na

Vi Christian den Tiende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,

G°re vitterligt: Rigsdagen bar vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfŠstet folgende Lov:

Vjer Christian hinn Tiundi, af gu­s nß­ Danmerkur konungur, Vinda og Gauta, hertogi Ý SljesvÝk, Holtsetalandi, StˇrmŠri, Ůjettmerski, Lßenborg og Aldinborg,

Gj÷rum kunnugt: Al■ingi ═slands og kjˇsendur hafa ß stjˇrnskipulegan hßtt fallist ß og Vjer sta­fest me­ allrahŠstu sam■ykki Voru eftirfarandi:

 

Wir, Christian der Zehnte, von Gottes Gnaden K÷nig von Dńnemark, der Wenden und Goten, Herzog von Schleswig, Holstein, Stormarn, Ditmarschen, Lauenburg und Oldenburg,

tun hiermit Allen kund: Der Reichstag hat beschlossen / Das Alting und die Wńhler Islands haben in verfassungsmń▀ig richtiger Weise beschlossen, was Wir nun werden allerh÷chstselbst allen bekanntgeben:

 

Dansk-Islandsk Forbundslov

Nr. 619 af 30te Novbr. 1918
 

aufgehoben durch
Gesetz Nr. 205 vom 16. Mai 1950
 

Dansk-═slenzkra sambandslaga

30. nˇv. 1918
 

aufgehoben durch
Volksabstimmung in Island gemń▀ ž 18 am 24. Mai 1944
und Beschlu▀ des Alting am 16. Juni 1944.
 

Dńnisch-Islńndisches Bundesgesetz

vom 30. November 1918
 

aufgehoben durch
Volksabstimmung in Island gemń▀ ž 18 am 24. Mai 1944
Gesetz des K÷nigreich Dńnemarks vom 16. Mai 1950
 

I.
 
ž 1. Danmark og Island er frie og suverŠne Stater, forbundne ved fŠlles Konge og ved den in denne Forbundslov indeholdte Overenskomst.

I Kongens Titel er begge Staters Navne optange.

 

1. gr. Danm÷rk og ═sland eru frjßls og fullvalda rÝki, i sambandi um einn og sama konung og um samning pann, er felst Ý ■essum sambandsl÷gum.

N÷fn beggja rÝkja eru tekin i heiti konungs.

ž 1. Dńnemark und Island sind freie und souverńne Staaten, durch gemeinsamen K÷nig und durch das in diesem Bundesgesetz enthaltene ▄bereinkommen verbunden.

In den Titel des K÷nigs sind die Namen beider Staaten aufgenommen.

 

ž 2. Tronf°lgen er den i Tronf°lgeloven af 31. Juli 1853 Art. I. og II. fastsatte. Tronf°lgen kan ikke Šndres uden begge Staters Samtykke.

 

2. gr. Skipun konungserf­a er s˙, er segir Ý 1. og 2. gr. konungserf­alaga frß 31. j˙li 1853. Konungserf­um mß ekki breyta, nema sam■ykki beggja rÝkja komi til.

 

ž 2. Die Thronfolge ist die im Thronfolgegesetz vom 31. Juli 1853 Art. I und II festgesetzte. Die Thronfolge kann nicht ohne Einwilligung beider Staaten geńndert werden.

 

ž 3. De for Danmark nu gŠldende Bestemmelser med Hensyn til Kongens Religion, hans Myndighet og Kongemagtens Ud°velse i TilfŠlde af Kongens Sygdom, Umyndighet eller Ophold udenfor begge Stater skal ogsaa vŠre gŠldende for Island.

 

3. gr. ┴kvŠ­i ■au, er gilda n˙ Ý Danm÷rku um tr˙ar br÷d­ konungs og l÷grŠ­i, svo og um me­fer­ konungsvalds ■egar konungur er sj˙kur, ˇl­grß­ur e­a staddur utan ■eggja rÝkjanna, skulu einnig gilda ß ═slandi.

 

ž 3. Die fŘr Dńnemark jetzt geltenden Bestimmungen hinsichtlich der Religion des K÷nigs, seiner MŘndigkeit und der AusŘbung der k÷niglichen Gewalt in Fńllen der Krankheit oder UnmŘndigkeit des K÷nigs oder seines Aufenthalts au▀erhalb beider Staaten sollen auch fŘr Island gelten.

 

ž 4. Kongen kan ikke uden Danmarks Rigsdags og Islands Altings Samtykke vŠre Regent i andre Lande.

 

4. gr. Konungur getur ekki veri­ ■jˇ­h÷f­ingi Ý ÷­rum l÷ndum ßn sam■lykkis RÝkis■ings Danmerkur og Al■ingis ═slands.

 

ž 4. Der K÷nig kann nicht ohne Einwilligung des Reichstages Dńnemark und des Altinges Islands Regent in anderen Lńndern sein.

 

ž 5. Hver af Staterne for sig trŠffer Bestemmelse om Statydelser til Kongen og Kongehuset.

 

5. gr. Hvort riki fyrir sig setur ßkvŠ­i um grei­slu af rikisfje til konungs og konungsŠttar.

ž 5. Jeder der beiden Staaten trifft fŘr sich Bestimmung Řber Staatsleistungen an den K÷nig und das k÷nigliche Haus.

 

II.
 

ž 6. Danske Statsborgere nzder paa Island i enhver Henseende lige Ret med de paa Island f°dte islandske Statsborgere, og omvendt.

Hvert af Landenes Statsborgere er fritagne for VŠrnepligt i det andet Land.

Adgang til Fiskeri paa hvert af de to Staters S°omraader er i lige Grade fri saavel for danske som for islandske Statsborgere uden Henszn til BopŠl.

Danske Skibe har i Island samme Rettigheder som islandske Skibe, og omvendt.

Danke og islandske Varer og Frembringelser skal gensidig i ingen Henseende kunne behandles ugunstigere end noget andet Lands.

 

6. gr. Danskir rÝkisborgarar njˇta a­ ÷llu leyti sama rÚttar ß ═slandi sem Ýslenykir rÝkisborgarar fŠddir ■ar, og gagnkuvŠmt.

RÝkisborgarar hvors lands eru undan■egnir herskyldu i hinu.

B┤Š­i danskir og Ýslenzkir rÝkisborgarar hafa a­ j÷fnu, hvar sem ■eir eru b˙settir, frjßlsa heimild til fiski vei­a innan landhelgi hvors rÝkis.

D÷nsk skip njˇta ß ═slandsi s÷mu rÚttinda sem Ýslenzk skip, og gagnkvŠmt.

Danskar og islenzkar afur­ir og afrek skulu gagnkvŠmlega eigi a­ neinu leyti sŠta ˇhagkvŠmari kj÷rum en nokkurs annars lands.

 

ž 6. Dńnische StaatsbŘrger genie▀en in Island in jeder Beziehung gleiches Recht mit den in Island geborenen islńndischen StaatsbŘrgern, und umgekehrt.

Die StaatsbŘrger jedes der beiden Lńnder sind der Wehrpflicht in dem anderen Lande enthoben.

Der Zutritt zur Fischerei in den Seegebieten jedes der beiden Staaten ist in gleichem Grade frei sowohl fŘr dńnische als fŘr islńndische StaatsbŘrger ohne RŘcksicht auf Wohnsitz.

Dńnische Schiffe haben in Island dieselben Gerechtsamen wie islńndische Schiffe, und umgekehrt.

Dńnische und islńndische Waren und Erzeugnisse dŘrfen gegenseitig in keiner Beziehung ungŘnstiger als dieselben irgendeines anderen Landes behandelt werden.

 

III.
 

ž 7. Danmark varetager paa Islands Vegne dettes Udenrigsanliggender.

I Udenrigsministeriet ansŠttes der efter den islandske Regerings ěnske og efter Samraad med denne en med islandske Forhold kendt Kommitteret til Behandling af islandske Sager.

Paa Steder, hvor Gesandt eller udsendt Konsul ikke er ansat, bliver der efter den islandske Regerings ěnske og efter Samraad med denne at ansŠtte en saadan, imod at Island godtg°r de derved foraarsagende Udgifter. Under samme ForudsŠtninger bliver der ved bestaaende Gesandtskaber eller Konsulater at ansŠtte Attacheer, som er kyndige i islandske Forhold. Hvis den islandske Regering skulde °nske paa egen Bekostning at udsende delegerede til at f°re Forhandlinger om sŠrlige islandske Forhold, kan dette ske efter nŠrmere Aftale med Udenrigsministeren.

De mellem Danmark og andre Lande allerede ndgaaede og bekendtgjorte Overenskomster er, forsaavidt de angaar Island, ogsaa gŠldende for dette. De af Danmark efter nŠrvŠrende Forbundslovs StadtfŠstelse indgaaede mellemstatlige Overenskomster er ikke forpligtende for Island uden vedkommende islandske Myndigheders Samtykke.

 

7. gr. Danm÷rk fer me­ utanrÝkismßl ═slands Ý umbo­i ■ess.

═ utanrÝkisstjˇrnarr+a­inu skal skipa eftir ˇsk Ýslenzku stjˇrnarinnar og i samrß­i vi­ hana tr˙na­armann, er hafi ■ekkingu ß Ýslenzkum h÷gum, til ■ess a­ starfa a­ Ýslenzkum mßlum.

N˙ er einhversta­ar enginn sendiherra e­a sendirŠ­isma­ur, og skal ■ß skipa hann eftir ˇsk Ýslenzku stjˇrnarinnar og Ý samrß­i vi­ hana, enda grei­i ═sland kostna­inn. Me­ s÷muskilyr­um skal skipa rß­unauta me­ ■ekkingu ß Ýslenzkum h÷gum vi­ sendisveitir og rŠ­ismannaembŠtti ■au, sem n˙ eru. Ef stjˇrn ═slands křs a­ senda ˙r landi sendimenn ß sinn kostna­ til ■ess a­ semja um sÚrst÷k Ýslenzk mßlefni, mß ■a­ ver­a Ý samrß­i vi­ utanrikisrßdherra.

Samningar ■eir, sem ■egar eru ger­ir milli Danmerkur og annara rÝkja og birtir, og ═sland var­a, gilda og ■ar. RÝkjasamningar ■eir, sem Danm÷rk gerir eftir a­ sambandsl÷g ■essi hafa nß­ sta­festingu, skuldbinda ekki ═sland, nema sam■zkki rÚttra Ýslenzkra sjˇrnvalda komi til.

 

ž 7. Dńnemark nimmt im Namen Islands dessen auswńrtige Angelegenheiten wahr.

Im Ministerium des Auswńrtigen wird nach dem Wunsche der islńndischen Regierung und nach Beratung mit derselben ein mit islńndischen Verhńltnissen bekannter Kommissar zur Behandlung islńndischer Sachen angestellt.

An Orten, wo kein Gesandter oder Konsul angestellt ist, ist nach dem Wunsche der islńndischen Regierung und nach Beratung mit derselben ein solcher anzustellen, und zwar so, da▀ Island die dadurch verursachten Ausgaben vergŘtet. Unter denselben Voraussetzungen sind bei bestehenden gesandtschaften oder Konsulaten Attaches anzustellen, die der islńndischen Verhńltnisse kundig sind. Insofern die islńndische Regierung auf eigene Kosten Beauftragte zu entsenden wŘnscht, um Verhandlungen Řber besondere islńndische Verhńltnisse zu fŘhren, kann dieses nach nńherer Verabredung mit dem Minister des Auswńrtigen geschehen.

Die zwischen Dńnemark und anderen Lńndern schon eingegangenen und kundgemachten ▄bereinkŘnfte sind, insoweit sie Island betreffen, auch fŘr dasselbe geltend. Die von Dńnemark nach der Bestńtigung des gegenwńrtigen Bundesgesetzes eingegangenen zwischenstaatlichen ▄bereinkŘnfte sind fŘr Island nicht ohne die Einwilligung der betreffenden islńndischen Beh÷rden verbindlich.

 

ž 8. Indtil Island maatte beslutte paa egen Bekostning helt eller delvis selv at overtage Fiskeriinspektionen indenfor islandske S°omraade, ud°ves denne af Danmark under dansk Flag.

 

8. gr. Danm÷rk hefir ß hendi gŠyiu fiskivei­a Ý Ýslenzkri landhelgi undir d÷nskum dßna, ■ar til ═sland kynni a­ ßkve­a a­ taka hana Ý sÝnar hendur, a­ ÷llu e­a nokkru leyti, ß sinn kostna­.

 

ž 8. Bis Island beschlie▀t, auf eigene Kosten die Fischereiinspektion innerhalb des islńndischen Seegebietes gńnzlich oder teilweise selbst zu Řbernehmen, wird sie von Dńnemark unter dńnischer Flagge ausgeŘbt.

 

ž 9. Ordningen af M°ntvŠsenet vedbliver for begge Stater af vŠre den hidtil gŠldende, saa lŠnge den skandinaviske M°ntunion bestaar.

Saafremt Island maatte °nske at oprette et eget M°ntvŠrk, vil Sp°rgsmaalet om Anerkendelsen af de der prŠgede M°nter som lovligt Betalingsmiddel i Sverige og Norge vŠre at afg°re ved Forhandlinger med disse Lande.

 

9. gr. Myntskipun s˙, sem hinga­ til hefir gilt Ý bß­um rÝkjum, skal vera ßfram Ý gildi me­an myntsamband Nor­urlanda helzt.

Ef ═sland kynni a­ ˇska a­ stoina eigin peningaslßttu, ver­ur a­ semja vi­ Svi■jˇ­ og Noreg um ■a­, hvort mynt s˙, sem slegin er ß ═slandi, skuli vera vi­urkendur l÷glegur gjaldeyrir i ■essum l÷ndum.

 

ž 9. Die Ordnung des MŘnzwesens ist fŘr beide Staaten weiterhin die bisher geltende, solange die skandinavische MŘnzunion besteht.

Insofern Island wŘnschen sollte, ein eigenes MŘnzwerk zu errichten, wird die Frage der Anerkennung der dort geprńgten MŘnzen als gesetzmń▀iges Zahlungsmittel in Schweden und Norwegen durch Verhandlungen mit diesen Lńndern zu entscheiden sein.

 

ž 10. Danmarks H°jesteret ud°ver den °verste Domsmyndighet i islandske Sager, indtil Island maatte beslutte at oprette en °verste Domstol i Landet selv. Indtil da trŠder i Kraft ved f°rst indtrŠdende Ledighed.

 

10. gr. HŠstirÚttur  Danmerkur hefir ß hendi Š­sta dˇmsvald i Ýslenzkum mßlum, ■ar til ═sland kynni a­ ßkve­a a­ stofna Š­sta dˇmstˇl Ý landinu sjßlfu. En ■anga­ til skal skipa ═slending i eitt dˇmarasŠti Ý hŠstarÚtti, og kemur ■a­ ßkvŠ­i til framkvŠmda ■egar sŠti losnar nŠst Ý dˇminum.

 

ž 10. Das H÷chstgericht Dńnemarks Řbt die oberste richterliche Gewalt in islńndischen Sachen aus, bis Island beschlie▀t, einen obersten Gerichtshof im Lande selbst zu errichten. Bis dahin soll ein Richterstuhl im H÷chstgericht mit einem Islńnder besetzt werden, welche Bestimmung bei der ersten eintretenden Vakanz in Kraft tritt.

Der Paragraf wurde bereits mit Gesetz vom 6. Oktober 1919 gegenstandslos, da mit diesem Gesetz in Island ein eigenes H÷chstgericht anstelle des bis dahin bestehenden Landesobergerichts errichtet wurde.

 

ž 11. Forsaavidt Islands Andel i Omkostningerne ved Varetagelsen af de i dette Afsnit omhandlede Anliggender ikke er bestemt i det foregaaende, faststŠttes den ved Overenskomst mellem begge Landes Regeringer.

 

11. gr. A­ ■vi leyti, sem ekki er ßkve­i­ a­ framan um hlutdeild ═slands Ý kostna÷i ■eim, sem lei­ir af me­fer­ mßla ■eirra, sem rŠ­ir um Ý ■essum kafla, skal h˙n ßkve­in eftir samningi milli stjˇrna beggja landa.

 

ž 11. Insoweit der Anteil Islands an den Kosten des Wahrnehmens der in diesem Abschnitt besprochenen Angelegenheiten nicht im vorhergehenden bestimmt ist, wird derselbe durch ▄bereinkunft zwischen den Regierungen beider Lńnder festgesetzt.

 

IV.
 

ž 12. Andre Anliggender end de foran nŠvnte, som er af f°lles Betydning for Danmark og Island, saasom SamfŠrdselsvŠsen, Handels- og Toldsager, S°fart, PostvŠsen, Telegraf- og RadiotelegrafvŠsen, Retspleje, Maal og VŠgt, samt finansielle Anliggender ordnes ved Overenskomster mellem de i de to Stater dertil berettigede Myndigheter.

 

12. gr. Í­rum mßlum en ■eim, sem a­ framan eru nefnd, en var­a bŠ­i Danm÷rk og ═sland, svo sem samg÷ngumßlum, verylunar■ og tollmßlum, siglingum, pˇstmßlum, sima■ og loftskeytasambandi, dˇmgŠylu, mßli og vigt og fjßrhagsmßlum, skal skipa me­ samningum, ger­um af ■ar til bŠrum stjˇrnv÷ldum beggja rÝkja.

 

ž 12. Andere Angelegenheiten als die vorgenannten, welche von gemeinsamer Bedeutung fŘr Dńnemark und Island sind, wie das Verkehrswesen, Handels- und Zollsachen, Seefahrt, Postwesen, Telegraphen- und Raidotelegraphenwesen, Rechtspflege, Ma▀ und Gewicht, sowie finanzielle Angelegenheiten werden durch ▄bereinkŘnfte zwischen den in den beiden Staaten zustńndigen Beh÷rden geregelt.

 

ž 13. Det af den danske Statskasse til Island hidtil udredede aarlige Bel°b af 60 000 Kr. samt den danske Statskasses Udgifter til Islands Ministeriums Kontor i K°benhavn bortfalder.

Ligeledes bortfalder den islandske studerende tillagte fortrinsvise Adgang til Beneficier ved K°benhavns Universitet.

 

13. gr. FjßrhŠ­ s˙, a­ upphŠ­ 60000 kr., sem rÝkissjˇ­ur Danmerkur hefir undanfari­ ßrlega greitt ═slandi, og kostna­ur rÝkisjˇ­s Danmerkur af skrifstofu stjˇrnarrß­ds ═slands Ý Kaupmannah÷fn, fellur ni­ur.

S÷mulei­is eru afnumin forrÚttindi Ýslenzkra nßmsmanna til hlunninda vi­ Kaumannahafnar■hßskˇla.

 

ž 13. Der von der dńnischen Staatskasse an Island bisher entrichtete jńhrliche Betrag von 60 000 Kr. sowie die Ausgaben der dńnischen Staatskasse fŘr das Kontor des islńndischen Ministeriums in Kopenhagen fallen weg.

Ebenfalls fńllt das islńndischen Studierenden zustehende Vorrecht auf Benefizien an der Universitńt Kopenhagen weg.

 

ž 14. Danmarks Statskasse udreder et Bel°b af to Millioner Kroner til Oprettelse af to Fonds, hver paa en Million Kroner, hvis Formaal er at tjene til Styrkelse af den aandelige Forbindelse mellem Danmark og Island, til Fremme af islandsk Forskning og Videnskab og til St°tte af islandske studerende. Den ene af disse Fonds henlŠgges til Universitetet i Reykjavik, den anden til Universitetet i K°benhavn.

De nŠrmere Regler for Fondenes Bestyrelse og Virksomhed fastsŠttes af Kongen paa Indstilling af hvert Lands Regering, efter at det paagŠldende Universitet er h°rt.

 

14. gr. RÝkissjˇ­ur Danmerkur grei­ir 2 miljˇnir krˇna, og skal stofna af ■eim tvo sjˇ­i, hvorn a­ upphŠd 1 miljˇn krˇna, Ý ■vi skyni a­ efla andlegt samband milli Danmerkur og ═slands, sty­ja Ýslenzkar vÝsindarannsˇknir og a­ra visindastarfsemi og styrkja Ýslenzka nßmsmenn. Annar ■essara sjˇ­a er lag­ur til hßskˇlans Ý Rezkjavik, en hinn til hßskˇklans i Kaupmannah÷fn.

Nßnari fyrirmŠli um stjˇrn og starfsemi sjˇ­anna setur konungur eftir till÷gum stjˇrnar hvors land, a­ fengnu ßliti hßskˇla ■ess.

 

ž 14. Die Staatskasse Dńnemarks entrichtet einen Betrag von zwei Millionen Kronen zur Errichtung zweier Fonds von je einer Million Kronen zum Zweck der Stńrkung der geistigen Verbindung zwischen Dńnemark und Island, zur F÷rderung islńndischer Forschung und Wissenschaft und zur UnterstŘtzung islńndischer Studierender. Der eine dieser Fonds wird der Universitńt von Reykjavik, der andere der Universitńt zu Kopenhagen Řberwiesen.

Die nńheren Regeln fŘr die Verwaltung und Wirksamkeit der beiden Fonds werden vom K÷nig festgesetzt auf Vorschlag der Regierung jedes Landes, nachdem die betreffende Universitńt geh÷rt ist.

 

ž 15. Hvert Land bestemmer selv, paa hvilken Maade dets egne og dets Borgeres Interesser nŠrmere bliver at varetage i det andet Land.

 

15. gr. Hvort land fyrir sig ßkve­ur, hvernig hagsmuna ■ess sjßlfs og ■egna ■ess skuli nßnar gŠtt Ý hinu landinu.

 

ž 15. Jedes Land bestimmt selbst, in welcher Weise seine eigenen und seiner BŘrger Interessen im anderen Land nńher wahrzunehmen sind.

 

V.
 

ž 16. Der oprettes et raadgivende danks-islandsk NŠvn paa mindst 6 Medlemmer, hvoraf Halvdelen vŠlges af Danmarks Rigsdag og Halvdelen af Islands Alting.

Ethvert Lovforslag vedr°rende den nŠrmere Udf°relse af de i nŠrvŠrende Forbundslov omhandlede Anliggender samt Lovforslag angaaende den ende Stats sŠrlige Anliggender, der tillige har Betydning for den anden Stat og dens Borgeres Stilling og Rettigheder, skal, naar ikke Forholdene g°r det sŠrlig vanskeligt, af det paagŠldende Ministerium forlŠgges NŠvnet til BetŠkning, forinden det fremsŠttes for Rigsdagen eller Altinget. Det paahviler NŠvnet at g°re Indstilling til Ăndring af saadanne Bestemmelser i Forslaget, som formenes at vŠre til Skade for den ene Stats eller dens Brogeres Interesser.

NŠvnet har fremdeles den Opgave, vŠre sig efter Opfordring fra Regeringerne eller af egen Tilskzndelse, at tage Skrift til Udarbejdelse af Forslag, den tilstrŠber Samvirken mellem Staterne og Ensartethed i deres Lovgivninger samt at bidrage til Samarbejde for  Tilvejebringelse af fŠlles nordisk Lovgivning.

De nŠrmere Bestemmelser om NŠvnets Ordning og Virksomhed fastsŠttes af Kongen efter Indstilling af begge Landes Regeringer.

 

16. gr. Stofna skal dansk■Ýslenzka rßdgjafarnefnd, sem Ý eru a­ minsta kosti 6 menn, annar helmingur kosinn af Rikis■ingi Danmerkur og hinn helmingurinn af Al■ingi ═slands.

SÚrhvert lagafrumvarp, sem var­ar nßnari me­fer­ mßla ■eirra, er um rŠ­ir Ý ■essum sambandsl÷gum, og lagafrumv÷rp um sÚrmßlannars hvors rÝkisins, sem einnig var­a hitt rÝki­ og st÷­u og rÚttindi ■egna ■ess, skal hluta­eigandi stjˇrnarskal hluta­eigandi stjˇrnarrß­ leggja fyrir ne­indina til ßlita ß­ur en ■au eru l÷g­ tyrir RÝkis■ing e­a Al■ingi, nema ■a­ sÚ sÚrstaklega miklum vandkvŠ­um bundi­. Nefndinni ber a­ geratill÷gur um breytingar ß ■eim frumvarpsßkvŠ­um, sem h˙n telur koma Ý bßga vi­ hagsmuni annars hvors rÝkisins e­a ■egna ■ess.

Nefndin hefir ennfremur ■a­ hlutverk, anna­vort eftir til┤Šlum stjˇrnanna e­a af eigin hv÷tum a­ undirb˙a samning lagafrumvarpa, er mi­a a­ samvinnu milli rÝkjanna og samrŠmi Ý l÷ggj÷f ■eirra, og a­ taka ■+att Ý samvinnu um sameiginlega l÷ggj÷f ß Nor­url÷ndum.

Nßnari fyrirmŠli nefndarinnar setur konungur eftir till­gum frß stjˇrnum beggja landa.

 

ž 16. Es wird ein beratender dńnisch-islńndischer Ausschu▀ von mindestens 6 Mitgliedern errichtet, wovon die eine Hńlfte vom Reichstage Dńnemarks, die andere vom Althinge Islands gewńhlt wird.

Jede Gesetzesvorlage betreffend die nńhere AusfŘhrung der im gegenwńrtigen Bundesgesetz behandelten Angelegenheiten sowie Vorlagen Řber besondere Angelegenheiten des einen Staates, welche zugleich fŘr den anderen Staat und die Stellung und Gerechtsamen seiner BŘrger Bedeutung haben, sollen, wenn nicht die Verhńltnisse es besonders erschweren, vom betreffenden Ministerium dem Ausschu▀ zur Begutachtung vorgelegt werden, bevor sie dem Reichstag oder dem Alting unterbreitet werden. Es liegt dem Ausschu▀ ob, Vorschlńge zur ─nderung solcher Bestimmungen in der Vorlage zu machen, welche er im Interesse des einen Staates oder seiner BŘrger fŘr nachteilig erachtet.

Der Ausschu▀  hat fernerhin die Aufgabe, sei es nach Aufforderung der Regierungen oder aus eigenem Antriebe, Schritte zur Ausarbeitung von Vorschlńgen zu tun, die das Zusammenwirken zwischen beiden Staaten und die Gleichartigkeit in ihren Gesetzgebungen erstreben.

Ferner soll er zur Zusammenarbeit fŘr die F÷rderung gemeinsamer nordischer Gesetzgebung beitragen.

 

ž 17. Skulde der angaaende Forstaaelsen af denne Forbundslovs Bestemmelser opstaa en Meningsforskel, som ikke lader sig udligne ved Forhandling mellem Regeringerne, henvises Sagen til et VoldgiftsnŠvne paa 4 Medlemmer, hvoraf hvert Lands °verste Domstol vŠlger Halvdelen. Dette VoldgiftsnŠvn afg°r Uenigheden ved Stemmeflerhed. I TilfŠlde af Stemmelighed overdrages Afg°relsen til en Opmand, som den svenske og den norske Regering skiftevis anmodes om at udnŠvne.

 

17. gr. N˙ rÝs ßgreiningur um skilning ß ßkvŠ­um sambandslaga ■essara, sem, stjˇrnirnar geta ekki jafna­ me­ sÚr, og skal ■ß skjˇta mßlinu til ger­ardˇms 4 manna, og křs Š­sti dˇmstˇll hvors lands sinn helming ■eirra hvort. Ger­ardˇmur ■essi sker ˙r ßgreiningnum og rŠ­ur afl atkvŠ­a. Ef atkvŠ­i eru j÷fn, skulu ˙rslitin falin oddamanni, sem sŠnska og norska stjˇrnin ß vÝxl eru be­nar a­ skipa.

 

ž 17. Sollten sich Řber den Sinn der Bestimmungen dieses Bundesgesetzes Meinungsverschiedenheiten ergeben, die sich nicht durch Verhandlungen zwischen den Regierungen schlichten lassen, so wird die Sache einem Schiedsauschu▀ von 4 Mitgliedern Řberweisen, wovon der oberste Gerichtshof jedes Landes die Hńlfte wńhlt. Dieser Schiedsausschu▀ entscheidet die Streitfrage durch Stimmenmehrheit. Im Falle der Stimmengleichheit wird die Entscheidung einem Obmann Řbertragen, welchen zu ernennen die schwedische und die norwegische Regierung wechselweise ersucht werden.

 

VI.
 

ž 18. Efter Udl°bet af Aaret 1940 kan saavel Rigsdagen som Altinget til enhver Tid forlange optaget Forhandling om Lovens Revision.

F°rer Forhandlingen ikke til fornyet Overenskomst inden Udl°bet af tre Aar fra Forlangendets FremsŠttelse, kan saavel Rigsdagen som Altinget vedtage, at den i denne Lov indeholdte Overenskomst skal ophŠves. For at denne Beslutning skal have Gzldighed, maa mindst to Trediedele af Medlemmerne af hvert af Rigsdagens Ting eller af det forende Alting have stemt derfor, og den skal derefter vŠre bekrŠftet ved Afstemning af de VŠlgere, der er stemmeberettigede ved de almindelige Valg til Landets lovgivende Forsamling. Saafremt den saaledes foretagne Afstemning udviser, at mindst tre Fjerdedele af de afgivne Stemmer er for OphŠvelsen, vil Overenskomsten vŠre bortfaldet.

 

18 gr. Eftir ßrslok 1940 getur RÝkis■ing og Al■ingi hvort fyrir sig hvenŠr sem er krafizt, a­ byrja­ ver­i ß samningum um endursko­un laga ■essara.

N˙ er nřr samningur ekki der­ur innan 3 ßra frß ■vi a­ krafan kom fram, og getur ■ß RÝkis■ingi­ e­a Al■ingi hvort fyrir sig sam■ykt, a­ samningur sß, sem felst Ý ■essum l÷gum, sÚ ˙r gildi feldur. Til ■ess a÷ ߊyktun ■essi sÚ gild, ver­a a­ minsta kosti 2/3 ■ingmanna anna­hvort Ý hvorri deild RÝkis■ingsins e­a i sameinu­u Al■ingi a­ hafa greitt atkvŠ­i me­ henni, og h˙n sÝ­an vera sam■ykt vi­ atkvŠ­agrei­slu kjˇsenda ■eirra, sem stkvŠ­isrÚtt hafa vi­ almennar kosningar til l÷ggjafar■ings landsins. Ef ■a­ kemur Ý ljˇs vi­ slÝka atkvŠ­agrei­slu, a­ 3/4 atkvŠ­isbŠrra kjŠosenda a­ minsta kosti hafi teki­ ■ßtt Ý atkvŠ­agrei­slunni, og a­ minsta kosti 3/4 greiddra atkvŠ­a hafi veri­ me­ samningsslitum, ■ß er samningurinn fallinn ■ur gildi.

 

ž 18. Nach Ablauf des Jahres 1940 kann sowohl der Reichstag als das Alting zu jeder Zeit die Aufnahme von Verhandlungen Řber die Revision des Gesetzes verlangen.

FŘhrt die Verhandlung nicht zu erneuerter ▄bereinkunft binnen Ablauf von drei Jahren nach Eingabe der Revisionsforderung, so kann sowohl der Reichstag als das Alting beschlie▀en, da▀ die in diesem Gesetze enthaltene ▄bereinkunft aufgehoben werden soll. Um diesem Beschlu▀ GŘltigkeit zu verleihen, mŘssen mindestens zwei Drittel der Mitglieder von jedem Tinge des Reichstags oder vom vereinten Alting dafŘr gestimmt haben, und er soll danach durch Abstimmung derjenigen Wńhler, welche bei den allgemeinen Wahlen zur gesetzgebenden Versammlung des Landes stimmberechtigt sind, bestńtigt werden. Insofern die derma▀en vorgenommene Abstimmung erweist, da▀ wenigstens drei Viertel der stimmberechtigten Wńhler an der Abstimmung teilgenommen haben, und da▀ wenigstens drei Viertel der abgegebenen Stimmen fŘr die Aufhebung ist, fńllt die ▄bereinkunft weg.

Nachdem am 9. April 1940 Dńnemark von Deutschland besetzt wurde, war K÷nig Christian X. von Dńnemark und Island nicht mehr in der Lage, seine Aufgaben in Island wahrzunehmen, weshalb das Alting am 10. April 1940 beschloss, einen provisorischen Gouverneur einzusetzen, der die Aufgaben des K÷nigs Řbernahm. Am 10. Mai 1940 wurde Island von britischen Truppen besetzt, welche im Juli 1941 durch amerikanische Truppen ersetzt wurden. Obwohl diese Besetzung nicht die Zustimmung der islńndischen Regierung erlangte, war diese doch keine feindliche.

Nachdem durch die Stationierung von auslńndischen Truppen wńhrend des Krieges der Wohlstand in Island wieder stieg, und die faktische Trennung von Dńnemark fortdauerte, kam es, im Rahmen des ž 18 am 24. Mai 1944 zu einem Referendum, in dem sowohl die Aufhebung des Bundesgesetzes, wie auch die Verfassung der Republik Island zur Abstimmung standen. Mit 71.122 Stimmen fŘr und 377 Stimmen gegen die Aufhebung des Bundesgesetzes hat diese die Bedingungen des ž 18 des Bundesgesetzes erfŘllt. In Island wurde die Republik formal dann am 17. Juni 1944 auf dem Platz, an dem frŘher das Alting (930 - 1799) zusammen trat, ausgerufen.
 

VII.
 

ž 19. Danmark meddler udenlandske Magter, at det i Overensstemmelse med Indholdet af denne Forbundslov har anerkendt Island som suverŠn Stat, og meddeler samtidig, at Island erklŠrer sig som stedsevŠrende neutralt og ikke har noget Orlogsflag.

 

19. gr. Danm÷rk tilkynnir erlendum rÝkjum, a­ h˙n samkvŠmt efni ■essara sambandslaga hafi vi­urkent ═sland fullvalda riki, og tilkynnir jafnframt, a­ ═sland lřsi yfir Švarandi hlutleysi sÝnu og a­ ■a­ hafi engan gunnfßna.

 

ž 19. Dńnemark teilt den auswńrtigen Mńchten mit, da▀ es in ▄bereinstimmung mit dem Inhalte dieses Bundesgesetzes Island als souverńnen Staat anerkannt hat, und teilt gleichzeitig mit, da▀ Island sich fŘr immerwńhrend neutral erklńrt und keine Kriegsflagge hat.

 

ž 20. Denne Forbundslov trŠder i Kraft den 1. December 1918.

 

20. gr. Samandsl÷g ■essi ganga Ý gildi 1. desember 1918.

 

ž 20. Dieses Bundesgesetz tritt am 1. Dezember 1918 in Kraft.

 

     Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

     Givet paa Amalienborg, den 30te November 1918.

Under Vor Kongelige Haand og Segl.

Christian R.

Zahle.

 

     Eptir ■essu eiga allier hluta­eigendur sjer a­ heg­a.

     Gefi­ ß AmalÝuborg, 5. jan˙ar 1874.

Undir Vorri kununglegu hendi og innsigli

Christian R.

Zahle.

 

      Wonach sich alle betreffenden sich zu richten haben. -

     Gegeben auf Amalienborg, den 30. November 1918

unter Unserem k÷niglichen Handzeichen und Insiegel

Christian R.

Zahle.

 

    Vorstehendes Gesetz war ein paktiertes dńnisches und islńndisches Gesetz, das einen Teil des dńnischen Staatsgebiets, die Insel Island, die bereits seit 1874 eine beschrńnkte innere Autonomie genoss, von Dńnemark abtrennte und einen eigenstńndigen souverńnen Staat, das K÷nigreich Island schuf. Eine v÷lkerrechtlich legale Sezession. Die islńndische Auffassung war abweichend davon.
 

 


Quelle: Jahrbuch des ÷ffentlichen Rechts
Gesetzzeitung fŘr das K÷nigreich Dńnemark (Lovtidende for Kongeriget Danmark, 1918 Nr. 86, S. 1421
Extraausgabe des Morgenblattes, 18.7.1918
© 17. Februar 2009 - 21. Februar 2016


Home                Top