gesonderten isländischen Verfassung angesehen. Das Verfassungsprojekt wurde erst 1874 mit dem Erlaß der ersten geschriebenen Verfassung Islands verwirklicht, das auf diesem Gesetz fußt und das dieses Gesetz mit in die Verfassung integriert.

Home Top